Fagbladet 3F bragte i august 2020 omtale af, at samtaler, der som følge af corona-nedlukning ikke var blevet afholdt, alligevel skulle gennemføres i kommunens jobcentre. I omtalen udtalte to kilder – en professor og formanden for sagsbehandlernes faglige organisation – at det ville komme til at gå ud over sagsbehandlingen i jobcentrene. Kort efter offentliggørelsen modtog Fagbladet 3F en indsigelse fra kommunen og kommunens borgmester. Fagbladet 3F rettede hurtigt artiklen, så borgmesterens kommentar blev bragt i sammenhæng med kritikken, ligesom Fagbladet 3F sidst i artiklen gjorde opmærksom på fejlen og beklagede denne. Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering, at der ikke var grundlag for at kritisere Fagbladet 3F. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på offentliggørelsestidspunktet, omtalens karakter og den korte tid, der forløb, fra Fagbladet 3F blev bekendt med fejlen, til rettelsen blev bragt.

Hele kendelsen i pdf kan hentes her 

Del på sociale medier ved at klikke her: