TV 2 Lorry omtalte i april måned, at ishockeyklubben Copenhagen Lions var sat under skærpet tilsyn af Københavns Kommune. Copenhagen Lions klagede blandt andet over, at TV 2 Lorry i to nyhedsindslag ukorrekt oplyste, at klubben modtog mere end 4,5 millioner kroner i tilskud årligt. Klubben modtog rettelig 250.000 kroner. De 4,5 millioner kroner var til driften af Ørestad Skøjtehal. Pressenævnet udtalte kritik. Nævnet kritiserede også TV 2 Lorry for ikke at bringe en selvstændig nyhed om fejlen.

En person klagede over artiklen ”En imponerende landmandskarriere” bragt i Århus Stiftstidende samt over, at avisen ikke ville bringe hans kommentar til artiklen. Klagen over artiklen blev afvist på grund af manglende retlig interesse. Da redaktøren som udgangspunkt er berettiget til at redigere mediet og beslutte, hvad man vil bringe, afviste Pressenævnets formand også klagen over avisens manglende optagelse af kommentaren.

Ekstra Bladet bragte en artikelrække med omtale af Fødevarestyrelsens test af olivenolier. I artiklerne blev flere olier omtalt som jammerlige, fup-produkter. En producent af olivenolie klagede blandt andet over, at Ekstra Bladet ikke havde indhentet kommentarer inden offentliggørelsen. I artiklerne var producentens olivenolie – på baggrund af Fødevarestyrelsens test – klassificeret som ”uegnet som menneskeføde”. Fødevarestyrelsen havde fået foretaget én test. Der var ikke på tidspunktet for offentliggørelsen af artiklerne foretaget en kontroltest. Fødevarestyrelsens test var den eneste tilgængelige testrapport på tidspunktet for offentliggørelsen. Da styrelsen måtte anses for en troværdig kilde, og Ekstra Bladet havde gengivet testresultaterne korrekt, udtalte Pressenævnet ikke kritik af Ekstra Bladet for ikke at kontrollere oplysningerne yderligere eller i øvrigt forelægge omtalen for producenten.

I en tidligere afgørelse havde Pressenævnet taget stilling til en klage, hvor klageren ikke havde fået medhold. Kolding Ugeavis og JydskeVestkysten offentliggjorde herefter kendelsen i fuld længde og omtalte kendelsen. Nævnet fandt ikke anledning til kritik.

To mødre gik ”under jorden” med deres børn og rejste ud af Danmark uden at oplyse børnenes fædre om, hvor de rejste hen. Tilbage i 2016 havde et andet medie fulgt den ene af mødrene under udrejsen fra Danmark i dokumentaren ”Børn under jorden”. I 2017 omtalte TV 2, at mødrene var i Brasilien med børnene, hvilket også var omtalt i et brasiliansk tv-program. Mødrene klagede over, at TV 2 ikke havde indhentet deres kommentarer til fædrenes bemærkninger i 2017-artiklerne. Mødrene var efterlyst via Interpol. Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere da TV 2 alene havde haft kontakt til den enes brasilianske advokat.

I en udsendelse om nabostridigheder fortalte to beboere i en boligforening om deres uoverensstemmelser. En af beboerne klagede til Pressenævnet over, at DR havde fremstillet konflikten ensidigt. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere DRs redigering, selvom DR ikke havde omtalt, at boligforeningen flere gange havde henstillet til, at den anden beboer skulle dæmpe sig.

Foreningen af Speciallæger klagede som mandatar for en hjertelæge til Pressenævnet over, at Fyens Stiftstidende havde omtalt en læges lønudbetalinger som ”fusk” og ”snyd”. En læge havde ifølge omtalen fået udbetalt 1,5 millioner kroner for meget i løn. Ifølge et juridisk notat var der ikke grundlag for en strafferetlig forfølgelse af lægen, men ifølge notatet kunne arbejdsstedet kræve det for meget betalte honorar tilbagebetalt. Pressenævnet udtalte ikke kritik af omtalen og fandt heller ikke grundlag for genmæle.

I artiklen ”Lønfest i PostNord: Topchefer fik millionbonus trods fyringsrunder og underskud” havde Fagbladet 3F sammenkædet underskud i det danske selskab, Post Danmark A/S (selskabet hedder også PostNord A/S), med lønudbetalinger og fratrædelsesgodtgørelser til direktører i det svenske moderselskab, PostNord AB. Omtalen gav derfor uberettiget indtryk af, at Post Danmark havde udbetalt store lønbonusser til chefer i Post Danmark, mens selskabet samtidig havde haft underskud og afskediget medarbejdere. Det er ikke korrekt.

Fratrædelsesgodtgørelserne var tillige omtalt som bonusser og medregnet som en del af lønnen. De gennemsnitlige månedslønninger og lønstigningerne kom derved til at fremstå uforholdsmæssigt store. På en række punkter har Pressenævnet udtalt kritik af artiklen og af den efterfølgende rettelse.

En sigtet person klagede over Ekstra Bladets omtale af hans anholdelse. I Ekstra Bladets omtale på netavisen ekstrabladet.dk fremgik det, at klager nægtede sig skyldig. I avisens papirudgave fremgik klagers stillingtagen imidlertid ikke. Nævnet kritiserer Ekstra Bladet på dette punkt, men nævnet udtaler ikke kritik af klagers øvrige klagepunkter.

I en kendelse kritiserede Pressenævnet i maj måned Ekstra Bladet og pålagde offentliggørelse på ”Ekstrabladet.dk”. Ekstra Bladet offentliggjorde herefter nævnets kendelse i avisens betalingsunivers Ekstra Bladet+ (ekstrabladet.dk/plus). Et flertal i Pressenævnet anså offentliggørelsen på undersiden ”ekstrabladet.dk/plus” for utilstrækkelig og pålagde ekstrabladet.dk at bringe nævnets kendelse på forsiden af ekstrabladet.dk som en frit tilgængelig (gratis) nyhed og med nævnets logo. En mindretal fandt offentliggørelsen på ekstrabladet.dk/plus for tilstrækkelig.

Ekstra Bladet anmodede efterfølgende om genoptagelse og uddybede sine oprindelige bemærkninger. Pressenævnet afviste anmodningen.

En indsat i fængslet havde indleveret en klage over en artikel (et brev) til fængselspersonalet. Kvitteringen fra fængselspersonalet var dateret fire dage, inden klagefristen efter medieansvarsloven udløb. Brevet nåede imidlertid ikke frem, så klageren genfremsendte brevet efter, at klagefristen var udløbet. Under hensyn til fremsendelsesproceduren behandlede nævnet klagen. En anden klage var indleveret til personalet efter klagefristens udløb og blev ikke behandlet af Pressenævnet.

Pressenævnet kritiserer TV 2 for at bringe en krænkende og meget skadelig omtale af et håndværkerfirma i udsendelsen ”Danmark mod Østeuropa”. Firmaet klagede til Pressenævnet over omtalen.

Firmaet havde indvilliget i at lade sig optage til kamera til brug for en udsendelse, men var ikke tilstrækkeligt oplyst om udsendelsens fokus. Håndværksfirmaet kunne herefter ikke anses for at have givet samtykke til offentliggørelse af optagelserne, og optagelserne havde heller ikke en sådan almen interesse, at de kunne bringes uden samtykke. Nævnet udtalte kritik af TV 2 for offentliggørelsen af optagelserne. Nævnet udtalte videre kritik af TV 2 for ikke at afindeksere omtalen på TV 2s digitale platforme.

En caféejer klagede over artiklen ”Franskmænd vil lukke en af Danmarks værste caféer” på ekstrabladet.dk. Af artiklen fremgik det, at et fransk forlag havde rettighederne til ”Obelix”. Forlaget mente, at caféen krænkede deres rettigheder. Herudover var en række anmærkninger fra Fødevarestyrelsen omtalt i artiklen. Hverken forlaget eller Fødevarestyrelsen havde givet udtryk for, at de ønskede at lukke caféen. Nævnet udtalte derfor delvis kritik af overskriftens formulering.