I en omtale af en tiltalts psykiske tilstand var anklagerens generelle kommentar indsat til en konkret omtale af en udtalelse fra Retslægerådet. Rådets udtalelse var korrekt gengivet, og Pressenævnet udtalte hverken kritik af gengivelsen eller den sammenhæng kommentaren var indsat i.
[Klager] har ved advokat Michael Bjørn Hansen klaget over telegrammet ”Forsvarere har fået tre millioner før sag når byretten” udsendt af Ritzaus Bureau den 29. februar 2016, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.
Sagen er behandlet sammen med Pressenævnets sag nr. 16-70-00971, [Klager] mod BT, der vedrører en lignende omtale.
Der er klaget over Ritzaus Bureaus fremstilling af Retslægerådets udtalelse og psykiatriske erklæringer vedrørende [Klager]. [Klager] er den omtalte ”BH”.
1 Sagsfremstilling
Ritzaus Bureau udsendte den 29. februar 2016 telegrammet ”Forsvarere har fået tre millioner før sag når byretten” med underrubrikken:
”Psykiaters erklæring er blevet underkendt. Nu skal byret i gang med svindelsag om 80 millioner kroner. ”
Af telegrammet fremgår blandt andet:
”Før en større straffesag overhovedet kommer i gang i Københavns Byret, er der allerede betalt mere end tre millioner kroner i salær til de tiltaltes forsvarere.
Udgiften skyldes blandt andet en voldsom forsinkelse, som den hovedtiltalte mand er årsag til.
[…]
BH har haft psykiske problemer, og hans speciallæge i psykiatri har igen og igen vurderet, at BH ikke kunne tåle at overvære retsmøder.
Det har betydet en forsinkelse på mere end 13 måneder, men for nylig sagde eksperterne i Retslægerådet stop.
Rådet har afvist psykiaterens vurdering. Den 45-årige BH er faktisk i stand til at deltage i retsmøder, har eksperterne slået fast [klagepunkt 1].
[…]
BH nægter sig skyldig i det hele, har hans forsvarer, advokat Michael Bjørn Hansen, sagt. Og advokaten har også forsikret, at hans klient faktisk er interesseret i at få sagen overstået [klagepunkt 2].
Senioranklager Flemming Petersen har dog et andet indtryk. Han er tilfreds med Retslægerådets udtalelse, understregede han forleden [klagepunkt 3].
– En behandlende egen læge kan blive påvirket af en patient, der har en klar interesse i at få en erklæring, som kan betyde lovligt forfald, sagde han [klagepunkt 4].
Tirsdag mødes forsvarere, anklagere og dommere igen. Forude venter cirka 60 retsmøder – og det i en sag, som i forvejen er gammel. Hovedparten af de påståede kriminelle forhold er fra 2007 og 2008. ”
Yderligere oplysninger
Af udskrift af Østre Landsrets retsbog af 7. marts 2016 i kæresagen, anklagemyndigheden mod [Klager], fremgår det, at landsretten stadfæstede byrettens kendelse af 23. februar 2016 og fastslog, at [Klager]s psykiske tilstand ikke var til hinder for, at han kunne fremmøde til retsmøder i sagen. Af landsrettens kendelse fremgår bl.a. følgende:
”Advokat Michael Bjørn Hansen har gentaget sin påstand for byretten, og har til støtte herfor anført, at [Klager] har en række somatiske sygdomme, der ikke har været inddraget i anklagemyndighedens henvendelse til Retslægerådet, og at der tillige findes omfattende journaloptegnelser vedrørende [Klager]s psykiske lidelser, som heller ikke er inddraget i anmodningen til Retslægerådet. Spørgsmålet til Retslægerådet har derfor været selektivt og svaret herfra kan ikke danne grundlag for den trufne afgørelse.
[…]
kendelse
[…]
Retslægerådet har på baggrund af de psykiatriske specialerklæringer, der har været indhentet i sagen, udtalt, at de heri beskrevne forhold af psykiatrisk art ikke er til hinder for, at [Klager] kan give fremmøde til retsmøder i sagen. Der er ikke fremkommet oplysninger, der giver grundlag for at antage, at Retslægerådet har udtalt sig på et ufuldstændigt grundlag.
Landsretten har ikke herved taget stilling til sagens eventuelle udsættelse på grund af lungebetændelse.
[…]”
Advokat Michael Bjørn Hansen har på vegne af [Klager] ikke ønsket at udlevere en kopi af Retslægerådets udtalelse.
2 Parternes synspunkter
2.1 [Klager]s synspunkter
Advokat Michael Bjørn Hansen har på vegne af [Klager] anført, at tiltalte i straffesager skal behandles loyalt af pressen. Det er i strid med god presseskik at fremsætte urigtige påstande, der er egnet til at nedsætte en tiltalt persons omdømme.
Der er henvist til følgende fire udsagn i telegrammet:
1) ”Rådet har afvist psykiaterens vurdering. Den 45-årige BH er faktisk i stand til at deltage i retsmøder, har eksperterne slået fast. ”
2) ”Og advokaten har også forsikret, at hans klient faktisk er interesseret i at få sagen overstået. ”
3) ”Senioranklager Flemming Pedersen har dog et andet indtryk. Han er tilfreds med Retslægerådets udtalelse, understregede han forleden. ”
4) ”- En behandlende egen læge kan blive påvirket af en patient, der har en klar interesse i at få en erklæring, som kan betyde lovligt forfald, sagde han. ”
Advokaten har kommenteret på udsagn 1 og udsagn 4:
Ad 1)
Ifølge klager har Retslægerådet ikke afvist den pågældende psykiaters vurdering, og Retslægerådets erklæring gav ikke grundlag for, at retten kunne statuere, at han ikke havde haft lovligt forfald. [Klager] har haft lovligt forfald. Telegrammet giver samlet set det modsatte indtryk.
Ad 4)
Udsagnet fra senioranklageren sætter [Klager] og hans læge i et dårligt lys, idet det herved antydes, at lægen er blevet påvirket af [Klager]s interesse i at få en erklæring, som kan medføre lovligt forfald. Ritzaus Bureau prøver at dække sig ind ved at angive udsagnet som et citat fra anklageren.
På grund af udtalelsen i telegrammet er anklageren blevet indklaget for Den Uafhængige Politiklagemyndighed. I den forbindelse er journalisten fra Ritzaus Bureau blevet afhørt af Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Under denne afhøring udtalte journalisten sig på en måde, der fritog anklageren for ansvar. Journalisten tog ansvaret for de udsagn i telegrammet, der er negative for [Klager] og hans konsultationen hos lægen. Journalisten udtalte blandt andet:
”Direkte adspurgt forklarede afhørte, at det var hans indtryk, at anklageren ikke udtalte sig om baggrunden for den specifikke lægeerklæring, eller specifikt om tiltaltes læge. Der var tale om en mere generel udtalelse. ”
Når det ikke er anklageren, der er ophavsmanden til den fremstilling, som kom til udtryk i telegrammet, så er Ritzaus Bureau ansvarlig.
Det er i strid med god presseskik, at Ritzaus Bureau anvender generelle udtalelser således, at læserne får indtryk af, at [Klager]s læge har udfærdiget en lægeattest med det formål at give ham lovligt forfald. Det er en skærpende omstændighed, at Ritzaus Bureau får det til at fremstå som en udtalelse fra anklagemyndigheden.
Det er yderligere en skærpende omstændighed, at der er tale om et telegram fra Ritzaus Bureau, der rundsendes til store dele af den danske presse.
2.2 Ritzaus Bureaus synspunkter
Ritzaus Bureau har anført, at oplysningerne i telegrammet er korrekte og afvist, at telegrammet er i strid med god presseskik. I telegrammet påpeges, at Retslægerådet har en anden vurdering end den psykiater, som [Klager] har været patient hos.
Ad1 og 2) Ritzaus Bureau har fastholdt, at sætningen ”Rådet har afvist psykiaterens vurdering” er dækkende, også når den læses i sammenhæng med den efterfølgende sætning, som forklarer og uddyber, hvad forskellen på de to udtalelser handler om. Psykiateren mente jo, at [Klager] ikke kunne tåle at overvære retsmøder, hvorimod Retslægerådet havde den modsatte opfattelse.
Ritzaus Bureau har yderligere henvist til Østre Landsrets kendelse af 7. marts 2016, herunder til landsrettens bemærkninger sidst i kendelsen.
Ritzaus Bureau gengiver loyalt advokat Michael Bjørn Hansens udtalelse om, at hans klient er interesseret i at få sagen overstået.
Ad 3 og 4) Ritzaus Bureau har anført, at det ikke er i strid med god presseskik, at en senioranklager citeres for en overordnet retspolitisk bemærkning om de habilitetsmæssige problemer, der kan opstå, når en borgers egen læge skal vurdere, om vedkommende kan magte at deltage i retsmøder.
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Martin Lavesen, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og Marlene Borst Hansen.
God presseskik
Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt en udtalelse fra Retslægerådet er forkert beskrevet, og hvorvidt en generel udtalelse fra en anklager er anvendt uretmæssigt i en konkret sammenhæng.
Klagers advokat har på vegne af klager afvist at udlevere en kopi af Retslægerådets udtalelse.
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte. Hertil kommer, at en retsreportage bør være objektiv. På ethvert stadium af sagernes forberedelse og ved behandlingen i retten bør journalisten tilstræbe en kvalitativ ligelig gengivelse af parternes synspunkter, jf. punkterne A. 1 og C. 3.
Vedrørende Retslægerådets udtalelse
Af Ritzaus Bureaus telegram fremgår det:
”Psykiaters erklæring er blevet underkendt” og
”Rådet har afvist psykiaterens vurdering. Den 45-årige BH er faktisk i stand til at deltage i retsmøder, har eksperterne slået fast. ”
På baggrund af Østre Landsrets kendelse af 7. marts 2016 lægger Pressenævnet til grund, at Retslægerådet udtalte, at [Klager]s psykiske forhold ikke var til hinder for, at han fremmødte til retsmøder i sagen. Spørgsmålet om, hvorvidt [Klager]s somatiske (fysiske) forhold kan være til hinder for, at [Klager] kan fremmøde, er ikke behandlet i kendelsen.
På baggrund af landsrettens kendelse finder Pressenævnet, at Ritzaus Bureau har gengivet Retslægerådets udtalelse vedrørende [Klager]s psykiske tilstand korrekt. Der er ved landsrettens kendelse ikke taget stilling til [Klager]s somatiske forhold. Hans fysiske forhold er heller ikke omtalt i artiklen. Sådan som sagen foreligger oplyst, er det ikke muligt for Pressenævnet at se, om [Klager]s psykiske tilstand har ændret sig, eller om klagers fysiske tilstand har kunnet begrunde de tidligere udsættelser.
På det foreliggende grundlag finder nævnet herefter, at Retslægerådets udtalelse er korrekt beskrevet i telegrammet.
Vedrørende anklagerens udtalelse
Senioranklageren er i artiklen citeret for, at han ”er tilfreds med Retslægerådets udtalelse”, og at ”- En behandlende egen læge kan blive påvirket af en patient, der har en klar interesse i at få en erklæring, som kan betyde lovligt forfald”.
Nævnet finder, at det klart fremgår af telegrammet, at der er tale om kildens, anklagerens, subjektive kommentar og vurdering af forholdet mellem patient og læge. Da Retslægerådet ifølge artiklen omgjorde [Klager]s egen psykiaters vurdering, finder nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere Ritzaus Bureau for at indsætte udtalelsen i forlængelse af [Klager]s synspunkt.
Pressenævnet finder heller ikke i øvrigt, at Ritzaus Bureau har tilsidesat god presseskik i telegrammet.
Afgjort den 17. august 2016.