I en artikel samt radioindslag i programmet ”P1 Morgen” bragt i marts 2023 omtalte DR et forestående fællessangarrangement i et kulturhus, hvor flere sognepræster havde rejst kritik af valget af en tidligere dirigents deltagelse i arrangementet. Det fremgik også af omtalen, at den tidligere dirigent inden for de seneste par år fra tidligere korpiger var blevet beskyldt for seksuelle krænkelser, og at hans tidligere arbejdsgiver havde undskyldt til de krænkede i sagen. Den omtalte tidligere dirigent klagede til Pressenævnet blandt andet over, at DR ikke havde forelagt beskyldningerne for ham, at oplysningen om undskyldningen var ukorrekt, og at DR havde afvist hans anmodning om genmæle. Pressenævnet kritiserede DR for at bringe den ukorrekte oplysning om undskyldningen og manglende forelæggelse. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

Ejeren af en jordemodervirksomhed klagede til Pressenævnet over, at DR ikke ville slette en række artikler bragt i 2023 med kritisk omtale af virksomheden, herunder at virksomheden havde haft sager om konkrete fødselsforløb, der førte til kritik fra sundhedsmyndighederne. Nævnet fandt, at artiklerne indeholdt oplysninger, som måtte anses for særligt belastende for ejeren, men nævnet fandt imidlertid, at der ikke var tale om private oplysninger eller oplysninger af en sådan karakter, at det i sig selv talte for at hindre tilgængeligheden af artiklerne. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at omtalen angik erhvervsmæssige forhold, at ejeren havde indtaget en fremtrædende rolle som direktør for og ejer af virksomheden, og at omtalen i artiklerne fortsat kunne anses at have almen interesse.

En person og et selskab klagede til Pressenævnet over, at Vejle Amts Folkeblad ikke ville slette en artikel bragt i 2019, som omhandlede opførelsen af en række byggerier, herunder omtale af en andelsboligforenings politianmeldelse indgivet mod bygherren for bedrageri. Den omtalte person var direktør for og medejer af selskabet, som var bygherren. Nævnet fandt, at artiklen indeholdt oplysninger, som måtte anses for særligt belastende for klagerne, men nævnet fandt imidlertid, at der ikke var tale om private oplysninger eller oplysninger af en sådan karakter, at det i sig selv talte for at hindre tilgængeligheden af artiklen. Nævnet lagde vægt på, at omtalen angik erhvervsmæssige forhold, at personen havde indtaget en fremtrædende rolle som direktør for og medejer af selskabet, og at omtalen i artiklen fortsat kunne anses at have almen interesse.

Berlingske bragte i april 2023 en udsendelse i podcastserien ”Pilestræde”, der blandt andet indeholdt kritisk omtale af en tidligere dirigent i forbindelse med hans ansættelse som vært på en tv-kanal. Den omtalte tidligere dirigent klagede til Pressenævnet blandt over, at udsendelsen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger om ham, og at Berlingske havde afvist at bringe et genmæle. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at omtalen måtte anses for at have tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold, og at enkelte udsagn var udtryk for Berlingskes subjektive vurderinger. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at give den tidligere dirigent genmæle.

En person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Fagbladet 3F ikke ville slette et billede af ham bragt i en artikel i 2023, som omhandlede en række selskaber, der ikke havde tegnet overenskomst. Personen var blandt andet direktør for og medejer af de omtalte selskaber. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde vægt på, at billedet, der var taget på en offentlig tilgængelig vej, ikke kunne anses for følsomt eller privat, at omtalen angik forhold i personens erhvervsmæssige virke, at han havde indtaget en fremtrædende rolle i selskaberne, og at omtalen i artiklen fortsat kunne anses at have almen interesse.

I en artikel bragt i juli 2023 omtalte Fyens Stiftstidende en straffesag, hvor en person blev idømt en fængselsstraf for voldtægt. I omtalen nævnte Fyens Stiftstidende den dømte persons navn. Personen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Fyens Stiftstidende ved at offentliggøre hans navn havde lagt hindringer i vejen for efterforskningen i straffesagen mod ham. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Fyens Stiftstidende i den konkrete sag havde fulgt mediets faste praksis om at nævne navn på den dømte, når dommen er på mindst et års ubetinget fængsel og efter dom ved første instans, som var tilfældet i den omtalte straffesag, og at Fyens Stiftstidende derved i den konkrete omtale havde fulgt en klar saglig linje for omtale af navne på dømte personer i overensstemmelse med de presseetiske regler punkt C.6. Nævnet lagde også vægt på sagens alvorlige karakter og straffens længde og fandt på baggrund af sagens oplysninger det ikke godtgjort, at artiklens oplysninger kunne lægge hindringer i vejen for sagens opklaring.

En person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Fyens Stiftstidende ikke ville slette en artikel bragt i 2022, som omhandlede personens straffedom på to års fængsel for voldtægt. Nævnet fandt, at artiklen indeholdt oplysninger, som måtte anses for særligt belastende for personen, men fandt på baggrund af sagens karakter, alvor og aktualitet ikke anledning til at udtale kritik af Fyens Stiftstidende for at afvise anmodningen om sletning.

En person klagede til Pressenævnet over, at Fyens Stiftstidende ikke ville slette artikler bragt i 2022, som omhandlede personens straffesag, hvor han var sigtet for voldtægt og varetægtsfængslet. Personen var ikke navngivet i artiklen, som alene indeholdt angivelse af personens alder, køn og gerningsområdet. Det er nævnets opfattelse, at oplysninger om, at en person er blevet sigtet og varetægtsfængslet for voldtægt, som udgangspunkt må betragtes som værende særlig belastende for den omtalte person. Nævnet fandt imidlertid ikke anledning til at udtale kritik af Fyens Stiftstidende for at afvise anmodningen om sletning. Nævnet lagde vægt på, at personen ikke var navngivet eller på anden vis identificeret i artiklen, og at det således ikke er muligt ud fra oplysningerne i artiklerne at identificere personen, medmindre man på forhånd havde kendskab til, at han var den sigtede person.

Sjællandske Medier omtalte i juni 2023, at en byrådspolitiker havde delt informationer fra et lukket møde i en gruppe på Facebook. Byrådspolitikeren klagede til Pressenævnet over blandt andet, at det ikke var korrekt, at de delte oplysninger var fortrolige, og at hun ikke var blevet forelagt beskyldningerne. Pressenævnet fandt, at omtalen indeholdt beskyldninger af en sådan karakter, at de skulle forelægges for klager, men nævnet fandt efter en samlet vurdering, at mediet havde dokumenteret, at der var udvist tilstrækkelig ihærdighed for at opnå kontakt til klager, selv om dette ikke var lykkedes. Nævnet fandt herefter ikke anledning til at kritisere omtalen.

En person klagede til Pressenævnet over, at Folketidende ikke ville slette en artikel bragt i 2022, som omhandlede personens straffedom på 15 måneders fængsel for med vold eller trussel om vold at have tvunget en person til at forsøge at overføre penge samt for røveri eller røveriforsøg. Nævnet fandt, at artiklen indeholdt oplysninger, som måtte anses for særligt belastende for personen, men fandt på baggrund af sagens karakter og alvor sammenholdt med den tid, der er gået, ikke anledning til at udtale kritik af Folketidende for at afvise anmodningen om sletning.

En person, som var direktør for en række virksomheder, klagede til Pressenævnet over, at Frihedsbrevet ikke ville slette en række artikler bragt i 2022, som indeholdt kritisk omtale af personen med beskyldninger om en mistænkelig og mulig ulovlig forvaltning af offentlige midler, som hendes virksomheder modtog. Nævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af Frihedsbrevet. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at personen havde indtaget en fremtrædende rolle som direktør for virksomheder, der havde udført opgaver på vegne af offentlige myndigheder, sagens karakter, alvor og aktualitet.

TV 2 Kosmopol (tidligere TV 2 Lorry) bragte i september en artikel om, at der havde været optøjer i forbindelse med en demonstration. Af artiklen fremgik også en video fra demonstrationen, som viste en større gruppe mennesker, der højlydt tilråbte en person på et ikke dansk sprog. Personen, der blev tilråbt, klagede herefter til Pressenævnet over, at TV 2 Kosmopol havde bragt videoen af ham, som han fandt var krænkende, og at TV 2 Kosmopol havde afvist at slette videoen. Nævnte fandt efter en samlet vurdering ikke grundlag for at kritisere TV 2 Kosmopol for at bringe optagelserne uden klagers samtykke. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at optagelserne var fra en offentlig demonstration, at det havde offentlig interesse at vise, hvordan demonstrationen forløb, og at den konflikt, som klager havde haft med andre tilstedeværende ved demonstrationen, ikke havde været af en sådan karakter, at det kunne anses for særligt krænkende for klager. Nævnet fandt heller grundlag for at kritisere TV 2 Kosmopol for at afvise at slette artiklen.

En person klagede til Pressenævnet over NORDJYSKEs afvisning af at slette en artikel fra november 2019. Af artiklen fremgik, at personen i november 2019 som 26-årig blev idømt fængsel i fem år og to måneder for blandt andet hjemmerøveri. Nævnet fandt, at artiklen indeholdt oplysninger, som måtte anses for særligt belastende for personen, men fandt på baggrund af sagens karakter og alvor ikke anledning til at udtale kritik af NORDJYSKE for at afvise anmodningen om sletning.

En person klagede til Pressenævnet over, at Newsbreak.dk havde afvist at slette en artikel på Newsbreak.dk, som indeholdt en efterlysning af gerningsmanden til et groft hjemmerøveri. Personen, som var den efterlyste gerningsmand, blev efterfølgende idømt fængsel i fem år og to måneder for blandt andet hjemmerøveriet. Selv om artiklen indeholdt oplysninger, der måtte betragtes som værende særligt belastende for personen, fandt nævnet på baggrund af sagens karakter og alvor ikke anledning til at udtale kritik af Newsbreak.dk for ikke at have imødekommet personens anmodning om sletning.

I artikler bragt i oktober 2022 omtalte Fyens Stiftstidende et selskabs konkurs. Det fremgik af artiklerne, at en person, som havde tæt forbindelse til selskabet, i 2002 blev idømt en fængselsstraf for narkokriminalitet. De omtalte personer i artiklerne klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Fyens Stiftstidende havde omtalt konkursen i sammenhæng med den 21 år gamle straffesag, at avisen ikke havde forelagt artiklernes oplysninger for dem, og at avisen havde afvist at anonymisere online-artiklen.

Pressenævnet (flertallet) fandt anledning til at udtale kritik af omtalen af den ældre dom, som ikke havde en tilstrækkelig relevant sammenhæng med omtalen af selskabets konkurs. Et mindretal fandt på baggrund af dommens alvorlige karakter og artiklernes omtale af andre erhvervsforhold ikke grundlag for at kritisere Fyens Stiftstidende for omtalen af den ældre dom. Nævnet fandt endvidere grundlag for at udtale kritik af Fyens Stiftstidende for den manglende forelæggelse og afvisning af anonymisering.

En person klagede til Pressenævnet over, at DR ikke ville slette en artikel bragt i 2014, som omhandlede personens oplevelser med at være kristen og homoseksuel på Færøerne. Personens fulde navn fremgik af artiklen, og der var også indsat et billede af ham. DR fjernede i 2022 personens efternavn og billedet af ham fra artiklen. Nævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af DR. Nævnet lagde vægt på, at oplysningerne i artiklen stammede fra personen selv, at omtalen fortsat kunne anses at have almen interesse, og at DR havde fjernet både personens efternavn og billedet af ham fra artiklen.

En person klagede til Pressenævnet over, at Ekstra Bladet ikke ville slette to artikler bragt i 2020, som omhandlede personens deltagelse i et realityprogram og personens parforhold og efterfølgende brud med personens daværende kæreste. Artiklerne var afindekseret af Ekstra Bladet. Nævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af Ekstra Bladet. Nævnet lagde vægt på, at personen dengang selv havde udtalt sig om sin deltagelse i realityprogrammet og sit parholdhold offentligt, og at oplysningerne i artiklerne således stammede fra personen selv og i øvrigt var offentligt tilgængelige. Nævnet lagde endvidere lagt vægt på, at personen i 2019 og i 2020 havde deltaget i realityprogrammer og været offentligt omtalt i forbindelse hermed, at der i artiklerne var tale om nyere oplysninger, og at artiklerne var afindekseret af Ekstra Bladet.

To personer klagede til Pressenævnet over Frihedens Stemmes afvisning af at slette eller anonymisere et billede samt personoplysninger i en artikel fra 2020. Artiklen indeholdt en beskyldning mod klagernes familie om at have begået en lovovertrædelse, og beskyldningen var bragt i sammenhæng med omtale af terrordømte personer. Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering, at det ville være rimeligt at anonymisere klagerne og sløre dem på det bragte billede. Nævnet lagde vægt på, at der var tale om en grov beskyldning om lovovertrædelse, der ikke var dokumenteret, og at beskyldningen mod dem i sammenhæng med omtalen af terrordømte personer var krænkende.

En person klagede til Pressenævnet over TV 2s afvisning af at hindre tilgængeligheden af en Station 2-udsendelse, hvor personen medvirkede. Pressenævnet fandt, at der ikke lå tungtvejende grunde for, at TV 2 burde have imødekommet anmodningen om at hindre tilgængeligheden af udsendelsen. Nævnet lagde vægt på, at emnet for udsendelsen har klar almen interesse, at personens navn ikke fremgår af udsendelsen, og at personen er sløret på en sådan måde, at han ikke fremstår identificerbar for en bredere kreds.