Børsen omtalte i en artikelserie i 2024 en række forhold omkring en kryptofond. Der blev i artikelserien rettet en række kritikpunkter og beskyldninger mod fonden og personerne bag, herunder beskyldninger om svindel fra tidligere investorer. Fonden samt bestyrelsesformanden og den administrerende direktør klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklerne indeholdt ukorrekt information, og at klagernes kommentarer på beskyldningerne ikke var bragt i sammenhæng. Pressenævnet fandt ikke anledning til at kritisere omtalen og lagde blandt andet vægt på, at mediets valg og fravalg af information lå inden for mediets redigeringsret, og at klagerne var kommet til orde i artiklerne.

TV-Kalundborg bragte i januar måned to artikler om udskiftningen af medlemmer i et menighedsråd. I den ene artikel var et tidligere citat fra et af medlemmerne genanvendt. Personen, der var citeret, klagede til Pressenævnet blandt andet over, at mediet havde genanvendt hendes citat, at artiklerne indeholdte ukorrekt information, at mediet ikke havde forelagt beskyldninger i artiklerne for hende, samt at hendes navn var bragt uden hendes samtykke. Pressenævnet fandt, at beskyldningerne i artiklerne ikke i presseetisk forstand udgjorde beskyldninger, der skulle forelægges, og fandt endvidere ikke grundlag for at kritisere brugen af citatet. Nævnet fandt herudover ikke, at omtalen af klager ved navn udgjorde en krænkelse af privatlivets fred.

Randers Amtsavis og Mariager Avis bragte i maj 2020 en identisk artikel, som omhandlede et forestående europæisk folkemøde i Mariager. I artiklen fremgik der kritiske udsagn vedrørende en person, som tidligere havde været en del af arbejdet med at arrangere det europæiske folkemøde i Mariager.

Personen klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte og krænkende oplysninger om hende, som ikke var blevet tilstrækkeligt efterprøvet inden offentliggørelsen. Under Pressenævnssagen gav parterne modstridende forklaringer om, hvorvidt aviserne havde forsøgt at få fat i klageren telefonisk for at indhente hendes kommentarer til artiklens oplysninger. Pressenævnet fandt, at omtalen i artiklen i sin helhed var krænkende for klageren. Nævnet fandt det endvidere ikke dokumenteret, at aviserne havde gjort nok for at indhente klagerens kommentarer inden offentliggørelsen, og nævnet udtalte derfor kritik.

Randers Amtsavis og Mariager Avis bragte i maj 2020 en identisk artikel, som omhandlede et forestående europæisk folkemøde i Mariager. I artiklen fremgik der kritiske udsagn vedrørende en person, som tidligere havde været en del af arbejdet med at arrangere det europæiske folkemøde i Mariager.

Personen klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte og krænkende oplysninger om hende, som ikke var blevet tilstrækkeligt efterprøvet inden offentliggørelsen. Under Pressenævnssagen gav parterne modstridende forklaringer om, hvorvidt aviserne havde forsøgt at få fat i klageren telefonisk for at indhente hendes kommentarer til artiklens oplysninger. Pressenævnet fandt, at omtalen i artiklen i sin helhed var krænkende for klageren. Nævnet fandt det endvidere ikke dokumenteret, at aviserne havde gjort nok for at indhente klagerens kommentarer inden offentliggørelsen, og nævnet udtalte derfor kritik.

Skive Folkeblad omtalte en konkret sag, hvor forældrene til en handicappet mand havde oprettet en Facebook-side om kommunens sagsbehandling. I artiklen var viceborgmesteren citeret for udtalelsen “Vi har jo et ankesystem. Brug det i stedet for.” Den handicappede mand havde imidlertid klaget til Ankestyrelsen over kommunens afgørelser. Pressenævnet fandt derfor, at det burde have fremgået af artiklen, og udtalte kritik på dette punkt.