En forælder til en 16-årig klagede over, at Fyens Stiftstidende ikke ville anonymisere sønnens navn i en artikel fra januar 2017. Sønnen var i januar 2017 idømt to års ubetinget fængsel for voldtægt. Pressenævnet fandt på baggrund af kriminalitets karakter og sagens aktualitet hverken grund til at kritisere Fyens Stiftstidende for at nævne den 16-årige ved navn i artiklen eller for at afvise at anonymisere den dømte på fyens.dk.
Person på asylcenter får anonymiseret ti år gammel artikel på b.dk
28/02/2017I en artikel fra 2006 beskrev Berlingske forholdene i Sandholmlejren, herunder klagers ophold og hendes psykiske tilstand. I 2017 klagede hun til Pressenævnet over, at Berlingske havde afvist helt at fjerne artiklen fra b.dk, men alene anonymiseret artiklen. Nævnet fandt det berettiget, at artiklen skulle anonymiseres, men udtalte ikke kritik af Berlingske for ikke helt at afpublicere artiklen fra b.dk.
Artikel om konkurs bliver på nettet
25/11/2014Nordjyske.dk skrev i 2011, at en ubetalt momsregning gjorde, at retten erklærede klager konkurs. Han siger, han ikke var konkurs og ønsker artiklen afindekseret. Det har Nordjyske Medier afvist, men har tilføjet en rettelse til artiklen om, at konkursen senere blev ophævet. Oplysningen om konkursen var korrekt, da artiklen blev offentliggjort, og Pressenævnet kritiserer ikke Nordjyske Medier for at afvise at afindeksere artiklen.