Pressenævnets kompetence

Ifølge medieansvarslovens § 1, nr. 2, gælder loven for “Lyd- og billedprogrammer, der spredes eller fordeles af Danmarks Radio, TV 2 eller TV 2’s regionale virksomheder og foretagender, der har tilladelse til lokal radio- eller fjernsynsvirksomhed.”

Nævnet modtog i 1995 to henvendelser vedrørende TV3’s programvirksomhed i Danmark. Denne virksomhed er imidlertid ikke omfattet af Pressenævnets kompetence. På baggrund af henvendelserne, og fordi TV3’s virksomhed og sendeflade i Danmark har et ikke ubetydeligt omfang, har Pressenævnet nu rettet henvendelse til Justitsministeriet med henblik på en stillingtagen til, om TV3 kan og bør blive omfattet af medieansvarsloven. Spørgsmålet er endnu uafklaret.

Del på sociale medier ved at klikke her: