En person klagede til Pressenævnet over, at Finans ikke ville afindeksere en artikel bragt i 2016, som omhandlede personens straffedom på 15 måneders betinget fængsel for bedrageri, underslæb, mandatsvig og dokumentfalsk. Pressenævnet fandt, at artiklen indeholdt oplysninger, som måtte anses for særligt belastende for personen, men flertallet fandt på baggrund af blandt andet sagens karakter, alvor og omfang sammenholdt med den tid, der er gået, ikke anledning til at udtale kritik af Finans for at afvise anmodningen om afindeksering. Et mindretal fandt på baggrund af tiden, der var gået, og at der var tale om en betinget dom, anledning til at udtale kritik.

To personer klagede til Pressenævnet over, at Fyens Stiftstidende ikke ville anonymisere eller afindeksere to artikler bragt i 2017, som omhandlede personernes straffedomme for voldtægt og medvirken til voldtægt. Nævnet fandt, at artiklerne indeholdt oplysninger, som måtte anses for særligt belastende for personerne, men fandt på baggrund af sagens karakter og alvor sammenholdt med den tid, der er gået, ikke anledning til at udtale kritik af Fyens Stiftstidende for at afvise anmodningen om anonymisering eller afindeksering.

I artikler bragt i oktober 2022 omtalte Fyens Stiftstidende et selskabs konkurs. Det fremgik af artiklerne, at en person, som havde tæt forbindelse til selskabet, i 2002 blev idømt en fængselsstraf for narkokriminalitet. De omtalte personer i artiklerne klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Fyens Stiftstidende havde omtalt konkursen i sammenhæng med den 21 år gamle straffesag, at avisen ikke havde forelagt artiklernes oplysninger for dem, og at avisen havde afvist at anonymisere online-artiklen.

Pressenævnet (flertallet) fandt anledning til at udtale kritik af omtalen af den ældre dom, som ikke havde en tilstrækkelig relevant sammenhæng med omtalen af selskabets konkurs. Et mindretal fandt på baggrund af dommens alvorlige karakter og artiklernes omtale af andre erhvervsforhold ikke grundlag for at kritisere Fyens Stiftstidende for omtalen af den ældre dom. Nævnet fandt endvidere grundlag for at udtale kritik af Fyens Stiftstidende for den manglende forelæggelse og afvisning af anonymisering.

Ekstra Bladet bragte i december 2021 en artikel om arbejdsmiljøet i et idrætsforbunds kommercielle afdeling og om den forhenværende kommercielle direktørs ledelsesstil. Artiklen indeholdt en række faktuelle fejl, som allerede er erkendt af Ekstra Bladet. Den omtalte direktør klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke var efterprøvet tilstrækkeligt inden offentliggørelsen. Nævnet udtalte kritik af Ekstra Bladet for manglende dokumentation og for utilstrækkelig forelæggelse, men fandt ikke anledning til at udtale kritik af de øvrige klagepunkter.

En kvinde klagede til Pressenævnet over, at en række medier ikke ville slette, anonymisere eller afindeksere en række artikler fra 2005. Artiklerne omtalte alle en straffesag tilbage i 2005, hvor kvinden var blevet idømt otte års fængsel for i forbindelse med sit arbejde som sygeplejerske at have franarret en 88-årig patient 500.000 kr. og for at have forsøgt at dræbe patienten ved ildspåsættelse af patientens hjem. Kvinden fik endvidere forbud mod at udøve hverv som sygeplejerske.

Pressenævnet (flertallet) fandt ikke anledning til at udtale kritik af medierne for ikke at slette artiklerne, men fandt imidlertid efter en samlet vurdering, at det ville have været rimeligt at hindre tilgængeligheden ved at foretage enten en anonymisering af kvindens navn i artiklerne eller ved at afindeksere artiklerne. Nævnet lagde vægt på, at der var gået 16 år, siden der faldt dom i sagen, at kvinden ikke indtog en fremtrædende stilling i samfundet, at hun ikke var en offentlig person, og at hun siden dommen ikke har måtte arbejde som sygeplejerske. Et mindretal fandt på baggrund af sagens karakter og alvor ikke anledning til at kritisere medierne.

En person klagede til Pressenævnet over, at en række medier ikke ville anonymisere eller afindeksere en lang række artikler bragt i perioden fra 2014 til 2021. Artiklerne omtalte ugebladssagen, hvor personen var blevet idømt halvandet års ubetinget fængsel for som systemoperatør i en IT-virksomhed at have skaffet oplysninger om kendte personer, som han havde solgt til ugebladet. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af medierne. Nævnet lagde vægt på sagens karakter, alvor og omfang sammenholdt med den tid, der er gået. Nævnet lagde endvidere vægt på, at omtalen har væsentlig offentlig interesse, samt at personen i forbindelse med de strafbare forhold, der blev udøvet over en længere periode, udnyttede sin position som systemoperatør.

En person klagede til Pressenævnet over, at Fyens Stiftstidende havde afvist at afindeksere en artikel på fyens.dk, som omtaler en retssag, hvor personen i byretten i 2018 blev idømt ét års fængsel for bl.a. chikane af offentligt ansatte. Personens straf var i landsretten efterfølgende blevet formildet til seks måneders fængsel. Pressenævnet fandt, at artiklen indeholder oplysninger af personfølsom karakter. På baggrund af sagens alvor og karakter fandt nævnet imidlertid, at Fyens Stiftstidende ikke havde handlet i strid med god presseskik ved at have afvist personens anmodning om afindeksering, og nævnet udtalte ikke kritik.

En person klagede til Pressenævnet over, at en række medier ikke ville slette, anonymisere eller afindeksere en række artikler fra 2005. Artiklerne omtalte alle en straffesag tilbage i 2005, hvor personen var blevet idømt otte års fængsel for i forbindelse med sit arbejde som sygeplejerske at have franarret en 88-årig patient 500.000 kr. og for at have forsøgt at dræbe patienten ved ildspåsættelse af patientens hjem. Personen fik endvidere forbud mod at udøve hverv som sygeplejerske.

Pressenævnet (flertallet) fandt ikke anledning til at udtale kritik af medierne for ikke at slette eller anonymisere artiklerne, men fandt imidlertid efter en samlet vurdering, at det ville have været rimeligt at hindre tilgængeligheden ved at foretage afindeksering af artiklerne. Nævnet lagde vægt på, at der var gået 16 år, siden der faldt dom i sagen, at personen ikke indtog en fremtrædende stilling i samfundet, og at personen ikke var en offentlig person. Et mindretal fandt på baggrund af sagens karakter og alvor ikke anledning til at kritisere medierne.

I artikler og indslag bragt i marts 2021 omtalte TV 2 Nord tvangsopløsningen af et museums fond, herunder en advokats rolle som likvidator. Af omtalen fremgik blandt andet, at barnebarnet efter museets nu afdøde stifter havde klaget til skifteretten over varetagelsen af likvidationen. Den omtalte likvidator og et advokatfirma klagede til Pressenævnet blandt andet over, at omtalen grundlæggende byggede på den forkerte præmis, at efterkommeren til en af fondsstifterne havde juridisk interesse i tvangsopløsningen, og at TV 2 Nord ikke havde udvist kildekritik ved valget af en navngiven advokat som ekspertkilde i omtalen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det i omtalen korrekt var gengivet, at der i museets fonds vedtægter ikke står noget om, hvem der skal arve i tilfælde af en opløsning af fonden, og at et eventuelt overskud efter opløsningen går til staten. Nævnet lagde endvidere vægt på, at det fremgik, hvem der udtalte sig, og at udtalelserne fra kilden fremstod som kildens vurdering. Nævnet udtalte dog kritik af, at TV 2 Nords svar til klagerne ikke havde været ledsaget af en klagevejledning.

En person klagede til Pressenævnet over manglende afindeksering af en artikel bragt af Fyens Stiftstidende i december 2018. Fyens Stiftstidende havde flere gange siden offentliggørelsen af artiklen afvist afindeksering, hvilket Pressenævnet ikke havde fundet anledning til at udtale kritik af. Selvom punkt B.8 i de vejledende presseetiske regler ikke angiver en tidsmæssig begrænsning i forhold til at indgive anmodning om sletning, anonymisering eller afindeksering, fandt nævnet, at Fyens Stiftstidende inden for den korte periode, der var forløbet siden nævnets seneste afgørelse, ikke kunne antages at have ændret stillingtagen til spørgsmålet om afindeksering. Pressenævnets formand afviste herefter klagen som åbenbart grundløs.

I en artikel bragt i oktober 2015 omtalte Ekstra Bladet en række personers erhvervsmæssige virke inden for ejendomsbranchen. Omtalen indeholdt oplysninger om en persons erhvervsmæssige salg af en ejendom til to private købere og adfærd i forbindelse hermed, som medførte, at der blev indbragt en klage over personen og hans virksomhed. Den omtalte person klagede til Pressenævnet over, at Ekstra Bladet havde afvist at slette eller anonymisere artiklen. Nævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af Ekstra Bladet for ikke at hindre tilgængeligheden af artiklen. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at omtalen fortsat havde klar almen interesse, og at personen havde indtaget en fremtrædende rolle som direktør for og ejer af det omtalte selskab.

I artikler bragt i november 2020 omtalte TV 2 Fyn alternative behandlingsmetoder mod rygning, herunder en kliniks elektrodebehandling. Klinikken ved indehaveren af klinikken klagede til Pressenævnet over, at de medvirkede i artiklerne i en anden sammenhæng, end de havde aftalt med TV 2 Fyn, og at TV 2 Fyn havde afvist at slette eller afindeksere artiklerne. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at indehaveren forud for offentliggørelsen blev præsenteret for artiklernes emne og den overordnede kritik vedrørende klinikkens behandlingsmetode mod rygning, herunder den manglende videnskabelige evidens, samtidig med, at de fik lejlighed til at forholde sig til kritikpunkterne, samt at artiklerne ikke indeholdt oplysninger, som måtte anses særligt belastende for klinikken.

En person klagede over, at Fyens Stiftstidende havde afvist hendes anmodning om at hindre tilgængeligheden af en artikel, som indeholder omtale af en straffesag mod personen. Pressenævnet udtalte ikke kritik af Fyens Stiftstidende for at have afvist personens anmodning.

Personen anmodede efterfølgende Pressenævnet om at genoptage behandlingen af sagen. Pressenævnet afviste anmodningen.

En person klagede over, at Fyens Stiftstidende havde afvist at anonymisere eller afindeksere en artikel på fyens.dk fra 2018, som omtalte, at personen i byretten var blevet idømt ét års fængsel i en straffesag vedrørende flere forhold af stalking og chikane. Personens straf blev i landsretten nedsat til det halve.

På baggrund af sagens karakter og alvor udtalte Pressenævnet ikke kritik af Fyens Stiftstidende for at have afvist at hindre artiklens tilgængelighed godt to år efter dommens afsigelse.

En person klagede til Pressenævnet over, at B.T. har afvist at slette en artikel fra maj 2020. Artiklen indeholder oplysninger om personens brug af Facebook, hvor hun blandt andet ”livestreamer”. Personen ønskede artiklen slettet, idet hun finder det krænkende at blive omtalt i sammenhæng med andre personer, der også ”livestreamer” på Facebook, blandt andet mens de ryger hash. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af B.T. for at have afvist personens anmodning om sletning og lagde i den forbindelse navnlig vægt på, at oplysningerne i artiklen stammer fra personen selv, dels fra personens udtalelser direkte til B.T, og dels fra hendes ”livestreams” på Facebook, ligesom det klart fremgår af artiklen, at klageren ikke er bruger af hash.

DR bragte i januar 2020 en dokumentarudsendelse om en fotograf, som følges i sit professionelle virke som krigsfotograf i verdens brændpunkter og familielivet i København som fraskilt far til fire børn. Udsendelsen omhandlede blandt andet tiden, da krigsfotografens ekskone, som er mor til hans tre ældste børn, blev bisat. To af afdødes søskende og afdødes far klagede til Pressenævnet blandt andet over DRs offentliggørelse af optagelser fra bisættelsen, som de indgår i, og som de ikke har givet samtykke til blev bragt samt over, at DR havde afvist at slette optagelserne. Nævnet udtalte, at det er nævnets opfattelse, at der skal udvises størst muligt hensyn ved omtale af begravelser og bisættelser. Nævnet fandt herefter, at den forholdsvis beskedne almene interesse i de konkrete optagelser af klagerne måtte vige for hensynet til klagerne, der som pårørende deltog i en privat bisættelse. På den baggrund fandt nævnet, at DR ikke var berettiget til at bringe optagelserne uden klagernes samtykke og udtalte kritik. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af DR for at have afvist klagernes anmodning om sletning.

En person klagede til Pressenævnet over, at Redox har afvist at slette en artikel fra januar 2020. Artiklen indeholder oplysninger om personens virke i nazistbevægelsen, hans fulde navn samt et billede af ham, hvilket han ikke har givet samtykke til. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af Redox for at have afvist personens anmodning om sletning og lagde i den forbindelse navnlig vægt på, at personen har haft en aktiv rolle i nazistbevægelsen.

I en artikel bragt i marts 2017 omtalte Ekstra Bladet en persons rolle i forbindelse med svindelnumre, hvor en række kendte personer blev misbrugt på en hjemmeside. Den omtalte person klagede til Pressenævnet over, at Ekstra Bladet havde afvist at slette, anonymisere eller afindeksere artiklen. Nævnet fandt, at artiklen indeholdt oplysninger, som måtte anses for særligt belastende for personen, men fandt ikke anledning til at udtale kritik af Ekstra Bladet for ikke at hindre tilgængeligheden af artiklen. Nævnet lagde vægt på, at det fremgår af omtalen på hvilket grundlag, avisen har forbundet personen til hjemmesiden, og at personens svar på beskyldningerne fremgår af omtalen.

En person klagede til Pressenævnet over Jyllands-Postens afvisning af at afindeksere, anonymisere eller slette en artikel fra 2007. Af artiklen fremgik, at klager som 18-årig blev idømt 3 års fængsel for narkotikakriminalitet, efter han som en tjeneste havde forsøgt at smugle narkotika mod at få en rejse med alt betalt til Sunny Beach. Personen henviste i klagen navnlig til, at artiklen påvirkede hans mulighed for at få et arbejde og starte egen virksomhed, ligesom hans nærmeste var påvirkede af, at artiklen fortsat var tilgængelig. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af Jyllands-Posten for at afvise anmodningen om sletning. Nævnet fandt imidlertid efter en samlet vurdering, at det ville have været rimeligt at hindre tilgængeligheden ved at foretage anonymisering af klagers navn i artiklen. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på klagers unge alder, da han i 2007 blev dømt for et forhold, der efter de foreliggende oplysninger måtte anses for enkeltstående, at der var gået mere end 12 år, siden der faldt dom i sagen, samt at klager ikke indtog en betroet eller fremtrædende stilling i samfundet. Nævnet udtalte på den baggrund kritik af Jyllands-Posten.