Et vidne klagede over en artikel bragt i Politiken vedrørende en skudepisode på Nørrebro. Af artiklen fremgik vidnets fulde navn. Pressenævnet fandt, at Politiken ikke havde udvist det størst mulige hensyn over for vidnet. Nævnet udtalte derfor kritik af Politiken for at bringe vidnets navn.

En person klagede over Ekstra Bladets artikel med overskriften ”Efter Luksusfælden: Nu skal hovedet undersøges”, der omhandlede hendes medvirken i TV-programmet ”Luksusfælden” og er baseret på et interview, personen havde givet til Ekstra Bladet. Pressenævnet fandt, at såvel artiklen som overskriften har dækning i såvel de faktiske forhold som omtalen i artiklen og udtalte derfor ikke kritik af Ekstra Bladet.

DR bragte udsendelsen ”DF og de skjulte bilag”, der omhandlede Dansk Folkepartis administration af de såkaldte ”blyantspenge”, som Europa-Parlamentet udbetaler til parlamentarikerne i Bruxelles. I udsendelsen blev det omtalt, at EU-Parlamentarikeren havde anvendt blyantspenge til at aflønne sin assistent, ligesom assistenten i en mail var kommet med forslag til, hvorledes hun kunne modtage penge, uden at det blev registreret som løn.

Assistenten til EU-parlamentarikeren blev i udsendelsen nævnt ved navn og billede, ligesom assistentens taxivirksomhed blev nævnt ved navn. Assistenten klagede til Pressenævnet bl.a. over, at udsendelsen udgjorde en krænkelse af hendes privatliv.

Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering, at DR ikke havde krænket assistentens privatliv ved at omtale hendes identitet samt offentliggøre navnet på hendes taxivirksomhed. Nævnet lagde vægt på assistentens rolle ved i ovennævnte mail at have foreslået det, hun gjorde. Pressenævnet udtalte derfor ikke kritik af DR.

DR bragte udsendelsen ”DF og de skjulte bilag”, der omhandlede Dansk Folkepartis administration af de såkaldte ”blyantspenge”, som Europa-Parlamentet udbetaler til parlamentarikerne i Bruxelles. I udsendelsen blev det omtalt, at Teosofisk Sommerskole i 2016 besøgte Europa-Parlamentet, og at dette besøg udløste et EU-tilskud til rejsen på 2.000 kroner per deltager via en EU-parlamentarikers ”sponsorbilletter”. Efter sommerskolens afslutning blev overskuddet for turen fordelt mellem to private teosofiske foreninger.

En assistent til EU-parlamentarikeren blev i udsendelsen nævnt ved navn, ligesom der blev vist et klip med assistenten, hvor han udtalte sig om Teosofisk Sommerskole 2016. Udover at være assistent for EU-parlamentarikeren var han også formand for Teosofisk Forening og havde som rejseleder for Teosofisk Sommerskole 2016 stået for deling af overskuddet efter turen mellem de to private foreninger. Assistenten klagede til Pressenævnet bl.a. over, at udsendelsen udgjorde en krænkelse af hans privatliv.

Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering, at DR ikke havde krænket assistentens privatliv ved at nævne hans identitet. Nævnet lagde vægt på assistentens rolle som rejseleder og hans ansvar for delingen af overskuddet mellem de to private foreninger. Nævnet lagde også vægt på, at assistenten forud for udsendelsen havde været i dialog med journalisterne. Pressenævnet udtalte ikke kritik af DR.

TV2 Nord omtalte i et nyhedsindslag og en artikel, at en persons anmodninger om aktindsigt havde kostet Hirtshals Havn 100.000 kroner. Personen klagede til Pressenævnet, da han fandt oplysningen for udokumenteret. Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering ikke anledning for at udtale kritik af TV2 Nord henset til antallet af aktindsigtsanmodninger, det oplyste timeforbrug i forbindelse sagsbehandlingen heraf, Danske Havnes oplysning om, at personens mange aktindsigtsanmodninger havde kostet de danske havne mere end en million kroner det seneste år, samt at den overordnede kritik havde været forelagt for personen.

En kendt person klagede til Pressenævnet over SE og HØRs artikel ”SKUFFER I NYT JOB”. Artiklen omhandlede personens ansættelse på et amerikanske universitet, og ifølge SE og HØR skulle personen have tilkendegivet over for universitet, at hun ikke ønskede omtale af sine arrangementer på universitetet, ligesom hun skulle have aflyst et planlagt pressemøde. Personen bestred oplysningerne og klagede over manglende forelæggelse.

Pressenævnet fandt, at SE og HØR havde bragt påstande, der kunne være skadelige eller krænkende for personen, uden nogen form for dokumentation. Endvidere gav SE og HØR ikke personen mulighed for at kommentere påstandene. Pressenævnet udtalte derfor kritik af SE og HØR.

En person klagede over et opslag på Reredox Medkrafts Facebook-side, hvor han blev beskyldt for at stå bag en række ulovlige handlinger. Pressenævnet udtalte kritik af Reredox Medkrafts Facebook-side for at bringe krænkende udsagn mod klager, uden at klager fik mulighed for at udtale sig.

Randers Amtsavis bragte artiklen ”Iværksætter med broget fortid vil starte arktisk luftselskab i Randers”. Den omtalte iværksætter klagede til Pressenævnet bl.a. over udsagnet ”broget”. Pressenævnet fandt, at udsagnet var Randers Amtsavis’ vurdering af iværksætterens erhvervsmæssige fortid. På baggrund af oplysningerne i bl.a. CVR-registret om iværksætterens tilknytning til flere tvangsopløste og konkursramte selskaber udtalte Pressenævnet ikke kritik af Randers Amtsavis.

Søndagsavisen Sydsjælland bragte artiklerne ”Gisselfeld investerer i naturen” og ”Natur og landbrug i samspil”. Talsmanden for Holmegaard Mose Komiteen klagede over artiklernes indhold og over Søndagsavisen Sydsjællands afvisning af at bringe en opfølgende artikel. Pressenævnet afviser at behandle klagen, dels fordi talsmanden og komiteen ikke er omtalt i artiklerne og derfor ikke har retlig interesse, dels fordi redaktøren som udgangspunkt er berettiget til at redigere mediet og beslutte, hvad man vil bringe.

En person anmodede Pressenævnet om at genoptage behandlingen af en sag, hvor Politiken havde afvist at hindre tilgængeligheden af artiklen ”Kreditorer anklager Sundown-arrangør for fup” fra 2012. På baggrund af anmodningen berigtigede nævnet enkelte formuleringer i kendelsen. Da nævnet ikke fandt væsentlige sagsbehandlingsfejl, blev anmodningen om genoptagelse afvist.