Kolding Ugeavis bragte en artikelserie om en iværksætter og flere af de virksomheder, han var medstifter af. Tidligere medarbejdere og leverandører var kritisk i artiklerne og var citeret for, at iværksætteren skyldte dem penge. Nævnet udtalte ikke kritik af ugeavisen for at bringe omtalen og fandt heller ikke grundlag for at kritisere, at avisen havde afvist at slette artiklerne på netavisen ugeavisen.dk.

Radio24syv afspillede i en radioudsendelse en optaget telefonsamtale med en tidligere skatteminister. Klager var oplyst om, at han talte med en journalist, men ikke, at telefonsamtalen blev optaget. Han afviste at ville udtale sig. Pressenævnet fandt, at situationen ikke kunne sidestilles med de tilfælde, hvor der er tale om en udtalelse til citat. Nævnet lagde vægt på, at klager afviste at ville deltage i et interview og ikke udtalte sig. Under henvisning til optagelsens karakter, fandt nævnet ikke grundlag for at udtale kritik af Radio24syv for at offentliggøre optagelsen.

Virksomheden bag en mobil salgsvogn klagede over udsagnet ”For lige som nexøboerne gik og troede, at de måtte gå en sommer i møde, uden donutvognens søde sager på havnen, så dukkede der en ny rullende cafévogn op med søde sager.” Virksomheden mente, at udsagnet gav indtryk af, at vognen var lukket og ikke blot fraflyttet havnen. Nævnet udtalte ikke kritik.

En forsker klagede over, at FORSKERforum havde omtalt hans forskning kritisk. Det fremgik blandt andet af artiklen, at Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU) i en afgørelse havde fundet, at forskeren havde begået videnskabelig uredelighed. UVVUs afgørelse var imidlertid senere blevet indbragt for – og omgjort af – Vestre Landsret. Nævnet udtalte kritik af FORSKERforum for ikke at omtale den endelige dom fra 2016, men kritiserede ikke den øvrige omtale.

En person klagede blandt andet over, at Jyllands-Posten havde skrevet, at han var gået konkurs med et selskab i 2013. Personen havde været med til at stifte selskabet i 2007 under et andet navn, men var i 2008 trådt ud af selskabet. I 2013 gik firmaet konkurs. Pressenævnet kritiserer avisen for ikke at kontrollere oplysningen tilstrækkeligt inden offentliggørelsen og for ikke at rette fejlen, da klager efterfølgende gjorde avisen opmærksom på fejlen. Herudover havde personen klaget over en række andre forhold vedrørende ham og de virksomheder, han var involveret i, herunder avisens vinkling af artiklerne. De øvrige klagepunkter fik klager ikke medhold i.

I Informations ugentlige indslag ”Iscenesat” udtalte en forfatter, at ”Foreningen Far, som i årevis forgæves har forsøgt at få mig og andre kritisere sat fast – at dømme efter antallet af politianmeldelser og bagvaskelsesforsøg”. Foreningen Far har klaget over, at avisen ikke forelagde udsagnet inden offentliggørelse og over, at avisen ikke ville slette indlægget fra information.dk. Det var ubestridt, at der var sket politianmeldelse, og nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere avisen for at gengive forfatterens udtalelse.

Klagerne havde rettet henvendelse til Ekstra Bladet og anmodet avisen omtale en tvist om en elregning. I den forbindelse havde klagerne stillet op til fotografering i hjemmet og udtalt sig om deres børn og deres fysiske og psykiske helbredsforhold. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere Ekstra Bladet for at omtale familiens forhold på avisens forskellige platforme.

I en kendelse kritiserede Pressenævnet i maj måned Ekstra Bladet og pålagde offentliggørelse på ”Ekstrabladet.dk”. Ekstra Bladet offentliggjorde herefter nævnets kendelse i avisens betalingsunivers Ekstra Bladet+ (ekstrabladet.dk/plus). Et flertal i Pressenævnet anså offentliggørelsen på undersiden ”ekstrabladet.dk/plus” for utilstrækkelig og har pålagt ekstrabladet.dk at bringe nævnets kendelse på forsiden af ekstrabladet.dk som en frit tilgængelig (gratis) nyhed og med nævnets logo. En mindretal fandt offentliggørelsen på ekstrabladet.dk/plus for tilstrækkelig.

Redigeringsret. En person klagede blandt andet over, at Fyns Amts Avis ikke ville optage yderligere tre af hans mindeord for forskellige personer. Det er Pressenævnets opfattelse, at redaktøren som udgangspunkt er berettiget til at redigere mediet og beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Klagen blev derfor afvist som ”åbenbar grundløs” uden nærmere behandling.

En person tog et billede af en notits i avisen og delte det på Facebook. Efterfølgende anmodede Ekstra Bladet klager om at slette billedet under henvisning til avisens immaterielle rettigheder. Da beskeden ikke er udbredt til offentligheden, behandler Pressenævnet ikke klagen over den interne besked. Nævnet bemærker videre, at spørgsmål om immaterielle rettigheder som ophavsret til indholdet i en avis, henhører under domstolene.

Bestyrelsesformanden for Forenet Kredit (tidligere Foreningen Nykredit) udtalte sig i februar måned om en mulig børsnotering af selskabet Nykredit A/S i et radioprogram på DR P1. I radioudsendelsen udtalte formanden: ”De [Finanstilsynet og Nationalbanken] har begge skrevet til os, sagt i medierne, at det er gavnligt, at store SIFI-institutioner har adgang til kapitalmarkederne.” Under overskriften ”[Bestyrelsesformanden]: Nalen og tilsyn skrev at vi skal på børsen” bragte Økonomisk Ugebrev en omtale af formandens udtalelse og en mulig børsnotering.

Økonomisk Ugebrev skrev bl.a. i artiklen, at formanden ”siger direkte, at Nationalbanken og Finanstilsynet har skrevet til Nykredit, at de ønsker, at Nykredit børsnoteres” og henviste til, at der var tale om breve. Det oplystes videre i artiklen, at Nationalbanken ikke bekræftede at have sendt et brev, og at Finanstilsynet hverken kunne be- eller afkræfte at have skrevet til Nykredit. Forud for offentliggørelsen af ugebrevets artikel var foreningens pressechef og Økonomisk Ugebrev i kontakt. Pressechefen afviste ikke ordret, at der eksisterede breve, men oplyste, at formandens udtalelse i radioprogrammet havde dækning i Nationalbankens kvartalsoversigt og en redegørelse fra Finanstilsynet.

Efter Pressenævnets (flertallets) opfattelse gav formanden ikke i radioudsendelsen udtryk for, at de to institutioner havde sendt breve til Nykredit. Indholdet af artiklen var efter nævnets opfattelse herved egnet til at skade foreningen og formanden, idet der blev stillet spørgsmål ved deres troværdighed. Nævnet udtalte kritik af ugebrevet og gav foreningen og formanden ret til at få bragt et genmæle. Et mindretal var uenig i vurderingen og mente, at der var dækning for udsagnet i formandens udtalelse i DR P1 og ville ikke kritisere eller give genmæle.

En person klagede over en bog, der var udgivet én gang (i 2017). Det er en minimumsbetingelse for, at trykte medier er omfattet af medieansvarsloven, at skriftet udgives mindst to gange årligt. Da bogen alene var udkommet én gang, var udgivelsen ikke omfattet af medieansvarsloven og derved heller ikke af Pressenævnets kompetence. Nævnet afviste derfor at behandle klagen.

En person klagede over, at der ved en Google-søgning på hans navn fremkom artikeloverskriften ”Antifeminister og antimuslimer slår pjalterne sammen”. Klager var hverken antifeminist eller antimuslim og omtalt i en anden forbindelse i artiklen, der var bragt på redox.dk. De andre oplysninger i artiklen om klager var korrekte, og klager får ikke slettet artiklen (og derved heller ikke linket) efter punkt B.8 i de vejledende regler for god presseskik.