1.3 Retlig interesse
Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over – er klageberettiget. Det indebærer, at man som udgangspunkt selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret i mediet. Det er ikke tilstrækkeligt blot at have en interesse i det emne, der er behandlet. Det er en konkret vurdering i den enkelte sag ud fra de foreliggende oplysninger.
Efter medieansvarslovens § 43, stk. 2, nr. 2, kan Pressenævnets formand afvise klager fra personer, virksomheder m.v., der er uden retlig interesse i det påklagede forhold; det vil sige, at der så ikke tages stilling til indholdet af klagen.
– særligt om familiemedlemmer
I tilfælde, hvor den omtalte person er død, da omtalen bliver offentliggjort, kan en klage efter nævnets praksis indgives af visse nære pårørende. ”Nærmeste pårørende” vil typisk være ægtefælle, forældre, børn, børnebørn og søskende. Pressenævnet har imidlertid i 2012 åbnet muligheden for, at fjernere pårørende har kunnet indgive klage til Pressenævnet i sager, hvor det må antages, at klagen er i overensstemmelse med de nærmeste pårørendes interesser. Pressenævnet har tidligere omtalt spørgsmålet om retlig interesse i forbindelse med omtale af en afdød i årsberetningen for 2002, side 6. Fra praksis i 2012 vedrørende omtale af en afdød henvises til følgende to sager, hvor Pressenævnet fandt klagerne klageberettigede, selvom de hverken direkte eller indirekte var nævnt eller kunne anses for nærmeste pårørende efter definitionen ovenfor:
Svigerfar til afdød – klageberettiget
Ekstra Bladet bragte artiklen ”Dødsofre selv skyld i dødsulykke”. Artiklen omhandlede omstændighederne omkring en trafikulykke, hvor føreren og en passager blev dræbt. Førerens hustru var på tidspunktet for indgivelsen af klagen i sorgbearbejdelsestilstand, og hendes far – førerens svigerfar – klagede derfor på afdødes vegne. Pressenævnet fandt, at svigerfaderen i situationen var omfattet af den kreds af nære pårørende, der kan klage over omtale af en anden person. Sagen blev derfor behandlet. Kendelse af 11. april 2012 i sag nr. 12-70-00196.
Faster til trafikdræbt – klageberettiget
Newsvideo.dk bragte artiklen ”Mand dræbt i frontalkollision med lastbil” Fasteren til afdøde indgav klage på egne vegne over, at Newsvideo.dk kort tid efter ulykken – og inden de pårørende var underrettet om ulykken – havde offentliggjort billeder og videooptagelser på sin hjemmeside. Klager var ikke selv nævnt eller afbilledet. Nævnet fandt, at klager som faster til afdøde havde en sådan interesse i sagen, at klagen skulle behandles i forhold til klager selv (klagen var indgivet på egne vegne). Sagen blev derfor behandlet. Kendelse af 15. august 2012 i sag nr. 12-70-00250.
Derimod er det nævnets opfattelse, at den almindelige læser ikke er klageberettiget, når man ikke har nogen nærmere relation til de omtalte forhold. I så fald kræves det, at klageren har en fuldmagt fra de pårørende for at kunne klage til Pressenævnet.
Almindelig læser
Ritzaus Bureau udsendte telegrammet ”16-årig dræbt i trafikulykke på Mors”. Klager var ikke selv omtalt, men almindelig læser. Han mente, at telegrammets sprogbrug medvirkede til at mistænke bilisten for at være påvirket af alkohol. Nævnet fandt, at klager ikke havde en sådan interesse, at der var grundlag for at behandle sagen, som derfor blev afvist. Kendelse af 28. november 2012 i sag nr. 12-70-00368.
– særligt om enkeltpersoner i grupper
I 2012 har nævnet også behandlet en række sager, hvor klager ikke personligt har været direkte nævnt, men hvor vedkommende har været én ud af en omtalt gruppe. I de enkelte afgørelser har klageren været del af en større gruppering og har derfor ikke personligt været mulig at identificere. Derfor er klageren ikke blevet anset for klageberettiget. Jo flere personer der er i en gruppe, jo mere skal der som udgangspunkt til, før man som person har retlig interesse. Af de seneste afgørelser kan nævnes følgende:
En boligejers interesse i motorvejslinjeføring
Jp.dk omtalte placeringen af en ny motorvej mellem Aarhus og Viborg. En person med en grund tæt på den planlagte motorvejsstrækning klagede over, at avisens journalist selv havde en interesse i dækningen af sagen. Pressenævnet udtalte, at idet klager ikke selv var direkte eller indirekte nævnt i artiklerne, havde han ikke en sådan interesse, at der var grundlag for at behandle klagen. Det forhold, at den ændrede linjeføring af motorvejen placerer denne nærmere klagers ejendom – og længere væk fra JyllandsPostens skribents ejendom – kunne ikke føre til andet resultat. Kendelse af 15. august 2012 i sag nr. 12-70-00263.
Én ud af 175.000 aktionærer
Ekstrabladet.dk bragte artiklen ”Vestas på randen af konkurs”. Klager var aktionær i Vestas Wind Systems A/S og mente, og at artiklen kunne medføre salg af aktier baseret på panik. Uanset, at klager – som én af de i artiklen nævnte 175.000 aktionærer – havde en økonomisk interesse i omtalen af selskabet, fandt Pressenævnet ikke, at klager havde en sådan direkte, væsentlig og individuel retlig interesse, at han var klageberettiget. Klagen blev herefter afvist. Kendelse af 15. august 2012 i sag nr.12-70-00279.
Én blandt 200 mødedeltagere
Roskilde Avis omtalte et beboermøde. Klager påpegede navnlig, at avisen i artiklen fejlagtigt påstod, at der til beboermødet var ca. 300 deltagere. Ifølge klagers oplysninger var der imidlertid godt 300 stemmer (hvert lejemål havde to stemmer). Nævnet fandt, at klager ikke havde en sådan interesse i sagen, at der var grundlag for at behandle klagen. Det forhold, at klager var blandt de ca. 200 fremmødte mødedeltagere, kunne ikke føre til et andet resultat. Kendelse af 12. september 2012 i sag nr. 12-70-00285.
Én blandt 50-100 tilskuere
Artiklen ”Brøndby-fans overfaldt AGF-vagter” i Ekstra Bladet beskrev, at 50-100 mennesker hoppede over rækværket og ind på fodboldbanen. Ét af de 50-100 mennesker klagede over artiklen. Han skrev, at han blot hoppede over baneafskærmningen for at hilse på spillerne. Da klageren hverken var direkte eller indirekte nævnt i artiklen, blot en del af flokken, var personen ikke klageberettiget. Derfor afviste Pressenævnet klagen. Kendelse af 12. september 2012 i sag nr. 12-70-00302.
– særligt om interesseorganisationer
Organisationer med interesse inden for et område indgiver af og til klage til Pressenævnet over offentliggørelser inden for deres interessefelt, men uden at organisationen selv er nævnt. Organisationernes generelle interesse i omtalen har efter hidtidig praksis sjældent været tilstrækkeligt til, at de er klageberettigede. Fra praksis kan henvises til følgende afvisninger:
Brændeovnsleverandører klagede over omtale af forurening
I et tv-indslag på Lorry forholdt en miljøingeniør fra Det Økologiske Råd sig kritisk til brændeovnes forurening. I indslaget blev der henvist til producenter med udtalelsen: Der skal ”sendes et signal til producenterne af de her brændeovne”. DAPO – Foreningen af Danske Leverandører af Pejse og Brændeovne – og foreningens 13 medlemsvirksomheder klagede. DAPO repræsenterede den samlede branche af danske producenter af pejse og brændeovne. Pressenævnet udtalte, at da DAPO eller foreningens medlemmer ikke selv var direkte eller indirekte nævnt i udsendelsen, havde foreningen ikke en sådan interesse, at der var grundlag for at behandle klagen. Klagen blev derfor afvist uden behandling. Det forhold, at DAPOs 13 medlemmer var dækkende for den samlede branche af danske producenter, kunne ikke føre til et andet resultat, idet der i udsendelsen henvistes til producenter generelt. Kendelse af 7. maj 2012 i sag nr. 12-70-00243.
Forsikringsmæglerforening og medlemmer med markedsandel på 70 %
Økonomisk Ugebrev bragte artiklen ”Lille pensionsmægler bider de store i haserne”. I artiklen var blandt andet anført: ”Helt store virksomheder […] har senest skiftet fra at hente rådgivning fra de traditionelle pensionsmæglere og pensionsselskaber til at hente rådgivningen fra [en anden forsikringsmægler]”. Forsikringsmæglerforeningen klagede som mandatar for tre navngivne medlemmer. Hverken foreningen eller de tre medlemmer var omtalt ved navn i artiklen. Der var ikke over for Pressenævnet fremlagt oplysninger om, at Forsikringsmæglerforeningens tre navngivne medlemmer, skulle have mistet markedsandele til den omtalte mægler. Nævnet fandt herefter, at foreningen og de tre medlemmer ikke var klageberettigede. Det forhold, at de tre medlemmer havde en markedsandel på ca. 70 % af det mæglerbetjente pensionsmarked, kunne ikke føre til et andet resultat, idet der i artiklen var henvist til ”de store pensionsmæglere” generelt. Klagen blev afvist. Kendelse af 15. august 2012 i sag nr. 12-70-00276.
– udviklingen i Nævnets praksis om retlig interesse
Nævnet har på sine plenarmøder i 2012 drøftet sin praksis vedrørende betingelsen om retlig interesse. Der har under møderne været enighed om at anlægge en bredere fortolkning af kravet til retlig interesse. Det må derfor forventes, at nævnet i højere grad end hidtil vil behandle klager, fx. fra interesseorganisationer, selv om organisationen ikke selv er omtalt eller identificeret i mediet. Det vil dog bero på en konkret vurdering.