To skattejægere, der medvirkede i en tv-serie, og tv-seriens producent klagede til Pressenævnet over Politikens artikel ”DR-serie om skattejagt på kulturarv i havet får kritik”. I artiklen udtalte to flådehistorikere sig kritisk om tv-serien. Politiken havde forelagt kritikken for DR, men Pressenævnet (flertallet) fandt, at artiklen indeholdt udsagn, der kunne være skadelige eller krænkende for klagerne. Pressenævnet udtalte derfor kritik af Politiken for ikke at give klagerne mulighed for at besvare beskyldningerne i sammenhæng med, at de blev fremsat.

En erhvervsmand klagede over, at Rudersdal Avis ikke ville slette en artikel fra 2010 på rudersdal.lokalavisen.dk, der omtalte erhvervsmandens virksomheds og personlige konkurs. Erhvervsmanden er fortsat tilknyttet selskaber, der arbejder med finansielle aktiviteter, og Pressenævnet fandt herefter, at der ikke var grundlag for at slette eller anonymisere oplysningerne på hjemmesiden.

En person klagede over klummen ”Debat: Kulturmændenes pikkultur er på retur” bragt i den trykte udgave af Politiken og på politiken.dk under overskriften ”Status på #MeToo: Alfahannerne står sammen mod de frigide kællinger, der ikke forstår kunsten og det erotiske spil”. Klager blev i klummen bl.a. betegnet blandt ”alfahannerne, der skriver med pikken”. Selvom der var tale om groft sprogbrug, fandt nævnet ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at anse de vide rammer for frisprog i en klumme for at være overskredet, og da Politiken efterfølgende bragte Klagers modsvar, udtalte nævnet ikke kritik. Nævnet udtalte heller ikke kritik af Politikens redigering af klagers modsvar.

En person klagede over, at Gråsten Avis i november 2017 havde bragt kritisk omtale af ham og hans to virksomheder uden, at avisen først at have indhentet hans kommentarer til kritikken. Pressenævnet fandt, at den påklagede omtale indeholdt udsagn, der kunne være skadelige eller krænkende for personen og virksomhederne. Nævnet udtalte derfor kritik af Gråsten Avis for ikke at give klagerne mulighed for at kommentere beskyldningerne i sammenhæng med, at de blev fremsat.

En person klagede over DK4’s udsendelse ”Wittrup Motel: Fortid og fremtid (2:2)”. Klager havde lavet arkitekttegninger til ombygningen af Wittrup Motel/Sallie’s Restaurant & Snack Bar og klagede blandt andet over, at projektlederen for ombygningsprojektet, der også stod for stil og indretning, var betegnet som ”arkitekt” i udsendelsen. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik, da titlen ”arkitekt” ikke er en beskyttet titel og dermed kan anvendes om personer, der ved at planlægge, formgive, indrette og overvåge kan betegnes som arkitekten i forhold til et bygge/indretningsprojekt. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at kritisere, at DK4 ikke havde nævnt klager i udsendelsen.

Pressenævnet afviste at behandle en persons klage over Jyllands-Postens afvisning af at bringe hans kronik ”Dokumentet, der sendte Danmark i krig”, da redaktøren måtte anses for berettiget til at beslutte ikke at bringe kronikken. Personen anmodede efterfølgende om genoptagelse, da personen mente, at nævnet ikke havde taget stilling til hans egentlige spørgsmål til nævnet. Spørgsmålet gik på, om et dokument, der omtales i kronikken, kan klassificeres blandt ”informationer af væsentlig betydning for offentligheden”. Pressenævnet afviste anmodningen, da personen hverken havde påvist væsentlige sagsbehandlingsfejl eller var fremkommet med nye faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse.

Bornholms Tidende omtalte i oktober 2017 Ejendomsfonden Grennessminde Bornholms konkurs og i den forbindelse en af Erhvervsstyrelsens pålagt afgift på 3.000 kroner til tre forhenværende bestyrelsesmedlemmer i fonden. Afgiften blev pålagt, fordi fondsregnskabet for 2015 blev indsendt for sent. En advokat klagede blandt andet på vegne af de tre forhenværende bestyrelsesmedlemmer i Ejendomsfonden Grennessminde Bornholm over, at Bornholms Tidendes omtale ukorrekt kunne give indtryk af, at afgifterne ikke var betalt.

Pressenævnet lagde på baggrund af sagens oplysninger til grund, at afgifterne var betalt. Bornholm Tidende havde forud for artiklerne rettet henvendelse til en offentlig myndighed, Erhvervsstyrelsen, der må vurderes som en troværdig kilde.

I forhold til god presseskik udtalte nævnet derfor ikke kritik, da Bornholms Tidende på tidspunktet for artiklernes offentliggørelse havde rimelig grund til at antage, at afgifterne ikke var betalt. På grund af den forkerte information var klagerne imidlertid berettigede til at få bragt et genmæle. De andre forhold i klagen, herunder den efterfølgende omtale af klagen til Pressenævnet, fandt nævnet ikke grundlag for at kritisere.

En offentlig kendt indsat klagede over SE og HØRs omtale af blandt andet hans samværssag og navneændring samt brug af en række private billeder af ham. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at offentlige personer må tåle en mere nærgående omtale end andre, samt at klager tidligere selv har offentliggjort oplysninger om sit liv som indsat og private forhold.

Nævnet fandt herefter, at oplysningerne om samværssagen og klager, der afsoner en livstidsdom, har offentlig interesse og fandt ikke grundlag for at udtale kritik af hverken omtalen eller offentliggørelsen af de private billeder af klager. Klager klagede desuden over forelæggelsen, der var sket for hans advokater. Nævnet udtalte ikke kritik heraf, da klager er indsat i et lukket fængsel.

DR omtalte i udsendelsen ”Kontant: Fra boligdrøm til byggemareridt” i september 2017 risici for købere til projektbyggerier. Udsendelsen fokuserede særligt på fejl og mangler ved boliger opført af det konkursramte byggeselskab Casa Futura A/S samt andre unavngivne konkursramte byggeselskaber, som DR samlet set betegnede som Casa Futura-koncernen. Den tidligere ejer klagede blandt andet over, at udsendelsen var ensidig, at DRs forelæggelse ikke var tilstrækkelig og i den forbindelse, at DR ikke under et interview havde holdt sig til spørgerammen. Derudover klagede han over DRs omtale af hans nuværende rolle i et andet byggeselskab.

Pressenævnet fandt samlet set, at klager fik tilstrækkelig mulighed for at udtale sig om den overordnede kritik vedrørende fejl og mangler ved boligbyggerier, han havde ansvaret for forud for byggeselskabernes konkurs. Pressenævnet fandt også, at det var af almen interesse at omtale klagers nuværende rolle i et andet byggeselskab. Pressenævnet udtalte ikke kritik af DR.

En person klagede over, at Politiken havde redigeret hans læserbrev, der var udformet som et digt, sådan at det ikke længere rimede og fremstod uforståeligt. Pressenævnet fandt, at budskabet i læserbrevet ikke fremstod forvansket på grund af Politikens opsætning og redigering, og at Politiken ikke havde overskredet de vide rammer for redigering. Pressenævnet udtalte ikke kritik og fandt heller ikke grundlag for genmæle.

En person klagede over en udsendelse i programserien Politijagt, som blev bragt på Kanal 5. Da Kanal 5 ikke har dansk sendetilladelse, er tv-kanalen ikke omfattet af medieansvarsloven og derved heller ikke af Pressenævnets område. Kanalen hører under den britiske tilsynsmyndighed Office for Communications (Ofcom), hvortil personen i stedet kan klage.

En person klagede over, at Jyllands-Posten ikke bragte hans kronik ”Dokumentet, der sendte Danmark i krig”, der ifølge personen indeholder oplysninger af væsentlig betydning for offentligheden. Da redaktøren som udgangspunkt er berettiget til at redigere mediet og beslutte, hvad man vil bringe, afviste Pressenævnets formand at behandle klagen.

En person klagede over DRs udsendelse ”Kontant: De dyre tandlæger”. Personen, der selv er tandlæge, klagede over det billede, udsendelsen tegner af tandlægernes virksomhed. Da personen hverken var omtalt eller afbildet i udsendelsen, afviste Pressenævnet at behandle klagen på grund af manglende retlig interesse.

En klimaforsker klagede til Pressenævnet over FORSKERforums artikel ”Forvreden fremstilling af klimaproblem”. I artiklen udtalte en anden klimaforsker sig kritisk om klimaforskeren. Pressenævnet fandt, at FORSKERforum havde bragt udsagn, der kunne være skadelige eller krænkende for klimaforskeren. Pressenævnet udtalte derfor kritik af FORSKERforum for ikke at give klimaforskeren mulighed for at besvare beskyldningerne i sammenhæng med, at de blev fremsat.

FORSKERforum klagede til Pressenævnet over Kristeligt Dagblads artikel ”Er klimaforskningen den nye inkvisition?”. Kristeligt Dagblads artikel giver et forkert indtryk af, at FORSKERforum mod bedre vidende skulle have citeret en klimaforsker for at have at have udtalt, at en anden klimaforsker ikke er rigtig klimaforsker. FORSKERforum havde ikke citeret klimaforskeren for en sådan udtalelse. Pressenævnet fandt derfor, at FORSKERforum var berettiget til at få bragt et genmæle.