En person klagede til Pressenævnet over, at hjemmesiden HLTV.org, der bringer nyheder og statistik om e-sporten Counter-Strike: Global Offence (CS:GO), havde afvist hans anmodning om at få slettet hans navn og foto fra en spillerprofil på hjemmesiden. Pressenævnets formand afviste klagen som åbenbart grundløs, idet nævnet efter fast praksis i lignende sager har fundet, at de af HLTV.org bragte oplysninger om tidligere spilleres navne og fotos af tidligere spillere hverken kunne betegnes som følsomme eller private, ligesom disse oplysninger ikke kunne siges at vedrøre de tidligere spillers rent private forhold.

En person klagede til Pressenævnet over, at hjemmesiden HLTV.org, der bringer nyheder og statistik om e-sporten Counter-Strike: Global Offence (CS:GO), havde afvist hans anmodning om at få slettet hans navn og foto fra en spillerprofil på hjemmesiden. Pressenævnets formand afviste klagen som åbenbart grundløs, idet nævnet efter fast praksis i lignende sager har fundet, at de af HLTV.org bragte oplysninger om tidligere spilleres navne og fotos af tidligere spillere hverken kunne betegnes som følsomme eller private, ligesom disse oplysninger ikke kunne siges at vedrøre de tidligere spillers rent private forhold.

En person klagede til Pressenævnet over, at hjemmesiden HLTV.org, der bringer nyheder og statistik om e-sporten Counter-Strike: Global Offence (CS:GO), havde afvist hans anmodning om at få slettet et foto af ham fra en spillerprofil på hjemmesiden. Pressenævnets formand afviste klagen som åbenbart grundløs, idet nævnet efter fast praksis i lignende sager har fundet, at de af HLTV.org bragte fotos af tidligere spillere hverken kunne betegnes som følsomme eller private, ligesom disse fotos ikke kunne siges at vedrøre de tidligere spilleres rent private forhold.

En person, som oplyste ikke længere at være aktiv CS:GO-spiller, klagede til Pressenævnet over, at hjemmesiden HLTV.org, der bringer nyheder og statistik om e-sporten Counter-Strike: Global Offence (CS:GO), havde afvist hendes anmodning om at få slettet et foto af hende fra en spillerprofil på hjemmesiden. Pressenævnets formand afviste klagen som åbenbart grundløs, idet nævnet efter fast praksis i lignende sager har fundet, at de af HLTV.org bragte fotos af tidligere spillere hverken kunne betegnes som følsomme eller private, ligesom disse fotos ikke kunne siges at vedrøre de tidligere spilleres rent private forhold.

En person, som oplyste ikke længere at være aktiv CS:GO-spiller, klagede til Pressenævnet over, at hjemmesiden HLTV.org, der bringer nyheder og statistik om e-sporten Counter-Strike: Global Offence (CS:GO), havde afvist hans anmodning om at få slettet hans oplysninger fra en spillerprofil på hjemmesiden, herunder oplysninger om hans navn og nationalitet. Pressenævnets formand afviste klagen som åbenbart grundløs, idet nævnet efter fast praksis i lignende sager har fundet, at de af HLTV.org bragte oplysninger om tidligere spilleres navne og nationaliteter hverken kunne betegnes som følsomme eller private, ligesom disse oplysninger ikke kunne siges at vedrøre de tidligere spilleres rent private forhold.

Dansk Palæstinensisk Venskabsforening indrykkede i november en annonce i Politiken med omtale af konflikten mellem Israel og Palæstina. En person klagede til Pressenævnet og henviste blandt andet til, at der var bragt urigtig og vildledende information, og at foreningen brugte propaganda, som Politiken medvirkede til, ved at bringe annoncen. Pressenævnets formand afviste personens klage over annoncen på grund af manglende retlig interesse, da personen ikke var omtalt eller afbildet i annoncen.

Personen anmodede efterfølgende om, at Pressenævnet behandler hans klage over annoncen med henvisning til nævnets praksis om udvidet retlig interesse grundet klagens samfundsmæssige interesse, eller Pressenævnets mulighed for at behandle klagen af egen drift, hvis sagen er af væsentlig eller principiel betydning. Klageren var ikke omtalt eller afbildet i annoncen, og selv om klageren, der er jøde og medlem af Mosaisk Trossamfund, har en generel interesse i omtalen, blev klagen afvist på grund af manglende retlig interesse. Tilsvarende rejste omtalen i den pågældende annonce ikke i en presseetisk henseende spørgsmål af en sådan principiel eller væsentlig karakter, at der var grundlag for at tage sagen op til behandling af egen drift.

To personer klagede til Pressenævnet over, at deres navne først blev anonymiseret fra en artikel bragt af Helsingør Dagblad i november 2021 et år efter, at dagbladet havde tilkendegivet at ville anonymisere artiklen. Pressenævnets formand afviste klagen som åbenbart grundløs, idet Helsingør Dagblad havde imødekommet klagernes anmodning om anonymisering inden klagen til Pressenævnet, således at artiklen ikke længere er tilgængelig på dagbladets netavis.

Berlingske bragte i november 2022 en artikel og en leder om Danmarks Naturfredningsforenings ret til at rejse fredningssager og de konsekvenser, som dette kan medføre for Gisselfeld Kloster. En talsmand for en komite klagede over indholdet af artiklen og lederen samt over Berlingskes afvisning af at bringe en opfølgende kommentar. Talsmanden og komiteen var ikke omtalt i artiklen eller lederen og havde derfor ikke retlig interesse. Selv om komiteen er en naturorganisation, findes klagen – henset til omtalens indhold og karakter – ikke at have en sådan væsentlig samfundsmæssig interesse, at der er grundlag for at behandle klagen, uanset den manglende interesse. Pressenævnets formand fandt endvidere ikke, at Berlingske havde overskredet redigeringsretten ved at undlade at bringe klagers opfølgende kommentar.

En person klagede over, at Kristeligt Dagblad ikke bragte hans læserbrev. Da redaktøren som udgangspunkt er berettiget til at redigere mediet og beslutte, hvad man vil bringe, afviste Pressenævnets formand klagen. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at Kristeligt Dagblad flere gange i de senere år havde afvist at bringe personens læserbreve.

TV 2 bragte i juni 2021 en udsendelse om tre kvinders individuelle oplevelser af at have levet i et psykisk voldeligt parforhold med en mand. Den omtalte mand klagede til Pressenævnet blandt andet over, at TV 2 havde krænket hans ret til privatlivets fred, idet han ikke var tilstrækkeligt anonymiseret i udsendelsen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet fandt, at omtale af psykisk vold i nære relationer har klar almen interesse og lagde blandt andet vægt på, at TV 2 havde sløret mandens ansigt og navn, så han ikke fremstod identificerbar for en bredere kreds, medmindre man på forhånd havde kendskab til ham.

En person klagede til Pressenævnet over manglende afindeksering af en artikel bragt af Fyens Stiftstidende i december 2018. Fyens Stiftstidende havde flere gange siden offentliggørelsen af artiklen afvist afindeksering, hvilket Pressenævnet ikke havde fundet anledning til at udtale kritik af. Selvom punkt B.8 i de vejledende presseetiske regler ikke angiver en tidsmæssig begrænsning i forhold til at indgive anmodning om sletning, anonymisering eller afindeksering, fandt nævnet, at Fyens Stiftstidende inden for den korte periode, der var forløbet siden nævnets seneste afgørelse, ikke kunne antages at have ændret stillingtagen til spørgsmålet om afindeksering. Pressenævnets formand afviste herefter klagen som åbenbart grundløs.

En person klagede over, at Århus Stiftstidende og Jyllands-Posten ikke ville bringe omtale af en række forhold på boligområdet i Aarhus Kommune. Allerede fordi klagerne over tilsidesættelse af god presseskik ikke vedrører konkrete, offentliggjorte artikler, afviste Pressenævnets formand klagerne.

Pressenævnet afviste at behandle en persons klage over, at Sjællandske havde afvist at bringe hans læserbrev ”Næstved kommunes 17 synder”. Personen anmodede efterfølgende om genoptagelse. Personen mente, at nævnet ikke fuldt ud havde taget stilling til hans klage ved ikke at forholde sig til læserbrevet ”Myndighedernes vennetjenester”, idet ”Næstved kommunes 17 synder” blot var vedlagt til orientering. Da læserbrevet ”Myndighedernes vennetjenester” ikke var indgået i nævnets behandling af personens klage, imødekom Pressenævnet anmodningen om genoptagelse. Under den fornyede behandling afviste Pressenævnet at behandle klagen med henvisning til, at redaktøren som udgangspunkt er berettiget til at redigere mediet og beslutte, hvad der bringes i avisen.