Frihedsbrevet bragte i maj måned en kritisk artikel om, hvorvidt en virksomhed, der havde modtaget støtte fra Erhvervsstyrelsen til et projekt, der skulle hjælpe kvindelige iværksættere i gang, levede op til kravene for modtagelse af støtte. Virksomheden klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklen indeholdt ukorrekt information om deltagerne i projektet og deres virksomheder, at mediet havde redigeret i et citat, og at væsentlige oplysninger var udeladt. Pressenævnet fandt, at mediet havde overskredet rammerne for redigering ved at omtale en vurdering fra en tidligere afgørelse fra Erhvervsstyrelsen uden i sammenhængen at omtale resultatet af afgørelsen. Nævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik på de øvrige klagepunkter.

TV 2 bragte i maj og juni programserien ”Den sorte svane”, hvor der i to af udsendelserne indgik omtale af en persons tidligere virke som talsmand for en rockergruppering. Den omtalte person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at TV 2 havde afvist at bringe hans genmæle. Nævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af TV 2 for at have afvist at bringe personens genmæle. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det i genmæleteksten ikke var klart angivet hvilke faktiske oplysninger, der ønskes genmæle overfor, og at teksten i det væsentlige indeholdt vurderinger og kommentarer til omtalen af personen i TV 2s programserie.

I en artikel bragt i marts 2024 omtalte LIXEN et medies offentliggørelse af gerningsbeskrivelser i anonymiseret form fra et anklageskrift i en offentligt omtalt straffesag. I artiklen havde en professor i jura udtalt sig om reglerne ved offentliggørelser af anklageskrifter. Den ansvarshavende chefredaktør for det omtalte medie klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger, og at LIXEN ikke havde udvist kildekritik. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at formuleringerne havde dækning i de faktiske forhold, at det fremgik af artiklen, hvem der udtalte sig, og at udtalelserne fra professoren fremstod som hans faglige vurderinger og erfaringer på området.

I en artikel bragt i juni 2024 omtalte B.T., at en plastikkirurgisk virksomhed i Sverige var gået konkurs. B.T. havde i denne sammenhæng omtalt en dansk plastikkirurg, som havde været ansat på klinikken. Den omtalte plastikkirurg klagede til Pressenævnet blandt andet over, at han ikke fik rimelig tid til at svare på B.T.s forelæggelse. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at B.T. i tilstrækkeligt omfang og i rimelig tid gjorde den omtalte plastikkirurg bekendt med kritikpunkterne i artiklen, at han fik fornøden mulighed for at kommentere artiklens indhold, og at B.T. havde gengivet hans citater i artiklen.

TV 2 bragte i november 2023 en udsendelse om LSD-forsøg på Frederiksberg Hospital i 1960’erne, herunder med omtale af en journalist og hans research på området. Journalisten klagede til Pressenævnet over blandt andet, at det fejlagtigt fremstod som om, at han var ophavsmand til rygter om, at lægerne på Frederiksberg Hospital gav patienter LSD med økonomisk støtte fra CIA. Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering, at omtalen ikke kunne anses for at efterlade seerne med et ukorrekt indtryk og lagde blandt andet vægt på, at det fremgik af udsendelsen, at CIA havde lavet LSD-forsøg siden 1950’erne, og at journalisten først undersøgte påstanden i 1980’erne.

Sjællandske Nyheder omtalte i juni måned en nabokonflikt, hvor en nabo til en minigolfpark var utilfreds med etableringen af denne. Mediet omtalte blandt andet, at brandvæsenet over for mediet havde oplyst, at brandvæsenet fremover gerne ville have politiet med, hvis de igen blev tilkaldt til den pågældende adresse. Naboen klagede over, at artiklen indeholdt ukorrekt information, at han ikke var kommet til orde, og at den konkrete journalist havde til hensigt at skade ham. Pressenævnet fandt, at der ikke forelå omstændigheder der sandsynliggjorde, at der mellem klager og den pågældende journalist forelå en interessekonflikt af en sådan karakter, at der var grundlag for at kritisere mediet for at anvende den konkrete journalist. Nævnet fandt ikke i øvrigt anledning til at kritisere omtalen.

I maj bragte B.T. en artikel med omtale af et selskab, herunder selskabets økonomiske situation. Selskabet klagede til Pressenævnet over blandt andet, at B.T. fremstillede selskabet på en ukorrekt og negativ måde, og at artiklens overskrift var ukorrekt og misvisende. Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering, at overskriftens formulering i sammenhæng med B.T.s valg og fravalg af informationer i dækningen ikke overskred rammerne for redigering. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at overskriften var udtryk for B.T.s subjektive vurdering, der havde dækning i de faktiske forhold og artiklens brødtekst, samt at selskabets direktør var kommet orde i artiklen. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

I oktober bragte Folketidende en artikel med omtale af en fodboldspiller, der efter en fodboldkamp fik ni spilledages karantæne. Fodboldspilleren klagede til Pressenævnet over blandt andet, at Folketidende havde vinklet sagen, således at han fremstod negativt, hvilket skadede hans personlige og professionelle omdømme. Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering, at Folketidende ikke havde overskredet rammerne for redigering, og at omtalen ikke indebar en krænkelse af hans privatliv. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at kendelsen, hvori fodboldspilleren blev tildelt ni spilledages karantæne, var gengivet korrekt, og at omtalen vedrørte hans ageren ved en offentlig fodboldkamp og ikke hans private forhold. Nævnet udtalte herefter ikke kritik.

En person klagede til Pressenævnet over, at Folketidende ikke ville slette en artikel bragt i 2022, som omhandlede personens straffedom på 15 måneders fængsel for med vold eller trussel om vold at have tvunget en person til at forsøge at overføre penge samt for røveri eller røveriforsøg. Nævnet fandt, at artiklen indeholdt oplysninger, som måtte anses for særligt belastende for personen, men fandt på baggrund af sagens karakter og alvor sammenholdt med den tid, der er gået, ikke anledning til at udtale kritik af Folketidende for at afvise anmodningen om sletning.

Bornholm.nu bragte i april måned en lederartikel, der beskyldte Rønne Havn for falsk regnskabsaflæggelse. Rønne Havn klagede til Pressenævnet over, at omtalen i lederartiklen indeholdt ukorrekt information, og at der ikke var sket tilstrækkelig forelæggelse. Pressenævnet fandt, at den alvorlige beskyldning om falsk regnskabsaflæggelse ikke var forelagt på en sådan måde, at Rønne Havn på til strækkelig vis havde mulighed for at få klarhed over, hvilke beskyldninger, der ville blive fremsat mod selskabet, ligesom forelæggelsen ikke var sket i rimelig tid forud for offentliggørelsen. Nævnet udtalte kritik.

En person klagede til Pressenævnet over, at TV 2 ikke ville slette eller anonymisere en artikel bragt i 2015, som omhandlede personens straffedom på tre års fængsel for flere røverier og tyverier. Pressenævnet fandt, at artiklen indeholdt oplysninger, som måtte anses for særligt belastende for personen, men fandt på baggrund af karakter og alvor sammenholdt med den tid, der var gået, ikke anledning til at udtale kritik af TV 2 for at afvise anmodningen om sletning eller anonymisering.

Jyllands-Posten bragte i november 2024 en leder med omtale af uroligheder i Amsterdam i forbindelse med afholdelse af en fodboldkamp. En person klagede til Pressenævnet og henviste til, at lederen indeholdt en vildledende fremstilling med manglende nuancering. Klageren var ikke omtalt i lederen og havde derfor ikke retlig interesse.

Pressenævnet udtalte ikke kritik af Berlingske i en sag, hvor mediet Økonomisk Ugebrev havde klaget over blandt andet, at artikler med omtale af Økonomisk Ugebrev indeholdt en række udokumenterede påstande, som Berlingske havde viderebragt i ond tro, at historierne var vinklet på en måde, der var skadelig for Økonomisk Ugebrev, at overskrifterne var misvisende, og at kilderne i artiklen havde udtalt sig på et ufuldstændigt grundlag. Klager anmodede herefter Pressenævnet om at genoptage behandlingen af sagen med henvisning til blandt andet, at nævnet ikke havde taget stilling til en række klagepunkter. Pressenævnet fandt, at der ikke var fremkommet nye faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse. Da der heller ikke var påvist sagsbehandlingsfejl, afviste nævnet at genoptage sagen.

Politiken bragte i marts 2014 på politiken.dk et debatindlæg på baggrund af en kommentar, der var givet i forbindelse med en tidligere bragt artikel i den trykte avis. Personen bag kommentaren klagede til Pressenævnet over Politikens afvisning af at slette debatindlægget. To af nævnets medlemmer (herunder formanden) fandt det rimeligt at hindre tilgængeligheden af debatindlægget, idet kommentaren var taget ud af den kontekst, den oprindeligt var bragt i, således at kommentaren fremstod som et selvstændigt debatindlæg indsendt af klageren, og fandt derfor anledning til at udtale kritik. De to øvrige nævnsmedlemmer fandt efter en samlet vurdering ikke anledning til at kritisere Politiken for at afvise sletning af debatindlægget. Da der var stemmelighed, er formandens stemme afgørende, og nævnet udtalte herefter kritik af Politiken for ikke at have imødekommet klagerens anmodning om sletning.

Ekstra Bladet bragte i april en artikel med kritisk omtale af en virksomhed og dennes ejere. Ejerne klagede til Pressenævnet over blandt andet, at Ekstra Bladet havde bragt en ukorrekt oplysning om, at de havde lavet en ”lovstridig manøvre”, som ikke var forelagt dem i forbindelse med den påklagede artikel. Nævnet fandt, at oplysningen, der havde dækning i en udtalelse fra Erhvervsstyrelsen, havde en sådan skadelig og krænkende karakter, at den principielt burde være forelagt ejerne. Nævnet fandt samtidig, at Ekstra Bladet i forbindelse med en anden artikel havde forelagt den konkrete oplysning for klagerne, som hverken havde reageret på Ekstra Bladets forelæggelse eller tidligere offentliggørelse af oplysningen. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

DR bragte i oktober 2024 et radioindslag med blandt andet et interview med udlændinge- og integrationsministeren og omtale af en undersøgelse, som Jyllands-Posten har fået udarbejdet. En person klagede til Pressenævnet og henviste navnlig til, at DR ikke havde tilstrækkeligt beklaget en fejlcitering i radioindslaget. Klageren var ikke omtalt i radioindslaget og havde derfor ikke retlig interesse.

I april bragte TjekDet en artikel med omtale af forskeres økonomiske forbindelse til en medicinalvirksomhed. Et center og to forskere klagede til Pressenævnet over blandt andet artiklens vinkling, og at TjekDet ikke i tilstrækkelig grad havde efterprøvet artiklens oplysninger. Nævnet fandt, at omtalen ikke kunne efterlade læserne med et ukorrekt indtryk, og at TjekDet i væsentlig grad havde efterprøvet artiklens oplysninger ved i rimelig tid at forelægge oplysningerne for klagerne. Nævnet udtalte ikke kritik.

En person klagede til Pressenævnet over, at Berlingske havde handlet i strid med lov om massemediers informationsdatabaser ved at have afvist at slette to artikler, hvor hun var omtalt. Pressenævnet havde tidligere udtalt kritik af Berlingske for at have handlet i strid med god presseskik ved at have bragt kritisk omtale i de to artikler uden tilstrækkeligt grundlag. Pressenævnet fandt under hensyn til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10 om ytrings- og informationsfrihed, at sletning af artiklerne var uproportional og udtalte ikke kritik. Nævnet bemærkede, at nævnets kritik fremgik af artiklerne.

I april omtalte Redox et essay og bragte i den forbindelse en række citater fra dette. Forfatteren til essayet klagede over blandt andet, at citatet ikke var bragt i sin helhed og ude af sin kontekst, hvilket var skadende for hans ry og omdømme. Pressenævnet fandt, at Redox ikke havde overskredet rammerne for redigering, og at redigeringen af citatet ikke indebar en krænkelse af forfatterens privatliv. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at citatet ikke i den sammenhæng, det var bragt, gav læseren et misvisende indtryk. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.