Finans bragte i marts måned en artikel, hvori der blev rejst kritik af en britisk finansmands troværdighed. Finansmanden klagede til Pressenævnet over artiklen. Klagen omhandlede navnlig, at artiklen indeholdt ukorrekt information, og at Finans’ forelæggelse forud for artiklens offentliggørelse ikke havde været rimelig eller tilstrækkelig. Pressenævnet fandt, at klageren havde fået rimelig tid til at forholde sig til den fremsatte kritik, og nævnet udtalte ikke kritik af Finans’ forelæggelse inden offentliggørelsen. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at udtale kritik af selve artiklen, idet nævnet lagde vægt på, at artiklen indeholdt en loyal gengivelse af den britiske hvidvaskjægers synspunkter og af den fremsatte kritik heraf.

Berlingske bragte i marts måned et interview med en advokat, som fortalte om en sag, hvor hun var blevet chikaneret af sin klients modpart. Klientens modpart klagede til Pressenævnet over artiklen. Personen klagede blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger om sagen, og at Berlingske havde afvist at slette artiklen. Klagen blev modtaget i Pressenævnet efter udløbet af den i medieansvarsloven fastsatte klagefrist. Pressenævnet kunne derfor alene tage stilling til den del af klagen, som vedrørte sletning af artiklen. Klageren var ikke nævnt ved navn eller på anden måde identificerbar i artiklen, og nævnet fandt derfor ikke grundlag for at udtale kritik af Berlingske for at have afvist at slette artiklen.

En person klagede over, at Fyens Stiftstidende havde afvist at slette eller anonymisere artikler på fyens.dk om en byretsdom, hvor personen var blevet idømt ét års fængsel for blandt andet chikane. Straffen var i landsretten efterfølgende blevet formildet og nedsat til et halvt års fængsel. Pressenævnet fandt, at artiklerne indeholdt oplysninger af personfølsom karakter. På grund af sagens karakter og alvor fandt nævnet dog ikke anledning til at kritisere Fyens Stiftstidende for at have afvist at slette eller anonymisere artiklerne omkring ét år efter byretsdommens afsigelse.

I en artiklen og et nyhedsindslag bragt i maj måned omtalte DR trænermetoderne på svømmelandsholdet, herunder offentlige vejninger og nedladende træneradfærd, og at den tidligere elitechef i en årrække var advaret om trænermetoderne, men undlod at agere. Den omtalte tidligere elitechef klagede til Pressenævnet over, at der i nyhedsindslaget blev bragt en ukorrekt gengivelse af hans svar til DR, samt at han ikke forud for offentliggørelsen fik forelagt den konkrete kritik mod ham med angivelse af kildernes navne. Elitechefen klagede desuden over DRs afvisning af at bringe et genmæle. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, elitechefen har fået lejlighed til at forholde sig til beskyldningerne, ligesom elitechefens afvisning af beskyldningerne tydeligt fremgår af artiklen og nyhedsindslaget. Nævnet fandt endvidere ikke grundlag for at imødekomme elitechefens anmodning om genmæle.

I en artikel bragt i juni måned omtalte Gråsten Avis en tidligere sognepræsts opsigelse, herunder det tidligere menighedsråds beslutning om at trække sig. Det nuværende menighedsråd i det pågældende sogn klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte og skadelige udsagn, samt over manglende forelæggelse. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde vægt på, at de påklagede udsagn fremstod som Gråsten Avis’ subjektive vurderinger og bemærkede, at Gråsten Avis efterfølgende havde bragt et genmæle fra det nuværende menighedsråd.

I en artikel bragt i juni måned omtalte Helsingør Dagblad Forbrugerombudsmandens politianmeldelse af seks diskoteker for overtrædelse af markedsføringsloven. I den forbindelse blev der nævnt et eksempel på en ulovlig reklame. Klager, som var et af de seks politianmeldte diskoteker, klagede til Pressenævnet over artiklens vinkling, herunder at artiklen ved at anvende et billede af klager gav et ukorrekt indtryk af, at eksemplet på den ulovlige reklame stammede fra klagers markedsføring. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde vægt på, at artiklen ikke indeholdt ukorrekte faktuelle oplysninger eller var misvisende, og at Helsingør Dagblad havde angivet, at eksemplet stammede fra et af de seks politianmeldte diskoteker.

DR Kontant bragte i maj måned omtale af vandindholdet i slagtekyllinger. Til brug for omtalen havde DR fået Fødevarestyrelsen til at foretage en analyse af vandindholdet i forskellige pakker kyllingekød købt i danske supermarkeder. Med udgangspunkt i analysen blev der rejst kritik af to store kyllingeslagterier, da analysen viste, at størstedelen af de undersøgte pakker kyllingekød indeholdt mere vand, end hvad der var deklareret på emballagen. Kyllingeslagteriernes interesseorganisation, som i omtalen udtalte sig på vegne af slagterierne, klagede til Pressenævnet. Interesseorganisationen klagede over, at DRs gengivelse af Fødevarestyrelsens analyse ikke var fyldestgørende, og at DR uretmæssigt havde beskyldt kyllingeslagterierne for snyd. Interesseorganisationen klagede også over, at DR i omtalen havde betegnet visse af de undersøgte pakker kyllingekød som ulovlige. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik, idet nævnet blandt andet lagde vægt på, at der var dækning for DRs gengivelse af Fødevarestyrelsens analyse, og at Fødevarestyrelsen i omtalen havde udtalt, at de stod inde for resultaterne af den foretagne analyse.

En person klagede over en nekrolog bragt af JydskeVestkysten, idet der var anvendt udtrykket ”den sidste kommunist” om den afdøde. Klageren var ikke omtalt eller afbildet i nekrologen, og uanset, at klageren som medlem af Danmarks Kommunistiske Parti måtte have en generel interesse i omtalen af partiet, afviste Pressenævnet derfor at behandle klagen på grund af manglende retlig interesse.

En person klagede over en artikelserie i Randers Amtsavis, der omhandlede hans erhvervsmæssige virke, herunder konkurs af en virksomhed. Personen klagede over, at omtalen krænkede hans privatliv samt indeholdt ukorrekt information. Pressenævnet fandt ikke, at der var tale om en krænkelse af privatlivets fred og lagde i den forbindelse blandt andet vægt på, at der var tale om oplysninger om personens virke i forbindelse med de omtalte virksomheder. Pressenævnet fandt heller ikke i øvrigt anledning til at udtale kritik af artikelserien.

En person klagede over en artikel i Jyllands-Posten, hvor han blev omtalt som en af personerne bag en ny fodboldklub. Personen klagede over, at han ikke havde fået oplysningerne om ham forelagt, inden artiklen blev offentliggjort. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af artiklen og lagde i den forbindelse vægt på, at bestyrelsesformanden for den omtalte klub havde fået forelagt oplysningerne og havde oplyst, at hans udtalelse til avisen var ”clearet” med de øvrige bestyrelsesmedlemmer.

To personer klagede til Pressenævnet over en artikel i Nordjyske Stiftstidende, hvor en sag om tvangsfjernelse af deres børn var omtalt. Klagerne mente, at der var tale om en krænkelse af deres privatliv, og klagede desuden over, at artiklerne indeholdt ukorrekt information. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik og lagde blandt andet vægt på, at der ikke var bragt andre oplysninger, der kunne tjene til identifikation af de to klagere end antallet af tvangsfjernede børn. Nævnet fandt heller ikke i øvrigt lejlighed til at udtale kritik af Nordjyske Stifttidende og lagde vægt på, at udtalelserne om de to klagere klart fremstod som en kildes subjektive vurdering.

En person klagede over, at Dagbladet Ringkøbing-Skjern havde afvist at anonymisere hende i en artikel, der omtalte et kommunalt jobarrangement, hun havde deltaget i. Pressenævnet fandt, at artiklens oplysninger ikke kunne betragtes som værende krænkende eller private for personen, og nævnet udtalte ikke kritik af Dagbladet Ringkøbing-Skjern for at have afvist at anonymisere artiklen.

DR bragte i februar måned en programserie, hvor hovedpersonen, der har cerebral parese, gennem en skønhedskonkurrence for handicappede ønsker at belyse, at man godt kan være attraktiv og samtidig have et handicap. Hovedpersonen havde selv valgt titlen på programserien. Pressenævnet fandt, at spørgsmålet om, hvorvidt DR havde tilsidesat god presseetik ved at anvende den pågældende titel til programserien, ikke i sammenhængen kunne anses for at være et spørgsmål, hvor der var grundlag for at tage sagen op til behandling af egen drift.

I en artikel bragt i februar måned omtalte Politiken en undersøgelse foretaget af The Guardian af Facebook og Googles algoritmer, hvorved kampagner mod vaccinationer prioriteres ved søgninger efter ordet ”vaccine”. En patientforening blev i den sammenhæng nævnt som et dansk eksempel. Den omtalte patientforening klagede over, at artiklen indeholdt ukorrekte og krænkende udsagn, samt over manglende forelæggelse. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at de påklagede udsagn klart fremstod som Politikens vurderinger på baggrund af de oplysninger, der offentliggøres på patientforeningens hjemmeside.

I en artikel bragt i april måned omtalte Finans.dk en iværksætters selskabskonstruktion i investeringsvirksomheder. Den omtalte person klagede til Pressenævnet over, at Finans.dk ikke havde givet ham mulighed for at forholde sig til kritiske udsagn fra to ekspertkilder, som fremgik af artiklen. Finans.dk bragte efter offentliggørelsen en beklagelse, men bragte ikke en selvstændig artikel med beklagelsen i den løbende nyhedsstrøm på Finans.dk. De læsere, der allerede havde læst artiklen, havde derfor ikke tilstrækkelig mulighed for at blive gjort bekendt med beklagelsen. Nævnet fandt, at kildernes kritiske udsagn kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for personen, og udtalte på den baggrund kritik af Finans.dk for manglende forelæggelse.

A4 Nu (tidligere Avisen.dk) omtalte i artikler i februar og marts måned en afskedigelsessag, hvor et stort byggefirma blev beskyldt for uretmæssigt at have afskediget tre håndværkere. Byggefirmaet og en ledende medarbejder herfra klagede til Pressenævnet over artiklerne. Klagerne klagede blandt andet over, at A4 Nu i én af artiklerne havde offentliggjort en mail om sagen, som den ledende medarbejder havde sendt som intern orientering i byggefirmaet, og at den ledende medarbejders kontaktoplysninger hos byggefirmaet havde været synlige i artiklen. Pressenævnet fandt, at den omtalte sag havde offentlig interesse. Da den ledende medarbejders telefonnummer og mailadresse hurtigt var blevet fjernet fra artiklen, fandt nævnet ikke grundlag for at udtale kritik.