6. Betydning af navneforbud
Pressenævnet har i en sag (sag nr. 24/1997, K mod Jyllands-Posten, gengivet nedenfor på S. 66) drøftet, hvilken betydning det havde for Pressenævnets behandling af sagen, at der af retten var nedlagt et navneforbud i relation til klageren. Klageren påberåbte sig, at “ingen almen interesse taler for at offentliggøre navnet”, jf. de vejledende regler for god presseskik, afsnit C, punkt 6. Nævnet fandt imidlertid, at det ikke tilkom Pressenævnet at tage stilling til, om navneforbudet var overtrådt, idet det er retten, der i givet fald skal tage stilling hertil. Pressenævnet bemærkede derfor indledningsvis i kendelsen, at nævnet ikke kunne tage stilling til, om det nedlagte navneforbud var overtrådt. Pressenævnet udtalte derefter, at det i omtalen af en straffesag klart skal fremgå, om sigtede har erklæret sig skyldig eller ikke-skyldig. Nævnet udtalte endelig: “Da klageren på grund af (de nærmere omstændigheder i artiklen) er omtalt på en sådan måde, at der har kunnet ske identifikation, finder Pressenævnet, at bladet i artiklen burde have oplyst, om klageren over for politiet havde erklæret sig skyldig eller ikke-skyldig i sigtelserne. Da dette ikke skete, har bladet overtrådt god presseskik, og Pressenævnet udtaler sin kritik”.
Pressenævnet undlod i denne sag at pålægge mediet at offentliggøre nævnets kendelse, idet nævnet fandt, at dette ikke kunne ske på en meningsfuld måde uden på ny at krænke navneforbudet.