DR Kontant bragte i maj 2019 omtale af en række parkeringsselskaber. Det primært omtalte selskab klagede til Pressenævnet. Parkeringsselskabet klagede navnlig over, at udsendelsen indeholdt ukorrekte oplysninger, at der var tale om manglende eller utilstrækkelig forelæggelse, samt at DR uberettiget gjorde brug af skjulte lydoptagelser. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik, idet nævnet blandt andet lagde vægt på, at DR og parkeringsselskabet løbende havde været i dialog, og at parkeringsselskabet således havde haft lejlighed til at komme til orde, ligesom nævnet fandt at der var dækning for de i udsendelsen fremsatte påstande. Nævnet fandt heller ikke i øvrigt anledning til at udtale kritik, herunder heller ikke for brugen af de skjulte lydoptagelser.

DR bragte i oktober måned en radio- og en tv-udsendelse med omtale af blandt andet konspirationsteorier i forhold til dokumentation for eksistensen af SARS-CoV-2 i forlængelse af et pressemøde, hvor en borgerjournalist havde stillet spørgsmål med udgangspunkt i afslag på aktindsigt fra sundhedsmyndigheder. En person klagede til Pressenævnet og henviste blandt andet til, at omtalen var manipuleret, og at han havde retlig interesse ved at være den person, der havde indhentet og modtaget de pågældende afgørelser om aktindsigt hos myndighederne. Pressenævnet afviste at behandle klagen, da personen, der klagede, ikke var omtalt eller afbildet i udsendelsen, og derfor ikke har retlig interesse.

Avisen Danmark omtalte i maj 2020 en forskers udtalelser om et forskningscenters resultater om årsagssammenhænge til sygdomsbilledet blandt indlagte COVID-patienter i et bestemt område. Avisen Danmarks omtale omhandlede blandt andet en stor hestemesse og den eventuelle smittespredning i den forbindelse. Avisen Danmark berørte i den anledning et eventuelt habilitetsproblem grundet den omtalte forskers private relation til hestemiljøet. Forskeren klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Avisen Danmarks omtale var misvisende og faktuelt forkert. Pressenævnet fandt, at Avisen Danmarks redigering faldt inden for rammerne af redaktørens redigeringsret, og at forskerens synspunkter var omtalt på tilstrækkelig vis. Nævnet udtalte ikke kritik.

DR bragte i november 2019 en kritisk udsendelse om en alternativ behandler. Optagelserne i udsendelsen var navnlig indhentet med skjult kamera. I udsendelsen tog DR med skjult kamera til konsultation hos den alternative behandler for at undersøge hans behandlings- og markedsføringsmetoder, som en række læger, sundhedsjurister og Styrelsen for Patientsikkerhed i udsendelsen retter kritik mod. Den omtalte alternative behandler klagede til Pressenævnet blandt andet over, at DR havde bragt ukorrekte oplysninger, samt at DR havde bragt optagelserne uden at have indhentet hans samtykke hertil. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det har klar samfundsmæssig interesse at belyse alternative behandleres behandlingsmetoder og markedsføringen heraf, at hensynet til den alternative behandler ikke overstiger den samfundsmæssige interesse, og at det må anses for meget vanskeligt at fremskaffe den fornødne journalistiske dokumentation for den alternative behandlers behandlingsmetoder under hans patienters konsultationer uden brug af skjult kamera. Nævnet fandt heller ikke i øvrigt anledning til at udtale kritik af omtalen.

I en artikel bragt i februar måned omtalte Avisen Danmark den sundhedsfarlige partikelforurening fra brændeovne. En brændeovnsforening klagede til Pressenævnet over, at artiklens beskrivelse af en brændeovn er utilstrækkelig, at Avisen Danmark har fremstillet mediets vurderinger som faktiske oplysninger, og at sammenkædningen af brændeovne og ordet ”dræber” i artiklens overskrift ikke har dækning. Brændeovnsforeningen eller foreningens medlemmer er ikke selv omtalt eller afbildet i den påklagede artikel, som indeholder generel omtale af brændeovne. Brændeovnsforeningen repræsenterer efter det oplyste med sine 17 medlemmer den samlede branche af danske producenter af pejse og brændeovne i Danmark. På denne baggrund og henset til den samfundsmæssige interesse i den konkrete omtale fandt Pressenævnet grundlag for at behandle klagen i forhold til dem. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde vægt på, at det ligger inden for redaktørens redigeringsret, at Avisen Danmark ikke nærmere har omtalt forskellene på en ældre og en nyere brændeovn, og at artiklens overskrift, herunder anvendelsen af ordet ”dræber”, som henviser til de sundhedsskadelige partikler fra brændeovne, er udtryk for mediets vurdering på baggrund af en professors udtalelse om, at danske brændeovne vurderes at være skyld i mindst 400 dødsfald om året, som har tilstrækkelig dækning i artiklens brødtekst.

En person klagede til Pressenævnet over en artikel fra juni 2020 bragt på retsrapport.dk med detaljeret omtale af personens straffedom. Personen klagede over, at artiklens omtale samt portrætbillede af ham krænker hans privatliv. Personen klagede desuden over, at artiklen indeholder ukorrekt information, samt at retsrapport.dk ikke har imødekommet hans anmodning om sletning. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af omtalen og lagde i den forbindelse navnlig vægt på straffelovsovertrædelsens karakter og dommens længde. Nævnet fandt heller ikke anledning til at udtale kritik af retsrapport.dk for at have afvist at slette artiklen.

Politiken bragte i februar og maj 2020 tre billeder fra teaterscener med let genkendelige og navngivne skuespillere som illustration til generel omtale af behovet for intimitetskoordinatorer i teaterbranchen. Billederne er pressebilleder taget til brug for offentlig omtale af nogle teaterforestillinger. Dansk Skuespillerforbund klagede på vegne af fire af de afbildede skuespillere til Pressenævnet. Pressenævnet udtalte ikke kritik af Politikens anvendelse af to af arkivbillederne uden forudgående samtykke.
På det tredje billede optræder en af skuespillerne nøgen. Ved behandlingen af dette billede var der dissens. To af nævnets medlemmer (herunder formanden) udtalte kritik af Politiken for at have krænket privatlivets fred ved at bringe det særligt følsomme billede af skuespilleren, der optræder nøgen, uden forinden at indhente samtykke fra skuespilleren. De to øvrige nævnsmedlemmer udtalte ikke kritik af Politikens anvendelse af det pågældende billede uden forudgående samtykke. Da der var stemmelighed, er formandens stemme afgørende, og nævnet udtalte herefter kritik af Politiken. Nævnet noterede sig, at Politiken har fjernet billedet med den nøgne skuespiller fra artiklerne på politiken.dk.

En person klagede til Pressenævnet over Ekstra Bladets afvisning af at slette hans navn fra en artikel fra december 2017. Af artiklen fremgik, at personen i december 2017 blev idømt tre år og ni måneders fængsel for grov voldtægt og frihedsberøvelse. Nævnet fandt, at artiklen indeholdt oplysninger, som måtte anses for særligt belastende for personen, men fandt på baggrund af sagens karakter og alvor ikke anledning til at udtale kritik af Ekstra Bladet for at afvise personens anmodning om at slette sit navn fra artiklen.

En person klagede til Pressenævnet over Jyllands-Postens afvisning af at slette eller anonymisere en artikel fra december 2006. Af artiklen fremgik, at personen i december 2006 som 24-årig blev idømt tre års fængsel for vidnetrusler. Nævnet fandt, at artiklen indeholdt oplysninger, som måtte anses for særligt belastende for personen, men fandt på baggrund af sagens karakter og alvor ikke anledning til at udtale kritik af Jyllands-Posten for at afvise anmodningen om sletning eller anonymisering.

Sjællandske Medier omtalte i maj 2020 udfaldet af en dom ved den lokale byret. Domfældte udtalte sig i artiklen kritisk om sin advokat, der var nævnt ved navns nævnelse. Advokaten klagede til Pressenævnet over, at Sjællandske Medier ikke gav ham mulighed for at forholde sig til de skadelige og krænkende udsagn, inden artiklen blev bragt. Pressenævnet kritiserede Sjællandske Medier for manglende forelæggelse for advokaten.

B.T. bragte i december måned en artikel og et Facebookopslag med omtale af en professors opfordring til i visse situationer at bære mundbind til private sammenkomster for at hindre smittespredning af corona. En person klagede til Pressenævnet og henviste til, at der var tale om misvisende information. Pressenævnet afviste at behandle klagen, da personen, der klagede, ikke var omtalt eller afbildet i udsendelsen, og derfor ikke har retlig interesse.

B.T. bragte i december måned en artikel og et Facebookopslag med omtale af en professors opfordring til i visse situationer at bære mundbind til private sammenkomster for at hindre smittespredning af corona. En person klagede til Pressenævnet og henviste til, at der var tale om misvisende information, og at han havde retlig interesse ved at være indirekte omtalt, når omtalen var rettet mod alle danskere. Pressenævnet afviste at behandle klagen, da personen, der klagede, ikke var omtalt eller afbildet i udsendelsen, og derfor ikke har retlig interesse.

I december 2019 bragte Berlingske et debatindlæg, hvor en unavngiven elev blev kritiseret af debattøren, der også selv var elev. Den omtalte og kritiserede elev blev genkendt i sit nærmiljø på baggrund af oplysninger i debatindlægget. Elevens mor klagede på vegne af eleven til Pressenævnet blandt andet over, at Berlingske bragte et debatindlæg med skadelige og krænkende oplysninger om hendes datter uden tilstrækkelig sløring. Der blev også anmodet om genmæle. Berlingske rettede efterfølgende debatindlægget og har beklaget den manglende sløring af eleven i debatindlæggets oprindelige form. Pressenævnet (flertallet) udtalte kritik af Berlingske for at bringe debatindlægget med skadelige, krænkende og agtelsesforringende udsagn om eleven uden effektiv sløring af elevens identitet. Et mindretal fandt, at elevens identitet var tilstrækkelig sløret i debatindlægget Pressenævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter og afviste anmodningen om genmæle.

TV 2/Bornholm bragte i marts 2020 et nyhedsindslag og et Facebook-opslag, hvori en person, der var fremstillet med navn, billede og stillingsbetegnelse, blev beskyldt for at have forhindret, at ansatte i kommunen kunne udtale sig til TV 2/Bornholm i et spørgeprogram om corona-virus. Personen og dennes arbejdsgiver klagede til Pressenævnet. Pressenævnet fandt, at omtalen, hvor personen drages til ansvar for og personligt kritiseres for øverste ledelses kommunikationsstrategi, og i sammenhængen blev fremstillet med brug af navn og billede var en krænkelse af personens privatliv. Pressenævnet udtalte kritik heraf og kritiserede også TV 2/Bornholm for manglende forelæggelse for personen.

I et indslag bragt i maj måned omtalte TV 2 Østjylland et vandforsyningsselskab, som gennem en årrække har overfaktureret kunderne og den statslige tilsynsmyndighed, herunder politianmeldelse mod blandt andet den tidligere kommunaldirektør for manglende indgriben i vandforsyningsselskabets uberettigede opkrævninger. Den omtalte tidligere kommunaldirektør klagede til Pressenævnet over, at der blev vist billeder af ham i indslaget, indslagets vinkling, samt at indslaget indeholdt et misvisende citat. Kommunaldirektøren klagede desuden over utilstrækkelig forelæggelse. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at billederne ikke viste kommunaldirektøren i en privat eller krænkende situation, men som led i hans arbejde som kommunaldirektør, at citatet ikke fremstod forvansket, og at anmeldelsernes synspunkter og kommunaldirektørens kommentar var gengivet i indslaget.

I en artikel bragt i 2001 omtalte Jyllands-Posten et konsulentfirma, som tilbød gratis kontorer og rådgivning til iværksættere, herunder at konsulentfirmaets direktør havde købt sig ind med en fjerdedel i et nyt firma. En person, som var medejer af det omtalte nye firma, klagede til Pressenævnet over, at Jyllands-Posten havde afvist at slette hans navn fra artiklen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde vægt på, at artiklen ikke indeholdt oplysninger, som må anses for følsomme eller private i en sådan grad, at de er særligt belastende for personen.

I en artikel bragt i maj måned omtalte Redox en persons engagement i Den Nordiske Modstandsbevægelse, herunder at personen havde modtaget våbentræning i Rusland. Den omtalte person klagede til Pressenævnet over, at Redox havde anvendt en flere år gammel video med våbentræningen i artiklen, som var irrelevant for omtalen, samt at artiklen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger om ham, som ikke blev forelagt for ham forud for offentliggørelsen. Personen klagede desuden over, at Redox havde afvist at slette hans navn fra artiklen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde vægt på, at videoen var offentlig tilgængelig, at videoen ikke viste personen i en krænkende situation, og at emnet fortsat har samfundsmæssig interesse. Nævnet lagde endvidere vægt på, at personen har deltaget i aktiviteter arrangeret af Den Nordiske Modstandsbevægelse, og at Redox i tilstrækkelig grad forelagde de konkrete, krænkende oplysninger for personen. Nævnet fandt endvidere ikke grundlag for at imødekomme personens anmodning om sletning.

Politiken bragte i januar måned i en artikel og nyhedspodcast kritisk omtale af en dansk forretningsmand og hans selskab, der solgte klimakreditter for et forretningskoncept, som formidlede klimakreditter fra projekter, der skal reducere udledningen af CO2. Den omtalte forretningsmand klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklen og nyhedspodcasten indeholder ukorrekte oplysninger, og at Politiken har krænket hans privatliv ved blandt andet at bringe et billede af ham og hans tidligere navn, uden at han har givet samtykke hertil. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at oplysningerne havde dækning i de faktiske forhold, og at billedet ikke viste forretningsmanden i en krænkende situation, ligesom anvendelsen af hans tidligere navn ikke kan betragtes som krænkende.

NORD Magasinet bragte i januar måned et portræt af en direktør for en kosmetisk klinikkæde, herunder omtale af direktørens samarbejde med en tidligere forretningspartner og en verserende retssag. Den tidligere forretningspartner klagede blandt andet til Pressenævnet over, at NORD Magasinet ikke havde givet hende mulighed for at forholde sig til de skadelige udsagn, inden artiklen blev bragt, og at NORD Magasinet har bragt en ensidig omtale af retssagen. Nævnet udtalte kritik af NORD Magasinet for manglende forelæggelse af de skadelige udsagn og ensidig retsreportage, men udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.