Man kan klage til Pressenævnet over alle medier, der er omfattet af Pressenævnets kompetence.

Trykte medier

  • Aviser, dagblade, ugeblade, distriktsblade, fagblade og andre danske periodiske skrifter, der udgives mindst to gange om året, vil som udgangspunkt være omfattet af Pressenævnets kompetence.

Radio og TV

  • DR, TV 2, TV 2s regionale stationer, lokale radio- og tv-stationer og radio- og tv-stationer, der har sendetilladelse fra Radio- og tv-nævnet hører under Pressenævnets kompetence.

Elektroniske medier

  • Hjemmesider, offentlige informationsdatabaser og andre elektroniske medier er som udgangspunkt kun omfattet af Pressenævnets kompetence, hvis de har anmeldt sig til Pressenævnet.
  • Elektroniske medier, der er tilkendt mediestøtte af Medienævnet, er som udgangspunkt automatisk omfattet af Pressenævnets kompetence, selvom der ikke er sket anmeldelse.
  • Pressenævnet foretager først ved indgivelse af en konkret klage en prøvelse af, om det pågældende elektroniske medie er omfattet af Pressenævnets kompetence.

Liste over elektroniske medier anmeldt efter medieansvarsloven

Liste over anmeldte informationsdatabaser

Liste over elektroniske medier, der modtager mediestøtte

Elektroniske medier anmeldt efter medieansvarsloven:

  • Nedenfor ses listen over nyhedsbureauer, telefonaviser, lydaviser, internetaviser m.v., der har anmeldt sig til Pressenævnet som medie efter medieansvarsloven (Lovbekendtgørelse nr. 914 af 11. august 2014 om medieansvar § 8, stk. 1, jf. § 1, nr. 3).
  • De nærmere betingelser for at være omfattet af Pressenævnets kompetence er beskrevet i medieansvarsloven.

Anmeldte informationsdatabaser:

Elektroniske medier, der modtager mediestøtte:

  • Nedenfor ses listen over medier, som Medienævnet har tilkendt enten produktions- eller projektstøtte. Et medie er automatisk omfattet af medieansvarsloven som et anmeldt medie i den periode, det modtager støtte (Lov om medieansvar § 8, stk. 1, 2. pkt. jf. § 1, nr. 3).
  • Det gælder dog ikke for støttede medier, der henvender sig til et dansk mindretal.
  • De støttede elektroniske medier skal leve op til de almindelige betingelser for elektroniske medier efter medieansvarsloven.