I en artikelserie om selskabet HeSaLight gav Børsen indtryk af, at HeSaLight var sat til salg og skulle børsnoteres i USA. Ingen af delene var korrekt. Et billede af den administrerende direktør var indsat til overskriften ”HeSaLight direktør tiltalt for korruption på Balkan”. Det kunne også fejlagtigt give indtryk af, at det var den administrerende direktør og ikke en lokal direktør i Kosovo, der var tale om. Pressenævnet kritiserer videre artiklen ”Danske statsmidler kan være indblandet i korruptionssag”, da avisen hverken har dokumenteret eller sandsynliggjort, at danske statsmidler skulle være indblandet. Andre af HeSaLights klagepunkter blev ikke taget til følge af Pressenævnet.

HeSaLight A/S (herefter HeSaLight) ved advokat Thomas Munk Rasmussen har klaget over en artikelrække bragt i perioden fra den 17. februar til 30. marts 2016 i Dagbladet Børsen og på borsen.dk, idet HeSaLight mener, at god presseskik er tilsidesat. Klagen omfatter endvidere mediets afslag på genmæle.
Der er klaget over følgende artikler: artiklen “Iværksætter kan veksle lys idé til milliardbeløb” bragt den 17. februar 2016 i Børsen, artiklen ”Milliardkoncerner føler sig misbrugt af vækstkomet” bragt den 1. marts 2016 i Børsen, artiklen ”Bekymret investor: Lampekomet skal forklare kundeballade” bragt den 4. marts 2016 i Børsen, artiklen ”Efter kundeballade: Investorer til krisemøde med lampekomet” bragt den 4. marts 2016 på borsen.dk, artiklen ”Udskældt lampekomet blev finansieret af storsvindler” bragt den 7. marts 2016 i Børsen, artiklen ”Vilde budgetter skræmte bestyrelsesmedlem væk fra lampekomet” bragt den 7. marts 2016 på borsen.dk, artiklen ”Lille regning var mulehår fra at knække lyskomet” bragt den 8. marts 2016 i Børsen, artiklen ”Lampekomet lokker investorer med vækstmirakel” bragt den 9. marts 2016 i Børsen, artiklen ”Investorer kræver granskning af HeSaLight” bragt den 11. marts 2016 i Børsen, artiklen ”HeSaLight: Der er ikke krævet en ny revisor” bragt den 11. marts 2016 på borsen.dk og den 14. marts 2016 i Børsen, artiklen ”Forchhammer skal hjælpe HeSaLight på børsen i USA” bragt den 15. marts 2016 i Børsen, artiklen ”HeSaLight: Vi har droppet børsplaner” bragt den 15. marts 2016 på borsen.dk, artiklen ”HeSaLight i korruptionssag på Balkan” bragt den 16. marts 2016 i Børsen, artiklen ”HeSaLight-direktør tiltalt for korruption på Balkan” bragt den 16. marts 2016 på borsen.dk og artiklen ”HeSaLight tæt på ny revisor efter pres” bragt den 30. marts 2016 i Børsen.

 

HeSaLight har navnlig klaget over, at artikelserien er ensidigt negativ over for HeSaLight, og at Børsen i artikelserien har bragt urigtige oplysninger uden forelæggelse eller bragt oplysninger, som har været forelagt HeSaLight, men uden i fornødent omfang at have angivet HeSaLights bemærkninger til oplysningerne.

 

1 Sagsfremstilling
Børsen bragte i februar og marts måned 2016 en kritisk artikelserie om HesaLight, herunder vedrørende selskabets kunderelationer, finansiering, revision og en mulig børsnotering i USA. Artiklerne er delvist gengivet i uddrag nedenfor.
Børsen bragte den 17. februar 2016 forsideoverskriften ”Iværksætter kan veksle lys idé til milliardbeløb”. Med mindre typer fremgår følgende:
”Salg af LED-belysning har på blot syv år udviklet sig til et væksteventyr for iværksætteren Lars Nørholt. Han har sat firmaet HeSaLight til salg, og investorkilder vurderer, at det kan indbringe et milliardbeløb.
– Fra konkurs til kassesucces
– Lampe-komet skabt uden for rampelyset
– Konkurrent om HeSaLight:
Måske for godt til at være sandt
Side 6-7”

Af side 6 fremgår blandt andet følgende:
”[…] HeSaLight oplever en voldsom vækst og efterspørgsel. Derfor nærmer vi os det tidspunkt, hvor vi skal træffe beslutning om tilførsel af ekstra kapital til at finansiere vækstpotentialet. Jeg modtager mange forespørgsler fra markedet, men jeg vil gerne understrege, at der ikke er truffet nogen beslutninger,” skriver selskabets stifter, hovedaktionær og adm. direktør, Lars Nørholt, i en mail.”

 

Den 29. februar 2016 interviewede Børsen den administrerende direktør i HeSaLight vedrørende selskabets kundekreds. Af Børsens afskrift af interviewet fremgår blandt andet følgende:
”Børsen: I det materiale, I har brugt til at hente investorer til jeres erhvervsobligationer, nævner I, at HeSaLight har internationale nøglekunder som DFDS, A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk og Arla. Jeg har talt med selskaberne, men ingen af dem kan finde noget på jer. Hvordan forklarer du det?
Lars Nørholt: Jeg ved ikke, hvad du vil have mig til at sige. Jeg har sendt en vare, og det er ikke noget, jeg skriver for sjov.
Børsen: Så du mener, at de er kunder hos jer?
Lars Nørholt: Ja, selvfølgelig. Ellers ville jeg aldrig sige det. Længere er den ikke.
Børsen: Men er det ikke mærkeligt, at de ikke kan finde nogen fakturaer med jeres navn på?
Lars Nørholt: Hvis vi satte noget op inde på Børsen, er det heller ikke sikkert, at du ville vide det. Det kommer an på, hvem man taler med.
[…]
Lars Nørholt: Nej, nu drejer du historien. Der er ingen tvivl om, at et godt navn er vigtigt. Men en nøglekunde kan også være en, vi sælger rigtig meget til, og så sælger de det videre. Det er ikke alle kunder, vi har solgt direkte til, men så har vi solgt indirekte.
Børsen: Men er det så jeres kunder?
Lars Nørholt: Det ved jeg ikke. Men de bruger da i hvert fald vores produkt.”

 

Børsen bragte den 1. marts 2016 på forsiden et billede af Lars Nørholt til overskriften ”Milliardkoncerner føler sig misbrugt af vækstkomet” og med mindre typer følgende:
”HeSaLight med topchef Lars Nørholt i spidsen beskyldes for at misbruge virksomheder som Novo, Coop, Mærsk, DFDS og Arla i selskabets jagt på investorer. Lysvirksomheden har brugt navnene i materiale, der var med til at skaffe obligationslån for 600 mio. kr.
– Lars Nørholt: Jeg kan ikke se noget galt
– Juraprofessor: Det er meget alvorligt
– HeSaLight vil hente flere millioner til vækst
Side 6-7”

Af side 6-7 i avisen fremgår blandt andet følgende:
”[…] Flere danske milliardselskaber er ifølge HeSaLight, der sælger LED-belysning, nøglekunder hos selskabet, men de afviser nu én efter én, at det er tilfældet.
”Vores indkøbsafdeling kan ikke finde noget på HeSaLight, og de står heller ikke på vores leverandørliste. Vi kan simpelthen ikke finde dem nogen steder”, siger Gert Jacobsen, informationschef i DFDS.

Har ikke spurgt om lov
Arla, Novo Nordisk, Coop og A.P. Møller-Mærsk er andre selskaber, som kaldes nøglekunder, men heller ikke de kan grave HeSaLights navn frem i arkiverne.
”Vi har meget svært ved at genkende, at vi skulle være nøglekunde hos dem, da vi ikke har kunnet finde en eneste faktura her på hovedkontoret. Og vi bryder os ikke om, at de bruger Arlas logo uden at få lov til det,” siger Theis Brøgger, pressechef hos Arla, der nu ser nærmere på sagen.

”Det ser ikke godt ud”
De påståede nøglekunder er blandt andet blevet nævnt i materiale, som HeSaLight har brugt til at skaffe investorer til sine erhvervsobligationer. Her har selskabet hentet ca. 600 mio. kr. via salg gennem kapitalfirmaet Dansk OTC.
Salgsmaterialet beretter om indgåede aftaler med en række store milliardselskaber, som altså slet ikke kan genkende HeSaLights version.
”Det her ser ikke godt ud. Det er meget alvorligt, hvis HeSaLight bevidst har oplyst noget i deres materiale, som ikke har hold i virkeligheden,” siger Lars Bo Langsted, som er professor i jura ved Aalborg Universitet.
Mener du, at de investorer, som har købt erhvervsobligationer i HeSaLight, har en sag her?
”Det kan de sagtens have. Det kan både være en civil sag, hvor virksomheden kan ende med at skulle købe obligationerne tilbage, eller en decideret erstatningssag,” siger Lars Bo Langsted. […]
Kritik preller af
Hos Novo Nordisk understreger kommunikationschef Mike Rulis, at HeSaLight under alle omstændigheder skulle have spurgt om lov, før selskabet brugt Novo Nordisk i sin markedsføring, men det er altså heller ikke sket.
Kritikken preller dog af på HeSaLights hovedejer, stifter og adm. direktør, Lars Nørholt.
”Alle de navne, der er nævnt, er kunder, vi har solgt til enten direkte eller indirekte. De har vores løsninger. […]”

 

Nederst på side 6-7 fremgår videre artiklen ”HeSaLight vil have tilført nye millioner”, hvoraf følgende blandt andet fremgår:
”[…] Han [bestyrelsesformand Lars Jørgensen] fortæller, at selskabet kigger på mange forskellige muligheder for at få ekstra kapital tilført.
”Vi er i gang med at se på vores kapitalstruktur i lyset af den pipeline af ordrer, vi har. Hvis det viser sig, at vi lukker meget store ordrer oveni hinanden, kan det være nødvendigt med en model, hvor man skal bruge yderligere kapital,” siger han. Selskabet har for nylig udstedt erhvervsobligationer for mere end en halv mia. kr., og det kan sagtens være en mulighed at låne penge på den måde igen.
”Der kan også være en dialog om, at man gerne vil låne penge til os, hvis man også kan få lov at købe et lille hjørne af selskabet,” siger Lars Jørgensen. […]”

 

Børsen bragte den 3. marts 2016 på side 2 Lars Nørholts indlæg ”Vi har beklaget brug af logo”. Af indlægget fremgår følgende:
”DEBAT Børsen bragte 1. marts en række artikler om HeSaLight. Mens avisen konstaterede, at virksomheden er et væksteventyr, blev der alligevel sået tvivl, da flere kunder angiveligt ikke kendte noget til vores løsninger.
Vi har i den anledning gennemgået faktureringerne og kan derfor fastslå med sikkerhed, at HeSaLight har leveret LED-løsninger til samtlige de virksomheder, der nævnes. I visse tilfælde er dette sket gennem en underleverandør, hvilket muligvis forklarer misforståelsen. Navnlig i vores tidlige år benyttede HeSaLight underleverandører, men vi leverer i dag produkterne direkte til kunderne. Vi har været i kontakt med samtlige de virksomheder, som omtales i Børsens artikel. I det tilfælde nogen har beklaget sig over, at vi uden tilladelse har brugt deres logo i vores salgsmateriale, har vi beklaget det og tilbudt at fjerne logoet.”

 

I en mail af 3. marts 2016 kl. 15.56 besvarede HeSaLight nogle spørgsmål fra avisen:
”[…]
[Børsen:] Vi har talt med jeres investor Danske Capital, som er bekymret over, at jeres såkaldte nøglekunder undsiger jer, og Danske Capital vil nu kræve en forklaring af jer. Hvad siger du til det?
– Vi har allerede indkaldt investorerne til en orientering og jeg ser frem til at svare på alle spørgsmål fra dem.
[Børsen:] Fastholder du, at HeSaLight har indgået kontrakter med de nævnte nøglekunder, som det fremgår af materialet, der er brugt ifm salg af erhvervsobligationer?
– Jeg står fuldstændig bag det svar jeg allerede har givet, ja. Det lyder: HeSaLight har leveret løsninger til samtlige af de nævnte kunder – enten direkte eller gennem vores daværende forhandlernetværk. I virksomhedens første år brugte vi et dansk forhandlernetværk, men det ændrer ikke ved, at HeSaLights løsninger er installeret hos de pågældende virksomheder.[…]”

 

Børsen bragte den 4. marts 2016 artiklen ”Bekymret investor: Lampekomet skal forklare kundeballade”. Af underrubrikken fremgår følgende:
”Danske Capital, der er en af investorerne i HeSaLight, kræver nu en forklaring på, hvorfor lysfirmaets påståede nøglekunder undsiger selskabet.”

Af teksten fremgår blandt andet følgende:
”En af de store investorer i fremstormende HeSaLight er stærkt bekymret over, at påståede nøglekunder som Arla, Novo Nordisk og DFDS undsiger LED-firmaet.
[…]
Meget mærkeligt
Børsen kunne tirsdag fortælle, at HeSaLight i forbindelse med salget af erhvervsobligationer havde skrevet direkte i materialet til mulige investorer, at de havde ”… lukket meget forskellige kontrakter med nøglekunder,” der desuden var ”tilfredse”.
HeSaLights adm. direktør Lars Nørholt understregede på det tidspunkt, at investorerne var fuldt orienteret.
”Vores investorer har set omsætningen på de forskellige kunder, så vi holder ikke noget hemmeligt. Så de synes sikkert, at det er lige så fint som alt muligt andet. Vi har ikke skjult noget,” lød det. […]

Billige Kina-produkter
HeSaLight holder fast i, at man har solgt til de nævnte kunder, men at det er sket via de to underleverandører Bravida og Kemp & Lauritzen, lyder det. Hos Kemp & Lauritzen understreger adm. direktør Allan Jørgensen, at det er deres kunder og ikke HeSaLights.
”Jeg føler trang til at sætte på plads, at vi hverken har været underleverandør eller mellemmand i forhold til HeSaLight,” siger Allan Jørgensen og fortæller, at de stoppede med at bruge HeSaLight ved udgangen af 2012.
Hvilken oplevelse havde I med HeSaLight?
”De kom med nogle billige produkter fra Kina, og det var interessant. Men vi må også sige, at billedet var, at kvaliteten på produkterne var af svingende karakter, og HeSaLight var efter vores opfattelse ikke gode nok til at få løst problemerne, og så kan vi ikke bruge sådan en samarbejdspartner,” siger Allan Jørgensen. Bravida oplyser, at det blot har brugt HeSaLight i et meget lille omfang, men har ellers ingen kommentarer.”

 

Borsen.dk bragte den 4. marts 2016 kl. 10.13 artiklen ”Efter kundeballade: Investorer til krisemøde med lampekomet”. Af artiklens tekst fremgår blandt andet følgende:
”Det vækstivrige LED-firma HeSaLight vil nu forklare den seneste uges kunde-ballade over for selskabets investorer.
”Vi har allerede indkaldt investorerne til en orientering og jeg ser frem til at svare på alle spørgsmål fra dem,” lyder det i en mail fra adm. direktør Lars Nørholt. […]
”Jeg kan bekræfte, at HeSaLights løsninger er installeret hos alle de pågældende virksomheder. De er enten leveret direkte af HeSaLight eller gennem en forhandler. For HeSaLight har de alle på daværende tidspunkt været nøglekunder og gode referencer i virksomhedens vækst, uanset hvor mange løsninger de har installeret,” skriver han.”

 

Af mailkorrespondance af 6. marts 2016 mellem HeSaLights administrerende direktør Lars Nørholt og Børsen fremgår blandt andet følgende:
”Børsen: I 2013 må du en tur i Fogedretten, fordi selskabet ikke kan betale sin gæld på 1,5 mio. kr. til CB Svendsen. Hvorfor blev gælden misligholdt?
Lars Nørholt: Det er korrekt. Vi havde begrænsede midler i starten, og derfor blev en rente betalt for sent. Vi har efterfølgende betalt alt med ekstra rente. Det vil jeg forvente at Carsten kan bekræfte.”

 

Børsen bragte den 7. marts 2016 på side 12 artiklen ”Udskældt lampekomet blev finansieret af storsvindler”. Af underrubrikken fremgår blandt andet følgende:
”Trods advarsler lånte HeSaLight i de tidlige år penge af CECA Formueinvest og dets ejer Per Nørgaard, der siden røg i fængsel for mandatsvig.”

Af artiklens tekst fremgår blandt andet følgende:
”[…] Selv om advarselslamperne burde have blinket med alarmerende styrke gik HeSaLight i foråret 2010 i dialog om at låne penge af investeringsselskabet CECA Formueinvest og dets ejer, forretningsmanden Per Nørgaard. Det skete, selv om Dansk Aktionærforening blot få måneder tidligere offentligt havde advaret imod CECA Formueinvest. […]
Men det blev ikke til noget for i februar 2011 gik CECA Formueinvest konkurs, og Per Nørgaard blev politianmeldt for dokumentfalsk.
”Vi betalte lånet tilbage til Per Nørgaard, da selskabet gik konkurs,” siger HeSaLight-direktør Lars Nørholt.
[…]
Snød spillere fra FCK
Per Nørgaard blev anholdt og varetægtsfængslet i efteråret 2011 og i 2014 idømt fængsel i to år og ni måneder, efter at han tilstod mandatsvig for 45,6 mio. kr. […]”

Der er indsat en faktaboks, hvoraf følgende fremgår:
”SAGEN KORT│HeSaLight og kundeballaden
• 17. februar kan Børsen afsløre, at ejerne bag det hurtigt voksende LED-firma HeSaLight er på pengejagt.
• Milliardkoncerner som Arla, Novo Nordisk og Mærsk fortæller senere, at de føler sig misbrugt af HeSaLight, der i materiale til investorer kalder dem nøglekunder. Men det afviser de store selskaber blankt.
• Danske Capital, der har HeSaLight-obligationer for cirka 50 mio. kr., er bekymret over, at de påståede kunder undsiger selskabet. Danske Capital kræver en forklaring.
• HeSaLight indkalder derefter investorerne til møde.”

Herunder er indsat artiklen ”HeSaLight i kovending om kontrakter med giganter”. Af teksten fremgår blandt andet:
”[…] Chefporteføljemanager Andreas Dankel [i Danske Capital] var meget overrasket og kaldte det ”bekymrende”. Det fik ledelsen i HeSaLight til at invitere investorerne til et møde.
”Vi har allerede indkaldt investorerne til en orientering, og jeg ser frem til at svare på alle spørgsmål fra dem,” lyder det fra direktør Lars Nørholt.”

 

Borsen.dk bragte den 7. marts 2016 artiklen ”Vilde budgetter skræmte bestyrelsesmedlem væk fra lampekomet”. Af teksten fremgår følgende blandt andet:
”Skeletterne vælter ud af skabet hos det hurtigt voksende LED-selskab HeSaLight.
I sidste uge kunne Børsen afsløre, at giganter som Novo Nordisk, Arla, og A.P. Møller-Mærsk følte sig misbrugt af selskabet [det er Pressenævnets understregning. I artiklen er der ingen understregning, men rød skrifttype], og i dagens avis kommer det frem, at HeSaLight tidligere blev finansieret af storsvindleren Per Nørgaard [det er Pressenævnets understregning. I artiklen er der ingen understregning, men rød skrifttype], selv om der lå flere advarsler mod hans selskab.
Men de dårlige historier stopper ikke her for selskabet, der er vokset med raketfart de seneste år.
Nu fortæller det tidligere bestyrelsesmedlem Carsten Svendsen, at han forlod selskabet i 2012, fordi han blev utryg ved selskabets ledelse.
”Budgetterne var vildt voldsomme og langt ud over, hvad der overhovedet var realisme i. Det gjorde mig utryg. Der var nogle helt vilde fugle på taget i Sydamerika og den slags. Det var helt ved siden af. Det var fantasier, som jeg ikke kunne følge med i,” siger Carsten Svendsen, der er ejer og stifter af elektronikselskabet CB Svendsen i Værløse.
Han trak sig fra bestyrelsen i HeSaLight i januar 2012 efter kun et år på posten.

”Det kunne jeg ikke leve med”
Inden Carsten Svendsen trak sig fra HeSaLight, havde han adskillige gange gjort opmærksom på, at han ikke var tilfreds med de informationer, som bestyrelsen fik fra ledelsen.
”Informationen til bestyrelsen fra Lars Nørholt (HeSaLights stifter, adm. direktør og hovedejer, red.) var ikke, som den burde være. For at nævne et eksempel var der aldrig opfølgning på budgetter, og det kunne jeg ikke leve med,” siger Carsten Svendsen.
Han gav i 2010 Hesaligt et lån på 1,5 mio. kr., som han senere havde mulighed for at konvertere til ejerandele i selskabet. Med det takkede han pænt nej til.
”Det var simpelthen alt for svært at følge med i, hvad der foregik i selskabet. Det ville jeg ikke være en del af,” siger Carsten Svendsen, som endte med at stævne HeSaLight i 2012, fordi selskabet ikke betalte af på lånet.
Han fik pengene i 2013, men først efter adm. direktør Lars Nørholt personligt havde været en tur i Fogedretten i Roskilde, fordi han stod som kautionist.

Direktør afviser blankt
Lars Nørholt erkender, at gælden blev misligholdt, men afviser at kunne genkende det billede af tilstanden i HeSaLight, som Carsten Svendsen tegner. Selskabet er vokset med enorm fart de seneste år, og det ser direktøren som et tegn på, at det ikke var vanvittige budgetter, som bestyrelsen dengang blev forelagt.
”Det har det jo vist sig ikke at være, men det kan jo være svært at forstå, at tingene kan gå så hurtigt. Vores finansieringsmodel er unik, men ikke umiddelbart svær at forstå. Men jeg kan fint acceptere, hvis Carsten ikke kunne forstå vores finansieringsmodel,” skriver Lars Nørholt i en mail via sin pressemand Michael Ulveman.”

 

Børsen bragte den 8. marts 2016 følgende forsidehenvisning:
”Lille regning var mulehår fra at knække lyskomet
Fremstormende HeSaLight måtte i 2013 en tur i fogedretten for at betale en gæld på 1,5 mio. kr. På samme tid viste regnskabet millionoverskud.
Side 12”

Af artiklen på side 12 ”Bestyrelsesmedlem trak lampekomet i retten” fremgår følgende underrubrik:
”Selvom HeSaLight i 2013 havde pænt overskud, kunne LED-selskabet ikke betale sin gæld til tidligere medlem af bestyrelsen. Det kostede direktøren en tur i fogedretten.”

Af teksten fremgår blandt andet følgende:
”[…] Men for bare et par år siden var situationen en helt anden.
I 2013 måtte HeSaLights adm. direktør og ejer, Lars Nørholt, stille i fogedretten, fordi selskabet havde misligholdt sin gæld på 1,5 mio. kr. til det tidligere bestyrelsesmedlem Carsten Svendsen.
”Jeg gav HeSaLight lånet i 2010, fordi der var store planer, som krævede penge. Lånet skulle afdrages hvert kvartal i 2012, men de kom aldrig. Derfor måtte jeg stævne selskabet,” siger Carsten Svendsen, der er ejer og stifter af elektronikselskabet CB Svendsen i Værløse. […]

Forstår ikke forklaring
[…] Derfor blev sagen indbragt for Fogedretten i Roskilde, hvor direktør Lars Nørholt måtte finde sig i at få taget udlæg i sine personlige aktiver, fordi han kautionerede for selskabet. […]

Direktør afviser blankt
[…] ”Det har det jo vist sig ikke at være, men det kan jo være svært at forstå, at tingene kan gå så hurtigt. Vores finansieringsmodel er unik, men ikke umiddelbart svær at forstå. Men jeg kan fint acceptere, hvis Carsten ikke kunne forstå vores finansieringsmodel,” skriver Lars Nørholt.

LÆS OGSÅ
Udskældt lampekomet blev finansieret af storsvindler bit.ly/1YmtncH”

 

Børsen sendte ved mail af 9. marts 2016 kl. 14.10 en række spørgsmål bl.a. vedrørende revisionen af selskabet. HeSaLight svarede samme dag kl. 15.49, men kommenterede ikke revisionen.

 

Den 10. marts 2016 bragte Børsen forsiden ”Lampekomet lokker investorer med vækstmirakel”. Af side 6-7 fremgår artiklen ”LED-komet lokker investorer med mirakeltal”. Af artiklen fremgår bl.a. følgende:
”[…]
Milliarder i pipeline
Lars Nørholt vil ikke stille op til et interview og uddybe de flotte budgetter, men i en mail skriver han, at det ikke mindst er HeSaLights gadelamper, som bliver revet ned af hylderne af kommuner og stater verden over.
”Vi har derfor i dag en pipeline på mere end 1000 mio. EUR (7,5 mia. kr.) stigende,” skriver Lars Nørholt.
Direktøren forklarer, at det store tal bygger på tilbud, som HeSaLight har sendt ud efter møder med potentielle kunder, og han tilføjer, at tallet kan blive endnu større.
[…]
”De overlever alene på obligationsbrændstoffet. Der er et meget voldsomt træk på deres likviditet, så de er dybt afhængige af nye penge,” siger Frank Thinggaard [professor ved Aarhus Universitet] med henvisning til, at HeSaLight forventer, at 246 mio.kr. forsvinder ud af selskabet i 2016.
[…]”

Af side 6-7 nederst fremgår artiklen ”HeSaLight forfremmer uerfaren til finanschef” med følgende citat:
”[…] Det er ifølge cv’et hans første job, efter han blev færdiguddannet som cand.merc. Men nu – ni måneder senere – kan han altså skrive finansdirektør på sit cv. […]”

På side 7 er indsat følgende personbeskrivelse af Lars Nørholt under overskriften ”Fra fogedretten til millionvillaer”:
”[…]
Af Tingbogen fremgår det, at Lars Nørholt og konen, [Ægtefællen], i efteråret købte et hus på Roskildes mondæne Frederiksborgvej til 14,9 mio. kr.
På samme vej ejer parret en anden grund, hvor der ifølge entreprenøren Hald & Halberg skal opføres en stor millionvilla. Og skal man tro [Ægtefællen]s profil på mediet Instagram, er endnu et hus på vej i kystbyen Port d’Andratx på Mallorca.
[…]”

 

Den 11. marts 2016 bragte Børsen på forsiden overskriften ”Investorer kræver granskning af HeSaLight”. Af underrubrikken fremgår følgende:
”Investorerne frygter at miste 588 mio. kr. på den fremstormende lampekomet HeSaLight. Derfor forlanger flere, at en ny revisor endevender regnskabet, som efter planen kommer om tre uger.
• HeSaLight-direktør har fuld tillid til revisor.
• Investorer kan ikke komme fri af lampekomet.
• Købmand føler sig misbrugt af salgsmateriale.”

På side 6 i avisen er indsat følgende faktaboks:
”SAGEN KORT
HeSaLight i vælten efter kundeballade
• HeSaLight blev i sidste uge undsagt af store koncerner som Novo Nordisk og Arla.
• Selskabet beklager alene for misbrug af logoer.
• Investorer kræver forklaring. Finansdirektør Hans Tønder Jensen fyres.
• Det kommer frem, at selskabet tidligere blev finansieret af en svindler.
• Adm. direktør Lars Nørholt afsløres i at sjuske med sit cv.
• HeSaLight lover i budget til investorerne milliardomsætning i 2016.”

Af selve artiklen ”Investorer kræver ny revisor i lampekomet” på siderne 6 og 7 fremgår blandt andet følgende:
”HeSaLights investorer, der har lånt selskabet 588 mio. kr., vil have LED-selskabets regnskabstal for 2015 kulegravet af ny revisor. […]

Vrede og chokerede
[…] Investorerne har ifølge Børsens oplysninger understreget, at de forventer en fyring af den nuværende revisor Frank Bergmann Hansen, og at et af de større revisionshuse skal på opgaven.”

Under ovenstående er indsat artiklen ”Det der må være noget, HeSaLight selv finder på”, hvoraf følgende blandet andet fremgår:
”[…] Hans Olesen, der er indehaver af en købmand i Viby Sjælland, kan slet ikke genkende det, HeSaLight citerer ham for i det materiale, selskabet har brugt til at sælge sine erhvervsobligationer.
”Jeg har aldrig sagt det, de citerer mig for. Det må være noget, HeSaLight selv finder på,” siger Hans Olesen, som ifølge HeSaLight købte LED-rør af selskabet i 2010.
Det bekræfter Hans Olesen, som fortæller, at han snakkede med HeSaLight igen omkring to år efter, men han afviser at have haft kontakt med selskabet siden.
Alligevel er han i materialet citeret for, at det efter fem år med HeSaLights produkter ikke har været nødvendigt for ham at udskifte et eneste LED-rør i butikken.
”Det har jeg aldrig sagt, for det passer ikke. Jeg har løbende udskiftet nogle af deres rør, så hvorfor skulle jeg sige andet?” spørger Hans Olesen, som medgiver, at han i sin tid lavede en aftale med HeSaLight om, at de måtte bruge ham som referencekunde. […]”

 

Af mail af 11. marts 2016 kl. 13.55 fra HeSaLight til Børsen fremgår følgende:
”Til medierne
Historie i Børsen 11-3-2016
Børsen bringer i dag en historie om, at investorerne i HeSaLight, på et orienteringsmøde i fredags d. 4. marts mellem virksomheden og investorerne, krævede en granskning af selskabet samt en ny revisor indsat. Historien er forkert og oplysningerne er urigtige,
I den forbindelse udtaler Managing partner Jesper Bak fra Dansk OTC;
”Der blev på investormødet ikke rejst nogen krav fra investorerne om granskning af virksomheden eller krav om, at en ny revisor bliver indsat. I det hele taget tager vi afstand fra Børsens påstand om at investorerne udtrykte nogen betænkelighed omkring virksomhedens økonomi på omtalte møde. Lars Nørholt gav en redegørelse for HeSaLight’s økonomiske situation og den aktuelle debat om kundeporteføljen. Der var efterfølgende meget få opklarende spørgsmål.”
CEO Lars Nørholt fra HeSaLight udtaler:
”Vi har løbende en god dialog med vores investorer om udviklingen i selskabet og investorerne er altid velkomne hos mig, hvis de vil have en yderlige orientering.
Det er i øvrigt almindelig standard, at man i forbindelse med en kapitaltilførsel føjer en ekstra ekstern revisorbistand til arbejdet for at sikre uvildigheden. Dette betyder for HeSaLights vedkommende ikke, at vores nuværende revisor Frank Bergmann Hansen udtræder af arbejdet. Der er heller ikke rejst kritik af Frank Bergmann Hansens arbejde eller krav om udskiftning, som Børsen påstår. Jeg har fuld tillid til Frank Bergmann Hansen.”

 

Borsen.dk bragte den 11. marts 2016 kl. 15.31 artiklen ”HeSaLight: Der er ikke krævet en ny revisor”. Heraf fremgår blandt andet:
”[…] På mødet skulle HeSaLights adm. direktør og hovedejer, Lars Nørholt, forklare sig over for investorerne. Ifølge Børsens kilder, som er tæt på processen, blev der stillet krav om, at en ekstern revisor – og ikke selskabets hidtidige revisor, Frank Bergmann Hansen – skal gennemgå selskabets regnskab for 2015 og sikre, at alt er i orden.
Men det afviser HeSaLight og kapitalfirmaet Dansk OTC, som LED-selskabet har solgt sine erhvervsobligationer igennem. […]”

Artiklen blev bragt i printudgaven den 14. marts 2016 på side 8.

 

Børsen fremsendte 14. marts 2016 kl. 11.27 bl.a. følgende spørgsmål til HeSaLight (med svarfrist kl. 15 samme dag):
”[…]
Børsnotering:
– Vi kan forstå på flere kilder, at du, Lars Nørholt, har været i dialog med et amerikansk børshus om en børsnotering i USA – kan du bekræfte det?
– Hvornår er det planlagt til?
– Hvilken værdi stiler du efter?
– Hvad står i vejen for en børsnotering i USA?
– Vi ved, at Peter Forchhammer har været involveret i den mulige børsnotering – hvilken rolle spiller/spillede han?
– Er han stadig involveret?
– Hvor kender du Peter Forchhammer fra?”

HeSaLight oplyste kl. 13.41, at selskabet ikke havde nogen kommentarer.

 

Børsen bragte den 15. marts 2016 artiklen ”Forchhammer skal hjælpe HeSaLight på børsen i USA” på forsiden. Under overskriften fremgår følgende:
”Stormombruste HeSaLight arbejder på en børsnotering i USA med hjælp fra den fallerede milliardær Peter Forchhammer.
”Jeg har introduceret dem for et amerikansk børshus. Med HeSaLights vækst kunne jeg se, at det var en lækkerbisken for det amerikanske børsmarked,” siger han.
 Falleret rigmand kæmper for comeback
 Mystik om HeSaLights ejerforhold.
Side 6-7”
Af sektionens side 6-7 fremgår artiklen ”Forchhammer bag HeSaLights børsdrøm i USA”. Af underrubrikken fremgår følgende:
”Det stormombruste LED-selskab
HeSaLight arbejder på en storstilet børsnotering i USA. Den tidligere milliardær Peter Forchhammer hjælper til i kulissen.”

Af artiklens tekst fremgår blandt andet følgende:
”Det væksthungrende LED-selskab HeSaLight jagter penge på flere fronter.
Selskabet har sat corporate finance-huset Atrium Partners til at lede efter investorer, og nu kan Børsen afsløre, at LED-selskabet også arbejder på en børsnotering i USA med hjælp fra den fallerede milliardær Peter Forchhammer.
Konfronteret med oplysningerne medgiver Forchhammer, at han i kulissen arbejder for, at HeSaLights børsdrømme skal gå i opfyldelse.
”Det er rigtigt, at jeg har introduceret dem til et amerikansk børshus, som er meget fremme i skoene, og som kan se mulighederne i HeSaLight,” siger Peter Forchhammer.
[…]
Derfor har selskabet brug for penge igen, selvom det i 2015 fik 588 mio. kr. ind på salg af virksomhedsobligationer. […]”

Under artiklen på side 6-7 er indsat artiklen ”Mystik om ejerforhold i vækstkometen HeSaLight”. Af teksten fremgår blandt andet følgende:
”[…]
Ifølge Tingbogen er [Ægtefællen] også eneejer af den grund på den mondæne Frederiksborgvej i Roskilde, hvor familien Nørholt ifølge entreprenørvirksomheden Hald & Halberg har planer om at opføre en villa i den pæne millionklasse.
Til gengæld står Lars Nørholt som ligelig medejer af den store villa på samme vej og med udsigt direkte til Roskilde Fjord, som parret i november betalte 14,9 mio. kr. for.”

 

Af mail af 15. marts 2016 kl. 13.49 fra HeSaLights pressetalsmand til Børsen fremgår følgende:
”Historie i Børsen 15-3-2016
Bestyrelsesformand Lars Jørgensen, HeSaLight, afviser Børsens historie i dag om Peter Forchhammer og børsnotering i USA:
”Børsen skriver i dag tirsdag den 15. marts på forsiden at ”Forchhammer skal hjælpe HeSaLight på børsen i USA” samt en længere historie inde i avisen om samme tema. Historierne er forkerte. For det første har HeSaLight ingen planer om at gå på børsen i USA. For det andet har Peter Forchhammer ingen rolle i HeSaLight – hverken i kulissen eller andre steder. Forchhammer har på eget initiativ i 2014 introduceret HeSaLight til et børshus i USA og siden søgt at få penge for det. Sagen er for længst afsluttet, hvilket Forchhammer ved. For HeSaLights vedkommende sluttede sonderingerne om en børsnotering i USA i august 2015 og der foregår således ikke noget arbejde omkring børsnotering i dag.””

 

Borsen.dk bragte den 15. marts 2016 kl. 17.00 artiklen ”HeSaLight: Vi har droppet børsplaner”, hvoraf det blandt andet fremgår:
”Det stormombruste LED-firma HeSaLight bekræfter nu, at selskabet har været i dialog med den fallerede milliardær Peter Forchhammer om en mulig børsnotering i USA, men planerne er nu skrinlagte. Da Børsen i går, mandag, forsøgte at få en kommentar fra HeSaLight, afviste selskabet at udtale sig på konkrete spørgsmål om Peter Forchhammer og overvejelserne om en børsnotering.
Men nu er tonen en anden:
”For HeSaLights vedkommende sluttede sonderingerne om en børsnotering i USA i august 2015 og der foregår således ikke noget arbejde omkring børsnotering i dag,” lyder det i et skriftligt svar fra formand Lars Jørgensen, som HeSaLights pressetalsmand Michael Ulveman har fremsendt.

Forchhammer kom på eget initiativ
Peter Forchhammer fortæller i dagens avis, at et amerikansk børshus, som ifølge Børsens oplysninger er Roth Capital Partners, bad ham finde kandidater i Skandinavien til en børsnotering i USA.
”Peter Forchhammer har på eget initiativ i 2014 introduceret HeSaLight til et børshus i USA og siden søgt at få penge for det. Sagen er for længst afsluttet, hvilket Forchhammer ved,” lyder det fra Lars Jørgensen.
Peter Forchhammer fortæller desuden i avisen, at dialogen om en børsnotering har stået på i halvanden år, og at amerikanerne har været i Danmark gentagne gange for at mødes med adm. direktør og medejer af HeSaLight, Lars Nørholt.”

 

Af mail af 15. marts 2016 kl. 14.38 fra Børsen til HeSaLights pressetalsmand fremgår følgende:
”Vi skriver i morgen en historie om, at HeSaLights direktør i Kosovo, [Person A], 1. marts er blevet tiltalt for korruption i forbindelse med et HeSaLight-projekt i kommunen Mitrovica.
Hvad er HeSaLights kommentar til sagen?
Er [Person A] fortsat ansat i HeSaLight?
Hvis ja, hvorfor?
Lars Nørholt er nævnt i kontrakten mellem HeSaLight kommunen Mitrovica som selskabets revisor. Hvad er jeres forklaring på det?
Som altid vil vi gerne tale med Lars Nørholt, hvis han er til rådighed. Vi vil gerne have svar inden 16.30.”

 

HeSaLight har ved mail af 15. marts 2016 kl. 16.18 fremsendt en udtalelse fra Lars Nørholt til Børsen, hvoraf følgende blandt andet fremgår:
”[…] En filial af HeSaLight A/S i Kosovo har i 2015 vundet en mindre aftale om levering og installering af LED gadelamper i Mitrovica kommune i det nordlige Kosovo. Aftalen er på ca. 5 mio. DKK.
Den 1. marts blev der offentliggjort en tiltale mod vores lokale agent [Person A]. Vi har, efter anbefaling af den danske ambassade, hyret en lokal advokat til at bistå os med at klarlægge sagen. I mellemtiden har vi selvfølgelig suspenderet [Person A].
Vi har indtil videre ikke modtaget materiale, der gør, at vi mistænker [Person A] for at have foretaget noget lovstridigt. Interne undersøgelser har ikke identificeret materiale eller information, der underbygger anklagerens påstand. Udbuddet i Mitrovica blev foretaget af bystyret efter forudgående godkendelse i det relevante ministerium. Ifølge [Person A] er sagen politisk motiveret og baseret på information fra en konkurrent. Vi har noteret os, at den lokale borgmester kraftigt har tilbagevist anklagen.
Vores advokater er i gang med [at] indhente mere information om sagen.
Vi tager selvfølgelig kraftigt afstand fra enhver lovstridig handling. Vi arbejder med kontraktuelle bindinger, der gør, at vores partnere og medarbejdere er bundet til at overholde vores interne anti-korruptions bestemmelser og alle lokale love i det land, som de arbejder i. Dette indskærpes på vores faste møder med agenterne.
HeSaLight har aldrig tidligere været ude for en lignende situation. Vi stoler på rådgivningen, som vores lokale advokater giver os.”

 

Børsen bragte den 16. marts 2016 overskriften ”HeSaLight i korruptionssag på Balkan” på forsiden. Af underrubrikken fremgår følgende:
”Lars Nørholts LED-selskab HeSaLight er midtpunkt i en korruptionssag i Kosovo. En belysningsordre til byen Mitrovica er central i anklageskriftet, hvor statsanklageren i Kosovo tiltaler HeSaLights lokale direktør for korruption.
 100.000 euro kan være stukket i lommen
 HeSaLight suspenderer sin Kosovo-direktør
 Lars Nørholt: Vi har aldrig været i lignende situation.”

Af avisens side 6-7 fremgår artiklen ”HeSaLight ramt af korruptionssag på Balkan”. Heraf fremgår blandt andet følgende:
”[…]
Mystik om Nørholt
For Lars Nørholt er sagen i Kosovo ekstra prekær, fordi han på det oprindelige tilbud fra HeSaLight til Mitrovica er nævnt som selskabets revisor. Direktøren har dog ikke ønsket at svare på, hvordan det kan være gået til. […]”

Herunder fremgår artiklen ”Danske statsmidler kan være indblandet i korruptionssag”. Af teksten fremgår blandt andet følgende:
”Penge fra den danske statskasse kan være blandet ind i den korruptionssag, som LED-selskabet HeSaLight lige nu slås med i Kosovo.
Både [Person A], HeSaLights direktør for Kosovo, som nu er tiltalt i sagen, og en officiel udtalelse om sagen fra kommunen Mitrovica har tidligere oplyst, at midler fra den danske stat er involveret.
[…]
Afviser deltagelse
Danmarks Eksportkredit (EKF) [der er ejet af den danske stat, Pressenævnet] har flere gange stillet garanti og hjulpet med at skaffe finansiering til HeSaLights projekter i lande som Tyrkiet, Spanien og Chile.
Men hvis der har været danske statsmidler til HeSaLights projekt i Mitrovica, kommer de ikke fra EKF.
”EKF’s forretninger med HeSaLight i 2015 fremgår af forretningslisten på vores hjemmeside. Vi har med andre ord ikke deltaget med en garanti i forretninger i Kososvo,” siger Kim Richter, afdelingsdirektør i EKF.
[…]”

Af en faktaboks på side 7 fremgår endvidere følgende:
”Profil Lars Nørholt,
adm. direktør og medejer, HeSaLight.
[…]
Måtte forklare sig
Det fik selskabets investorer til at kræve en forklaring. På et hasteindkaldt krisemøde fredag 4. marts krævede flere af investorerne, at en ekstern revisor skal gennemgå 2015-regnskabet, som ellers forventes offentliggjort sidst på måneden. HeSaLight afviser dog denne udlægning. […]”

På Børsens mobile app fremgik den 16. marts 2016 et skærmbillede med et foto af Lars Nørholt til teksten:
”HeSaLight-direktør tiltalt for korruption på Balkan
En direktør i LED-selskabet HeSaLight er blevet tiltalt for offentlig korruption i Kosovo. Topchef Lars Nørholt peger på, at sagen kan være politisk motiveret.”

Et billede af Lars Nørholt var også indsat til overskriften ”HeSaLight ramt af korruptionssag på Balkan” den 16. marts 2016 på borsen.dk. Læsere uden abonnement på Børsen Premium kunne kun læse følgende:
”[billedtekst:]
Ifølge adm. direktør Lars Nørholt kan sagen mod HeSaLights direktør i Kosovo være politisk motiveret. Direktøren er suspenderet, men har stadig ledelsens tillid, siger Lars Nørholt.
[Artikeltekst:]
En direktør i LED-selskabet HeSaLight er blevet tiltalt for offentlig korruption i Kosovo. Topchef Lars Nørholt peger på, at sagen kan være politisk motiveret.
Den seneste tid har en række uheldige sager ramt LED-selskabet HeSaLight, men nu rykker…
Kun tilgængelig for Premium-kunder”

 

Børsen bragte den 30. marts 2016 artiklen ”HeSaLight tæt på ny revisor efter pres”. Af underrubrikken fremgår følgende:
”Ledelsen i HeSaLight er nu klar til at følge investorernes ønske om, at en ny revisor skal gennemgå regnskabet for 2015. Selskabet er i dialog med KPMG.”

 

HeSaLight anmodede den 30. marts 2016 Børsen om genmæle. Børsen afviste anmodningen den 4. april 2016. Børsens svar er indsat i HeSaLights anmodning med kursiv skrifttype:
”Anmodning om genmæle
BØRSEN har i en serie artikler i perioden 17. februar til 30. marts 2016 bragt en række oplysninger om HeSaLight A/S, herunder vedrørende forhold til selskabets investorer, finansiering, mv. En række af disse artikler er behæftet med fejl.
Overfor disse oplysninger bemærkes det,
1. Forsiden af Børsen den 17. februar 2016. Her oplyses det, at HeSaLight er sat til salg. HeSaLight er ikke til salg og har aldrig været det, hvilket var blevet oplyst til Børsen.
Børsens svar: De oplysninger, der foreligger for Børsen, viser, at HeSaLight har søgt at skaffe investorer og har arbejdet på en børsnotering i USA. Ud fra de samlede oplysninger har Børsen vurderet, at selskabet er sat til salg. Denne oplysning kan ikke anses for urigtig. Oplysningen kan endvidere ikke påføre HeSaLight økonomisk eller anden skade af betydning, hvorfor Børsen ikke kan imødekomme anmodningen om genmæle.
2. Forsiden af Børsen 11. marts 2016. Her oplyses det, at investorerne kræver granskning af HeSaLight samt ny revisor. Dette er ikke korrekt. Påstanden er imødegået af HeSaLight A/S og Danske OTC, men er gentaget af Børsen i flere opsummeringer af sagen. Det er uanset disse gentagelser ikke korrekt.
Børsens svar: Børsen kan ikke imødekomme anmodningen om genmæle, da oplysningerne må anses for rigtige ud fra drøftelserne med Børsens kilder. Børsen har endvidere inden publiceringen givet HeSaLight mulighed for at kommentere oplysningerne, hvilket selskabet har afvist.
3. Forsiden af Børsen 15. marts 2016 samt historie inde i avisen. ”Forchhammer skal hjælpe HeSaLight på børsen i USA”. Dette er ikke korrekt, og historien dementeres af HeSaLight A/S samme dag, men Børsen fastholder historien. HeSaLight A/S skal ikke på børsen i USA, og Peter Forchhammer bistår ikke HeSaLight A/S.
Børsens svar: Børsen kan ikke imødekomme anmodningen om genmæle, da der ikke er grundlag for at antage, at oplysningerne i artiklen er urigtige. Oplysningerne i artiklen bygger blandt andet på interview med Peter Forchhammer, der efter publicering fastholder, at det er hans opfattelse, at han stadig spiller en rolle i forsøget på en børsnotering af HeSaLight i USA. Artiklen indeholder desuden ingen oplysninger, der kan være skadelige for HeSaLight. Endelig har Børsen inden publicering givet HeSaLight mulighed for at kommentere oplysningerne, hvilket selskabet har afvist.
4. Artikel fredag den 4. marts 2016, hvor det fastslås at investorer er utilfredse og kræver et møde. Dette er ikke korrekt. Direktør Lars Nørholt har allerede dagen før, den 3. marts 2016 kl. 15.56 oplyst [til] Børsen, at han af egen drift havde indkaldt investorerne til et møde for at orientere investorerne og besvare deres spørgsmål.
Børsens svar: Det er ikke korrekt, at Børsen 4. marts 2016 har skrevet, at investorerne er utilfredse og kræver et møde. Børsen har skrevet, at investorerne er bekymrede, og at de kræver en forklaring. Investorerne fastholder efter offentliggørelsen, at det er en korrekt udlægning. HeSaLights anmodning om genmæle kan derfor ikke imødekommes.
5. Børsen har flere gange skrevet, at HeSaLight A/S/Lars Nørholt er finansieret af en storsvindler, både i overskrifter og opsummeringer af historier. HeSaLight A/S havde i 2011 lånt kr. 225.000 af en person, der 3 år senere, efter at lånet var tilbagebetalt og i en helt anden sag, som HeSaLight A/S intet havde med at gøre, blev dømt for bedrageri.
Børsens svar: Det er ikke korrekt, at Børsen flere gange har skrevet, at HeSaLight er finansieret af en storsvindler. Børsen har skrevet, at HeSaLight blev finansieret af en storsvindler, hvilket må anses for korrekt, idet Per Nørgaard har lånt HeSaLight penge. Der er dermed ikke tale om en faktuelt forkert oplysning, og HeSaLights anmodning om genmæle kan derfor ikke imødekommes.
6. Forsiden onsdag den 16. marts 2016 samt artikel inde i avisen. Børsen oplyser, ”HeSaLight i korruptionssag på Balkan” samt at en lokal HeSaLight direktør er tiltalt for korruption i en sag i Kosovo. Dette er ikke korrekt. Den pågældende lokale medarbejder, der er suspenderet fra sin stilling i HeSaLight, er, i lighed med ledende medarbejdere i en række andre virksomheder samt kommunen, sigtet i forbindelse med en lokal udbudssag. Der er ikke rejst tiltale i sagen. HeSaLight er ikke direkte involveret i sagen.
Børsens svar: Det er ikke grundlag for at antage, at oplysningerne er urigtige. Beskrivelsen af at den pågældende som tiltalt skyldes blandt andet, at HeSaLight inden publiceringen oplyste til Børsen, at der ”er offentliggjort tiltale” mod ham. Anmodningen om genmæle kan derfor ikke imødekommes.
7. I en artikel den 16. marts 2016 bragte Børsen i online udgaven historien ”HeSaLight-direktør tiltalt for korruption”. Artiklen er forsynet med et foto af Lars Nørholt, hvilket kan give indtryk af, at direktør Lars Nørholt er involveret i denne sag. Dette er ikke korrekt. Der er tale om en lokal medarbejder, der, i lighed med ledende medarbejdere i en række andre virksomheder, er sigtet i forbindelse med en lokal udbudssag. Der er ikke rejst tiltale i sagen.
Børsens svar: Anmodningen om genmæle kan ikke imødekommes, da der ikke er tale om en faktuelt forkert oplysning. Børsen har ikke anført, at Lars Nørholt er tiltalt for korruption, og det fremgår af artiklen, at tiltalen retter sig mod en anden person.
8. Artikel onsdag den 30. marts 2016. Børsen oplyser, at HeSaLight er i dialog med KPMG om at revidere regnskabet for 2015 efter investorernes ønske samt at HeSaLights hidtidige revisor skal udskiftes med KPMG. Børsen citerer en anonym kilde. Dette er ikke korrekt. KPMGs rolle er, som oplyst til Børsen af direktør Lars Nørholt allerede den 11. marts, knyttet til kapitaludvidelsen i selskabet. Regnskabet for 2015 er færdigrevideret og den nuværende revisor udskiftes ikke.
Børsens svar: Anmodningen om genmæle kan ikke imødekommes, da der ikke er grundlag for antage, at oplysningerne er forkerte. HeSaLight er endvidere kommet til orde i artiklen i det omfang, HeSaLight har ønsket at udtale sig.”

 

Pressenævnet har den 3. maj 2016 modtaget HeSaLights klage.

 

2 Parternes synspunkter
2.1 HeSaLights synspunkter

God presseskik
HeSaLight har anført, at Børsen i artikelserien har bragt urigtige oplysninger uden forelæggelse eller bragt oplysninger, som har været forelagt HeSaLight, men uden i fornødent omfang at have angivet HeSaLights bemærkninger til oplysningerne. Børsen har gentaget forkerte oplysninger og konsekvent givet artiklerne om HeSaLight en ensidig og negativ vinkling, der kan være særdeles skadelig for en ung og ekspansiv erhvervsvirksomhed.

 

– ”Til salg”
På Børsens forside den 17. februar 2016 er det anført, at administrerende direktør Lars Nørholt har sat HeSaLight til salg, hvilket ikke er korrekt. Forsideudsagnet ”Han har sat firmaet HeSaLight til salg”.
HeSaLight har haft drøftelser med rådgivere vedrørende finansiering, men ikke vedrørende et salg. Det forhold, at man overvejede at tage yderligere finansiering ind i selskabet og i den forbindelse drøftede finansiering med eksterne rådgivere, er på ingen måde udtryk for, at selskabet er sat til salg.
At et selskab sælges udtrykker, at man afstår hele selskabet eller i det mindste en majoritetsandel af selskabet. Der har på intet tidspunkt været tale om eller været under overvejelse, at de nuværende aktionærer i HeSaLight skulle afstå en majoritetsinteresse. Et selskab er endvidere først sat til salg, når der dels er truffet en beslutning om dette, og dels er iværksat en salgsproces. Det er en vildledning af læserne og skadeligt for HeSaLights arbejde med finansiering og udstedelse af obligationer, at Børsen bringer denne urigtige påstand.
Da Børsen kontaktede HeSaLight, oplyste HeSaLight, at selskabet overvejede yderligere finansiering, men at selskabet ikke var til salg.

 

– Kundeforhold
Børsen har på forsiden med et stort billede af Lars Nørholt bragt overskriften ”Milliardkoncerner føler sig misbrugt af vækstkomet” og udsagnet ”HeSaLight beskyldes for at misbruge kendte varemærker” den 1. marts 2016. Det fremhæves både på forsiden og i selve artiklen på side 6-7, at HeSaLight er beskyldt for at misbruge varemærker som Novo Nordisk, Coop, A.P. Møller-Mærsk, DFDS og Arla. Børsen har i den forbindelse oplyst, at de nævnte virksomheder ikke er kunder hos HeSaLight. Børsen har angiveligt talt med disse virksomheder, som har afvist at kende til HeSaLight. Det er imidlertid et faktum og ubestridt, at HeSaLight har leveret belysningssystemer til de pågældende virksomheder. HeSaLight har leveret belysningen gennem to store forhandlere, Kemp & Lauridsen og Bravida. Børsen har i artiklerne fremlagt virksomhedernes svar uden at angive, hvad de er blevet spurgt om. Det forhold, at der er faktureret fra og betalt til forhandlerne, er ikke ensbetydende med, at HeSaLight ikke har leveret systemerne til virksomhederne. Børsens læsere køber heller ikke avisen direkte af Børsen, men i en kiosk eller lignende, men ikke desto mindre er de Børsens læsere. Det fastholdes derfor, at der er tale om kunder i begrebets reelle betydning.
I artiklen er endvidere gengivet en udtalelse fra professor Lars Bo Langsted om, at obligationsinvestorerne kan have en sag mod HeSaLight på baggrund af de urigtige oplysninger om varemærkerne. Børsen har ikke oplyst de givne forudsætninger for hans svar, og situationen er udtryk for Børsens spekulation. Børsen har heller ikke forelagt udtalelsen for HeSaLight inden offentliggørelsen, så HeSaLight kunne kommentere forholdet.

Børsen sendte den 2. marts 2016 spørgsmål om brugen af HeSaLights produkter til klager, men angav, på trods af HeSaLights forklaringer i den forbindelse, forkerte oplysninger om, at HeSaLight ikke skulle have leveret til disse kunder. Børsen omtaler kunderne som ”påståede kunder” og giver derved indtryk af, at HeSaLights kunder ikke eksisterer, og at leveringerne kun er noget HeSaLight påstår.
HeSaLights direktør Lars Nørholt forklarede i debatindlægget bragt den 3. marts 2016 begrundelsen for brugen af referencer og logoer. Lars Nørholt har i den forbindelse forklaret, at HeSaLight vil fjerne logo og omtale, såfremt de modtog klager over brugen. HeSaLight har for eksempel fjernet Arlas logo. Børsen har flere gange skrevet, at de omtalte virksomheder ikke kendte til HeSaLight uden samtidig at oplyse, at belysningen er solgt gennem forhandlere.
I relation til overskrifterne ”Bekymret investor: Lampekomet skal forklare kundeballade” og ”Efter kundeballade: Investorer til krisemøde med lampekomet” den 4. marts 2016 var der ikke tale om, at HeSaLight skulle forklare en kundeballade. Der var alene tale om, at HeSaLight havde inviteret sine investorer til en orientering på baggrund af den ”ballade”, Børsen lavede. Der var heller ikke tale om et ”krisemøde”.
HeSaLight havde ikke indkaldt efter begæring fra en investor, og HeSaLight skulle ikke ”forklare sig”. Såfremt det er Børsens kommentar, fremgår det ikke klart af sammenhængen, men fremstår som faktiske oplysninger.
I samme artikel nævner Børsen, at virksomhederne Arla, Novo Nordisk og DFDS ”undsiger” HeSaLight. De pågældende virksomheder har ved Børsens henvendelse alene oplyst, at de ikke har haft HeSaLight som leverandør. HeSaLight har leveret til de virksomheder gennem sine forhandlere, hvilket ikke fremgår af sammenhængen.
Udtrykket ”at undsige” er ikke synonymt med, at man ikke har kendskab til en bestemt person eller virksomhed. At undsige er en erklæring, der dækker over fjendskab og aktiv afstandtagen, muligvis trusler. HeSaLight har henvist til Ordbog over Det Danske Sprog på ordnet.dk, hvoraf det fremgår at ”undsige” har betydningen:
1) ”erklære, at man ikke vil have venskab ell. forbindelse med; erklære fjendskab; sige sig løs fra; opsige huldskab og troskab. […]
2) rette trusler i ord ell. gerning mod en andens liv, helbred ell. velfærd; true paa liv ell. velfærd; true med skade. […]”

Hele den vinkling, Børsen benytter, er negativ. Børsen fortsætter med at gentage oplysninger, som HeSaLight allerede har tilbagevist og dokumenteret som ukorrekte.

 

– CECA Formueinvest
Til artiklen ”Udskældt lampekomet blev finansieret af storsvindler” af 7. marts 2016 i Børsen har HeSaLight anført, at de i 2010 fik et lån af Per Nørgaard. Der var på daværende tidspunkt ingen offentligt kendte advarsler mod Per Nørgaard. Per Nørgaard blev først dømt for mandatsvig i 2014, og han blev ifølge Børsens oplysninger anholdt i efteråret 2011, hvilket er mere end et år efter, at HeSaLight optog et lån hos ham. HeSaLight har dertil anført, at det må anses for faktuelt forkert at skrive, at ”HeSaLight blev finansieret af en svindler”. Per Nørgaard var hverken tiltalt eller dømt på det tidspunkt, da lånet blev ydet.
Uanset, at Dansk Aktionærforening i 2009 advarede mod CECA Formueinvest, er dette ikke udtryk for en almen advarsel. Det var ikke kommet til HeSaLights kendskab. Det er derfor ikke rigtigt, at HeSaLight blev finansieret af en storsvindler, eller at det skete trods advarsler.
I artiklen omtales HeSaLight som udskældt, hvilket også er faktuelt forkert. Det er alene Børsen, der skælder ud.
Det anføres i artiklen ”Vilde budgetter skræmte bestyrelsesmedlem væk fra lampekomet” den 7. marts 2016 på borsen.dk, at ”HeSaLight tidligere blev finansieret af storsvindleren Per Nørgaard, selvom der var flere advarsler mod hans selskab”. Som ovenfor anført er dette faktisk en forkert oplysning.
Det anføres også her, at Novo Nordisk, Arla og A.P. Møller-Mærsk følte sig misbrugt af selskabet. Dette er ikke korrekt, og Børsens udlægning strider mod de faktiske oplysninger, som Børsen på dette tidspunkt havde fået.
På side seks i avisen den 11. marts 2016 gentages det i faktaboksen ”Sagen kort”, at HeSaLight er finansieret af en svindler: ”Det er siden kommet frem, at selskabet tidligere blev finansieret af en storsvindler.”

 

– Budgetter
Børsen anfører videre, at det tidligere bestyrelsesmedlem Carsten Svendsen havde trukket sig fra bestyrelsen efter et år på posten på grund af ”vilde budgetter og fordi han blev utryg ved ledelsen”. Det oplyses endvidere, at bestyrelsesmedlemmet måtte stævne HeSaLight for at få tilbagebetalt et lån, som han havde ydet til HeSaLight. Ingen af disse oplysninger er korrekte. Budgetterne var objektivt set ikke ”vilde”. Selskabets resultat mødte de pågældende budgetter.
For så vidt angår lånet er det korrekt, at der var en retslig tvist mellem parterne, hvilket skyldtes, at Carsten Svendsens lån efter aftale skulle konverteres til aktiekapital og derfor ikke skulle tilbagebetales som lån. Efter at være blevet stævnet opgav HeSaLight at få Carsten Svendsen som aktionær, hvorfor lånet blev tilbagebetalt.
Den 8. marts 2016 bragte Børsen på forsiden en artikel ”Lille regning var mulehår fra at knække lyskomet”. Denne oplysning følges op på side 12 med en oplysning om, at ”Bestyrelsesmedlem trak lampekomet i retten”. Årsagen til dette var som nævnt, at der var uenighed om, hvorvidt bestyrelsesmedlemmets lån skulle konverteres til aktiekapital eller tilbagebetales som lån.
Som bestyrelsesmedlemmet selv er citeret for i artiklen, havde selskabet overskud, og det var derfor alene uenigheden om, hvorvidt der var tale om lån eller aktiekapital, der skyldtes, at lånet ikke var tilbagebetalt. Der er derfor absolut ingen dækning for overskriften på forsiden af Børsen om, at ”En lille regning var mulehår fra at knække lyskomet”, og der er tale om en oplysning, der kan være særdeles skadelig for klageren.
HeSaLight har anført, at overskriften ”Lampekomet lokker investorer med vækstmirakel” på forsiden den 10. marts 2016 fremstår som om, at det er urigtige budgetter, der bliver ”lokket” med. Overskriften er derfor både faktuel forkert og skadelig for HeSaLight.

 

– Lars Nørholts private ejendomme
Af profilen den 10. marts 2016 fremgår det, at Lars Nørholt har en villa på Frederiksborgvej i Roskilde, og at han vil bygge endnu en villa på samme vej. Dette er ikke korrekt. Der var tidligere planer om at bygge en villa på grunden, men efter Lars Nørholts ægtefælle, [Ægtefællen], købte parrets nuværende bolig, har den grund, Lars Nørholt ejer, været til salg. Børsen har i omtalen af huset og grunden anlagt et kritisk lys, som er skadeligt for HeSaLight. HeSaLight bemærker, at HeSaLight er klageberettiget i forhold til denne oplysning, idet oplysningen bringes som del af Børsens kampagne mod HeSaLight.
Børsen nævner desuden igen, at Novo Nordisk og Mærsk har afvist selskabets påstand om, at de er nøglekunder, uden samtidig at gengive HeSaLights forklaring om dette.

HeSaLight har anført, at Børsen udover den stort opsatte overskrift ”Investorer kræver granskning af HeSaLight” på forsiden den 11. marts 2016 også skrev i underrubrikken, at ”Investorerne frygter at miste 588 mio. kr.” og ”Investorer kan ikke komme fri af lampekomet”. Det er ikke korrekt. Obligationsejeren er bundet af sin obligationsinvestering, men kan frigøres ved, at selskabet misligholder obligationsaftalen, hvis obligationen noteres til salg, eller hvis en anden indtræder i obligationsejerens investering.
I forhold til påstanden om, at investorerne ønsker regnskaberne gransket af en ny revisor, har HeSaLight anført, at dette ikke er rigtigt. Pensam havde heller ikke fremsat ønske om, at selskabets revision skulle udskiftes. Der har ikke været nogen erklærede ønsker om at udskifte revisionen, hvorimod det er hensigten at benytte en ekstern revisor til at gennemgå det seneste prospekt. Oplysningerne er på dette tidspunkt ikke forelagt HeSaLight, hvilket er i strid med god presseskik.

 

– Revision
HeSaLight har anført, at det er oplyst som et faktum i artiklen ”Investorer kræver ny revisor i lampekomet” den 11. marts 2016, at der ifølge kilder tæt på processen blev stillet krav om, at en ekstern revisor skulle gennemgå regnskabet for 2015, og at dette ikke skulle være selskabets hidtidige revisor. Det fremgår af artiklen, at HeSaLight og Dansk OTC har afvist dette. Der blev ikke bragt et dementi eller en fremstilling af HeSaLights bemærkninger i den trykte udgave af Børsen, hvilket er i strid med god presseskik.

HeSaLight har anført, at det fremgår af artiklen ”HeSaLight tæt på ny revisor efter pres” den 30. marts 2016, at HeSaLight har valgt at følge investorernes ønske om at vælge en ny revisor. Som tidligere anført, forelå der ikke noget ønske eller krav fra investorerne om en ny revisor. Den nye revisor skulle assistere HeSaLight med udstedelse af et obligationslån, og selskabets faste revisor udarbejder fortsat regnskabet for 2015. Der er endvidere ikke tale om, at investorernes tillid til HeSaLight er ”tyndslidt”. HeSaLight mener, at det er en meget negativ omtale, der kan være skadelig for HeSaLight, og at omtalen ikke kan anses for at være en vurdering.
HeSaLight har den 3. juni 2016 oplyst, at Frank Bergmann Hansen fortsat er selskabets revisor. Det forhold, at Erhvervsstyrelsen på et senere tidspunkt har bedt om en nærmere redegørelse for regnskabsmetoderne, legitimerer ikke Børsens gentagne ukorrekte oplysninger.

 

– Børsnotering
HeSaLight har til forsiden ”Forchhammer skal hjælpe HeSaLight på børsen i USA” den 15. marts 2016 anført, at det ikke fremgik af Børsens henvendelse til HeSaLight af 14. marts 2016, hvilken vinkel den forestående artikel skulle have, og at Børsen hverken forelagde oplysningerne i overskriften eller underrubrikken for HeSaLight.
Tilsvarende fremgår af side 6-7 i avisen. Historien er ukorrekt. Peter Forchhammer henvendte sig selv til HeSaLight i 2014, og han tog selv initiativ til at introducere HeSaLight for et amerikansk børshus. HeSaLight havde en drøftelse med det pågældende børshus, men der blev ikke indgået en aftale. Derudover har der ikke været et samarbejde med Peter Forchhammer. HeSaLights bestyrelsesformand har haft en hel overfladisk korrespondance med Peter Forchhammer om dennes tilbud om bistand, men har ikke på noget tidspunkt anmodet om den eller bekræftet den.
HeSaLight kunne ikke på baggrund af Børsens spørgsmål i mail af 14. marts 2016 forudse, at Børsen ville bringe en forsidehistorie. Børsen burde have forelagt historien mere eksplicit end gennem tre spørgsmål om Peter Forchhammer, hvorved HeSaLight kunne have korrigeret de urigtige oplysninger.
Peter Forchhammer forbindes med den såkaldte ”Milliardærklub”, og det må anses for skadeligt for en seriøs virksomhed at blive forbundet med ”Milliardærklubben”. Børsen nævner i forbindelse med ”Milliardærklubben” Aldo Petersen, Erik Damgaard, Ole Abildgaard og Mark Szigethy. Historien er baseret på Peter Forchhammer som kilde, hvilket er utilstrækkeligt, jf. punkt A.2 om kildekritik i de vejledende regler for god presseskik.
Endvidere anfører Børsen i første spalte, side syv, at ”derfor har selskabet brug for penge igen, selvom det i 2015 fik 588 mio. kr. ind på salg af virksomhedsobligationer.” Dette er ikke en korrekt oplysning, og den er ikke blevet forelagt HeSaLight.

HeSaLight har anført, at artiklen ”HeSaLight: Vi har droppet børsplaner” blev bragt på borsen.dk 15. marts 2016 kl. 17.00 på trods af, at HeSaLight samme dag kl. 13.49 havde sendt et dementi til Børsen vedrørende historien om Peter Forchhammer. Det fremgår af artiklen, at ”Det stormombruste LED-firma HeSaLight bekræfter nu, at selskabet har været i dialog med den fallerede milliardær Peter Forchhammer om en mulig børsnotering i USA, men planerne er nu skrinlagt.” Citatet giver en opfattelse af, at der har været en dialog om børsnotering med Peter Forchhammer, hvilket ikke er korrekt, og hvilket strider imod oplysningerne i det dementi, HeSaLight samme dag kl. 13.49 sendte til Børsen. Børsen har således bevidst gentaget forkerte oplysninger.

 

– Korruption
HeSaLight har anført, at Børsen har bragt overskriften ”HeSaLight i korruptionssag på Balkan” på forsiden den 16. marts 2016 i Børsen og på borsen.dk med et stort billede af Lars Nørholt. Det fremgår endvidere af underrubrikken på forsiden, at ”Lars Nørholts LED-selskab er midtpunkt i en korruptionssag i Kosovo”. Både overskrift og underrubrik på forsiden er ukorrekt og strider mod de oplysninger, som HeSaLight dagen før havde meddelt Børsen i mail af 15. marts 2016 kl. 16.18. HeSaLight har endvidere anført, at brugen af Lars Nørholts billede i denne sammenhæng giver indtryk af, at Lars Nørholt er personligt indblandet, hvilket tillige er understøttet af artiklen, som den er bragt på borsen.dk (se nedenfor).
HeSaLight har videre anført, at i artiklen på side 6-7 er det oplyst, at Lars Nørholt var nævnt som selskabets revisor i det oprindelige tilbud til Mitrovica, hvilket gør sagen særlig følsom for HeSaLight. Dette er ikke korrekt og skyldes en misforståelse af det engelske ord ”revisor”. A ”revisor” på engelsk er en person, der gennemser og verificerer f.eks. et tilbud, hvorimod en revisor hedder en ”accountant” på engelsk.
I artiklen på side 6-7 fremgår det videre, at danske statsmidler skulle være indblandet i korruptionssagen i Balkan. Dette er heller ikke korrekt. Denne misforståelse skyldes, at en lokal agent i Balkan har henvist til EKF-samarbejdet, men EKF-garantierne benyttes ikke i den konkrete sag. Historien er meget skadelig for HeSaLight og selskabets samarbejde med EKF, og oplysningen har ikke været forelagt HeSaLight.
Borsen.dk bragte samme dag kl. 20 artiklen ” HeSaLight-direktør tiltalt for korruption på Balkan” med et stort billede af Lars Nørholt. I selve artiklen er det oplyst, at en direktør i LED-selskabet er blevet tiltalt for offentlig korruption i Kosovo. Overskriften bibringer i sammenhæng med billedet af Lars Nørholt det indtryk, at Lars Nørholt er blevet tiltalt. Dernæst forklarer teksten i artiklen ikke, at der ikke er tale om Lars Nørholt.
I den forbindelse har HeSaLight bemærket, at der var tale om en afhøring med sigtedes rettigheder og ikke en tiltale. Uanset, at HeSaLight udtalte sig uden at korrigere oplysningen over for Børsen, burde Børsen selvstændigt have undersøgt, om der reelt var tale om en tiltale. Børsen må have været bekendt med, at det ikke var en tiltale, og burde have oplyst dette til HeSaLight.
HeSaLight har anført, at Børsen groft har tilsidesat reglerne for god presseskik ved at bringe en oplysning om, at HeSaLights agent i Kosovo blev afhørt i forbindelse med en udbudssag på en sådan måde, at det fremstår som om, det var Lars Nørholt, som var tiltalt i sagen.

 

Genmæle
HeSaLight har anmodet Pressenævnet om at pålægge Børsen at bringe HeSaLights genmæle i samme opsætning, som de forkerte oplysninger har været bragt i. HeSaLight har henvist til genmæleanmodningen af 30. marts 2016 og henvist til, at der blandt andet ønskes genmæle i forhold til de fem forsider: ”Iværksætter kan veksle lys idé til milliardbeløb” (med underrubrikken ”Han har sat firmaet HeSaLight til salg…)”, ”Lille regning var mulehår fra at knække børskomet”, ”Investorer kræver granskning af HeSaLight”, ”HeSaLight i korruptionssag på Balkan” og ”Forchhammer skal hjælpe HeSaLight på børsen i USA” (med underrubrikken ”Stormombruste HeSaLight arbejder på en børsnotering i USA med hjælp fra den fallerede milliardær Peter Forchhammer”).
Der er tale om oplysninger af faktisk karakter og ikke vurderinger. Oplysningerne er egnet til at påføre skade af betydning.

 

2.2 Børsens synspunkter
God presseskik
Børsen har indledningsvis anført, at indholdet af Børsens artikler har fuld dækning i oplysninger fra kilder, og alle faktuelle oplysninger af betydning er forelagt HeSaLight. Børsen har afvist, at have givet artiklerne en ensidig og negativ vinkling. Artiklerne afspejler den kritik, der er rejst af selskabet. Børsen har anført, at Pressenævnet ikke kan efterprøve vurderinger og vinkling i en artikel.

 

– ”Til salg”
Forsideudsagnet ”Han har sat firmaet HeSaLight til salg” den 17. februar 2016. Børsens omtale af HeSaLights mulige salg bygger på interviews med repræsentanter for selskabet. Børsen har i den forbindelse henvist til, at Lars Nørholt under en telefonsamtale med Børsen den 16. februar 2016 bekræftede, at corporate finance-huset Atrium var blevet antaget til at søge efter en potentiel partner til HeSaLight. Atrium rådgiver om køb og salg af virksomheder. Bestyrelsesformanden i HeSaLight, Lars Jørgensen, oplyste den 16. februar 2016 telefonisk til Børsen, at HeSaLight var interesseret i at høre tilbud fra mulige investorer i selskabet. HeSaLights kommunikationsrådgiver, Michael Ulveman, oplyste den 16. februar 2016 telefonisk til Børsen, at undersøgelsen af muligheden for at få investorer var ”et sidespor”. Hverken Lars Nørholt, Lars Jørgensen eller Michael Ulveman ville imidlertid citeres for deres udsagn under telefoninterviewene. I stedet fremsendte Michael Ulveman en e-mail til Børsen med følgende citat fra Lars Nørholt:
”HeSaLight oplever en voldsom vækst og forespørgsel. Derfor nærmer vi os det tidspunkt, hvor vi skal træffe beslutning om tilførelse af ekstra kapital til at finansiere vækstpotentialet. Jeg modtager heldigvis mange forespørgsler fra markedet, men jeg vil dog gerne understrege, at der ikke er truffet nogen beslutninger.”

Citatet blev bragt i sin helhed i Børsen den 17. februar 2016, på side 6.
Den 29. februar 2016 bekræftede Lars Jørgensen over for Børsen, at investorerne ville købe en del af HeSaLight:
”Vi [HeSaLight] kigger på mange ting som fx at udvide obligationen eller tage anden lånefinansiering ind, og der kan der være en dialog om, at man gerne vil låne penge til os, hvis man også kan få lov at købe et lille hjørne af selskabet.”

Lars Nørholt bekræftede den 3. maj 2016, at selskabet lå i forhandlinger med investorer om at få ny kapital ind i selskabet: ”Jeg kan ikke rigtig kommentere på de forhandlinger, som der er. Men der er forhandlinger med investorer.”
Dertil kommer, at en række af hinanden uafhængige kilder i investeringsmiljøet over for Børsen har oplyst, at Atrium har fået mandat til at afsøge markedet for investorer. En kilde i en kapitalfond har oplyst, at kapitalfonden i 2016 har afholdt møder med HeSaLight om at købe sig ind i virksomheden. Derudover har en kilde i en anden kapitalfond oplyst, at HeSaLight har afsøgt mulighederne hos kapitalfonde i flere lande, idet Lars Nørholt ”overvejer at sælge”. Børsens omtale af, at HeSaLights ejere har sat hele eller dele af selskabet til salg, har således dækning i de faktuelle oplysninger, der forelå for Børsen.
Samtalerne den 16. februar 2016 angik specifikt en mulig salgsproces, hvorfor HeSaLight ikke kunne være overrasket over, at det ville blive emnet for omtalen i Børsen. Hverken Lars Nørholt, Lars Jørgensen eller Michael Ulveman oplyste over for Børsen, at selskabet ikke var til salg. Tværtimod fremgår det af Lars Nørholts citat, at der ikke var ”truffet nogen beslutninger”. HeSaLight reagerede ikke umiddelbart efter, artiklen blev bragt den 17. februar 2016. HeSaLights advokat anførte først i genmæleanmodningen den 30. marts 2016, at ”HeSaLight ikke er til salg og har aldrig været det”.
Ifølge Børsen er det almindelig journalistisk praksis at omtale et selskab som værende ”til salg”, når firmaet gennem et corporate finance-hus afsøger markedet for nye investorer. Der er henvist til Berlingske artikel ”Nordmænd sætter Lagkagehuset til salg” af 25. maj 2016, Jyllands-Postens artikel ”Det hypede danske designfirma Kähler er sat til salg” den 3. februar 2016 og Børsens artikel ”Presset bøfkonge sætter livsværket til salg” den 18. april 2016.
Hvor stor en del af selskabet, som i sidste ende sælges, hvis der overhovedet sker en handel, afhænger af processens udfald.

 

– Kundeforhold
HeSaLight angav i forbindelse med salg af obligationer en række større virksomheder og institutioner som kunder i salgsmaterialet. Det fremgår, at HeSaLight ”har indgået kontrakter” med de pågældende kunder, der er omtalt som ”internationale nøglekunder”. Af teksten fremgår bl.a. følgende:
”07 Customer mix
[…]
HeSaLight has a great track record and closed some very different contracts with international key customers like Shell, Maersk, Starbucks, Arla, Dong, DTU, Coope, Novo, Disneyland, Royal Caribbean, DFDS, hotels and munipalities as well as state owned companies, to mention only some satisfied clients.
[…]”
Børsen var i kontakt med repræsentanter fra A.P. Møller-Mærsk, Coop, Novo Nordisk, Arla, DFDS, Danish Crown, Finansministeriet og Energistyrelsen. Alle virksomheder, som har afvist at være kunder hos HeSaLight. HeSaLight har over for Børsen oplyst, at selskabet har solgt varer til kunderne via forhandlerne Bravida og Kemp & Lauritzen. Denne oplysning har Børsen gengivet i artiklen af 1. marts 2016.
Det forhold, at HeSaLight måtte have solgt varer til forhandlere, der har videresolgt varen til deres kunder, gør ikke de endelige aftagere til HeSaLights kunder. HeSaLight har ikke ”indgået kontrakter” med de pågældende virksomheder. Lars Nørholt har under en telefonsamtale med Børsen den 29. februar 2016 oplyst, at ”Jeg ved ikke, om det er vores kunder, men det er i hvert fald nogen, som bruger vores produkt.” Kemp & Lauritzens administrerende direktør, Allan Jørgensen, har den 3. marts 2016 i Jyllands-Posten afvist, at kunderne kan opfattes som HeSaLights.
Børsen forelagde oplysningerne for HeSaLight den 29. februar 2016. HeSaLight har endvidere klaget over gengivelsen af jura-professor Lars Bo Langsteds udtalelse, som er en vurdering af de forhold, der er gengivet i artiklen. Børsen har hertil anført, at Børsen ikke har pligt til at forelægge vurderingen for HeSaLight samt henvist til, at de faktuelle forhold var forelagt selskabet. Lars Bo Langsted har den 7. maj 2016 fastholdt sine udtalelser efter at være blevet præsenteret for HeSaLights oplysninger om, at de pågældende virksomheder har købt HeSaLights produkter gennem underleverandører.

Børsen har anført, at overskriften ”Bekymret investor: Lampekomet skal forklare kundeballade” har dækning i artiklens indhold den 4. marts 2016. Det fremgår heraf, at investoren Danske Capital er bekymret over oplysningerne om, at virksomhederne angivet som kunder hos HeSaLight ikke reelt er kunder. Danske Capital vil ifølge artiklen gerne have en god forklaring på det. Udtrykket ”kundeballade” er Børsens sammenfatning af forholdene. Der er tale om en vurdering, der har dækning i de faktuelle oplysninger. Børsen omtaler derimod ikke noget orienteringsmøde, eller hvem der måtte have indkaldt til sådan et møde.
I forhold til ordet ”undsiger” har Børsen anført, at udtrykket er dækkende for, at virksomhederne Arla, Novo Nordisk og DFDS ikke selv mener, at de er ”internationale nøglekunder” hos HeSaLight. De mener ikke at være kunder hos HeSaLight i det hele taget. Børsen har henvist til, at HeSaLights definition af ordet ”undsige” lægger sig op af en historisk betydning, og ”at undsige” efter en nutidig definition betyder ”erklære sig uenig med eller i”. Børsen tilkendegiver desuden i artiklen, at der ifølge HeSaLight er solgt til de nævnte virksomheder gennem forhandlere.
Børsen har anført, at overskriften ”Efter kundeballade: Investorer til krisemøde med lampekomet” på borsen.dk den 4. marts 2016 har dækning i de faktuelle forhold beskrevet i artiklen. HeSaLight indkaldte investorerne til et orienteringsmøde, hvor forholdene omtalt i Børsen blev drøftet.
Udtrykket ”kundeballade” er dækkende for de kundeforhold, der er beskrevet ovenfor vedrørende HeSaLights nøglekunder. Børsen mener derfor, at ”krisemøde” er dækkende for indholdet af mødet med investorerne.

 

– CECA Formueinvest
Af artiklen ”Udskældt lampekomet blev finansieret af storsvindler” af 7. marts 2016 fremgår det, at der var offentlige advarsler mod CECA Formueinvest og Per Nørgaard, stifter og ejer af CECA Formueinvest, i 2009, at HeSaLight indgik aftale med CECA Formueinvest og Per Nørgaard i 2010, at Per Nørgaard gik konkurs og blev anholdt i 2011, og at Per Nørgaard blev dømt for mandatsvig i 2014. Dansk Aktionærforening advarede mod CECA Formueinvest i meddelelsen ”Dansk Aktionærforening advarer mod CECA Formueinvest og DITUS” den 9. november 2009. Af meddelelsen på hjemmesiden shareholders.dk, hvoraf følgende uddrag fremgår:
”Dansk Aktionærforening advarer nu sine medlemmer mod selskabet CECA Formueinvest og investeringsselskabet DITUS. De to relaterede selskaber lider under både gennemtræk i direktion, bestyrelse og revision, kritik fra revisor og et bestyrelsesmedlem, mangel på information og urealistiske løfter om afkast.
Et større panel af advarselslamper blinker rødt i forbindelse med selskabet CECA Formueinvest og det tilknyttede investeringsselskab DITUS, der er stiftet af erhvervsmanden Per Nørgaard, som er henholdsvis administrerende direktør og bestyrelsesformand for selskaberne. […]”

Denne advarsel blev omtalt i flere landsdækkende medier. Det var inden, at HeSaLight i 2010 lånte midler af Per Nørgaard og indgik en aftale om, at CECA Formueinvest skulle købe sig ind i selskabet. Det er således berettiget, når det i artiklen er anført, at lånet skete ”trods advarsler”.
Dernæst mener Børsen, at det må anses for berettiget at kalde HeSaLight ”udskældt”, idet udtrykket bygger på udtalelserne fra de virksomheder, som blev angivet som nøglekunder, og som viste sig ikke at være det samt udtalelser fra Danske Capital.

 

– Budgetter
Artiklen ”Vilde budgetter skræmte bestyrelsesmedlem væk fra lampekomet” af 7. marts 2016 på borsen.dk. Tidligere bestyrelsesmedlem i HeSaLight Carsten Svendsen har oplyst til Børsen, at han forlod HeSaLight på grund af ”vildt voldsomme budgetter” og utryghed ved selskabets ledelse. Udsagnene bærer præg af at være en vurdering, og omtalen har dækning i hans udsagn.
Det er ubestridt, at der opstod en konflikt mellem HeSaLight og Carsten Svendsen, og at Carsten Svendsen anlagde en retssag for at opnå tilbagebetaling af et lån. Lars Nørholt har ved mail af 6. marts 2016 til Børsen oplyst, at HeSaLight ikke betalte gælden til Carsten Svendsen, idet selskabet havde begrænsede midler.
Af udkast til en afdragsordning af 8. marts 2013 fremgår det, at:
”Debitor [HeSaLight] har i sensommeren 2012 misligholdt afviklingen af et lån ydet af Kreditor [Carsten Svendsen]. Misligholdelsen betød, at lånet forfaldt til fuld indfrielse. Debitor kunne ikke indfri lånet straks, og idet den umiddelbare forhandling af en afdragsordning trak ud, iværksatte Kreditor sideløbende med parternes forhandling om en eventuel afdragsordning inddrivelsestiltag. Debitor var løbende orienteret om Kreditors inddrivelsestiltag.”

HeSaLights daværende advokat Lars Jørgensen (senere selskabets formand) tiltrådte i det væsentlige udkastet til afdragsordningen. HeSaLight kom tillige til orde i artiklen.
Børsen har anført, at overskriften ”Lille regning var mulehår fra at knække lyskomet” den 8. marts 2016 har dækning i artiklens tekst. Selskabet havde i 2012 ikke midler til at indfri en gæld på 1,5 mio. kr. til Carsten Svendsen. Idet Lars Nørholt havde kautioneret for gælden, gjorde fogedretten i 2013 udlæg i hans personlige aktiver. Det fremgår af mail af 8. marts 2013 (se ovenfor), at HeSaLight ikke var i stand til at betale den forfaldne gæld. Hvis et selskab ikke kan indfri en forfalden gæld, er selskabet tæt på at ”knække”. Børsen har videre bemærket, at overskriften er Børsens vurdering af forholdene i HeSaLight på det tidspunkt, artiklen vedrører.
Børsen har anført, at udtrykket ”lokker” i overskriften ”Lampekomet lokker investorer med vækstmirakel” den 10. marts 2016 har dækning i artiklens tekst. HeSaLight havde i regnskabsåret 2013/14 en omsætning på ca. 100 mio. kr. Det fremgår af materialet udfærdiget til potentielle investorer, at HeSaLight varslede en omsætning på 1,2 mia. kr. i 2016. Børsen har bemærket, at ”lokke” er udtryk for en vurdering.

 

– Lars Nørholts personlige ejendomme
I forbindelse med klagen over omtalen af Lars Nørholts og hans hustrus planer om at opføre en villa i Roskilde, har Børsen anført, at HeSaLight ikke er klageberettiget i forhold til parrets mulige opførelse af en ejendom. Dernæst har Børsen henvist til offentligt tilgængelige oplysninger på entreprenørvirksomheden Hald & Halberg A/S’ hjemmeside. Heraf fremgår bl.a. følgende vedrørende Frederiksborgvej 136:
”Byggeherre [Ægtefællen] & Lars Nørholt
Arkitekt Årstidende Arkitekter A/S
Ingeniør [navn slettet af Pressenævnet]
Entreprisesum 7,6 mio.
Byggeår 2015”

På den pågældende grund i Roskilde skulle opføres en ejendom med Lars Nørholt og hans hustru som bygherrer. Disse oplysninger er hverken skadelige for HeSaLight, Lars Nørholt eller hans hustru.
Børsen har i forbindelse med overskriften ”Investorer kræver granskning af HeSaLight” den 11. marts 2016 anført, at udsagnet har dækning i artiklen og Børsens interviews med kilder.
Børsen interviewede den 10. marts 2016 to anonyme kilder, Investor I og Investor II, som begge er investorer i HeSaLight. Af kildernes udtalelser fremgår blandt andet følgende:
”Børsen: Hvad skete der på mødet i sidste uge?
Investor I: Det blev kommenteret på og reageret på den nuværende revisor, og vi har bedt om, at der kommer et større revisionshus på.
Børsen: Hvad betyder det konkret?
Investor I: At vi har brug for en mere kompetent revisor end den nuværende, så vi er trygge ved at revisoren kan håndtere den lidt specielle forretningsmodel. Regnskabet i slutningen af måneden er ekstremt vigtigt, og det er essentielt for os, hvem som har været inde over det, og at alt som kunder, leverandører og kontrakter i selskabet er blevet gennemgået. Jeg sidder jo hver morgen og tjekker, hvad for noget lort, som nu kommer frem.
Børsen: Hvad sagde HeSaLight til det?
InvestorI: Det er noget, at de påstår, at man er i gang med at overveje, og er i kontakt med to andre firmaer. Men om det passer er jeg lidt usikker på.
Børsen: Hvordan står I, hvis I gerne vil ud af investeringen?
Investor I: Hvis jeg kunne komme ud af det i morgen til en omkostning, som var håndterbar, så havde jeg gjort det. Hvis man i et normalt prospekt har skrevet ting, som man ikke overholder, kan man som investor gøre ret meget. Men så længe, at man holder den limit, er der ikke meget man kan gøre. Så længe de betaler, er der ikke meget at gøre.”

Af Investor II’s udtalelser fremgår følgende:
”Børsen: Hvordan gik mødet med HeSaLight før påske?
Investor II: Mødet gik okay. Du har vel allerede hørt, at man vil skifte revisor, og at de skal gennemgå 2015-regnskabet og også stå for det i 2016. Det gav Lars Nørholt så tilsagn til ville ske, og det var investorerne selvfølgelig glade for. Og man ville også lave en gennemgang af alt omkring kunderne. Alt tyder på, at det bliver KPMG, som skal lave gennemgangen. Og det venter vi så på.
Børsen: Har de præcist peget på KPMG?
Investor II: Man har talt med KMPG og er enige om, hvad der skal laves, men mangler lige at underskrive aftalen. Det er der, man ligesom står. Med den situation selskabet står i, kan de ikke gøre andet. […]
Børsen: Hvordan reagerede Lars Nørholt på mødet?
Investor II: De var meget proaktive denne gang. De havde taget initiativ til det inden vi kom, så de lagde bare sagen frem. De ved godt, at situationen er alvorlig for dem. For alle ved godt, at med den omtale der har været, er det utænkeligt, at de kan gå ud og hente finansiering på nuværende tidspunkt. De står i en situation, hvor selskabet er truet på livet.[…]”

For så vidt angår oplysningen om, at ”Investorer frygter at miste 588 mio. kr.” har Børsen anført, at Børsen har fået kendskab til oplysningen gennem interviews med kilder. Udsagnet om, at investorer ikke kan komme fri af HeSaLight, må ifølge Børsen anses for rigtig.
For så vidt angår oplysningerne om HeSaLights revisor har oplysningerne dækning i de interviews, som Børsen har foretaget med kilder. Oplysningerne er den 9. marts 2016 endvidere forelagt for Lars Nørholt og Michael Ulveman samt telefonisk for HeSaLights revisor, jf. artiklen af 11. marts 2016 (se nedenfor). Lars Nørholt er endvidere citeret i artiklen for, at man kan have tillid til revisoren. Kravet om en ny revisor er senest bekræftet 13. maj 2016 af direktøren i Pensam, Benny Buchardt Andersen, der er investor i HeSaLight.
Ifølge Børsen oplyste direktøren følgende:
”Børsen: Vi har skrevet meget om et krav om en ny revisor. Har der været krav om en ny revisor?
Direktør i Pensam: Ja, det har der været. Det har været vores helt klare opfattelse, at der skulle en revisor ind fra et af de fire store revisionshuse, og at det skulle være sket inden udgangen af april. Det er ikke sket, så derfor har vi i 14 dage været i gang med at eskalere sagen.”

 

– Revision
Artiklen ”HeSaLight: Der er ikke krævet ny revisor” af 11. marts 2016 på borsen.dk. HeSaLight sendte den 11. marts 2016 en mail til Børsen med bemærkninger til artiklen af samme dag.
Børsen bragte HeSaLights oplysninger i denne onlineartikel samme dag kl. 15.31. Børsen bragte desuden oplysningerne i den trykte udgave af Børsen den 14. marts 2016. Det er således ikke rigtigt, når HeSaLight har oplyst, at HeSaLights bemærkninger ikke blev bragt i den trykte avis.
Artiklen ”HeSaLight tæt på ny revisor efter pres” af 30. marts 2016. HeSaLight har kritiseret omtalen af, at investorer i selskabet har krævet en ny revisor. Børsen har anført, at oplysningerne må anses for at være korrekte. Pensam, som er en af de største investorer i HeSaLight, har efterfølgende oplyst, at de har krævet en ny revisor i HeSaLight, hvilket er beskrevet i artiklerne ”Det har været vores klare opfattelse at der skulle en ny revisor ind” bragt den 17. maj 2016 og ”HeSaLight skifter revisor efter dumpet regnskab” bragt den 19. maj 2016.
Børsen har vedrørende udsagnet ”tyndslidt tillid” anført, at der er tale om en vurderingsmæssig karakteristik, som har støtte i de foreliggende oplysninger. HeSaLight har på daværende tidspunkt ikke ønsket at kommentere oplysningerne.
Børsen har henvist til sine artikler ”Erhvervsstyrelsen dumper regnskab fra HeSaLight – truer med opløsning” og ”Erhvervsstyrelsen gransker HeSaLights revisor” fra 13. maj 2016, hvoraf det fremgår, at Erhvervsstyrelsen på baggrund af en klage har underkendt HeSaLights regnskab for 2. halvår 2014 på grund af forkert anvendelse af regnskabsprincipper. Styrelsen har endvidere ”besluttet at indlede en undersøgelse af selskabets revision en af årsregnskabet”, der er udfærdiget af Frank Bergmann Hansen.

 

– Børsnotering
Artiklen ”Forchhammer skal hjælpe HeSaLight på børsen i USA” af 15. marts 2016. Børsen har både fra Peter Forchhammer selv og andre kilder fået oplyst, at Peter Forchhammer skulle bistå med en børsnotering. Børsen har fremlagt en mailkorrespondance mellem Peter Forchhammer og Lars Jørgensen fra maj 2015 og 2. marts 2016 om størrelsen af Peter Forchhammers honorar ved en eventuel børsnotering i USA. Af korrespondance af 2. marts 2016 mellem bestyrelsesformand Lars Jørgensen (lj@hesalight.com) til Peter Forchhammer fremgår følgende:
”2. marts 2016 kl. 21.52:
Kære Lars,
Tak for et godt møde med dig den 23.2.
Du er heldigvis en reel fyr, der fortsat ser mig som partner i børsintro med HeSa, med og uden Roth Capital Partners.
Lad mig hjælpe med noget, dersom du har brug for det.
Lad os snarest mødes igen.
Med venlig hilsen
Peter Forchhammer
[telefonnummer]

[2. marts 2016 kl. 22.36]
”Kære Peter,
Tak for din e-mail. Jeg må nok sige, at en børsintroduktion ikke forekommer at ligge lige rundt om hjørnet – men det ER jo også en ung virksomhed, hvor det kan være hensigtsmæssigt at få mere erfaring. Og så noterer jeg mig naturligvis det lærerige i dialog med pressen – og at du havde fuldstændig ret i din forudsigelse.
Jeg vil meget gerne mødes med dig, når det måtte passe ind i dit program.
De bedste hilsner,
Lars”

Børsen mener derfor, at oplysningerne i artiklen er korrekte.
Børsen har endvidere anført, at Børsen ikke har tilsidesat pligten til at forelægge faktuelle oplysninger for HeSaLight. Børsen stillede spørgsmålene om Peter Forchhammer til HeSaLight, og det må have stået klart for HeSaLight, at Børsen arbejdede på en historie om dette samarbejde.
HeSaLight har videre anført, at det er skadeligt at blive forbundet med ”milliardærklubben”. Børsen har hertil anført, at hvis omtalen af samarbejdet mellem Peter Forchhammer og HeSaLight reelt var skadeligt, kan det undre, at selskabets formand fortsætter dialogen med Peter Forchhammer ind i marts måned.
Børsen har vedrørende udsagnet om, at HeSaLight ”har brug for penge igen” anført, at udsagnet er en vurdering, som er baseret på professor Frank Thinggaards, Århus Universitet, gennemgang af selskabets regnskaber.
HeSaLight sendte den 15. marts 2016 en mail til Børsen med bemærkninger til artiklen af samme dag. HeSaLight har i mailen angivet, at samarbejdet med Peter Forchhammer for længst er afsluttet, og at HeSaLight har afsluttet sonderingen af en børsnotering. I den anledning bragte Børsen en artiklen ”HeSaLight: Vi har droppet børsplaner” på borsen.dk kl. 17. Der er ikke tale om en berigtigelse af tidligere artikler.
Børsen afviser at have bragt bevidst forkerte oplysninger.

 

– Korruption
Oplysningerne i artiklen ”HeSaLight i korruptionssag på Balkan” af 16. marts 2016 i Børsen vedrørende HeSaLights korruptionssag i Kosovo bygger på den officielle meddelelse fra specialanklageren i Kosovo, der skriver, at der er ”filed indictment”, hvilket oversættes til tiltale eller anklage.
Af hjemmesiden ”Republic of Kosovo State Prosecutor” psh-ks.net blev den 1. marts 2016 offentliggjort følgende:
”SPECIAL PROSECUTION OF THE REPUBLIC OF KOSOVA HAS FILED INDICTMENT AGAINST THREE DEFENDANTS CHARGED FOR COMMITTING CRIMINAL OFFENSES IN RELATION TO CORRUPTION
[…]

Specialanklageren skriver, at [Person A] er involveret i sagen i sin egenskab af repræsentant for HeSaLight, hvorfor der må anses for at være dækning for udsagnene ”HeSaLight i korruptionssag på Balkan” og ”Lars Nørholts LED-selskab er midtpunkt i korruptionssag i Kosovo”. Af specialanklagerens tekst fremgår det, at sagen er afleveret fra anklagemyndigheden til domstolene, hvilket betyder den er færdigbehandlet.
HeSaLight oplyste desuden i mail af 15. marts 2016, at ”den 15. marts blev der offentliggjort en tiltale mod vores lokale agent [Person A]”. HeSaLight gjorde efterfølgende opmærksom på, at man havde brugt den forkerte betegnelse, hvilket Børsen efterfølgende forgæves forsøgte at få bekræftet. Derefter har Børsen ikke brugt ordene ”tiltalt” og ”sigtet”.
Børsen har desuden anført, at det tydeligt fremgår af artiklen, at det ikke er Lars Nørholt, der er tiltalt.
Børsen har videre anført, at det i de originale albanske tekster er Lars Nørholt omtalt som ”revizori”. Dette oversættes online til ”auditor” på engelsk, som betyder revisor på dansk. Selvom det ikke står klart, hvad den korrekte oversættelse på ordet er, må oplysningen anses for korrekt.
I forhold til overskriften ”Danske statsmidler kan være indblandet i korruptionssag” har Børsen anført, at overskriften har dækning i udsagn fra HeSaLights direktør i Kosovo, [Person A], samt fra den lokale kommune i Kosovo. Eksport Kredit Fonden (EKF) har imidlertid afvist at have deltaget i projektet i Kosovo, hvilket også fremgår af artiklen og har givet anledning til formuleringen ”kan være” i overskriften. Oplysningerne hidrørte fra [Person A], men det har ikke været muligt for Børsen at få en kommentar fra ham. Det er nævnt i artiklen, at EKF har afvist oplysningerne.
HeSaLight mener, at artiklen ”HeSaLight direktør tiltalt for korruption på Balkan” af 16. marts 2016 på borsen.dk giver indtryk af, at det er Lars Nørholt, der er tiltalt i sagen. Børsen har dertil anført, at det af artiklen udtrykkeligt fremgår, at den direktør, der er tiltalt, ikke er Lars Nørholt. Lars Nørholt er i artiklen omtalt som ”topchef”, og han er citeret i artiklen.

 

Genmæle
HeSaLight anmodede den 30. marts 2016 Børsen om at bringe et genmæle, hvilket Børsen afviste. Børsen har fastholdt afslaget på genmæle, idet der henvises til bemærkninger til de enkelte artikler.

 

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Hanne Schmidt, Christian Jensen, Ulrik Holmstrup og John Meinert Jacobsen.

 

God presseskik
HeSaLight har generelt klaget over, at artikelserien er negativ vinklet i forhold til selskabet, og at Dagbladet Børsen i artikelserien har bragt urigtige oplysninger uden forelæggelse eller bragt oplysninger, som har været forelagt HeSaLight, men uden i fornødent omfang at have angivet HeSaLights bemærkninger til oplysningerne. Der er navnlig klaget i forbindelse med omtale af selskabets kapitaltilførsel, kundeforhold, finansiering via CECA Formueinvest, selskabets budgettering, den administrerende direktørs private ejendomme, selskabets revision, en børsnotering i USA og en korruptionssigtelse på Balkan.
I den forbindelse er det navnlig punkterne A.1-A.4 og A.6 i de vejledende regler, klagen er vurderet i forhold til. Af disse punkter i de vejledende regler følger det, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare. Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde. Dette gælder i særlig grad krænkende eller skadelige udsagn, jf. punkterne A.1-A.4.
Det følger videre af de vejledende regler for god presseskik, at overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel, jf. punkt A.6.

 

– ”Til salg”
HeSaLight har klaget over, at udsagnet ”Han har sat firmaet HeSaLight til salg” på forsiden den 17. februar 2016 ikke er korrekt. HeSaLight har haft drøftelser med rådgivere vedrørende finansiering, men ikke vedrørende salg. Udsagnet er efter HeSaLights opfattelse uheldigt og skadeligt for arbejdet med finansiering og udstedelse af obligationer.
Selskabets interesse i at få tilført kapital er tillige omtalt i Børsens artikel ”HeSaLight vil have tilført nye millioner” af 1. marts 2016.
På baggrund af parternes oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at Lars Nørholt i en telefonsamtale den 16. februar 2016 med Børsen oplyste, at HeSaLight søgte efter en potentiel partner, og at HeSaLight var interesseret i at få tilbud fra mulige investorer. Corporate finance-virksomheden Atrium var antaget til at hjælpe med processen. Ifølge Børsens oplysninger bekræftede bestyrelsesformand Lars Jørgensen mundtligt den 29. februar 2016, at det var muligt at købe ”et lille hjørne” af selskabet.
Pressenævnet finder, at oplysningen ”Han har sat firmaet HeSaLight til salg” må forstås som en oplysning om, at selskabet HeSaLight eller en større del af selskabet skulle sælges. Denne oplysning har ikke dækning hverken i avisens øvrige omtale den 17. februar 2016 eller i de oplysninger, som Børsen har meddelt Pressenævnet, selv om bestyrelsesformand Lars Jørgensen senere har oplyst, at det var muligt at købe et lille hjørne af selskabet. Pressenævnet lægger endvidere til grund, at oplysningen kunne være forstyrrende for selskabets mulighed for at få tilført ny kapital. Pressenævnet udtaler derfor kritik af Børsen for at bringe en udokumenteret oplysning på forsiden. Det kan ikke føre til et andet resultat, at Børsen senere den 1. marts 2016 i artiklen ”HeSaLight vil have tilført nye millioner” kun beskrev et ønske hos selskabet om tilførsel af ekstra kapital.

 

– Kundeforhold
HeSaLight har klaget over, HeSaLight den 1. marts 2016 på forsiden med udsagnet ”HeSaLight beskyldes for at misbruge kendte varemærker” og inde i avisen beskyldes for misbrug af varemærker for Novo Nordisk, Coop, A.P. Møller-Mærsk, DFDS og Arla. Det anføres videre, at virksomhederne ikke er kunder hos HeSaLight, selvom HeSaLight har leveret belysningssystemer til de pågældende virksomheder gennem forhandlerne, Kemp & Lauridsen og Bravida. Ved at omtale dem som ”påståede kunder” giver Børsen det forkerte indtryk, at leveringerne kun er noget HeSaLight påstår. Det er alene Arla, der efter Børsens omtale har beklaget sig til HeSaLight.
Kundeforholdene er også omtalt i artiklerne ”Bekymret investor: Lampekomet skal forklare kundeballade” af 4. marts 2016 i Børsen og på borsen.dk, ”Udskældt lampekomet blev finansieret af storsvindler” af 7. marts 2016 i Børsen og på borsen.dk, ”Vilde budgetter skræmte bestyrelsesmedlem væk fra lampekomet” på borsen.dk 7. marts 2016 og ”Fra fogedretten til millionvillaer” af 10. marts 2016 i Børsen.
På baggrund af HeSaLights oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at HeSaLight har leveret sine produkter til Novo Nordisk, Coop, A.P. Møller-Mærsk, DFDS og Arla, der er nævnt i selskabets salgsmateriale vedrørende erhvervsobligationer, og at produkterne er leveret til virksomhederne gennem forhandlere som f.eks. Bravida eller Kemp & Lauritzen. Pressenævnet lægger endvidere til grund, at HeSaLight ikke selv har indgået kontrakter med virksomhederne Novo Nordisk, Coop, A.P. Møller-Mærsk, DFDS og Arla.
Det kan herefter ikke anses for korrekt, at HeSaLight selv har indgået kontrakter med virksomhederne, således som HeSaLights salgsmateriale giver indtryk af med udsagnet ”closed contracts”. På baggrund af udtalelserne i omtalen fra navnlig Arla ”Og vi bryder os ikke om, at de bruger Arlas logo uden at få lov til det” og fra Novo Nordisk ”at HeSaLight under alle omstændigheder skulle have spurgt om lov” finder Pressenævnet videre, at det ikke er uden dækning, at HeSaLight skulle have ”misbrugt” virksomhederne.
Pressenævnet finder derfor ikke grundlag for kritik af Børsens omtale af HeSaLights salgsmateriale eller gengivelsen af professor Lars Bo Langsteds vurdering heraf. Nævnet har herved lagt vægt på, at det af omtalen 1. marts 2016 fremgår, at HeSaLight forklarer sine kundeforhold og oplyser, at ”Alle de navne, der er nævnt, er kunder, vi har solgt til enten direkte eller indirekte”, og at Børsen den 3. marts 2016 bragte Lars Nørholts indlæg på side 2 samt den 4. marts 2016 oplyste, at ”HeSaLight holder fast i, at man har solgt til de nævnte kunder, men at det er sket via de to underleverandører Bravida og Kemp & Lauritzen”.

HeSaLight har videre klaget over, at Børsen den 4. marts 2016 anfører ”Bekymret investor: Lampekomet skal forklare kundeballade”. HeSaLights investorer var ikke indkaldt på begæring af en investor, men inviteret af HeSaLight til en orientering.
Under henvisning til, at HeSaLight indkaldte til et orienteringsmøde angående omtalen af kundeforholdene, og at Danske Capital er citeret for, at ”Vi skal i første omgang have en god forklaring for de ting, som Børsen har skrevet om i denne uge”, finder Pressenævnet, at der er tilstrækkelig dækning for overskrifterne ”Bekymret investor: Lampekomet skal forklare kundeballade ” og ”Efter kundeballade: Investorer til krisemøde med lampekomet” den 4. marts 2016 i Børsen og på borsen.dk. Pressenævnet finder derfor, at der er dækning for overskrifterne i de faktiske forhold, og nævnet udtaler ikke kritik.

 

– CECA Formueinvest
HeSaLight har klaget over, at Børsen har omtalt, at selskabet ved at optage et lån af Per Nørgaard i 2010 er omtalt, som om selskabet ”blev finansieret af en storsvindler”. Per Nørgaard blev først dømt i 2014. Der var heller ingen offentligt kendte advarsler mod Per Nørgaard som anført i underrubrikken ”Trods advarsler lånte HeSaLight i de tidligere år penge af CECA Formueinvest og dets ejer Per Nørgaard, der siden er røget i fængsel for mandatsvig”.
Omtalen fremgår af artiklerne ”Udskældt lampekomet blev finansieret af storsvindler” i Børsen og i ”Vilde budgetter skræmte bestyrelsesmedlem væk fra lampekomet” på borsen.dk den 7. marts 2016 samt i ”Investorer kræver ny revisor i lampekomet” af 11. marts 2016.
Pressenævnet lægger til grund, at Dansk Aktionærforening i en pressemeddelelse i 2009 advarede mod CECA Formueinvest ApS, der var stiftet af Per Nørgaard. HeSaLight optog i 2010 et lån hos CECA Formueinvest, der i 2011 blev taget under konkursbehandling. Per Nørgaard blev varetægtsfængslet i 2011, og i 2014 blev han idømt fængsel for mandatsvig.
Pressenævnet finder herefter, at overskriften ”Udskældt lampekomet blev finansieret af storsvindler” må anses for korrekt, uanset at HeSaLights lån blev optaget forud for fængslingen af Per Nørgaard og tilbagebetalt til CECA Formueinvests konkursbo, inden Per Nørgaard blev dømt i sagen. Nævnet bemærker herved, at det af underrubrikken fremgår, at Per Nørgaard først efterfølgende blev dømt for mandatsvig, ligesom det af omtalen fremgår, at der er tale om et forholdsvis lille lån i størrelsesordenen 225.000 kroner.

HeSaLight har også klaget over ordet ”udskældt” i overskriften. Ifølge HeSaLight er det alene Børsen, der har skældt selskabet ud.
Nævnet finder, at ordet ”udskældt” må læses som en henvisning til Børsens tidligere kritiske omtale af blandt andet HeSaLights kundereferencer til virksomheder, som HeSaLight ikke selv har indgået kontrakter med. Pressenævnet finder derfor, at overskriften ”Udskældt lampekomet blev finansieret af storsvindler” har dækning i artiklen og de faktiske forhold.

 

– Budgetter
HeSaLight har klaget over, at det tidligere bestyrelsesmedlem, Carsten Svendsen ifølge omtalen i artiklen af 7. marts 2016 skulle have trukket sig fra bestyrelsen i HeSaLight på grund af selskabets ”vilde budgetter og fordi han blev utryg ved ledelsen”, og at Carsten Svendsen skulle stævne HeSaLight for at få tilbagebetalt et lån. Det er efter HeSaLights opfattelse ikke korrekt. Ifølge HeSaLight var der uenighed om, hvorvidt Carsten Svendsens lån skulle konverteres til aktiekapital eller tilbagebetales som lån. HeSaLight har også klaget over, at Børsens forsideartikel ”Lille regning var mulehår fra at knække lyskomet” den 8. marts 2016 er forkert. HeSaLight har henvist til uenigheden vedrørende tilbagebetalingsmåden.
Pressenævnet lægger til grund, at Hesalight ikke betalte sin forfaldne gæld til Carsten Svendsen på 1,5 millioner kroner i 2012 (to rater i regnskabsåret 2011/12 og to rater i regnskabsåret 2012/13). I et udkast til afdragsordningen fra marts 2013 står bl.a., at HeSaLight ”i sensommeren 2012 misligholdt afviklingen af et lån ydet af Kreditor. Misligholdelsen betød, at lånet forfaldt til fuld indfrielse. Debitor kunne ikke indfri lånet straks […]” Denne del af udkastet er ikke bestridt af HeSaLight. HeSaLight betalte sit udestående til Carsten Svendsen i oktober 2013.
Sådan som sagen foreligger oplyst, har nævnet ikke mulighed for at vurdere, hvorvidt HeSaLights manglende betaling skyldtes manglende vilje (på grund af uoverensstemmelser omkring en eventuel konvertering) eller manglende økonomisk formåen. På baggrund af udkastet til en afdragsordning fra marts 2013 må det dog anses for korrekt, at HeSaLight tilkendegav ikke at være i stand til at betale Carsten Svendsen. Pressenævnet finder på denne baggrund ikke grundlag for at udtale kritik af overskriften ”Lille regning var mulehår fra at knække lyskomet”.

For så vidt angår Carsten Svendsens udtalelse om HeSaLights budgetter som ”vildt voldsomme og langt ud over, hvad der overhovedet var realisme i”, finder Pressenævnet, at der er tale om en udtalelse, hvor årstal eller beløb ikke nærmere er konkretiseret, ligesom Lars Nørholts modsvar fremgår af omtalen: ”Det har det [budgetterne] jo vist sig ikke at være […]”. Nævnet udtaler herefter ikke kritik af vurderingen.

HeSaLight har videre klaget over, at overskrifterne ”HeSaLight lokker investorer med vækstmirakel” og ”LED-komet lokker investorer med mirakeltal” den 10. marts 2016. HeSaLight har anført, at det fremstår som om, det er urigtige og urealistiske budgetter, investorerne bliver ”lokket” med. HeSaLight lever op til sine budgetter.
Pressenævnet finder, at overskrifterne er udtryk for Børsens vurdering og ikke faktiske oplysninger. Det fremgår af artiklen, hvilke tal Børsen baserer sin vurdering på, herunder at omsætningen i 2016 ville udgøre en fordobling i forhold til omsætningen i 2015, og at det forventede salg på 1,2 mia. kr. i 2016 vil gøre HeSaLight til en af de hurtigst voksende selskaber i Danmark. Pressenævnet finder, at det fremgår af artiklen, at der er tale om Børsens kommentarer på baggrund af oplysningerne i artiklerne. Nævnet udtaler ikke kritik af Børsens overskrifter, der således har dækning i artiklen. Pressenævnet bemærker endvidere, at Lars Nørholts kommentar til budgettet fremgår af artiklen.

 

– Lars Nørholts private ejendomme
HeSaLight har klaget over, at Lars Nørholts private ejerforhold er omtalt forkert. I profilen af Lars Nørholt den 10. marts 2016 er det oplyst, at han har en villa i Roskilde og på samme vej skal bygge endnu en villa. [Ægtefællen] købte imidlertid villaen, og grunden har siden været til salg. Omtalen er skadeligt for selskabet.
Pressenævnet finder, at HeSaLight er klageberettiget i forhold til omtalen af selskabets direktør, Lars Nørholt, der er bragt i sammenhæng med artikelserien om selskabet, men bemærker, at vurderingen sker i forhold til selskabet, ikke direktøren personligt.
På baggrund af HeSaLights oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at det var forkert, da Børsen oplyste, at Lars Nørholt ejede villaen, og at Lars Nørholt ikke havde planer om at opføre en villa på byggegrunden, som derimod var sat til salg.
Pressenævnet finder, at fejlen kunne have været undgået, hvis Børsen havde kontrolleret oplysningerne yderligere inden offentliggørelsen. Der var oplysninger på entreprenørvirksomheden Hald & Haldbergs hjemmeside, hvoraf det fremgår, at byggeåret for ejendommen på grunden var 2015, men der var efter det oplyste ikke opført en ejendom på grunden. Dette gav Børsen anledning til at undersøge forholdet. Pressenævnet finder imidlertid, at den forkerte omtale vedrørende Lars Nørholts ejendomme ikke kan anses for så krænkende eller skadelig for selskabet HeSaLight, at der er grundlag for at udtale kritik.

 

– Revision
HeSaLight har klaget over forsiden ”Investorer kræver granskning af HeSaLight” og udsagnet ”Investorer kan ikke komme fri af lampekomet” den 11. marts 2016. HeSaLight har anført, at obligationsejeren kan frigøres fra sin obligationsinvestering ved, at selskabet misligholder aftalen, eller en anden køber indtræder i stedet. Det er heller ikke korrekt, at investorerne havde krævet en granskning af selskabet eller forventet en afskedigelse af revisoren. HeSaLight har også klaget over, at oplysningerne ikke er forelagt selskabet. Det havde hele tiden været hensigten at benytte en ekstern revisor til at gennemgå det seneste prospekt.
Omtalen af ekstern revision er også omtalt i artiklen ”HeSaLight tæt på ny revisor efter pres” af 30. marts 2016.
Artiklerne er ifølge Børsen baseret på to anonyme kilder, ”Investor I” og ”Investor II”, samt en udtalelse fra Pensams direktør. Direktøren bekræftede den 13. maj 2016 efter artiklens offentliggørelse, at der var et krav om en ny revisor.
Pressenævnet finder som udgangspunkt ikke grundlag for at kritisere anvendelsen af anonyme kilder. Kildernes ønske om ikke at ville lægge navn til udtalelserne gav imidlertid Børsen anledning til at være særlig opmærksom på at kontrollere grundlaget og rigtigheden af de udtalelser, disse kilder fremførte.
Ifølge Børsen udtalte Investor I den 10. marts 2016 blandt andet, at ”vi har bedt om, at der kommer et større revisionshus på”, ligesom Pensams direktør den 13. maj 2016 over for Børsen gav udtryk for det samme. Disse udsagn modsiges af Investor II og HeSaLight selv, der begge anfører, at HeSaLight forud for mødet havde taget initiativ til yderligere revisionshjælp. Der er således givet modstridende forklaringer. Pressenævnet har på baggrund af disse uoverensstemmende udsagn ikke mulighed for at vurdere, på hvis initiativ HeSaLight har overvejet yderligere revisionshjælp. Uanset hvorfra initiativet til yderligere revision stammede, finder Pressenævnet, at det må lægges til grund, at der pågik undersøgelser om yderligere revision. På denne baggrund finder Pressenævnet, at der er dækning for overskrifterne.
Pressenævnet finder imidlertid, at påstanden om, at selskabets revisor krævedes udskiftet kan være skadelig og krænkende for HeSaLight, hvorfor selskabet inden offentliggørelsen burde have haft mulighed for at kommentere forholdet.
Børsen anmodede ved mail af 9. marts 2016 blandt andet om HeSaLights kommentarer til spørgsmålene: ”Vi kan forstå, at der fra nogle af jeres investorer er blevet efterlyst, at en ekstern revisor skal se på regnskaberne i HeSaLight. Hvordan har du det med det?” og ”Hvorfor bruger I så lille et revisionsselskab som Frank Bergmann?” HeSaLight afviste 9. marts 2016 at uddybe drøftelserne, men udtalte, at ”I den forbindelse kan man naturligvis have fuld tillid til vores revisorer”. Det udsagn er gengivet i omtalen den 11. marts 2016 i Børsen. HeSaLight indsendte den 11. marts 2016 kl. 13.55 sin og Dansk OTCs meddelelse vedrørende ekstern revisionsbistand. Denne meddelelse blev omtalt på borsen.dk samme dag i artiklen ”HeSaLight: Der er ikke krævet en ny revisor” og gengivet i Børsen den 14. marts 2016 på side 8. Pressenævnet finder herefter, at Børsen har forelagt beskyldningerne for HeSaLight og bragt deres svar til revisionen i fornødent omfang.

Pressenævnet finder, at det på baggrund af HeSaLights beskrivelse af obligationen må anses for korrekt, at det ikke er muligt for obligationsejeren at sælge sin obligation, hvis HeSaLight overholder aftalevilkårene, og ejeren ikke – uden at sælge med tab – kan finde en anden køber. Det fremgår således også af artiklen, at investorerne lægger vægt på prisen ”hvis de [investorerne] kunne komme ud af obligationen til en fornuftig pris, så ville de det”. Nævnet finder derfor, at der er tilstrækkelig dækning for forsideudsagnet ”Investorer kan ikke komme fri af lampekomet” i artiklen inde i avisen.

 

– Børsnotering
HeSaLight har klaget over, at Børsens omtale vedrørende en børsnotering i USA fejlagtigt giver indtryk af, at en børsnotering er umiddelbart forestående med udsagnet ”arbejder på en børsnotering i USA med hjælp fra den fallerede milliardær Peter Forchhammer”. Det er skadeligt at blive sat i forbindelse med Peter Forchhammer og ”Milliardærklubben”. HeSaLight har også klaget over, at Børsen i forbindelse med forelæggelsen den 14. marts 2016 ikke oplyste om vinklen på historien, men den 15. marts 2016 yderligere bragte forsiden ”Forchhammer skal hjælpe HeSaLight på børsen i USA”. På side seks fremgår ”Forchhammer bag HeSaLights børsdrøm i USA” med underrubrikken ”HeSaLight arbejder på en storstilet børsnotering i USA. Den tidligere milliardær Peter Forchhammer hjælper til i kulissen”. Der er også klaget over udsagnet ”Derfor har selskabet brug for penge igen, selvom det i 2015 fik 588 mio. kr. ind på salg af virksomhedsobligationer”, der hverken er korrekt eller forelagt HeSaLight.
Ifølge HeSaLight henvendte Peter Forchhammer sig på eget initiativ til HeSaLight i 2014 og introducerede HeSaLight til et amerikansk børshus. HeSaLight sluttede sonderingerne om en børsnotering i USA i august 2015.
På baggrund af HeSaLights kontakt til Peter Forchhammer i 2014 og 2015 finder Pressenævnet ikke grundlag for at kritisere omtalen af selskabet i forbindelse med ham.
Pressenævnet finder imidlertid, at forsiden ”Forchhammer skal hjælpe HeSaLight på børsen i USA” og omtalen i nutidsform ”arbejder på en børsnotering” den 15. marts 2016 giver indtryk af, at HeSaLight aktuelt i 2016 undersøgte mulighederne for en børsnotering i USA. Det er ikke dokumenteret og har heller ikke dækning i artiklen. Nævnet udtaler derfor kritik af overskrifterne. Det forhold, at HeSaLights bestyrelsesformand sendte en høflig mail 2. marts 2016 til Peter Forchhammer, kan heller ikke tjene som dokumentation for, at HeSaLight arbejder på en børsnotering i 2016. Tværtimod skriver bestyrelsesformanden i mailen: ”Jeg må jo nok sige, at en børsintroduktion ikke forekommer at ligge lige rundt om hjørnet”. Pressenævnet kritiserer underrubrikken ”arbejder på en børsnotering”.
På baggrund af oplysningerne i artiklen 17. februar 2016 og Lars Jørgensens mail af 29. februar 2016 om, at var muligt at købe ”et lille hjørne” af selskabet finder Pressenævnet, at det må anses for korrekt, at selskabet havde brug for at få tilført ”penge igen, selvom det i 2015 fik 588 mio. kr.”

HeSaLight har klaget over, at Lars Nørholt ikke på baggrund af Børsens spørgsmål i mailen 14. marts 2016 kunne forudse, hvilken vinkel forsidehistorien ville have.
Et af Børsens spørgsmål lyder ”Vi ved, at Peter Forchhammer har været involveret i den mulige børsnotering – hvilken rolle spillede han?” HeSaLight afviste samme dag at kommentere oplysningerne.
På baggrund af Børsens mail finder Pressenævnet, at det må have stået klart for HeSaLight, at historien ville kunne dreje sig om Peter Forchhammers forbindelse til HeSaLight. Pressenævnet finder derfor ikke anledning til at udtale kritik af forelæggelsen, men kritiserer som ovenfor nævnt, at omtalen giver indtryk af en aktuel børsnotering.

 

– Korruption
HeSaLight har klaget over forsideoverskriften ”HeSaLight i korruptionssag på Balkan”, artiklen ”HeSaLight ramt af korruptionssag på Balkan” og ”Danske statsmidler kan være indblandet i korruptionssag” begge bragt den 16. marts 2016 på side 6 og 7, da det ikke var selskabet eller den administrerende direktør, der var sigtet i sagen, men en lokal direktør i Kosovo.
På baggrund af en meddelelse af 1. marts 2016 på hjemmesiden for statsadvokaten i Kosovo og parternes oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at HeSaLights lokale direktør i Kosovo var en af i alt tre personer, der var sigtet for korruption i forbindelse med indgåelse af en aftale om levering af gadelamper i Mitrovica kommune. Kontrakten var indgået mellem HeSaLight og kommunen. Sigtelsen angik den lokale direktør personligt i Kosovo, hverken selskabet HeSaLight eller Lars Nørholt.
Uanset, at Børsen fejlagtigt måtte have omtalt sigtelsen af den lokale direktør som en tiltale, og at HeSaLights administrerende direktør, Lars Nørholt, var angivet som revisor (”revizori”) i HeSaLights tilbud i Kosovo, finder nævnet, at disse forhold er mindre væsentlige i sammenhængen og udtaler derfor ikke kritik af Børsen for ikke at kontrollere oplysningerne yderligere.

HeSaLight har videre klaget over, at der var indsat et billede af Lars Nørholt til overskriften ”HeSaLight-direktør tiltalt for korruption på Balkan” på Børsens mobile version af hjemmesiden (Børsens app) den 16. marts 2016.
Pressenævnet finder, at fotografiet af Lars Nørholt må anses for at være anvendt i en sammenhæng, der kan give indtryk af, at det var HeSaLights administrerende direktør, der var sigtet (fejlagtigt omtalt som ”tiltalt”), og ikke den lokale direktør i Kosovo.
Pressenævnet finder, at Børsens anvendelse af fotografiet kan være krænkende for både Lars Nørholt og for selskabet HeSaLight. Pressenævnet har lagt vægt på, at underrubrikken ”En direktør i LED-selskabet HeSaLight er blevet tiltalt for offentlig korruption i Kosovo. Topchef Lars Nørholt peger på, at sagen kan være politisk motiveret” heller ikke redegør for, at sigtede var den lokale direktør. Ved vurderingen har nævnet også lagt vægt på, at Børsen ikke kan forvente, at læsere klikker ind på artikelteksten og derved bliver klar over den korrekte sammenhæng. Teksten er herved unødigt krænkende for selskabet HeSaLight.
Artiklen på borsen.dk henviser derimod til ”direktøren i Kosovo”, og nævnet udtaler ikke kritik af netartiklen ”HeSaLight ramt af korruptionssag på Balkan”.

HeSaLight har i forbindelse med sagen i Kosovo også klaget over, at Børsen skriver, at ”Danske statsmidler kan være indblandet i korruptionssag” den 16. marts 2016. Ifølge HeSaLight blev der ikke benyttet en EKF-garanti (en statslig garanti i forbindelse med eksport) i forbindelse med aftalen med Mitrovica Kommune, og EKF har bestridt det i artiklen. Oplysningen er skadelig og er ikke blevet forelagt forud for offentliggørelsen.
Børsen har alene anført, at den lokale direktør, der nu er sigtet for korruption, tidligere ifølge kommunens hjemmeside havde oplyst, at den danske stat ville støtte implementeringen af belysningen i kommunen.
Pressenævnet finder det herefter udokumenteret, at en EKF-garanti eller andre danske statsmidler ”kan være indblandet i korruptionssag”, ligesom Børsen på baggrund af afvisningen fra afdelingsdirektøren i EKF ikke i forbindelse med artiklen den 16. marts 2016 havde grund til at tro, at der var stillet en EKF-garanti i forbindelse med aftalen i Kosovo. Pressenævnet finder, at overskriften er uden dækning i artiklen og de faktiske forhold.
Da oplysningerne om et eventuelt misbrug af statslige midler kan være skadeligt for HeSaLight, kritiserer Pressenævnet Børsen for at bringe disse beskyldninger, hvis rigtighed hverken er dokumenteret eller er sandsynliggjort. Børsen kontaktede HeSaLight ved mail af 15. marts 2016, men anmodede ikke om HeSaLights bemærkninger til dette forhold. På denne baggrund udtaler Pressenævnet også kritik af Børsens manglende forelæggelse.

 

Genmæle
Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.
HeSaLight har i sin anmodning af 30. marts 2016 anmodet om genmæle over for følgende otte punkter:
1) Udsagnet ”Han har sat firmaet HeSaLight til salg” på forsiden 17. februar 2016,
2) forsiden ”Investorer kræver granskning af HeSaLight” på forsiden 11. marts 2016,
3) forsiden ”Forchhammer skal hjælpe HeSaLight på børsen i USA” den 15. marts 2016 samt historien inde i avisen,
4) artiklen 4. marts 2016, hvor investorerne kræver et møde,
5) at HeSaLight skulle være finansieret af en storsvindler (lån fra CECA Formueinvest),
6) forsiden ”HeSaLight i korruptionssag på Balkan” den 16. marts 2016 samt omtalen inde i avisen samme dag,
7) artiklen ”HeSaLight-direktør tiltalt for korruption” med et foto af Lars Nørholt den 16. marts 2016 på Børsens online udgave, og
8) artiklen ”HeSaLight tæt på ny revisor efter pres” den 30. marts 2016.

Under henvisning til det anførte under god presseskik finder Pressenævnet, at oplysningerne i punkterne 1, 3 og 7 ikke er dokumenterede som utvivlsomt korrekte, og de punkter er samtidig egent til at påføre klager skade af betydning.
HeSaLight er herefter berettiget til et genmæle over for udsagnene om, at HeSaLight skulle være sat til salg, at der er planer om en børsnotering i USA, og vedrørende brugen af et foto af HeSaLights administrerende direktør, Lars Nørholt, i forbindelse med en omtale af tiltale for korruption.
Pressenævnet finder, at der ikke i øvrigt er grundlag for et genmæle.

 

I medfør af mediansvarslovens § 49, jf. retningslinjerne i § 39, pålægger Pressenævnet den ansvarshavende redaktør af Dagbladet Børsen at offentliggøre følgende henvisning på forsiden:

”Pressenævnet kritiserer Dagbladet Børsen for urigtige oplysninger i artikelserie om HeSaLight.
Side 2”

 

Pressenævnet pålægger videre den ansvarshavende redaktør at offentliggøre følgende resumé inde i papirudgaven og på borsen.dk:

”[Rubrik]
Pressenævnet kritiserer HeSaLight-artikler
[Underrubrik]
I en artikelserie om HeSaLight gav Børsen indtryk af, at HeSaLight var sat til salg og skulle børsnoteres i USA. Ingen af delene er korrekt. Den administrerende direktør er heller ikke tiltalt i en korruptionssag i Kosovo. Børsen bringer her efter krav fra Pressenævnet HeSaLights genmæle.
[brødtekst]
BØRSEN har i en serie artikler februar og marts 2016 bragt en række oplysninger om HeSaLight A/S. Nogle af artiklerne var behæftet med fejl.
Over for disse oplysninger bemærkes det:

Ikke til salg
På forsiden af Børsen den 17. februar 2016 oplyses det, at HeSaLight er sat til salg.
HeSaLight var ikke til salg og har aldrig været det, hvilket var blevet oplyst til Børsen.

Ingen børsnotering i USA
På forsiden af Børsen 15. marts 2016 oplyses det, at ”Forchhammer skal hjælpe HeSaLight på børsen i USA”.
Dette er ikke korrekt, og historien dementeres af HeSaLight A/S samme dag, men Børsen fastholder historien.
HeSaLight A/S skal ikke på børsen i USA.

Lars Nørholt ikke i korruptionssag
I en artikel den 16. marts 2016 bragte Børsen i online udgaven historien ”HeSaLight-direktør tiltalt for korruption”. Artiklen er forsynet med et foto af Lars Nørholt, hvilket kan give indtryk af, at direktør Lars Nørholt er involveret i en korruptionssag i Kosovo.
Dette er ikke korrekt.
Der er tale om en af HeSaLight A/S’ medarbejdere i Kosovo, der sammen med andre medarbejdere i andre virksomheder i Kosovo, er sigtet i forbindelse med en lokal udbudssag.

Pressenævnets kritik
Pressenævnet har herudover kritiseret Børsen for artiklen ”Danske statsmidler kan være indblandet i korruptionssag”.
Børsen har hverken dokumenteret eller sandsynliggjort, at danske statsmidler skulle være indblandet i korruptionssagen i Kosovo.
Pressenævnet har pålagt Børsen at bringe ovennævnte meddelelse og kritiseret, at dele af Børsens omtale i februar og marts gav et forkert indtryk. Andre punkter i artikelserien er ikke kritiseret. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på: pressenaevnet.dk”

 

For så vidt angår papirudgaven Dagbladet Børsen skal offentliggørelse af nævnets kendelse ske snarest i den første eller en af de første udgaver, der offentliggøres efter nævnets kendelse.
Offentliggørelse skal ske på det sted i mediet, hvor mediet har oplyst at ville offentliggøre kritik fra Pressenævnet (i mediets rettelsesspalte). Har mediet ikke en fast rettelsesspalte, skal offentliggørelse ske på det sted i mediet, der svarer til placeringen af den kritiserede artikel.

For så vidt angår Børsens mobile platforme skal offentliggørelse af nævnets kendelse ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt. Offentliggørelse skal ske som en selvstændig artikel, der prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse.
Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig.
Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” til nævnets kendelse ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.

Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes af mediet de pågældende steder.

 

Del på sociale medier ved at klikke her: