24syv bragte i november 2021 en udsendelse i radioprogrammet ”BABYLON” om sikkerhed på filmset i forbindelsen med håndtering af filmvåben, hvor blandt andre en direktør for en special effects-virksomhed medvirkede. I udsendelsen udtalte radioværten, at Rigspolitiet havde oplyst, at der lå en straffesag mod virksomheden. Oplysningen var forkert. Direktøren klagede til Pressenævnet over, at 24syv ikke forud for udsendelsen forelagde ham oplysningen, og at 24syv havde afvist at bringe et genmæle. Pressenævnet fandt, at oplysningen om, at der forelå en straffesag mod virksomheden, var en alvorlig beskyldning mod direktøren, og nævnet udtalte kritik af 24syv for den manglende forelæggelse. Nævnet fandt også grundlag for at give direktøren et genmæle over for oplysningen.

Hele kendelsen i pdf kan hentes her

Del på sociale medier ved at klikke her: