To personer klagede til Pressenævnet over en række artikler, der var blevet bragt i JydskeVestkysten, som de mente indeholdt forkerte og skadelige oplysninger om dem og deres virksomhed. Otte af de påklagede artikler var blevet bragt i juli 2018, mens den sidste blev bragt i december 2018. Kun artiklen fra december 2018 blev modtaget i Pressenævnet inden for klagefristen på 12 uger, mens klagefristen for artiklerne fra juli 2018 var overskredet med omkring fem måneder. Pressenævnet afviste derfor at behandle klagen over artiklerne fra juli 2018. Nævnet fandt endvidere ikke grundlag for at udtale kritik af artiklen fra december 2018.

En person klagede over en artikel, der blev bragt i Randers Amtsavis og Århus Stiftstidende, hvoraf det fremgår, at han har afsluttet sin uddannelse om optometrist. Af artiklerne fremgår hans fulde navn og by. Personen klagede over, at Randers Amtsavis og Århus Stiftstidende havde afvist at hindre tilgængeligheden af artiklen. Pressenævnet udtalte ikke kritik af Randers Amtsavis og Århus Stiftstidende, og lagde i den forbindelse vægt på, at artiklerne ikke indeholdt krænkende eller private oplysninger.

I en artikel bragt i februar måned omtalte NORDJYSKE Stiftstidende en tidligere ejers drift af et opholdssted. Den tidligere ejer på det omtalte opholdssted klagede til Pressenævnet over, at NORDJYSKE Stiftstidende havde omtalt hans drift af opholdsstedet som ”pengemaskine” og ”lederfusk”, og at han var ”berygtet inden for branchen.” Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde vægt på, at de påklagede udsagn klart fremstod som NORDJYSKE Stiftstidendes vurderinger på baggrund af de faktiske omstændigheder.

I en artikel bragt i marts måned omtalte Frederiksborg Amts Avis villaejeres brug af plankeværk frem for hække omkring deres ejendomme. En person klagede til Pressenævnet over, at Frederiksborg Amts Avis havde bragt billeder af hans ejendom, som krænker hans privatliv, herunder at billederne blev bragt i sammenhæng med negativ omtale. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde vægt på, at billederne var taget på en offentligt tilgængelig vej, og at de ikke viser forhold, der er egnede til at krænke personens privatliv, ligesom omtalen vedrørte nye tilflyttere til villaområderne generelt.

Horsens Folkeblad omtalte i en artikel i april måned en butikslukning i lokalområdet. Det fremgik af artiklen, at indehaveren af butikken havde opsagt lejemålet, hvor butikken havde ligget, fordi hun ikke mente, at udlejeren havde levet op til sine forpligtelser. Artiklen indeholdt ligeledes et interview med udlejeren, som afviste beskyldningerne fra butiksindehaveren og fremkom med sin udlægning af sagen. Butiksindehaveren klagede til Pressenævnet over artiklen, som hun mente indeholdt en urigtig og ensidig fremstilling af sagen til fordel for udlejeren. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af artiklen. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det fremgik af artiklen, at parternes udtalelser var udtryk for deres respektive opfattelser af den omtalte sag.

Ingeniøren bragte i artikler i februar måned kritisk omtale af stridigheder mellem en entreprenør og en bygherre på byggeri, herunder entreprenørens manglende opfyldelse af sine kontraktmæssige forpligtelser. Entreprenøren klagede til Pressenævnet over, at Ingeniøren havde bragt ukorrekte og krænkende udsagn, samt over manglende forelæggelse. Nævnet fandt, at udsagnene kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for entreprenøren og udtalte på den baggrund kritik af Ingeniøren for at bringe udsagnene uden nærmere dokumentation herfor, samt for manglende forelæggelse.

JydskeVestkysten omtalte i marts måned en retssag efter et færdselsuheld, hvor en ældre kvinde havde mistet livet, da en lastbil på motorvejen var kørt op bag i hendes bil. Det fremgik af artiklen, at det var kommet frem på retsmødet, at kvinden havde været påvirket af alkohol og bedøvelsesmedicin, og at hendes bil på ulykkestidspunktet havde kørt meget langsomt eller stået helt stille på motorvejen. Den afdøde kvindes datter klagede til Pressenævnet over, at JydskeVestkysten med formuleringer i artiklen ikke havde udvist tilstrækkeligt hensyn til hendes mor eller til hende som pårørende. Pressenævnet udtrykte forståelse for, at visse formuleringer i artiklen kunne opfattes som stødende, men nævnet fandt ikke, at artiklen var i strid med god presseskik.

Ekstra Bladet omtalte i en artikel i april måned, at en person havde skrevet en racistisk joke på sin Facebook-side. Personen var uenig i, at joken var racistisk, og han ønskede derfor at få bragt et genmæle i Ekstra Bladet, der slog fast, at joken ikke var racistisk. Pressenævnet fandt, at det klart var udtryk for Ekstra Bladets subjektive vurdering, at joken var racistisk. Nævnet afviste derfor genmæleanmodningen, da den ikke angik oplysninger af faktisk karakter.

En person klagede over en artikel i JydskeVestkysten, idet han mente, at artiklen indeholder oplysninger, der krænker hans privatliv. Personen klagede desuden over manglende forelæggelse. Pressenævnet fandt, at artiklen ikke udgør en krænkelse af privatlivets fred, idet oplysninger om ejerforhold af jord er offentligt tilgængelige, og udtalte på den baggrund ikke kritik.

En person klagede til Pressenævnet over, at netmediet Udvandrerne.dk havde bragt en biografisk artikel, som blandt andet indeholdt oplysninger om tidspunktet for personens flytning fra Danmark, uden personen havde været vidende om artiklens offentliggørelse. Personen klagede også over, at Udvandrerne.dk havde afvist at slette artiklen fra sin hjemmeside. Klagen til Pressenævnet var indgivet efter udløbet af den i medieansvarsloven fastsatte klagefrist på 12 uger. Pressenævnet kunne derfor kun tage stilling til den del af klagen, som vedrørte sletning af artiklen. Nævnet fandt, at artiklen ikke indeholdt oplysninger, som kunne anses for særligt belastende for personen, og nævnet udtalte derfor ikke kritik af Udvandrerne.dk for at have afvist personens anmodning om sletning.

B.T. omtalte i artikler i april måned, at en forvaltning i en kommune har indkøbt advokatydelser i strid med udbudsreglerne. I en af artiklerne blev der rejst kritik af en kommunal chefs rolle i sagen. Som dokumentation for kritikken mod den kommunale chef blev der i artiklen blandt andet henvist til udsagn fra en anonym kilde og til et internt dokument. Forvaltningen og den kommunale chef klagede til Pressenævnet. Der blev blandt andet klaget over, at B.T. ikke havde forelagt den anonyme kildes udsagn og indholdet af det interne dokument for klagerne inden offentliggørelsen. Pressenævnet fandt, at klagerne burde have fået mulighed for at forholde sig hertil inden offentliggørelsen, og nævnet udtalte kritik.

Berlingske bragte i april måned en artikelserie om et forsøgsfiskeri efter blåmuslinger. Den daværende fiskeriminister klagede til Pressenævnet over, at artikelserien indeholdt ukorrekte oplysninger om forsøgsfiskeriet, og at Berlingske ikke havde udvist tilstrækkelig kildekritik. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af artikelserien.

En person klagede over en artikel på POV Internationals netavis, idet han mente, at artiklen indeholder oplysninger, der krænker hans privatliv. Personen klagede desuden over manglende forelæggelse samt over at POV International ikke har imødekommet hans ønske om sletning af artiklen. Pressenævnet fandt, at artiklen ikke udgør en krænkelse af privatlivets fred, idet oplysningerne i omtalen i vidt omfang er offentligt tilgængelige, og udtalte på den baggrund ikke kritik. Nævnet fandt heller ikke anledning til at udtale kritik af POV Internationals afvisning af klagers anmodning om at slette artiklen.

I en artikel bragt i marts måned omtalte Berlingske afskedigelsen af en tidligere overlæge, som var uenig med den daværende hospitalsledelse i en række forhold. En forhenværende hospitalsdirektør på det omtalte hospital klagede til Pressenævnet over, at Berlingske ikke havde forelagt ham samtlige beskyldninger, at alle hans svar på angreb ikke var medtaget, og at Berlingske ikke havde udvist tilstrækkelig kildekritik. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at de påklagede udsagn klart fremstod som kildernes vurderinger, som ikke kunne betragtes som værende krænkende for klager, at klager har fået lejlighed til at forholde sig til beskyldningerne, ligesom klagers afvisning af beskyldningerne tydeligt fremgår af artiklen.

Lokalavisen Aarhus bragte i februar måned kritisk omtale af fejl, der bliver begået i den kommunale hjemmepleje i en kommune. Kommunen klagede til Pressenævnet over omtalen. Pressenævnet fandt, at omtalen gav et indtryk af, at der bliver begået flere og alvorligere fejl i hjemmeplejen. Lokalavisen Aarhus havde ikke dokumentation for disse påstande, og nævnet udtalte derfor kritik af avisen for at have bragt dem.

En person medvirkede i radioprogrammet ”AK24syv” om Politikens valgte vinkel i et vælgerportræt af personen. Personen klagede til Pressenævnet over, at udsendelsen indeholdt ukorrekte oplysninger, samt over Radio24syvs redigering. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Radio24syv. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at de påklagede udsagn fremstod som værternes og gæstens vurderinger, som ikke er uden grundlag i de faktiske forhold. Nævnet fandt endvidere, at de vide grænser for redigering ikke var overskredet.

Radio24syv bragte i programmet ”24syv Morgen” i august måned et indslag om en voldshændelse på et handelsgymnasium. I indslaget refererede Radio24syv, hvad en debattør og tidligere folketingskandidat havde skrevet om voldshændelsen på sin Facebook-profil. Debattøren klagede til Pressenævnet over indslaget. Pressenævnet fandt, at gengivelsen af udsagnet fra debattørens Facebook-profil ikke kunne betragtes som krænkende over for den pågældende, og nævnet udtalte ikke kritik af Radio24syv for at have bragt udsagnet uden forudgående forelæggelse for klageren.