Pressenævnet udtalte ikke kritik af Horsens Folkeblad i en sag, hvor to personer havde klaget over, at artiklen indeholdt ukorrekt information om, at de var blevet politianmeldt for chikane. Pressenævnet lagde i afgørelsen vægt på, at oplysningen om politianmeldelsen var tilstrækkeligt solidt underbygget på publiceringstidspunktet, da oplysningen kom fra en troværdig kilde, og kritiserede derfor ikke omtalen. Klagerne anmodede herefter Pressenævnet om at genoptage sagen med den begrundelse, at de kunne godtgøre, at de ikke var blevet politianmeldt. Pressenævnet fandt, at der ikke var fremkommet nye faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse og bemærkede i den forbindelse, at det er forholdene på publiceringstidspunktet, der ligger til grund for nævnets presseetiske afgørelse. Nævnet afviste derfor at genoptage sagen.

Hele kendelsen i pdf kan hentes her

Del på sociale medier ved at klikke her: