Pressenævnet kritiserer Weekendavisen for at offentliggøre interview med 8-årigt skolebarn uden forældrenes samtykke. Journalisten troede givetvis, at skolelederen havde indhentet tilladelsen.
Pressenævnets begrundelse og afgørelse:
God presseskik
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at der bør udvises særligt hensyn over for børn og andre personer, som ikke kan ventes at være klar over virkningerne af deres udtalelser. Ved offentliggørelse af interview eller lignende bør forældresamtykke indhentes, når emnets karakter og den mindreåriges alder taler herfor, jf. punkt B.5.
I artiklen ”Jeg vil gerne helt op i toppen af læsegruppen” beskrives undervisningen på privatskolen [Skolen]. [Klager]s datter udtaler sig og er identificeret ved fornavn, alder og skoleklasse.
Journalisten fra Weekendavisen var på besøg på skolen den 5. oktober 2015 og talte med eleverne efter aftale med skolelederen. Materialet i artiklen stammer fra dette besøg, hvor journalisten overværede undervisningen i en 2. klasse. Det var mellem journalisten og skolelederen aftalt, at skolelederen skulle indhente forældrenes tilladelse til børnenes medvirken (det er forældremyndighedsindehaverne, der kan give en tilladelse på vegne af børnene).
Skolelederen skrev den 7. oktober 2015 kl. 13.47 på forældrenes intranet og gjorde dem opmærksom på, at børnenes klasse havde haft besøg af en journalist, og at der ville blive bragt en artikel i Weekendavisen. I den forbindelse var medsendt kopi af billeder. Skolelederen skrev blandt andet: ”Jeg håber, at I alle vil give jeres tilladelse til, at de billeder, hvor jeres barn er på, bliver brugt.” Der var svarfrist for forældrene til næste morgen kl. 10.00.
[Klager] så beskeden på intranettet inden svarfristens udløb, men reagerede ikke på beskeden. Hendes 8-årige datter fremgik ikke af billederne, og artiklens tekst (med datterens navn) var ikke medsendt. På denne baggrund finder Pressenævnet ikke, at [Klager]s manglende svar kan betragtes som et stiltiende samtykke til at offentliggøre udtalelserne fra datteren.
Selvom journalisten givetvis troede, at det fornødne samtykke fra forældremyndighedsindehaverne var indhentet af skolelederen, finder Pressenævnet, at ansvaret for det manglende samtykke til at offentliggøre omtalen må påhvile avisen. Pressenævnet udtaler derfor kritik af Weekendavisen for ikke at have sikret sig, at der var givet tilladelse fra forældrene til at offentliggøre en omtale af datteren [Datteren].
I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Weekendavisen at offentliggøre følgende:
”[rubrik]
Weekendavisen får kritik af Pressenævnet
[underrubrik]
I en positiv omtale af undervisningsformen på privatskolen [Skolen] havde Weekendavisen ikke indhentet tilladelse fra forældrene til at omtale og citere et 8-årigt barn.
[brødtekst]
Weekendavisen bragte i oktober 2015 artiklen ”Jeg vil gerne helt op i toppen af læsegruppen”, som beskriver undervisningsformen på privatskolen [Skolen].
Weekendavisen havde besøgt en 2. klasse på skolen. Nogle af eleverne fra klassen var citeret i artiklen.
Avisen havde ikke selv været i kontakt med forældrene, inden artiklen blev offentliggjort, men havde været opmærksom på, at forældrene skulle give tilladelse. Avisen havde aftalt med skolelederen, at hun skrev til forældrene.
Skolelederen havde sendt en besked til forældrene i klassen og vedhæftet de billeder, som avisen påtænkte at anvende. Skolelederen anmodede forældrene vende tilbage, hvis de ikke ønskede, at deres barn skulle medvirke i artiklen. Blandt det fremsendte materiale var imidlertid hverken omtale eller billeder af det 8-årige barn, og barnets forældre reagerede ikke på mailen.
I den artikel, som avisen efterfølgende trykte, var det 8-årige barn imidlertid både omtalt og citeret.
Selvom journalisten på Weekendavisen givetvis troede, at skolelederen havde indhentet tilladelse til omtalen fra barnets forældre, udtaler Pressenævnet kritik af Weekendavisen, da det er avisens ansvar at sikre sig, at de fornødne tilladelser fra forældrene er indhentet, inden et barn medvirker i en artikel.
Hele kendelsen fra nævnet kan læses på: www.pressenaevnet.dk”
Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest i den første eller en af de første udgaver, der offentliggøres efter nævnets kendelse.
Offentliggørelse skal ske på det sted i mediet, hvor mediet har oplyst at ville offentliggøre kritik fra Pressenævnet (i mediets rettelsesspalte). Har mediet ikke en fast rettelsesspalte, skal offentliggørelse ske på det sted i mediet, der svarer til placeringen af den kritiserede artikel.
Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i mediet.
Kendelsen kan i sin fulde ordlyd ses fra Retsinformations afgørelsesdatabase: Sag nr. 15-70-00875.