I januar bragte Det Nordjyske Mediehus en artikel, der blandt andet indeholdt kritiske udtalelser fra en ung kvinde om hendes opvækst med psykisk og fysisk vold. Faren klagede til Pressenævnet over, at Det Nordjyske Mediehus havde afvist at slette artiklen. Det Nordjyske Mediehus fjernede farens efternavn fra artiklen og afindekserede artiklen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Det Nordjyske Mediehus. Nævnet lagde vægt på, at faren ikke var nævnt ved navn, at Det Nordjyske Mediehus havde fjernet hans efternavn og afindekseret artiklen, samt at der var tale om nyere oplysninger.

Kjerteminde Avis bragte i februar to artikler med omtale af en kontrovers mellem to byrådsmedlemmer fra forskellige partier. I artiklerne var bragt et citat, som det ene byrådsmedlem angiveligt skulle have udtalt om det andet byrådsmedlem. Det citerede byrådsmedlem klagede til Pressenævnet over, at han fejlagtigt var tilskrevet citatet, og at Kjerteminde Avis havde afvist at slette citatet. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Kjerteminde Avis for at bringe og afvise sletning af citatet, idet citatet fremstod som det andet byrådsmedlems subjektive udlægning af klagerens udtalelse, og da omtalen ikke indeholdt oplysninger, der kunne anses for særligt belastende for klageren.

Herning Folkeblad bragte i januar en artikel, der blandt andet indeholdt kritiske udtalelser fra en ung kvinde om hendes opvækst, herunder særligt om forholdet til hendes mor. Moren klagede til Pressenævnet blandt andet over, at hun ikke var blevet forelagt udtalelserne. Nævnet fandt, at flere af den unge kvindes udtalelser kunne anses for skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for moren og burde derfor være forelagt hende. Nævnet udtalte herefter kritik.

I december 2023 bragte AmagerLIV en artikel med omtale af lukningen af en biograf, herunder biografens økonomi og salget af biografbygningen. Biografforeningen klagede til Pressenævnet over, at omtalen blandt andet indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, der stammede fra et læserbrev skrevet af biografbygningens ejere. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det fremgik klart af omtalen, at oplysningerne stammede fra læserbrevet, at omtalen ikke kunne anses for skadelig for biografforeningen, og at biografbygningens ejere var klart deklareret i omtalen.

Vejle Amts Folkeblad bragte i november 2023 en artikel med blandt andet kritisk omtale af en forretningsmands økonomiske dispositioner i forløbet op til konkursen af hans virksomhed. Den omtalte forretningsmand klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte og udokumenterede oplysninger om hans rolle i virksomhedens konkurs. Nævnet fandt, at omtalen ikke gav læserne et ukorrekt indtryk af sagen og lagde blandt andet vægt på, at det i omtalen var gengivet, hvor oplysningerne stammede fra. Nævnet udtalte herefter ikke kritik.

Fagbladet 3F bragte i november 2023 to artikler med kritisk omtale af en forretningsmands økonomiske dispositioner i forløbet op til konkursen af hans virksomhed samt omtale af hans private bilsamling. Den omtalte forretningsmand klagede til Pressenævnet over, at artiklerne indeholdt ukorrekte og private oplysninger om hans dispositioner og bilsamling. Nævnet fandt, at omtalen ikke gav læserne et ukorrekt indtryk af sagen og lagde blandt andet vægt på, at det i omtalen var gengivet, hvor oplysningerne stammede fra. Nævnet fandt endvidere, at oplysningen om forretningsmandens bilsamling var offentligt kendt og relevant i sammenhængen. Nævnet udtalte herefter ikke kritik.

Fyens Stiftstidende omtalte i november 2023 en nabostrid om etableringen af en tagterrasse. Avisen omtalte i den forbindelse, at terrassen var ulovlig, og at naboerne var generede af den aktivitet, der foregik på terrassen. Ejeren af den omtalte terrasse klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklerne indeholdt ukorrekt information, og at omtalen krænkede privatlivets fred. Pressenævnet fandt ikke anledning til at kritisere omtalen og lagde blandt andet vægt på, at klager var blevet forelagt kernen i kritikken, ligesom han også var kommet til orde i omtalen.

Skive Folkeblad omtalte i november 2023 en kritisk madanmeldelse om restaurationslivet i en by. Avisen bragte i den forbindelse en artikel, der omtalte kritiske reaktioner på anmeldelsen fra andre restauratører og en klumme, hvor chefredaktøren kommenterede anmeldelsen. Journalisten bag den omtalte madanmeldelse klagede til pressenævnet over, at omtalen indeholdt beskyldninger mod ham, som han ikke var blevet forelagt. Pressenævnet fandt, at udtalelserne fra de andre restauratører fremstod som deres subjektive vurderinger, og at udtalelserne i sammenhængen ikke fremstod som beskyldninger af en sådan karakter, at der var tale om beskyldninger, der skulle forelægges. Pressenævnet fandt herudover, at klummen ikke overskred de vide rammer for frisprog og udtalte ikke kritik for manglende forelæggelse.

B.T. bragte i oktober 2023 en artikel, der indeholdt et uddrag af et telefonisk interview med en person, som i en kommentar til et Facebook-opslag delt af ligestillingsministeren havde kaldt hende for ”møgluder”. Den interviewede person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at B.T. havde redigeret interviewet med ham. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at personens budskab fra interviewet og baggrunden for hans anvendelse af ordet ”møgluder” ikke fremstod forvansket i artiklen og videoen, at interviewet ikke var bragt i en anden kontekst, og at der ikke var indgået nogen aftale om omfanget af interviewet.

I oktober 2023 bragte Fyns Amts Avis to artikler med omtale og billeder af et hus, der var oversvømmet som følge af en stormflod. En af ejerne af huset klagede til Pressenævnet over, at Fyns Amts Avis havde krænket hendes privatliv ved at bringe artiklerne uden hendes samtykke, og at mediet havde afvist hendes anmodning om sletning af den digitale udgave af artiklen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Fyns Amts Avis for at bringe og afvise sletning af omtalen, idet omtalen og billederne ikke kunne anses for krænkende for klagerens privatliv, ligesom der ikke var tale om oplysninger, der var særlig belastende for klager.

I en artikel bragt i august 2023 omtalte B.T., at Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn havde givet en plastikkirurg medhold i, at hans behandling af en unavngiven patient i forbindelse med en brystoperation var korrekt. B.T. havde forud for denne artikel bragt en omfattende artikelserie om plastikkirurgen. I artikelserien fortalte patienten, som var navngivet i omtalen, om patientforløbet med plastikkirurgen og komplikationer ved operationen, herunder at hun havde klaget til Styrelsen for Patientklager over den sundhedsfaglige behandling, som hun modtog af plastikkirurgen. Den omtalte plastikkirurg klagede til Pressenævnet blandt andet over, at B.T. ikke havde oplyst navnet på den tidligere patient, hvis klage var blevet afgjort til fordel for ham. Pressenævnet kritiserede B.T. for utilstrækkelig omtale af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns afgørelse, da læserne ikke havde fået tilstrækkelig mulighed for at forholde sig til patientens kritiske oplysninger, herunder om klagesagens forløb, som indgår i B.T.s omtale. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

En person, som oplyste ikke længere at være aktiv CS:GO-spiller, klagede til Pressenævnet over, at hjemmesiden HLTV.org, der bringer nyheder og statistik om e-sporten Counter-Strike: Global Offence (CS:GO), havde afvist hans anmodning om at få slettet et foto af ham fra en spillerprofil på hjemmesiden.

HLTV.org er alene anmeldt til Pressenævnet efter lov om massemediers informationsdatabaser, og personens anmodning blev derfor behandlet efter denne lov. Pressenævnet fandt, at fotoet hverken kunne betegnes som følsomt eller privat, ligesom fotoet ikke kunne siges at vedrøre personens rent private forhold. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at pålægge HLTV.org at slette fotoet.

I en artikel bragt i januar 2024 omtalte Sjællandske Nyheder en straffesag, hvor en person var blevet dømt for hæleri og fund af hælervarer i hans lagerrum. Den omtalte person, som ikke var navngivet i artiklen, klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen krænkede hans privatlivs fred. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Sjællandske Nyheders angivelse af personens alder, køn og bynavnet for det omtalte lagerrum, ikke kunne tjene til identificering af personen, medmindre man i forvejen havde kendskab til, at han var den dømte person.

En person, som oplyste ikke længere at være aktiv CS:GO-spiller, klagede til Pressenævnet over, at hjemmesiden HLTV.org, der bringer nyheder og statistik om e-sporten Counter-Strike: Global Offence (CS:GO), havde afvist hans anmodning om at få slettet et foto af ham fra en spillerprofil på hjemmesiden.

HLTV.org er alene anmeldt til Pressenævnet efter lov om massemediers informationsdatabaser, og personens anmodning blev derfor behandlet efter denne lov. Pressenævnet fandt, at fotoet hverken kunne betegnes som følsomt eller privat, ligesom fotoet ikke kunne siges at vedrøre personens rent private forhold. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at pålægge HLTV.org at slette fotoet.

En virksomhed klagede til Pressenævnet over, at B.T. ikke ville slette en artikel bragt i 2021 med omtale af en pressemeddelelse fra Fødevarestyrelsen, der advarede mod køb af kosttilskud fra virksomheden. Nævnet fandt, at omtalen indeholdt oplysninger, der kunne anses for belastende for virksomheden, men at der ikke var tale om private oplysninger eller oplysninger af en sådan karakter, at det i sig selv kunne tale for at hindre artiklens tilgængelighed. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

Presse-Fotos.dk bragte i december 2023 en artikel med omtale og billeder af et trafikuheld på en motorvej. En person klagede til Pressenævnet over, at Presse-Fotos.dk ikke havde sløret nummerpladen på hans bil, der fremgik af artiklens billeder. Nævnet fandt, at billederne, der var taget på en offentlig tilgængelig vej, ikke kunne anses for krænkende for personen. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at personen ikke var impliceret i trafikuheldet, og at omtalen i øvrigt ikke indeholdt oplysninger, der kunne identificere personen. Nævnet udtalte herefter ikke kritik af Presse-Fotos.dk.

En virksomhed klagede til Pressenævnet over, at Jyllands-Posten ikke ville slette en artikel bragt i 2021 med omtale af en pressemeddelelse fra Fødevarestyrelsen, der advarede mod køb af kosttilskud fra virksomheden. Nævnet fandt, at omtalen indeholdt oplysninger, der kunne anses for belastende for virksomheden, men at der ikke var tale om private oplysninger eller oplysninger af en sådan karakter, at det i sig selv kunne tale for at hindre artiklens tilgængelighed. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

Vejle Amts Folkeblad bragte i oktober 2023 en artikel med omtale af en familie. En række af familiemedlemmerne klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt en ukorrekt oplysning om, at familien ejede en i artiklen omtalt vandpibecafé. Nævnet fandt, at det havde været hensigtsmæssigt, såfremt ejerforholdet havde været gengivet mere præcist. Nævnet udtalte imidlertid ikke kritik af Vejle Amts Folkeblad, da nævnet fandt, at oplysningen ikke kunne anses for at være væsentlig i sammenhængen.

I en artikel samt radioindslag i programmet ”P1 Morgen” bragt i marts 2023 omtalte DR et forestående fællessangarrangement i et kulturhus, hvor flere sognepræster havde rejst kritik af valget af en tidligere dirigents deltagelse i arrangementet. Det fremgik også af omtalen, at den tidligere dirigent inden for de seneste par år fra tidligere korpiger var blevet beskyldt for seksuelle krænkelser, og at hans tidligere arbejdsgiver havde undskyldt til de krænkede i sagen. Den omtalte tidligere dirigent klagede til Pressenævnet blandt andet over, at DR ikke havde forelagt beskyldningerne for ham, at oplysningen om undskyldningen var ukorrekt, og at DR havde afvist hans anmodning om genmæle. Pressenævnet kritiserede DR for at bringe den ukorrekte oplysning om undskyldningen og manglende forelæggelse. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

En person klagede til Pressenævnet over, at DR har udelukket hans adgang til at debattere på DRs platforme. Debatsider, hvor udefrakommende kan skrive brugerkommentarer, hører som udgangspunkt ikke under medieansvarsloven og dermed heller ikke Pressenævnets kompetence, idet der ikke er tale om en redigeret envejskommunikation. Pressenævnet afviste derfor at behandle sagen og bemærkede, at det også ligger uden for nævnets kompetence at pålægge DR at ophæve en blokering af en debattør.