Ekstra Bladet bragte i august 2023 en citathistorie fra et lokalmedie, der omtalte en politianmeldelse af to borgere. De to borgere klagede til Pressenævnet over, at Ekstra Bladet havde bragt historien uden at kontrollere, om oplysningerne var korrekte. Pressenævnet fandt, at oplysningen om politianmeldelsen kom fra en troværdig kilde, og at den således var tilstrækkeligt solidt underbygget. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at artiklen havde gengivet klagernes kommentar til den omtalte politianmeldelse, og at de to klagere således var kommet til orde i citathistorien.
Klage afvises på grund af manglende retlig interesse
22/12/2023DR bragte i juni 2023 en udsendelse i radioprogrammet ”Sara & Monopolet” på P4. En virksomhed klagede til Pressenævnet og henviste blandt andet til, at udsendelsen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger. Virksomheden var ikke omtalt i udsendelsen og havde derfor ikke retlig interesse. Pressenævnet fandt, henset til omtalens indhold og karakter, at virksomhedens klage ikke havde en sådan væsentlig samfundsmæssig interesse, at der var grundlag for at behandle klagen i forhold til virksomheden, uanset den manglende retlige interesse.
Politiken får ikke kritik for omtale af forening
22/12/2023I artikler bragt i april og maj 2023 omtalte Politiken en forenings projekt om monitorering og videns-opbygning om overlevere af drabsforsøg, som der var planlagt at blive udmøntet et tilskud på finansloven til. Det fremgik af omtalen, at projektet ifølge foreningens oplysninger skulle ske i samarbejde med flere politikredse, men at Politiken havde fået oplyst, at politiet ikke havde hørt om eller godkendt projektet. Direktøren for foreningen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Politiken havde udeladt oplysninger og bevidst havde brugt oplysninger i en upræcis sammenhæng, og at der forelå en interessekonflikt, idet journalisten afdækkede viden om partnerdrab for Politiken og for nyligt havde udgivet en bog om selvsamme emne. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at foreningen blev forelagt kritikken, at foreningens synspunkter var gengivet i artiklerne, og at journalistens arbejde med partnerdrab og hendes bogudgivelse tidligere er blevet omtalt i Politiken.
Omtale af bog var ikke i strid med god presseskik
18/12/2023Weekendavisen omtalte i april måned en bog og den kritik, som bogen var blevet mødt med fra anden side. Forfatteren klagede til Pressenævnet over, at avisen havde bragt ukorrekt information, som avisen ikke havde berigtiget, ved blandt andet at omtale bogens målgruppe forkert og ikke at gengive forfatterens citater korrekt. Pressenævnet fandt, at Weekendavisen ved omtalen af bogen ikke havde tilsidesat god presseskik og lagde i blandt andet vægt på, at forfatteren var kommet til orde i artiklen.
Sustain Report får ikke kritik for brug af kilde
15/12/2023Sustain Report omtalte i to artikler i maj 2023 en virksomhed og dennes arbejde med klimatiltag inden for hotelbranchen. I artiklerne kritiserede en kilde virksomheden. Virksomheden klagede til Pressenævnet over, at mediet ikke havde udvist tilstrækkelig kildekritik ved at bruge en kilde, der var konkurrent til virksomheden. Pressenævnet fandt, at mediet havde givet læseren tilstrækkelig mulighed for at forholde sig til kildens troværdighed og fandt ikke anledning til at udtale kritik.
Berlingske får kritik for ikke at overholde aftale om gennemsyn
15/12/2023Berlingske bragte i maj en artikel, som blandt andet indeholdt et interview med en tidligere gymnasielærer om en sag, der vedrørte beskyldninger om krænkelser og ledelsessvigt. Den tidligere gymnasielærer klagede til Pressenævnet blandt andet over, at han ikke havde fået den endelige version af artiklen til gennemsyn inden offentliggørelse. Nævnet fandt, at Berlingske i den konkrete situation havde givet den tidligere gymnasielærer en berettiget forventning om, at han ville få den endelige version af artiklen til gennemsyn inden offentliggørelse og udtalte på denne baggrund kritik af Berlingske. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.
JydskeVestkysten får ikke kritik får billedbrug
14/12/2023JydskeVestkysten bragte i juli en artikel om en retssag mod en mand, som var tiltalt for handel med narko. Den tiltalte havde tilknytning til et værested i en navngiven by, og artiklen var ledsaget af et billede fra indvielsen af det omtalte værested, hvor blandt andet et lokalt band spillede. To af bandets medlemmer klagede til Pressenævnet over brugen af billedet, som de mente var krænkende og misvisende, da indholdet af artiklen og billedet ikke havde noget med hinanden at gøre. Pressenævnet fandt, at valget af billedet lå inden for redaktørens redigeringsret, og at brugen derfor ikke udgjorde en krænkelse efter de presseetiske regler. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det fremgik af billedteksten, at personerne på billedet ikke havde noget at gøre med den retssag, som artiklen omhandlede, og at der var tale om et arkivfoto.
Omtale af tilhold var ikke i strid med god presseskik
14/12/2023Sjællandske medier omtalte i oktober måned en nabokonflikt, hvor en nabo til en nyanlagt minigolfbane var utilfreds med etableringen af denne. Mediet omtalte i den forbindelse, at den utilfredse nabo havde fået et tilhold. Naboen klagede til Pressenævnet over blandt andet, at mediet havde bragt personfølsomme oplysninger om ham ved at omtale tilholdet. Nævnet fandt, at omtalen ikke i den konkrete sammenhæng var krænkende. Nævnet lagde vægt på, at forholdene omkring nabokonflikten havde offentlig interesse, og at naboens handlinger havde været omtalt offentligt.
Medier får ikke kritik for omtale af en højesteretsdom om tortgodtgørelse
13/12/2023I artikler bragt i august 2023 omtalte Altinget, Berlingske, B.T., Herning Folkeblad og NORDJYSKE udfaldet af en højesteretsdom, hvor en person blev pålagt at betale en godtgørelse for at have krænket en andens ære i forbindelse med en demonstration. Den omtalte person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklerne indeholdt ukorrekte og agtelsesforringende oplysninger fremsat af forurettedes advokat, som ikke var forelagt klager, samt at parternes synspunkter ikke var gengivet objektivt og ligeligt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af medierne. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at omtalen var udtryk for advokatens faglige og subjektive vurdering af dommens udfald og klagerens ageren i offentligheden, samt at medierne havde handlet inden for redaktørens redigeringsret ved at fremhæve advokatens udtalelser.
TV 2/Bornholm får ikke kritik for overskrift
13/12/2023TV 2/Bornholm bragte i maj en artikel om status for antallet af almene boliger i en navngiven region, og det fremgik af artiklens overskrift, at der ikke var kommet flere almene boliger siden udarbejdelsen af en boligstrategi fem år tidligere. Artiklen baserede sig på et debatprogram om boligmangel i regionen, hvor blandt andet fire lokalpolitikere samt en direktør for et alment boligselskab deltog. En af lokalpolitikerne klagede til Pressenævnet blandt andet over, at overskriften var fejlagtig og misvisende, idet der i perioden var bygget almene ungdomsboliger, hvilket den pågældende lokalpolitiker også under debatten havde bemærket. Da direktøren for det almene boligselskab under debatten havde udtalt, at der ikke var kommet nogen nye almene boliger i den forgangne femårige periode, fandt Pressenævnet, at overskriften ikke kunne anses for at være uden dækning i de faktiske forhold, og udtalte på denne baggrund ikke kritik.
Vejle Amts Folkeblad får ikke kritik for lederartikel
13/12/2023Vejle Amts Folkeblad bragte i august 2023 en lederartikel om en politisk aftale om etableringen af et udslusningsfængsel, herunder et byrådsmedlems udtalelser i den forbindelse. Det omtalte byrådsmedlem klagede til Pressenævnet over, at lederartiklen ikke var objektiv og indeholdt fordømmelse af ham. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at udsagnene klart fremstod som chefredaktørens vurderinger, der ikke overskred de vide rammer for frisprog i en lederartikel.
Klage afvises på grund af manglende retlig interesse og behandles ikke af egen drift
06/12/2023Dansk Palæstinensisk Venskabsforening indrykkede i november en annonce i Politiken med omtale af konflikten mellem Israel og Palæstina. En person klagede til Pressenævnet og henviste blandt andet til, at der var bragt urigtig og vildledende information, og at foreningen brugte propaganda, som Politiken medvirkede til, ved at bringe annoncen. Pressenævnets formand afviste personens klage over annoncen på grund af manglende retlig interesse, da personen ikke var omtalt eller afbildet i annoncen.
Personen anmodede efterfølgende om, at Pressenævnet behandler hans klage over annoncen med henvisning til nævnets praksis om udvidet retlig interesse grundet klagens samfundsmæssige interesse, eller Pressenævnets mulighed for at behandle klagen af egen drift, hvis sagen er af væsentlig eller principiel betydning. Klageren var ikke omtalt eller afbildet i annoncen, og selv om klageren, der er jøde og medlem af Mosaisk Trossamfund, har en generel interesse i omtalen, blev klagen afvist på grund af manglende retlig interesse. Tilsvarende rejste omtalen i den pågældende annonce ikke i en presseetisk henseende spørgsmål af en sådan principiel eller væsentlig karakter, at der var grundlag for at tage sagen op til behandling af egen drift.
Klage afvises på grund af manglende retlig interesse
30/11/2023DR bragte i oktober et radioindslag i P1 Morgen med omtale af blandt andet konflikten mellem Israel og Palæstina. En person klagede til Pressenævnet og henviste navnlig til, at DRs dækning var ensidig partisk. Klageren var ikke omtalt i radioindslaget og havde derfor ikke retlig interesse.
Ikke kritik af Fyens Stiftstidende for afvisning af anonymisering
30/11/2023En person klagede til Pressenævnet over, at Fyens Stiftstidende havde afvist at anonymisere hende blandt andet i en række artikler på fyens.dk, som omtaler en retssag, hvor personen i byretten i 2018 blev idømt ét års fængsel for bl.a. chikane af offentligt ansatte. Den idømte straf var i landsretten efterfølgende blevet nedsat til seks måneders fængsel. Pressenævnet fandt, at artiklerne indeholder oplysninger af personfølsom karakter. På baggrund af sagens alvor og karakter fandt nævnet imidlertid, at Fyens Stiftstidende ikke havde handlet i strid med god presseskik ved at have afvist personens anmodning om anonymisering, og nævnet udtalte ikke kritik.
Ekstra Bladet får kritik for at linke til kritiseret artikel
30/11/2023I artikler bragt i februar og marts 2023 omtalte Ekstra Bladet en retssag om offentliggørelsen af en tidligere dirigents mailkorrespondance, som Ekstra Bladet oprindelig havde bragt i april 2022. Pressenævnet havde tidligere kritiseret Ekstra Bladet for offentliggørelsen af den tidligere dirigents mail, idet det krænkede hans privatlivs fred. I artiklerne om retssagen indgik et link til Ekstra Bladets tidligere artikel fra april 2022. Den tidligere dirigent klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklerne indeholdt ukorrekte oplysninger, at Ekstra Bladet havde linket til den kritiserede artikel, og at Ekstra Bladet havde afvist at slette de i artiklerne indsatte links til den kritiserede artikel. Pressenævnet kritiserede Ekstra Bladet for at linke til den kritiserede artikel og for ikke at have hindret tilgængeligheden af disse links. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.
Ekstra Bladet får ikke kritik for artikelserie om konkurs
27/11/2023Ekstra Bladet bragte i perioden fra april til juni 2023 en artikelserie med kritisk omtale af en tidligere direktørs økonomiske dispositioner i forløbet op til konkursen af hans selskab, herunder omtale af usædvanligt høje lønudbetalinger fra selskabet til direktøren og hans hustru. Den omtalte direktør og hans hustru klagede til Pressenævnet blandt andet over artiklernes vinkling samt over Ekstra Bladets brug af en lydoptagelse med direktøren. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det i omtalen var gengivet, hvor oplysningerne i sagen stammede fra, at direktøren var blevet forelagt kritikken, og at hans synspunkter var gengivet i artikelserien. Nævnet lagde også vægt på, at direktøren var bekendt med, at han talte med en journalist, og at optagelsen ikke vedrørte direktørens private forhold, men relaterede sig til hans erhvervsmæssige virke som tidligere direktør for det konkursramte selskab.
Politiken får ikke kritik for mediekommentar
24/11/2023Politiken bragte i foråret 2023 en mediekommentar om skribentens holdning til blandt andet de etablerede nyhedsmediers manglende interesse for kritikken af en dokumentarserie. Den omtalte virksomhed, som havde produceret dokumentarserien, klagede til Pressenævnet over, at kommentaren indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke var efterprøvet inden offentliggørelsen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at udsagnene klart fremstod som skribentens vurdering, der ikke overskred de vide rammer for frisprog i en kommentar.
JydskeVestkysten får ikke kritik for billedbrug
23/11/2023JydskeVestkysten bragte i maj en artikel, som omhandlede et par, der fraflyttede en navngiven by, og som omtalte, at deres byhus skulle sælges. I den forbindelse fremgik der af artiklen flere billeder fra byhuset, som var taget af det ejendomsmæglerfirma, som havde ejendommen til salg. Byhuset var på tidspunktet for artiklen lejet ud, og lejeren af byhuset klagede til Pressenævnet blandt andet over, at JydskeVestkysten uden hendes samtykke havde offentliggjort billeder fra boligen. Nævnet fandt, at billederne fra lejerens bolig ikke i presseetisk forstand udgjorde en krænkelse af privatlivets fred og lagde i den forbindelse vægt på, at der ikke indgik personer på de påklagede billeder, og at indholdet af disse billeder ikke kunne anses for at være krænkende for lejeren.
Ikke kritik af Frihedsbrevets brug af kilder
23/11/2023I en artikel bragt af Frihedsbrevet i marts 2023 blev arbejdsforholdene på et museum omtalt. To navngivne kilder samt en række anonyme kilder rettede kritik af en konkret person i ledelsen. Denne klagede til Pressenævnet blandt andet over brugen af anonyme kilder og mediets kontrol af de beskyldninger, kilderne rettede mod ham. Pressenævnet fandt, at læserne havde mulighed for at vurdere troværdigheden af kilderne, og at mediet havde gjort tilstrækkeligt for at efterprøve kildernes udsagn. Nævnet udtalte ikke kritik.
Kritik af Frihedsbrevet for manglende forelæggelse
23/11/2023Frihedsbrevet omtalte i marts måned arbejdsforholdene på et museum. I artiklen optrådte en række kilder, herunder en navngiven kilde, som kritiserede en museumschef for at have ansat flere familiemedlemmer. Kilden refererede en episode, hvor denne havde talt med museumschefens mor. Moren klagede til Pressenævnet over, at kilden havde fremsat beskyldninger mod hende, som hun ikke var blevet forelagt. Nævnet kritiserede Frihedsbrevet for ikke at forelægge beskyldningerne for moren inden offentliggørelsen.