I oktober 2021 bragte DR, Politiken og Berlingske artikler, som de tre medier havde samarbejdet om, der omtalte, at en stor dansk bank i mange år havde haft en sydamerikansk storkunde, som mistænkes for økonomisk kriminalitet. Det fremgik af artiklerne, at mistanken bl.a. skyldtes, at den sydamerikanske kunde havde samarbejdet med en schweizisk advokat, som er dømt for skattesvindel.
Den schweiziske advokat klagede til Pressenævnet over, at han var blevet nævnt ved navn i mediernes artikler. I sin klage fremhævede advokaten bl.a., at hans engagement med den sydamerikanske kunde lå otte år tilbage i tiden, og at han er en privat borger uden offentlig interesse i Danmark. Pressenævnet fandt, at forholdet mellem advokaten og den sydamerikanske kunde havde været af en sådan karakter, at medierne var berettiget til at nævne advokatens navn i artiklerne, og nævnet udtalte ikke kritik.

I en Deadline-udsendelse i sommeren 2021 bragte DR et indslag, som omhandlede en artikelserie fra Ekstra Bladet tidligere samme sommer, hvor der var blevet rejst kritik af en psykologs arbejdsmetoder i forbindelse med udarbejdelse af forældrekompetenceundersøgelser i tvangsfjernelsessager. I indslaget i Deadline medvirkede psykologen og journalisten bag Ekstra Bladets artikler samt en kommunaldirektør. Psykologen klagede til Pressenævnet over indslaget, som efter hans opfattelse indeholdt en uberettiget og ensidig kritik af ham. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere DR, idet nævnet lagde vægt på, at DR i indslaget klart havde redegjort for baggrunden for den fremsatte kritik, ligesom psykologen både før og under optagelserne havde fået tilstrækkelig mulighed for at besvare kritikken.

I en artikel bragt i oktober 2021 omtalte Fyens Stiftstidende en række lokale bolighandler. En af sælgerne klagede til Pressenævnet over, at Fyens Stiftstidende havde bragt hans navn i forbindelse adresseoplysninger, selv om han havde adressebeskyttelse. Fyens Stiftstidende havde oplyst, at det ikke var teknisk muligt for avisen at få og dermed heller ikke at bringe oplysninger om ejendomshandler, hvis ejere havde ”aktiv” adressebeskyttelse. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik og bemærkerede, at oplysninger om, hvem der er ejere af fast ejendom, som udgangspunkt er offentligt tilgængelige, og at videregivelse af disse oplysninger i sammenhængen ikke kan anses for krænkende eller for at være et brud på privatlivets fred.

En person klagede til Pressenævnet over, at Fyens Stiftstidende havde afvist at afindeksere en artikel på fyens.dk, som omtaler en retssag, hvor personen i byretten i 2018 blev idømt ét års fængsel for bl.a. chikane af offentligt ansatte. Personens straf var i landsretten efterfølgende blevet formildet til seks måneders fængsel. Pressenævnet fandt, at artiklen indeholder oplysninger af personfølsom karakter. På baggrund af sagens alvor og karakter fandt nævnet imidlertid, at Fyens Stiftstidende ikke havde handlet i strid med god presseskik ved at have afvist personens anmodning om afindeksering, og nævnet udtalte ikke kritik.

I januar måned bragte JP Randers i flere artikler kritisk omtale af arbejdsmiljøet i en kommunes børn- og skoleforvaltning. Artiklerne tog blandt andet udgangspunkt i lydoptagelser fra et møde, hvor kommunens børn- og skoledirektør, to dagtilbudsledere samt 10 medarbejdere fra en daginstitution havde deltaget. Én af lederne, som deltog i det omtalte møde, klagede til Pressenævnet over omtalen. Klageren var ikke omtalt ved navn eller afbildet i artiklerne, og Pressenævnet fandt, at klageren ikke havde en sådan direkte og individuel retlig interesse i sagen, at der var grundlag for at behandle klagen i forhold til vedkommende.

En person klagede over Politikens redigering af hans læserbrev, som blev bragt i januar 2021. Klagen var indbragt for Pressenævnet efter udløbet af 12-ugers klagefristen. Klager henviste blandt andet til, at han først havde modtaget svar fra Politiken fire måneder efter hans klage til mediet. Pressenævnet afviste klagen uden nærmere behandling med bemærkning om, at der efter medieansvarsloven ikke er hjemmel til at dispensere fra klagefristen.

Pressenævnet udtalte ikke kritik af B.T i en sag, hvor en person blandt andet klagede over, at denne ikke var kommet til orde i artiklen. Personen anmodede efterfølgende om genoptagelse, fordi Pressenævnet ikke havde behandlet sagen som en anmodning om genmæle. Pressenævnet fandt, at det citat, personen ønskede at få behandlet som et genmæle, og som mediet havde afvist at redigere ind i artiklen, i presseetisk forstand ikke var at betragte som genmæle. Pressenævnet afviste derfor anmodningen om genoptagelse.

Ekstra Bladet bragte i sommeren 2021 en række artikler, hvori der blev rejst kritik af en psykolog for vedkommendes arbejde med at foretage såkaldte forældrekompetenceundersøgelser i tvangsfjernelsessager. Psykologen klagede til Pressenævnet over en række forhold i forbindelse med artiklerne. Pressenævnet fandt, at artiklerne var i overensstemmelse med god presseskik, og nævnet udtalte ikke kritik.

Frederiksberg LIV bragte i november måned omtale af en pakkeshop på Frederiksberg, der var blevet misbrugt til distribution af narkotika. Indehaveren af pakkeshoppen klagede til Pressenævnet over, at Frederiksberg LIV havde formuleret overskriften, således at læseren kunne efterlades med det indtryk, at de kriminelle handlinger relaterede sig til pakkeshoppens ejere eller ansatte. Pressenævnet udtalte kritik af overskriften og lagde ved afgørelsen vægt på, at det hverken fremgik af artiklens overskrift, underrubrik eller billedtekst, at der var tale om misbrug, hvorved artiklens overskrift i sammenhæng med et billede af pakkeshoppens facade efterlod et misvisende indtryk.

Berlingske bragte i oktober måned en artikel med blandt andet et interview med en direktør for et selskab, der var i arbejdsretlig konflikt med en fagforening. Fagforeningen blev ikke forelagt udtalelserne fra direktøren, før de blev bragt, og klagede til Pressenævnet over dette. Pressenævnet fandt, at der var tale om subjektive vurderinger, der ikke krævede forelæggelse. Pressenævnet bemærkede i den forbindelse, at der havde været megen mediedækning af sagen, også i Berlingske, og at onlineversionen af den påklagede artikel indeholdt links til den tidligere omtale, hvor fagforeningen var kommet til orde. Pressenævnet udtalte derfor ikke kritik.

B.T. bragte i oktober måned en artikel om en læge, der var blevet sat under skærpet tilsyn. I artiklen blev der citeret fra en pressemeddelelse, lægen havde lagt på sin hjemmeside. Der var i artiklen også et link til den omtalte pressemeddelelse. Lægen klagede til Pressenævnet over blandt andet, at pressemeddelelsen alene var bragt i uddrag. Nævnet fandt, at artiklen gav et retvisende billede og lagde blandt andet vægt på, at lægens pressemeddelelse var omtalt i artiklen, og at der var linket til pressemeddelelsen, hvorved lægen var kommet til orde i artiklen.

I en artikel bragt i september 2021 omtalte TV 2 et konsulentfirmas kritik af et byggefirmas opførelse af to parkeringskældre. Af omtalen fremgik også, at byggefirmaet var blevet politianmeldt af Københavns Kommune, fordi kommunen havde mistanke om, at der var blevet svindlet med fundamentet under et højhus. Det omtalte byggefirma klagede til Pressenævnet med henvisning til, at politianmeldelsen mod selskabet var blevet omtalt i en ukorrekt sammenhæng, idet selskabet var politianmeldt for ikke at overholde en tidsfrist. Nævnet fandt, at omtalen i sammenhængen ikke kunne anses for at give et ukorrekt indtryk af politianmeldelsen mod byggefirmaet, og udtalte derfor ikke kritik.

I artikler bragt i september 2021 omtalte Århus Stiftstidende, Randers Amtsavis og Horsens Folkeblad et ejendomsselskabs køb af byggeretter i København. Af omtalen fremgik også, at selskabet købte byggeretterne af byggefirma, som var under mistanke for at have svindlet med betonen i fundamentet under et højhus, og som blev efterforsket af politiet for dokumentfalsk i forbindelse med svindlen. Det omtalte byggefirma klagede til Pressenævnet og henviste til, at artiklerne indeholdt ukorrekte oplysninger, og at politianmeldelsen mod byggefirmaet var blevet omtalt i en ukorrekt sammenhæng, idet selskabet var politianmeldt for ikke at overholde en tidsfrist. Nævnet fandt blandt andet, at omtalen i sammenhængen ikke kunne anses for at give et ukorrekt indtryk af politianmeldelsen mod byggefirmaet og udtalte ikke kritik.

TV 2 bragte i juni 2021 en udsendelse om tre kvinders individuelle oplevelser af at have levet i et psykisk voldeligt parforhold med en mand. Den omtalte mand klagede til Pressenævnet blandt andet over, at TV 2 havde krænket hans ret til privatlivets fred, idet han ikke var tilstrækkeligt anonymiseret i udsendelsen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet fandt, at omtale af psykisk vold i nære relationer har klar almen interesse og lagde blandt andet vægt på, at TV 2 havde sløret mandens ansigt og navn, så han ikke fremstod identificerbar for en bredere kreds, medmindre man på forhånd havde kendskab til ham.

Dagbladet Arbejderen omtalte i september 2021, at et universitet havde investeret i virksomheder, der opererer i ulovlige israelske bosættelser. I artiklen fremkom udtalelser, der fremstod som en koncerncontroller fra det pågældende universitets kommentarer til de konkrete investeringer Koncerncontrolleren klagede til Pressenævnet over, at hun var blevet citeret i artiklen. Koncerncontrolleren havde alene videreformidlet oplysninger om de konkrete investeringer fra universitetets kapitalforvaltere til Dagbladet Arbejderen. Pressenævnet kritiserede, at Dagbladet Arbejderen i artiklen ukorrekt havde fremstillet oplysningerne fra universitetets kapitalforvaltere som udtalelser fra koncerncontrolleren.