Weekendavisen bragte i september måned en artikel, hvori dele af en advokatundersøgelse af anklager mod en politiker om seksuelle overgreb og krænkelser blev offentliggjort. Tre kvinder, som havde medvirket i advokatundersøgelsen, klagede til Pressenævnet over, at Weekendavisen havde offentliggjort dele af deres forklaringer afgivet i forbindelse med undersøgelsen. Kvinderne klagede også over Weekendavisens vinkling af artiklen, og at de ikke havde fået forelagt artiklens indhold, herunder politikerens bemærkninger til deres forklaringer, inden offentliggørelsen.
Pressenævnet fandt, at Weekendavisen i sin udvælgelse og gengivelse af uddragene fra advokatundersøgelsen havde fremstillet klagerne på en måde, som kunne være skadende og krænkende for dem. Pressenævnet kritiserede derfor Weekendavisen for at have bragt politikerens kommentarer om kvinderne, som vedrører meget private forhold, uden at have givet klagerne mulighed for at forholde sig hertil inden offentliggørelsen.

Weekendavisen bragte i september måned en artikel, som gengav dele af en advokatundersøgelse vedrørende anklager om seksuelle krænkelser og overgreb mod en politiker. En kvinde, som havde deltaget i undersøgelsen, klagede til Pressenævnet over, at Weekendavisen havde offentliggjort hendes forklaring fra advokatundersøgelsen, selv om hun i forbindelse med undersøgelsen var blevet oplyst om, at det alene var undersøgelsens parter, som ville få adgang til at læse den.

Pressenævnet (flertallet) fandt, at artiklen indeholdt meget private oplysninger om kvinden, men at hun var blevet anonymiseret tilstrækkeligt i artiklen til, at offentliggørelsen af oplysningerne ikke i presseetisk forstand udgjorde en krænkelse af hendes privatlivs fred. Et mindretal fandt, at kvinden ikke var blevet tilstrækkeligt anonymiseret i artiklen, hvorfor Weekendavisen, efter mindretallets opfattelse, havde handlet i strid med god presseskik i forbindelse med offentliggørelsen af kvindens forklaring.

BT bragte i december 2021 en artikel med omtale af gruppen Patriot Fronts deltagelse i en demonstration i Washington. En person klagede til Pressenævnet og henviste til, at der er tale om misinformation, når Patriot Front er omtalt som nynazister, da der er tale om højre-nationalister. Pressenævnet afviste at behandle klagen, da personen, der klagede, ikke var omtalt eller afbildet i artiklen, og derfor ikke har retlig interesse.

I en artikel bragt i august 2021 omtalte Århus Stiftstidende en arvestrid. Artiklen var baseret på oplysninger fra en afdød kvindes datter. Datteren havde i flere år ikke haft kontakt til sin mor, og skifteretten udlagde boet til den afdøde kvindes niece. Af artiklen fremgik blandt andet, at datteren følte sig snydt af niecen, som blev beskyldt for at skjule værdier blandt andet en arv efter afdødes fætter. Den pågældende fætter havde imidlertid ingen arvinger. Den omtalte niece selv og på vegne af sine afdøde bedsteforældre klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger, og at Århus Stiftstidende havde anvendt billeder af dem, uden at de havde givet samtykke hertil. Nævnet udtalte kritik af Århus Stiftstidende for at bringe den krænkende og udokumenterede påstand om niecen, men fandt ikke anledning til at udtale kritik af de øvrige klagepunkter.

JP Randers bragte i september måned en artikel med omtale af Styrelsen for Patientsikkerheds påbud til en skønhedsklinik. Ejeren og en medarbejder i klinikken klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at oplysningerne stammede fra Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside, og at Styrelsen for Patientsikkerhed vurderes som en troværdighed kilde. Nævnet bemærkede, at ejeren af klinikken havde kommenteret oplysningerne i omtalen.

TV 2 bragte i maj 2021 en udsendelse i Operation X og en efterfølgende artikel om konkursrådgivning, hvor TV 2s journalist under dække af at være direktør i et nødlidende selskab henvendte sig til en vurderingsmand med henblik på at få foretaget en vurdering af det fiktive selskabs aktiver. Vurderingsmandens vurdering var væsentligt lavere end gennemsnittet af to forhandleres vurderinger. Den omtalte vurderingsmand klagede til Pressenævnet blandt andet over udsendelsens og artiklens vinkling. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at vurderingsmandens vurdering var gengivet korrekt, og at han fik tilstrækkelig mulighed for at udtale sig om den overordnede kritik vedrørende sin vurderingsrapport, herunder om de forudsætninger, der lå til grund for vurderingen.

I en artikel bragt i august 2021 omtalte Licitationen tiltalen mod blandt andet direktøren for et entreprenørfirma og hans rolle i bestikkelsessagen om PFA’s milliardbyggeri Nordø. Den omtalte direktør klagede til Pressenævnet blandt andet over, at forelæggelsen var utilstrækkelig og ikke fandt sted i rimelig tid, og at Licitationen havde offentliggjort hans navn. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Licitationens henvendelse til direktøren havde en karakter, som det for direktøren burde være muligt at besvare uden længere forberedelsestid, og at Licitationen afventede hans kommentar inden offentliggørelsen af artiklen, der skete med hans advokats bemærkninger. Nævnet lagde endvidere vægt på sagens alvorlige karakter og karakteren af det forhold, som direktøren blev tiltalt for.

Ingeniøren bragte i september måned en række artikler om et højhusbyggeri. Artiklerne var baseret på oplysninger, som Ingeniøren havde fået aktindsigt i. Entreprenøren klagede til Pressenævnet over blandt andet vinklingen af artiklerne, og at artiklerne indeholdt en række ukorrekte påstande. Pressenævnet fandt, at vinklingen lå inden for redaktørens redigeringsret, at oplysningerne stammede fra en troværdig kilde, og at Ingeniøren havde gengivet oplysningerne loyalt. Pressenævnet udtalte derfor ikke kritik.

Berlingske bragte i september måned et debatindlæg, som blandt andet indeholdt nogle faktiske oplysninger om, hvad en forsker havde udtalt i en tv-udsendelse. Oplysningerne var ikke gengivet korrekt. Uanset, at Berlingske havde rettet og beklaget dette, udtalte Pressenævnet kritik af Berlingske for ikke at have kontrolleret oplysningerne, inden de blev bragt i debatindlægget.

En historiker klagede til Pressenævnet over, at Berlingske havde afvist at slette en artikel bragt på berlingske.dk i december 2020. Artiklen indeholder et debatinterview med en dansk forsker. I interviewet kommer forskeren ind på en række forhold, og forskeren kritiserer bl.a. historikeren, som forskeren har haft et samarbejde med. Pressenævnet fandt, at artiklen ikke indeholder oplysninger, som må anses for følsomme og private i en sådan grad, at de er særligt belastende for historikeren. Nævnet udtalte derfor ikke kritik af Berlingske for at have afvist at slette artiklen.

Den Uafhængige bragte i en live-udsendelse en omtale af en happening i forbindelse med en kunstudstilling, som en dansk kunstner havde deltaget i. I forbindelse med omtalen kom studieværten ind på andre af kunstnerens tidligere kunstværker og omtalte i den forbindelse kunstneren som et ”vanvidsmenneske”.
Kunstneren klagede til Pressenævnet over, at Den Uafhængige i udsendelsen havde betegnet ham som et ”vanvidsmenneske” uden at have givet ham mulighed for at forholde sig hertil. Pressenævnet fandt, at udsagnet i sammenhængen fremstod som en satirisk vurdering og kommentar til de af kunstnerens kunstinstallationer, som blev omtalt i udsendelsen. Nævnet udtalte derfor ikke kritik af den manglende forelæggelse.

Ekstra Bladet bragte i november 2021 en artikel med en beretning fra et partis valgfest i forbindelse med kommunal- og regionsrådsvalget. En person klagede til Pressenævnet og henviste til, at artiklens overskrift var krænkende, latterliggørende, nedsættende og sexistisk. Pressenævnet afviste at behandle klagen, da personen, der klagede, ikke var omtalt eller afbildet i artiklen, og derfor ikke har retlig interesse.

I en artikel bragt i juni 2021 omtalte Redox en straffesag, hvor en person i byretten blev dømt for hærværk mod en jødisk gravplads. Personen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekte og krænkende oplysninger om, at han i en tidligere straffesag blev dømt for æreskrænkelser, og at han har stået bag chikane og trolling. Nævnet udtalte kritik af Redox for at have bragt den ukorrekte oplysning og den grove beskyldning, men fandt ikke anledning til at udtale kritik af de øvrige klagepunkter.

I en artikel bragt i september 2021 omtalte Lokalavisen Aarhus en straffesag, hvor en psykolog var tiltalt for trusler, vold og afpresning begået mod en ekskæreste. Den omtalte psykolog klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Lokalavisen Aarhus havde nævnt hans navn, selv om der ikke var faldet dom i sagen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på tiltalens karakter og omfang, og at det fremgik af artiklen, at psykologen under sagen nægtede sig skyldig.

TV 2 bragte i april en udsendelse om en kvindes bortførelse af sin søn, som fandt sted kort tid efter, at kvinden blev dømt for som rugemor at have bedraget tre par. Den omtalte kvinde klagede til Pressenævnet over, at udsendelsen indeholdt tilkendegivelser fra TV 2s journalister, som ikke var objektive, samt at TV 2 ikke havde foretaget en effektiv sløring af hendes hus. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at de påklagede udsagn klart fremstod som journalisternes vurderinger af kvindens ageren i forbindelse med den omtalte børnebortførelsessag, samt at kvindens husnummer, der umiddelbart ville kunne medføre identificering af hende, var sløret, ligesom oplysninger om husets nærmere placering ikke fremgik.

I en artikel bragt i august 2021 omtalte Netavisen Pio, at forældrene til en skoleelev havde klaget til Datatilsynet over, at statsminister Mette Frederiksen havde delt et fællesbillede med en skoleklasse, hvor en af eleverne rakte finger. Datatilsynet fandt ikke anledning til at indlede en klagesag. Forældrene klagede til Pressenævnet over, at de ikke var blevet hørt forud for offentliggørelsen, og at artiklens overskrift ”Tilsyn frikender Mette Frederiksen for fuckfinger-billede” ikke havde dækning. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at klagernes synspunkter til støtte for klagen til Datatilsynet var gengivet loyalt i artiklen. Nævnet fandt endvidere, at formuleringen ”frikender” måtte anses for unøjagtig i forhold til Datatilsynets afgørelse, og at det havde været hensigtsmæssigt, såfremt afgørelsen havde været gengivet mere præcist, men fandt efter en samlet vurdering ikke tilstrækkelig anledning til at udtale kritik.

I en artikel bragt i oktober 2020 omtalte Ekstra Bladet en straffesag, hvor tre personer med tilknytning til rockergruppen Bandidos blev sigtet for drabsforsøg. En af de sigtede klagede til Pressenævnet over, at Ekstra Bladet havde afvist at slette artiklen. Nævnet fandt, at artiklen indeholdt oplysninger, som måtte anses for særligt belastende for personen, men fandt ikke anledning til at udtale kritik af Ekstra Bladet for at have afvist anmodningen om sletning. Nævnet lagde vægt på sagens karakter, alvor og aktualitet, og at personens navn ikke fremgår af artiklen.

I en artikel bragt i maj og juni 2021 omtalte Fyns Amts Avis en skoleleders fratrædelse af sin stilling i forbindelse med iværksættelsen af en uvildig undersøgelse af arbejdsmiljøet på skolen. Den omtalte skoleleder klagede til Pressenævnet over, at Fyns Amts Avis havde offentliggjort hans navn, samt at Fyns Amts Avis havde afvist at slette hans navn fra de påklagede artikler. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at skolelederen havde virket i et hverv af offentlig interesse, hvor han blandt andet havde været ansvarlig for skolens drift, og at artiklerne ikke indeholdt oplysninger, som måtte anses for følsomme eller private i en sådan grad, at de var særligt belastende for skolelederen.

Vejle Amts Folkeblad bragte i august måned en artikel om en kvindes beskrivelse af sin barndom. I artiklen var der en række beskyldninger mod kvindens mor. Vejle Amts Folkeblad forelagde indholdet af artiklen for moren. Moren klagede herefter til Pressenævnet blandt andet over, at hun ikke fik artiklen til godkendelse, inden den blev offentliggjort, og at avisen havde redigeret i den skriftlige kommentar, hun havde sendt til avisen. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik og lagde vægt på, at Vejle Amts Folkeblad havde forelagt indholdet af artiklen uden at aftale godkendelse, ligesom gengivelsen af morens kommentar var tilstrækkelig.