En person, som oplyste ikke længere at være aktiv CS:GO-spiller, klagede til Pressenævnet over, at hjemmesiden HLTV.org, der bringer nyheder og statistik om e-sporten Counter-Strike: Global Offence (CS:GO), havde afvist hans anmodning om at få slettet hans navn fra en spillerprofil og artikler på hjemmesiden.

HLTV.org er alene anmeldt til Pressenævnet efter lov om massemediers informationsdatabaser, og personens anmodning blev derfor behandlet efter denne lov. Pressenævnet fandt, at personens navn og oplysningerne om ham hverken kunne betegnes som følsomme eller private, ligesom navnet og oplysningerne om ham ikke kunne siges at vedrøre personens rent private forhold. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at pålægge HLTV.org at slette navnet og oplysningerne om ham.

Hele kendelsen i pdf kan hentes her

Del på sociale medier ved at klikke her: