Ekstra Bladet bragte i september en artikel med omtale af et forbud mod salg af cannabisprodukter med syntetiske cannabinoider. En virksomhed, der solgte cannabis-produkter i Danmark, klagede til Pressenævnet over, at omtalen gav et fejlagtigt indtryk af, at virksomhedens produkter var ulovlige i Danmark, hvilket var skadeligt for virksomhedens salg. Virksomheden var ikke omtalt eller afbildet i artiklen og havde derfor ikke retlig interesse. Pressenævnet fandt, henset til omtalens indhold og karakter, at virksomhedens klage ikke havde en sådan samfundsmæssig interesse, at der var grundlag for at behandle klagen i forhold til virksomheden, uanset den manglende retlige interesse.

Hele kendelsen i pdf kan hentes her

Del på sociale medier ved at klikke her: