Frihedsbrevet bragte i april 2024 en artikel med kritisk omtale af formanden for en organisation, som hjælper sårbare og udsatte kvinder. Det fremgik af omtalen, at flere havde rettet beskyldninger mod formanden om udnyttelse, trusler og kontrol. Frihedsbrevet bragte også en annoncevideo som en del af Frihedsbrevets kampagne ”Operation 5000” om kampagnemål for nye medlemmer. I videoen udtalte Frihedsbrevets ansvarshavende chefredaktør, at formanden ”udsætter kvinder for social kontrol” og ”gerne lige [vil] have massage af dem”. Den omtalte formand og organisationen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Frihedsbrevet havde bragt ukorrekte og krænkende oplysninger, som mediet ikke i tilstrækkelig grad havde efterprøvet. Pressenævnet kritiserede Frihedsbrevet for at bringe udsagnene i annoncevideoen, som indeholdt journalistisk materiale, og som havde en faktisk og grov karakter og dermed overskred de vide rammer for annoncer. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

En person klagede til Pressenævnet over, at hjemmesiden HLTV.org, der bringer nyheder og statistik om e-sporten Counter-Strike: Global Offence (CS:GO), havde afvist hans anmodning om at få slettet hans navn og foto fra en spillerprofil på hjemmesiden. Pressenævnets formand afviste klagen som åbenbart grundløs, idet nævnet efter fast praksis i lignende sager har fundet, at de af HLTV.org bragte oplysninger om tidligere spilleres navne og fotos af tidligere spillere hverken kunne betegnes som følsomme eller private, ligesom disse oplysninger ikke kunne siges at vedrøre de tidligere spillers rent private forhold.

Weekendavisen omtalte i maj 2024 en injuriesag, anlagt af en journalist mod en debattør. Weekendavisen anmodede i den forbindelse debattøren om en kommentar. Debattøren informerede journalisten om, at det ikke var muligt for hende at komme med en kommentar inden den fastsatte tidsfrist, og artiklen blev bragt uden en kommentar fra debattøren. Denne debatør klagede efterfølgende til Pressenævnet over blandt andet, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger og anklager, som avisen ikke i tilstrækkelig grad havde efterprøvet. Pressenævnet fandt, at Weekendavisen i den konkrete situation i tilstrækkeligt omfang og i rimelig tid havde gjort debattøren bekendt med kritikpunkterne i artiklen, og at hun havde fået fornøden mulighed for at kommentere disse. Pressenævnet lagde blandt andet vægt på, at spørgsmålene havde en karakter, som det for debattøren burde have været muligt at besvare uden længere forberedelsestid.

Økonomisk Ugebrev bragte i juni 2024 en analyse, der omtalte forholdene omkring en investeringsfond, som et selskab havde stiftet. Det omtalte selskab klagede til Pressenævnet over blandt andet, at omtalen indeholdt beskyldninger, som ikke var forelagt tilstrækkeligt. Pressenævnet fandt, at omtalen indeholdt sådanne beskyldninger, herunder mistanke om en pyramide-lignende forretningsmodel, som ikke var blevet forelagt, og kritiserede derfor mediet for utilstrækkelig forelæggelse. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

Forbrugerrådet Tænk bragte i april 2024 en artikel, hvor Forbrugerrådet Tænks undersøgelse af forskellige babylifte blev gennemgået. Klager, som var producenten bag et af de produkter, som blev omtalt i artiklen, klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger, hvilket ifølge klager havde haft skadevirkninger for virksomhedens varemærke og salg. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at klager havde fået forelagt resultaterne fra Forbrugerrådet Tænks undersøgelse, og at klager var kommet til orde i den påklagede artikel.

Radio4 omtalte i en radioudsendelse i juli 2024, at en lokalpolitiker havde haft rod i nogle bilag, da han for år tilbage havde haft en chefstilling som embedsmand i kommunen. Den omtalte lokalpolitiker klagede til Pressenævnet over blandt andet, at mediet havde omtalt ham ved navn, da sagen om bilagene ikke havde noget med hans politiske virke at gøre, men derimod omhandlede hans stilling som embedsmand. Pressenævnet fandt, at den omtalte politiker i kraft af sit virke som folkevalgt politiker måtte tåle en mere kritisk omtale af sin person og sine handlinger og fandt, at hensynet til hans privatliv ikke oversteg den samfundsmæssige interesse i den konkrete omtale.

B.T. bragte i november 2024 en artikel om, at en partistifter var blevet dømt for at overtræde straffelovens § 266 b på baggrund af en udtalelse i en video. Af artiklens overskrift fremgik, at partistifteren var fundet skyldig i at komme med en racistisk udtalelse. Partistifteren klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger, og at overskriften var usand, da han ikke var blevet fundet skyldig i at komme med en racistisk udtalelse, men derimod i at forhåne en bestemt nationalitet. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at overskriften havde dækning i de faktiske forhold, der var beskrevet i artiklens brødtekst, herunder at partistifteren var blevet dømt for at have overtrådt straffelovens § 266 b (”racismeparagraffen”), og at han i 2021 ligeledes var blevet dømt for overtrædelse af straffelovens § 266 b.

I en artikel bragt i april 2024 omtalte Presse-fotos.dk en straffesag, hvor en fotograf var tiltalt for blufærdighedskrænkelse af en kvinde i forbindelse med fotografering. Det fremgik af artiklen, at den tiltalte var tilknyttet fotoselskabet Local Eyes. Local Eyes klagede til Pressenævnet over offentliggørelsen af freelancefotografens tilknytning til fotoselskabet. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde vægt på, at det i omtalen var gengivet, hvor oplysningerne i sagen stammede fra, herunder sagsforløbet, ligesom det korrekt var gengivet, at den omtalte fotograf var tilknyttet Local Eyes. Nævnet fandt, at omtalen ikke kunne anses for at efterlade læserne med et ukorrekt indtryk af, at den tiltalte fotograf begik gerningen som led i sit virke som freelancefotograf hos Local Eyes.

Bornholms Tidende bragte i marts 2024 en artikel om en uopklaret sag, hvor ukendte gerningsmænd havde fældet træer på en grund, der ikke tilhørte dem. Ejerne af den grund, træerne var fældet på, klagede til Pressenævnet over omtalen, som de mente indeholdt ukorrekt information, idet mediet ikke havde omtalt, at den nabo, der havde været mistænkt for den ulovlige handling, tidligere havde været i politiets søgelys i en anden sag. Nævnet fandt, at mediets valg og fravalg af information lå inden for redigeringsretten og udtalte ikke kritik.

TV MIDTVEST bragte i april 2024 et nyhedsindslag og en artikel om den såkaldte ”kuttersag”, hvor fem fiskere var tiltalt for blandt andet at have frihedsberøvet og dræbt et sjette besætningsmedlem. I omtalen medvirkede blandt andet en tidligere drabschef, som blev interviewet om sagen. Den ene af de tiltalte personer klagede til Pressenævnet blandt andet over, at omtalen var ensidig og objektiv. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at TV MIDTVEST i omtalen korrekt havde gengivet tiltalen, og at det klart fremgik, at oplysningerne stammede fra anklageskriftet. Nævnet lagde også vægt på, at det fremgik af omtalen, at tre af de tiltalte nægtede sig skyldige, og at to af de tiltalte ikke ville sige, hvordan de forholdt sig til tiltalen inden retssagen, ligesom det var gengivet i omtalen, at de tiltalte havde forklaret, at de var nødt til at pacificere offeret, fordi han opførte sig voldsomt ombord på båden.

TV 2 bragte i programmet GO’ aften Danmark et indslag, der handlede om overgreb begået på et børnehjem i perioden 1949-1976. En tidligere beboer på børnehjemmet blev i den forbindelse interviewet, og under interviewet blev der vist et billede af nogle børn, der sad i et klasseværelse, herunder den tidligere beboer, som blev interviewet. En af de øvrige børn på billedet klagede til Pressenævnet over, at TV 2 havde vist billedet uden forinden at sløre dem, som omtalen ikke angik. Pressenævnet fandt – henset til omtalens karakter – at TV 2 burde have sløret de personer, der ikke var genstand for omtalen og udtalte kritik. Da TV 2 havde fjernet indslaget, pålagde nævnet ikke offentliggørelse af nævnets kritik.

Magasinet Ridehesten bragte i juli 2024 et læserbrev, hvori skribenten fremsatte sin kritik af den fremgangsmåde, som en hestepraksis og en dyrlæge havde udvist i forbindelse med behandlingen af hendes hest. Kritikken omhandlede specifikt deres forretningsstrategi og den manglende gennemsigtighed i forhold til prissætningen på dyrlægeydelsen. Den omtalte hestepraksis og dyrlæge klagede med nogle brancheorganisationer til Pressenævnet blandt andet over, at læserbrevet indeholdt ukorrekte oplysninger, der ikke var forelagt dem, og som var skadelige for klagerne og dyrlægebranchen som helhed. Pressenævnet fandt, at skribentens udsagn fremstod som vurderinger af faktisk karakter, der kunne være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for den omtalte hestepraksis og dyrlæge, og kritiserede Magasinet Ridehesten for manglende forelæggelse. Pressenævnet udtalte ikke kritik i forhold til de øvrige klagepunkter.

En person klagede til Pressenævnet over, at hjemmesiden HLTV.org, der bringer nyheder og statistik om e-sporten Counter-Strike: Global Offence (CS:GO), havde afvist hans anmodning om at få slettet hans navn og foto fra en spillerprofil på hjemmesiden. Pressenævnets formand afviste klagen som åbenbart grundløs, idet nævnet efter fast praksis i lignende sager har fundet, at de af HLTV.org bragte oplysninger om tidligere spilleres navne og fotos af tidligere spillere hverken kunne betegnes som følsomme eller private, ligesom disse oplysninger ikke kunne siges at vedrøre de tidligere spillers rent private forhold.

Pressenævnet udtalte ikke kritik af TV 2 i en sag, hvor en journalist havde klaget over en udsendelse om LSD-forsøg på Frederiksberg Hospital i 1960’erne med omtale af journalisten og hans research på området. Journalisten anmodede herefter Pressenævnet om at genoptage behandlingen af sagen med henvisning til, at nævnet har truffet afgørelse på et forkert grundlag. Pressenævnet fandt, at journalisten ikke var fremkommet med nye faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse. Da der heller ikke var påvist sagsbehandlingsfejl, afviste nævnet at genoptage sagen.

Børsen omtalte i en artikelserie i 2024 en række forhold omkring en kryptofond. Der blev i artikelserien rettet en række kritikpunkter og beskyldninger mod fonden og personerne bag, herunder beskyldninger om svindel fra tidligere investorer. Fonden samt bestyrelsesformanden og den administrerende direktør klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklerne indeholdt ukorrekt information, og at klagernes kommentarer på beskyldningerne ikke var bragt i sammenhæng. Pressenævnet fandt ikke anledning til at kritisere omtalen og lagde blandt andet vægt på, at mediets valg og fravalg af information lå inden for mediets redigeringsret, og at klagerne var kommet til orde i artiklerne.

En person klagede til Pressenævnet over, at hjemmesiden HLTV.org, der bringer nyheder og statistik om e-sporten Counter-Strike: Global Offence (CS:GO), havde afvist hans anmodning om at få slettet et foto af ham fra en spillerprofil på hjemmesiden. Pressenævnets formand afviste klagen som åbenbart grundløs, idet nævnet efter fast praksis i lignende sager har fundet, at de af HLTV.org bragte fotos af tidligere spillere hverken kunne betegnes som følsomme eller private, ligesom disse fotos ikke kunne siges at vedrøre de tidligere spilleres rent private forhold.

Fyns Amts Avis bragte i maj 2024 en lederartikel med omtale af en lokalpolitisk sag om en omkonstituering i en kommune. Et af partierne bag omkonstitueringen klagede til Pressenævnet over blandt andet, at lederartiklen indeholdt ukorrekt information og grove verbale udfald mod partiet. Pressenævnet fandt, at der var tilstrækkelig dækning for omtalen, og at formuleringerne i lederartiklen lå inden for de videre rammer for frisprog i lederartikler, og udtalte ikke kritik.

Sjællandske Nyheder bragte i juli 2024 to debatindlæg, hvori to byrådsmedlemmer hver især forholdt sig til en afstemning under et byrådsmøde. Ved byrådsmødet skulle byrådets medlemmer blandt andet tage stilling til, om kommunen skulle være medrejser på en fredningssag sammen med Dansk Naturfredningsforening. Det ene byrådsmedlem klagede til Pressenævnet over, at Sjællandske Nyheder havde redigeret overskrifterne på de to debatindlæg, så substansen af hans indlæg fremstod forvansket. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Sjællandske Nyheders redigering af debatindlæggene var i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens redigeringsret

Sjællandske Nyheder bragte i juni 2024 et debatindlæg, hvor et byrådsmedlem forholdt sig kritisk til en politisk modparts fremgangsmåde i forbindelse med en afstemning under et byrådsmøde. Ved byrådsmødet skulle byrådets medlemmer blandt andet tage stilling til, om kommunen skulle være medrejser på en fredningssag sammen med Dansk Naturfredningsforening. Klager, der er byrådsmedlem, klagede til Pressenævnet blandt andet over debatindlæggets vinkling, at debatindlægget indeholdt ukorrekte oplysninger, og at klager ikke havde fået oplysningerne forelagt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at der i forhold til debatindlæg må indrømmes en høj grad af frisprog. Nævnet lagde endvidere vægt på, at debatindlægget ikke rummede udsagn, der i presseetisk forstand kunne anses for at være skadelige, krænkende eller som kunne virke agtelsesforringende for klager som person.

I en artikel bragt i maj 2024 omtalte EnergiWatch, at et elselskab var blevet erklæret konkurs, og at en række tidligere kunder havde lidt økonomiske tab i forbindelse med konkursen. Artiklen blev publiceret kort efter Jyllands-Postens samme artikel om konkursen, hvor EnergiWatch forinden direkte fra Jyllands-Posten var gjort bekendt med Jyllands-Postens omtale og forelæggelse. Klagen over Jyllands-Posten blev behandlet i Pressenævnets sag nr. 2024-06876. Ejeren af elselskabet klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, som han ikke blev forelagt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at EnergiWatch af Jyllands-Posten var gjort bekendt med de forudgående forgæves forelæggelsesbestræbelser, som nævnet ikke har fundet grundlag for at udtale kritik af i klagesag nr. 2024-06876.