B.T. og Berlingske bragte i april måned artikler med omtale af blandt andet en politikers tilstedeværelse i forbindelse med et overfald på en anden politiker. En person klagede til Pressenævnet over, at B.T. og Berlingske ikke havde krediteret ham som kilde til artiklernes historie. Klageren var ikke omtalt eller afbildet i artiklerne, ligesom han ikke havde dokumenteret, at han var kilde til historien. Klageren havde derfor ikke retlig interesse.