2. Offentliggørelse af genmæler og af nævnets kendelser
Sager i 1997
Pressenævnet har i nogle sager i 1997 overvejet, om den skete offentliggørelse af et genmæle eller af nævnets kendelse har været i overensstemmelse med medieansvarslovens § 49 og for genmælers vedkommende tillige § 39. (Om ordlyden heraf henvises til s. 157)
Det drejer sig om
– kendelse i sag nr. 99/1997, Frits Helmuth m.fl. mod Ekstra Bladet (gengivet fuldt ud på s. 141 og kort refereret nedenfor s. 7) og efterfølgende sag nr. 137/1997, samme mod Ekstra Bladet. (Gengivet fuldt ud på s. 147)
– kendelse i sag nr. 98/1997, Unibank A/S mod Ekstra Bladet (gengivet fuldt ud på s. 87) og efterfølgende sag nr. 155/1997, samme mod Ekstra Bladet (gengivet fuldt ud på s. 104).
Sag nr. 99/1997 og 137/1997, Frits Helmuth m.fl. mod Ekstra Bladet
Pressenævnet behandlede klagen i sag nr. 99/1997 på sit møde den 24. september 1997 og pålagde i den forbindelse bladet at offentliggøre et anført genmæle fra klagerne, såfremt disse anmodede herom. Kendelsen blev sendt til parterne med post den 25. september 1997.
Klagerne anmodede ved telefax den 26. september 1997 bladet om at bringe genmælet. Bladet bragte genmælet den 1. oktober 1997 på side 9. Klagerne klagede til nævnet over både tidspunktet for offentliggørelsen, som klagerne fandt var for sent, og over placeringen af genmælet lige ved siden af side 9-pigen.
Bladet gjorde i forbindelse med denne klagesag (sag nr. 137/1997) gældende, at bladet havde modtaget klagerens anmodning den 29. september, og at genmælet derfor ikke kunne anses for at være bragt for sent.
Der blev afsagt kendelse i denne sag den 5. november 1997. Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere placeringen af genmælet på side 9. Nævnet konstaterede, at der var uenighed parterne imellem om tidspunktet for, hvornår tilkendegivelsen fra klagerens advokat er modtaget af bladet. Under disse omstændigheder fandt nævnet ikke grundlag for at kritisere offentliggørelsestidspunktet.
Kendelsen er gengivet fuldt ud på s. 147.
Sag nr. 98/1997 og sag nr. 155/1997, Unibank A/S mod Ekstra Bladet
Pressenævnet afsagde den 24. september 1997 kendelse i sag nr. 98/1997. Ved kendelsen blev bladet pålagt at bringe et resumé af nævnets kendelse.
Resuméet blev bragt i bladet den 29. september 1997 på side 23 (sidste side før sexannoncerne). På samme side bragte bladet en ny artikel om det forhold, der gav anledning til den oprindelige klage til nævnet,
Klageren klagede over offentliggørelsen, som klageren anså for at være i strid med medieansvarslovens $ 49.
Nævnet udtalte i kendelsen i sag nr. 155/1997, at nævnet i overensstemmelse med hidtidig praksis havde besluttet ikke at udtale kritik i anledning af placeringen af kendelsen. Nævnet udtalte videre, at der ikke var fuldt tilstrækkeligt grundlag for at karakterisere artiklen, der blev bragt på samme side som kendelsen, som en kommenterende tilføjelse til kendelsen. Kendelsen er gengivet fuldt ud på s. 104.
Tidligere sager
Nævnet har tidligere kun i få sager behandlet spørgsmålet om offentliggørelsen af nævnets kendelser og offentliggørelsen af genmæler.
En af disse sager, sag nr. 56/1992, Institut for Kreativ Psykoterapi mod Lokal-avisen for Fredensborg-Humlebæk og Karlebo kommuner (omtalt i årsberetningen for 1992 på s. 63), vedrører et genmæle, som bladet uden Pressenævnets mellemkomst havde bragt, men som bladet samtidig havde kommenteret i en underrubrik. I denne sag udtalte Pressenævnet, at bladet havde overtrådt I 39, stk. 2, ved offentliggørelsen af genmælet.
Sag nr. 59/1992, Rigshospitalet, Arbejdsmedicinsk Klinik mod Søndagsavisen, er gengivet fuldt ud i årsberetningen for 1992, s. 39, og sag nr. 84/1992, samme mod samme, er gengivet i årsberetningen for 1992, s. 42.
I sag nr. 59/1992 udtalte Pressenævnets flertal kritik af Søndagsavisen for overtrædelse af god presseskik på to punkter og pålagde den ansvarshavende redaktør at offentliggøre kendelsen i fuldt omfang.
Kendelsen blev offentliggjort i Søndagsavisen, der i øverste venstre hjørne af forsiden bragte en henvisende artikel med følgende overskrift: “Søndagsavisen fik medhold. Påstand om injurier afvist af Pressenævn.” Kendelsen blev bragt på side 4 under følgende overskrift: “Søndagsavisen fik medhold. Påstand om forfølgelse afvist.”
Rigshospitalet, Arbejdsmedicinsk Klinik, klagede herefter til Pressenævnet over den måde, hvorpå bladet havde offentliggjort nævnets kendelse, idet klageren fandt, at medieansvarslovens $ 49 var overtrådt.
Nævnet udtalte: “Søndagsavisen har handlet i strid med medieansvarslovens § 49, 2. pkt, ved at kommentere Pressenævnets kendelse af 13. oktober 1992 i den samme udgave af Søndagsavisen, hvor kendelsen blev offentliggjort. Pressenævnet udtaler derfor sin alvorlige kritik.”
Bladet blev herefter pålagt at offentliggøre et resumé af nævnets kendelse på forsiden af førstkommende udgave.
Sag nr. 69/1994. Dagbladet Børsen offentliggjorde et genmæle på følgende måde:
“En af nøglepersonerne i erhvervslivets rædselskabinet 1993, selskabstømmeren, direktør (navn), har fået delvis medhold i en klage til Pressenævnet over en artikel i Dagbladet Børsen fra den 15. juni sidste år. Pressenævnet har afvist mundtlig forhandling og ydermere nægtet at genoptage sagen trods Dagbladet Børsens anmodning. Derimod har Pressenævnet krævet, at bladet offentliggør følgende genmæle:
“Vedrørende en artikel onsdag den 15. juni 1994 om (navn), USA, skal følgende oplyses: (Navn) er ikke en af nøglepersonerne i erhvervslivets rædselskabinet og deltager ikke i selskabstømninger. (Navn).”
Herefter anmodede Pressenævnet i en skrivelse bladet om at offentliggøre genmælet på ny uden de redaktionelle bemærkninger, jf. medieansvarslovens § 39, stk. 2, hvilket bladet gjorde.
Sag nr. 56/1995. (Refereret i årsberetningen for 1995, s. 100). Bladet FællesRådet var blevet pålagt at bringe et genmæle.
Samtidig med offentliggørelsen af genmælet bragte bladet en artikel, hvor en del af de udokumenterede citater i den oprindelige artikel blev gentaget. Nævnet fandt, at dette var en overtrædelse af medieansvarslovens § 39, stk. 2, og udtalte sin kritik heraf. Pressenævnet pålagde samtidig FællesRådet at offentliggøre et resumé af kendelsen.
Også i sag nr. 68/1996, (gengivet i årsberetningen for 1996, s. 110) har nævnet kritiseret et medie, bl.a. fordi et genmæle, klageren havde ønsket bragt, blev bragt som en del af en artikel, hvori blandt andet beskyldningerne mod klageren blev gentaget.
Nævnets overvejelser
Pressenævnet har i forbindelse med de nævnte sager i 1997 drøftet, om nævnet i forbindelse med et pålæg til den ansvarshavende redaktør om at bringe nævnets kendelse tillige skal pålægge redaktøren at offentliggøre kendelsen eller det pågældende genmæle på en særlig måde, herunder på et bestemt tidspunkt eller et bestemt sted i mediet.
Nævnet har indtil videre besluttet at fastholde den hidtidige praksis, hvorefter det overlades til medierne ud fra sædvanlige redaktionelle overvejelser at beslutte, hvor offentliggørelsen skal finde sted.
Det er nævnets opfattelse, at det ikke er i strid med lovens § 49, at medierne i forbindelse med nævnets kendelse bringer en redaktionel artikel uden kommentarer og fremkommer med en kommentar på lederplads. Spørgsmålet om placering og omfang af kommentarer vil dog kunne gøres til genstand for en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.
Nævnet vil fortsat være opmærksom på, om mediernes offentliggørelse af nævnets kendelser i de enkelte tilfælde er i overensstemmelse med medieansvarslovens regler.