Dagbladet Børsen omtalte i april og maj 2018 en kendelse fra Advokatnævnet vedrørende en advokats brug af fuldmagt fra et ægtepar. Advokatnævnet udtalte kritik af advokaten for at have handlet i strid med god advokatskik. Advokatnævnets kendelse blev indbragt for Københavns Byret. Det forhold omtalte Børsen alene i den første artikel, som blev bragt den 25. april 2018, men ikke i de følgende artikler, hvor Pressenævnet udtalte kritik. Pressenævnet udtalte også kritik af Børsen for ikke at lade klager komme tilstrækkeligt til orde i omtalen samt for manglende forelæggelse af en skadelig oplysning.

En person klagede på egne vegne og på vegne af et parti over artiklen ”Demonstration i Vollsmose: Seks anholdt for racisme”. Personen mente, at Fyens Stiftstidende bragte oplysninger, der gør det muligt at identificere ham i en straffesag. Klagen angik også spørgsmålet om ukorrekte oplysninger og manglende forelæggelse. Pressenævnet fandt, at Fyens Stiftstidendes omtale ikke førte til identifikation af personen, og at mediet kort tid efter offentliggørelsen af artiklen af egen drift ændrede en forkert beskrivelse af de faktiske omstændigheder, der var bragt på baggrund af oplysninger fra Fyns Politi. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Fyens Stiftstidende

Weekendavisen bragte i juni måned en artikel om en journalists skolegang og byudviklingen på Vesterbro. I artiklen blev der gengivet et møde, som journalisten havde haft med sine klassekammerater fra folkeskoletiden. I artiklen var indsat et klassebillede fra den omtalte folkeskoleklasse. En person, som var med til det omtalte møde, og som fremgik af artiklen og klassebilledet, klagede til Pressenævnet. Nævnet kritiserede Weekendavisen for ikke at have indhentet samtykke forud for brugen af klassebilledet samt for manglende forelæggelse af artiklens oplysninger vedrørende klageren.

Politiken, Berlingske og Kristeligt Dagblad omtalte i artikler, og DR 2 i et nyhedsindslag, bragt i januar og februar måned, at en bog vedrørende det tyske parti NSDAPs virksomhed i Danmark før og under 2. verdenskrig havde anført, at der i denne periode var nazistisk aktivitet på en skole i København. Det blev i omtalen kritiseret, at skolen, blandt andet i et festskrift udgivet i 1975, havde undladt at omtale denne aktivitet. Festskriftets beskrivelse af skolens forhold i tiden omkring 2. verdenskrig var skrevet af en tidligere, nu afdød skoleinspektør på skolen.

Den tidligere skoleinspektørs datter klagede til Pressenævnet over omtalen, som ifølge hende var ukorrekt og krænkende. Pressenævnet fandt, at omtalen havde almen interesse. Nævnet havde ikke mulighed for at tage stilling til de konkrete omstændigheder vedrørende omfanget af nazistisk aktivitet på skolen og fandt i øvrigt, at de indklagede medier ikke havde overskredet rammerne for redaktørens redigeringsret. Samtidig fandt nævnet, at medierne på tilstrækkelig vis havde angivet kilden til de omtalte historiske oplysninger. Pressenævnet udtalte ikke kritik.

En person klagede over JydskeVestkystens afslag på at slette en artikel på avisens hjemmeside. Klagen var indbragt for Pressenævnet efter udløbet af 12-ugers fristen, der i relation til de vejledende regler for god presseskik punkt B.8 løber fra mediets afslag på at afindeksere, anonymisere eller afpublicere en offentlig meddelelse. Klagen blev derfor afvist uden nærmere behandling.

I artikler bragt i februar, april og oktober måned omtalte Fyns Amts Avis lokal utilfredshed efter opførelsen af to vindmøller. En person, som er medejer af vindmøllerne, klagede til Pressenævnet over omtalen. Personen klagede over, at Fyns Amts Avis ikke havde forelagt ham artiklernes oplysninger forud for offentliggørelsen, og at avisen havde udeladt væsentlige oplysninger. Endelig klagede personen over, at Fyns Amts Avis ikke havde bragt et læserbrev fra ham vedrørende sagen. Pressenævnet fandt, at artiklerne ikke indeholdt oplysninger, som kunne betragtes som krænkende, skadelige eller agtelsesforringende for personen, og nævnet udtalte ikke kritik af den manglende forelæggelse. Nævnet udtalte endvidere ikke kritik af Fyns Amts Avis for ikke at have medtaget de af klageren ønskede oplysninger og for ikke at have bragt klagerens læserbrev, idet nævnet fandt, at Fyns Amts Avis ikke havde overskredet rammerne for redaktørens redigeringsret.

En person klagede over TV 2/Fyns omtale af to vindmøller, som personen er medejer af. Personen klagede over, at vindmøllerne i omtalen blev betegnet som ”ulovlige” og som ”kæmpevindmøller”. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere TV 2/Fyn for at anvende udsagnet ”ulovlige” blandt andet på grund af kommunens udtalelser i sagen. Dertil fandt nævnet, at udsagnet ”kæmpevindmøller” fremstod som TV 2/Fyns vurdering, hvilket ikke gav anledning til kritik, da møllerne var væsentlig større end de tidligere møller på stedet. Personen havde også klaget over TV 2/Fyns forelæggelse og kildekritik. Pressenævnet fandt, at TV 2/Fyn havde forelagt oplysningerne i tilstrækkeligt omfang og udtalte heller ikke kritik af TV 2/Fyn for at anvende en kilde, der var kritisk overfor de omtalte vindmøller, da det fremgik klart, hvem den kritiske kilde var, og hvilke oplysninger, der stammede fra kilden. Nævnet fandt i øvrigt, at TV 2/Fyn løbende havde hørt de forskellige parter i den omdiskuterede vindmøllesag, herunder mølleejerne, forskellige naboer og kommunen m.v.

En person klagede over, at BT omtalte ham som tidligere leder af en nynazistisk organisation. Da BT blev bekendt med personens klage til Pressenævnet, bragte BT en rettelse og beklagelse. BT fastholdt dog, at personen sympatiserede for Den Nordiske Modstandsbevægelse. På baggrund af personens oplysninger i klagen om, at han blandt andet havde ”liket” opslag fra Den Nordiske Modstandsbevægelse på de sociale medier, udtalte Pressenævnet ikke kritik af BT.

En person klagede over Redox.dks omtale af, at han skulle være engageret i Den Nordiske Modstandsbevægelse og i den forbindelse omtalte Redox.dk en ældre straffedom. Nævnet fandt, at Redox’ ene telefonopkald i den konkrete situation ikke kunne betragtes som tilstrækkelig forelæggelse, men udtalte efter en samlet vurdering ikke kritik af forelæggelsen. Nævnet fandt til gengæld, at omtalen af den ældre straffedom ikke var tilstrækkelig relevant at nævne i sammenhæng med personens eventuelle engagement i Den Nordiske Modstandsbevægelse. Pressenævnet udtalte derfor kritik af Redox.dk og i den forbindelse udtalte nævnet også kritik af, at Redox.dk ikke havde imødekommet personens anmodning om anonymisering.

En person klagede over, at Redox.dk bragte oplysninger om, at han havde været leder for en nazistisk organisation uden forinden at forelægge oplysningen for ham. Selv om oplysninger som denne som udgangspunkt bør forelægges, fandt Pressenævnet efter en samlet vurdering ikke anledning til at udtale kritik af Redox.dk, blandt andet fordi personen ikke havde klaget over de bragte oplysninger om, at han havde været del af den nazistiske bevægelse i mange år, og at oplysningen i sammenhængen derfor ikke kunne betragtes som tilstrækkelig krænkende for personen.

Filmmagasinet Ekko bragte i februar måned artiklen ”Overgreb i danske ungdomsfilm”, som omtalte, at flere børneskuespillere var blevet udsat for overgreb i 1970’erne under indspilning af flere ungdomsfilm. En af de daværende børneskuespillere klagede til Pressenævnet over flere forhold i artiklen. Pressenævnet udtalte kritik af Filmmagasinet Ekko for at have offentliggjort klagerens navn i artiklen uden på forhånd at have sikret sig vedkommendes godkendelse hertil. Nævnet kritiserede også, at der i artiklen var bragt krænkende oplysninger om klageren, som ikke var blevet forelagt for hende forud for artiklens offentliggørelse.

SE og HØR bragte i juli 2018 oplysninger om, at klager lever som tigger og bor på gaden i Los Angeles, USA. Oplysningerne om klagers livsforhold adskiller sig fra SE og HØRs oplysninger i december 2017 til februar 2018, hvor SE og HØR i flere artikler blandt andet anførte, at klager havde fået fast bolig. Pressenævnet fandt, at SE og HØR har bragt påstande, der kan være skadelige, krænkende eller agtelsesforringende for klager uden at give klager mulighed for at kommentere påstandene. Pressenævnet udtalte derfor kritik.

Lolland-Falster Folketidende bragte i april måned en artikel, der indeholdt omtale af debat fra en offentlig Facebook-gruppe. En person klagede over, at hendes debatindlæg på Facebook er omtalt i artiklen. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Lolland-Falster Folketidendes omtale eller for ikke at have forelagt klager oplysningerne. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at rigtigheden af oplysningerne ikke er bestridt, samt at det klart fremgår af artiklen, at oplysningerne stammer fra en offentlig debat på Facebook.

Epn.dk bragte i juni 2009 en artikel om en sag, hvor en advokat af Advokatnævnet havde modtaget en stor bøde for groft at have overtrådt god advokatskik. Det fremgik af artiklen, at flere navngivne advokater fra samme advokatfirma, herunder klager, ligeledes havde modtaget bøder fra Advokatnævnet. Klageren anmodede om, at artiklen blev afindekseret fra finans.dk, hvor artiklen fortsat er tilgængelig.

En person klagede over en anden persons kommentar til en artikel bragt på Ekstra Bladets hjemmeside. Debatsider, hvor udefrakommende kan skrive uredigerede debatindlæg/kommentarer, hører ikke under medieansvarsloven og dermed heller ikke under Pressenævnets kompetence, idet der ikke er tale om en redigeret envejskommunikation. Pressenævnet afviste derfor at behandle sagen.

En advokat klagede over et telegram bragt af Ritzau som led i en større telegramserie (i alt 26 telegrammer) vedrørende en retssag, hvor 23 irakere havde sagsøgt Forsvarsministeriet for danske soldaters behandling af dem under ”Operation Green Dessert” i 2004. Det påklagede telegram gengav loyalt, hvad retsformanden havde udtalt til advokaten under retsmødet. Advokaten klagede blandt andet over, at han ikke havde fået mulighed for at komme med sine kommentarer til retsformandens kritik af ham. Pressenævnet udtalte ikke kritik af Ritzau og bemærkede, at en advokat, der under udførelse af sin advokatgerning i retten kritiseres af retsformanden for netop denne udførelse, må forvente eventuel medieomtale af det hændte i retssalen.

En person klagede over Jyllands-Postens afvisning af anonymisering af en artikel fra 2013 vedrørende sikkerhedsvagtsuddannelsen. Det var efter Pressenævnets opfattelse ikke godtgjort, at artiklen skulle indeholde oplysninger, som må anses for følsomme eller private i en sådan grad, at de er særligt belastende for personen. Nævnet udtalte derfor ikke kritik af Jyllands-Posten for at afvise anmodningen om anonymisering.

Pressenævnet udtalte ikke kritik af, at NORDJYSKE Medier havde afvist at fjerne klagers navn fra en artikel om et offentligt opsat rollespil til et 2. verdenskrigs-træf. Klager var afbilledet iklædt tysk uniform samt nævnt ved navn i artiklen.

Klager har anmodet Pressenævnet om at genoptage behandlingen af sagen, fordi har ikke mener, at nævnet til fulde har taget stilling til klagen. Da klager hverken har påvist væsentlige sagsbehandlingsfejl eller er fremkommet med nye faktiske oplysninger, som har betydning for sagens afgørelse, har nævnet afvist at genoptage sagen.