Tre personer, som alle oplyste ikke længere at være aktive CS:GO-spillere, klagede til Pressenævnet over, at hjemmesiden HLTV.org, der bringer nyheder og statistik om e-sporten Counter Strike: Global Offence (CS:GO), havde afvist deres anmodninger om at få billeder af dem slettet fra deres spillerprofiler på hjemmesiden.

HLTV.org er alene anmeldt til Pressenævnet efter lov om massemediers informationsdatabaser, og personernes anmodninger blev derfor behandlet efter denne lov. Pressenævnet fandt, at de påklagede billeder hverken kunne betegnes som følsomme eller private, ligesom billederne ikke kunne siges at vedrøre personernes rent private forhold. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at pålægge HLTV.org at slette billederne.

Hele kendelsen i pdf i sag nr. 2021-80-0688 kan hentes her

Hele kendelsen i pdf i sag nr. 2021-80-0692 kan hentes her

Hele kendelsen i pdf i sag nr. 2021-80-0702 kan hentes her

Del på sociale medier ved at klikke her: