Dagbladet Holstebro skrev ”Gamle drenge hylder snotnæse”. Artiklen handler om en købmand, der fyldte 50, og der står blandt andet, at moderen til to af hans børn har forhindret ham i at være sammen med børnene. Avisen burde have spurgt hende, om det er rigtigt. Det har Dagbladet Holstebro ikke gjort, og derfor får Dagbladet Holstebro kritik af Pressenævnet.

Da en motorcyklist blev dræbt i Haslev, lod Sjællandske Medier to naboer, der ikke havde set ulykken, fortælle om den dræbtes kvæstelser, samt gisne om, hvorvidt afdøde selv var skyld i ulykke. Det hele står som fakta, selv om de to naboer ikke var vidner. Ifølge god presseskik skal medierne vise hensyn overfor ofre for ulykker, det har Sjællandske Medier ikke gjort, og derfor giver Pressenævnet kritik.

Politiken afviser læserbrev, fordi der ikke er plads i avisen. Skribenten klager, idet han finder, at afvisningen af debatindlægget skyldes, at indlægget er kritisk over for Politikens Ledelse. Pressenævnet afviser klagen.

Berlingske citerede Jyllands-Posten for en artikel, men uden selv at undersøge fakta. Overskriften på Berlingskes site b.dk lyder “Overlæge betalte privat gæld med forskningsmidler” og er en kort version af Jyllands-Postens lange artikel om sagen, men det fritager ikke b.dk for enten selv at spørge overlægen, om det var rigtigt, eller at gengive hans svar til Jyllands-Posten. Det gjorde b.dk ikke, og derfor får Berlingske kritik.

Først skrev Jyllands-Posten en artikel om en overlæge, der ifølge Jyllands-Posten havde brugt offentlige forskningsmidler til at betale privat gæld med. Derefter skrev Berlingske en kort version af artiklen. Den kopierede JydskeVestkysten, men det fritager ikke JydskeVestkysten for enten selv at spørge overlægen, om det var rigtigt, eller at gengive hans svar til Jyllands-Posten. Det gjorde JydskeVestkysten ikke, og derfor får JydskeVestkysten kritik.

DR sendte udsendelsen ”Hvad du ikke vidste om Danmark”, der handler om infektioner som følge af dårlig rengøring på hospitalerne. I udsendelsen er der skjulte optagelser af nogle hospitalsgange med senge, men uden personer. Pressenævnet finder ikke anledning til at kritisere optagelserne

En overlæge har klaget over Ritzaus Bureau, fordi Ritzaus Citattjeneste har viderebragt urigtige oplysninger fra en artikel i Jyllands-Posten. Imidlertid er Ritzaus Bureaus Citattjeneste ikke tilmeldt Pressenævnet, og derfor kan Pressenævnet ikke behandle sagen.

Klager – en person – klagede over, at Midtjyllands Avis har afvist at bringe et debatindlæg, fordi klager allerede har fået trykt to indlæg om samme emne i en diskussion med en anden læser. Klageren mener, at han er berettiget til tage til genmæle over for den anden læsers seneste debatindlæg. Pressenævnet afviser klagen, da Midtjyllands Avis ikke er forpligtet til at bringe klagers debatindlæg.

Klager – en person – klagede over, at Weekendavisen ikke har bragt hans debatindlæg og ikke har berigtiget urigtige oplysninger. Pressenævnet afviser klagen, da Weekendavisen ikke er forpligtet til at bringe klagers debatindlæg, og da klager ikke har retlig interesse.

En freelancejournalist klagede til Pressenævnet blandt andet fordi han ikke var blevet hørt i forbindelse med en artikel i Information om et gidsels klage til TV 2 over en dokumentar om gidselsagen. Journalisten havde lavet optagelserne.
Pressenævnet finder under de foreliggende omstændigheder, at det har været tilstrækkeligt at forelægge udsagnene for TV 2, der bragte udsendelsen med de pågældende optagelser.

Pressenævnet giver TV 2 alvorlig kritik for dokumentaren ”De danske gidsler – mareridtet i Somalia”, som blev sendt i maj, umiddelbart efter at gidslerne blev frigivet. I udsendelsen på TV 2 blev der bragt billeder og interviews med den kaptajn, der blev holdt som gidsel i Somalia i over to år sammen med sin besætning.
Pressenævnet finder, at TV 2 burde have gjort klart opmærksom på, at kaptajnen ikke kunne udtale sig frit. Nævnet finder også, at TV 2 kunne have omtalt sagen uden at bruge optagelserne af kaptajnen på tæt hold. Nævnet finder derudover, at de meget stærke billeder og interviews med kaptajnen kun burde være bragt, hvis han havde givet sit samtykke, efter at fangenskabet var ophørt og hans situation ”normaliseret”.

Pressenævnet giver Ekstra Bladet alvorlig kritik for kampagne om gidselsag. Ekstra Bladet bragte blandt andet meget private og personlige oplysninger om den kaptajn, der blev holdt som gidsel i Somalia i over to år sammen med sin besætning. Derudover bragte Ekstra Bladet mange fotos af kaptajnen optaget under fangenskabet.
Pressenævnet finder, at Ekstra Bladet burde have gjort klart opmærksom på, at kaptajnen ikke kunne udtale sig frit under et telefoninterview. Nævnet finder også, at Ekstra Bladet kunne have skrevet om sagen uden at fortælle de meget personlige og private ting om kaptajnen. Nævnet finder derudover, at de mange følsomme personlige oplysninger og billeder af kaptajnen kun burde være bragt, hvis han havde givet sit samtykke, efter at fangenskabet var ophørt og hans situation ”normaliseret”.

Politiken afviser læserbrev, fordi der ikke er plads i avisen. Skribenten klager og kalder det censur med den begrundelse, at alle hans læserbreve om terror i forbindelse med JP/Politikens Hus bliver afvist. Pressenævnet afviser klagen.

Ekstra Bladets overskrift ”Advokat sovset ind i lyssky forretninger” har ikke dækning i artiklen. Derfor får Ekstra Bladet kritik.

Ekstra Bladet omtaler i artiklen ”Sejr over andelsbanditter” og flere andre en cand.jur. Ekstra Bladet betegner ham som stråmand. Da Ekstra Bladet ikke kan dokumentere, at oplysningens rigtighed, og da det kan skade den på-gældende at blive kaldt stråmand, får han ret til at få bragt sin version i Ekstra Bladet.

Ekstra Bladet skriver i artiklen ”Sejr over andelsbanditter” og flere andre om en andelsboligforening, som køber havde købt på tvangsauktion med ti tomme lejligheder. I artiklen ”Sådan gør andelsbanditter” står, at køberen og hans kone har brugt kritisable metoder. Desuden bliver købers kone og parrets tidligere logerende betegnet som stråmænd for køber uden at spørge dem selv. Da Ekstra Bladet ikke kan dokumentere påstandenes rigtighed får de pågældende ret til at få bragt deres version i Ekstra Bladet.

Ugebladet Hørsholm afviser læserbrev, fordi der ikke er plads i avisen. Skribenten klager over afvisningen. Pressenævnet finder klagen grundløs, fordi avisen selv afgør, hvilke emner den vil skrive om.

Klager – en person – har klaget over artiklen ”Elever på elitegymnasium optrådte truende overfor [Person A]” bragt på sappho.dk. Da sappho.dk ikke er blandt de medier, der har meldt sig til Pressenævnet, afviser Pressenævnet sagen.