DR bragte i december 2015 en artikel om VM i kvindehåndhold. En af spillerne klagede til Pressenævnet over, at DR havde afvist at slette en video af hende, som var indsat i artiklen. Videoen indeholdt et interview med spilleren, og videoen var optaget i den såkaldte mixed zone efter en kamp til turneringen. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af DR for at have afvist at slette videoen. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at videoen ikke kan anses for følsom eller privat i en sådan grad, at den er særligt belastende for personen.

Hele kendelsen i pdf kan hentes her

Del på sociale medier ved at klikke her: