Foreningen Far klagede over, at politiken.dk i januar 2017 ændrede titlen på personen bag debatindlægget ”Fædrebevægelserne har skabt myten om den onde skilsmissemor” oprindelig bragt på politiken.dk i oktober 2016. Foreningen anmodede også at få genoptaget sagen, hvor Pressenævnet tog stilling til debatindlægget. Pressenævnet afviste at behandle både klagen og genoptagelsesanmodningen.

En række medier omtalte, at fagforeningen 3F havde politianmeldt nogle entreprenører på metrobyggeriet i København og på letbanen i Århus. Metroselskaberne CMT og Salini, der ikke var politianmeldt, klagede over omtalen. Pressenævnet udtalte ikke kritik af TV 2s omtale.

En række medier omtalte, at fagforeningen 3F havde politianmeldt nogle entreprenører på metrobyggeriet i København og på letbanen i Århus. Metroselskaberne CMT og Salini , der ikke var politianmeldt, klagede over omtalen. Pressenævnet kritiserer Fagbladet 3F for fejlagtigt at give indtryk af, at CMT var blandt de politianmeldte virksomheder. CMT var ligeledes berettiget til et genmæle.

En række medier omtalte, at fagforeningen 3F havde politianmeldt nogle entreprenører på metrobyggeriet i København og på letbanen i Århus. Metroselskaberne CMT og Salini, der ikke var politianmeldt, klagede over omtalen. Pressenævnet kritiserer Berlingske for at bringe udokumenterede beskyldninger mod selskaberne, uden at selskaberne fik mulighed for at udtale sig.

En række medier omtalte, at fagforeningen 3F havde politianmeldt nogle entreprenører på metrobyggeriet i København og på letbanen i Århus. Metroselskaberne CMT og Salini, der ikke var politianmeldt, klagede over omtalen. Pressenævnet kritiserer Weekendavisen for at bringe krænkende beskyldninger mod selskaberne, uden at selskaberne fik mulighed for at udtale sig.

Til brug for en artikel havde fagbladet Journalisten interviewet en person. Efter interviewet sendte journalisten personens citater til gennemsyn. Under gennemsynet ønskede personen at ændre sine udtalelser. Journalisten ændrede på nogle punkter udkastet, og efter offentliggørelsen af artiklen blev overskriften også ændret. Da citaterne havde dækning og rettelserne i den offentliggjorte artikel var mindre væsentlige, udtalte Pressenævnet ikke kritik.

Klager og TV 2 havde aftalt, at klagers tv-optagelser kunne anvendes i programmet. Samtidig blev der imidlertid vist andre optagelser af klager selv, mens værten blandt andet omtalte klager som “terrorist”. Pressenævnet udtalte ikke kritik af omtalen, der fremstod som satiriske kommentarer.

En person klagede over Redox’ omtale af grupperingen Hefjendur og hans tilknytning hertil. Redox havde forsøgt at kontakte klager via Facebook. Da klager selv havde udtalt sig til et andet medie om sine trosforhold, ligesom han ikke havde bestridt omtalen af, at han havde været ”aktiv i Danskernes Parti”, fandt nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere Redox.

En borger klagede til Pressenævnet, efter Sjællandske på sin hjemmesiden havde omtalt, at han havde sagsøgt kommunens centerchef for ærekrænkende udtalelser. Borgeren mente, at søgsmålet var beskrevet forkert og ønskede samtidig artiklen slettet fra sn.dk. Nævnet udtalte ikke kritik og kritiserede heller ikke, at sn.dk ikke havde imødekommet anmodningen om sletning.

En tidligere agent klagede over Jyllands-Postens gengivelse af nogle retssager, bl.a. en afvisningsdom fra Københavns Byret. I gengivelsen kunne det have fremgået tydeligere, at avisen refererede sagsøgtes afvisningspåstand og ikke rettens begrundelse. Pressenævnet fandt imidlertid, at uklarhederne ikke havde væsentlig betydning, og udtalte derfor ikke kritik.

En patient anmodede Pressenævnet om at genoptage behandlingen af en sag, hvor en læge klagede over omtale på videnskab.dk. På baggrund af anmodningen berigtigede nævnet kendelsen på to mindre punkter. Patienten var ikke selv part i sagen, og da nævnet ikke fandt væsentlige sagsbehandlingsfejl, blev anmodningen om genoptagelse afvist.

Skive Folkeblad bragte over nogle måneder en lang række artikler om nogle udviklingsprojekter i Skive Kommune, herunder artiklen ”Løn for frivilligt arbejde?” Avisen var kritisk over for en del af projekterne, herunder nogle frugtprojekter, som klager var involveret i. Han mener, at artiklerne er fulde af forkerte oplysninger, og at de sender signaler om misbrug af offentlige midler. Pressenævnet kritiserer ikke artikelserien.

Politiken skrev flere artikler mellem december ’14 og februar ’15 om et dødsfald ved en metrostation. Klager klagede så sent, at klagefristen for de første artikler var overskredet. Pressenævnet vurderer dog, at artiklerne hænger sammen og har besluttet at behandle klagen.

ekstrabladet.dk skrev Sigtelse: “Gymnasiepige massevoldtaget i luksuslejlighed” og bragte et billede af en mand på en altan. Hans ansigt var sløret. Billedet blev også brugt ved flere efterfølgende artikler om sagen, men mandens ansigt var hver gang sløret. Pressenævnet finder, at billederne er tilstrækkelige slørede til, at han ikke kan genkendes.

Ekstra Bladet har i perioden fra sommeren 2012 til maj 2013 skrevet om blandt andet en dansk skibsfører, der var gidsel i Somalia i mere end to år.

Klagen var kun var rettidig i forhold til de nyeste artikler. Pressenævnet finder imidlertid, at såvel en artikel den 12. juni 2012 som alle dele af Ekstra Bladets kampagne i den trykte udgave, på ekstrabladet.dk og på to bannere har en sådan sammenhæng, at alle delene skal indgå i nævnets behandling af klagen. Det gælder dog ikke klagen over Ekstra Bladets side på Facebook, da den ikke er tilmeldt Pressenævnet.

Ekstra Bladet har bragt flere artikler, blandt andet ”Champagnedreng skrider fra regninger”, om en 21-årig, der skulle have boet på hoteller uden at betale. Ekstra Bladet kalder ham boligløs og fortæller, at han blev tvunget ud af sin lejlighed, fordi han ikke har betalt husleje, og at hans selskab skylder cirka 30.000 kroner. Der er belæg for oplysningerne. Derfor får Ekstra Bladet ikke kritik.

Ekstra Bladet har bragt flere artikler, blandt andet ”Champagnedreng skrider fra regninger”, om en 21-årig, der skulle have boet på hoteller uden at betale. Ekstra Bladet kalder ham boligløs og fortæller, at han blev tvunget ud af sin lejlighed, fordi han ikke har betalt husleje, og at hans selskab skylder cirka 30.000 kroner. Der er belæg for oplysningerne. Derfor får Ekstra Bladet ikke kritik.