En patient anmodede Pressenævnet om at genoptage behandlingen af en sag, hvor en læge klagede over omtale på videnskab.dk. På baggrund af anmodningen berigtigede nævnet kendelsen på to mindre punkter. Patienten var ikke selv part i sagen, og da nævnet ikke fandt væsentlige sagsbehandlingsfejl, blev anmodningen om genoptagelse afvist.

[Patienten] har anmodet om genoptagelse af Pressenævnets sag nr. 16-70-00989, [Patienten] og [Lægen] mod videnskab.dk, som nævnet traf afgørelse i den 24. oktober 2016. Sagen vedrørte en klage over videnskab.dks omtale af borrelia-tests.

1 Sagsfremstilling
I anmodningen om genoptagelse har [Patienten] oplistet en række klagepunkter, der er indsat og understreget nedenfor i Pressenævnets kendelse af 24. oktober 2016. I Pressenævnets kendelse hedder det blandt andet:
”[side 2]
1 Sagsfremstilling
Den 5. april 2016 bragte videnskab.dk artiklen ”Danskere snydes af dårlige borrelia-test i udlandet”, som omhandler den usikkerhed, der er forbundet med at teste for borrelia-infektioner. Til artiklen var indsat forskellige links til anden omtale. Pressenævnet har beskrevet henvisningerne til anden omtale i skarpe parenteser i artiklen.
[Artiklen fortsætter, inden følgende afsnit fremgår af kendelsens side 4:]
Administratorerne bag siden [Facebook-gruppen ”Borrelia Info”] anbefaler i gruppens velkomstmeddelelse, at man får lavet en test hos [Klinikken] [Link til hjemmesiden [Klinikken] ”Diagnosing tick-borne diseases”] i Tyskland til omkring 4.000 kroner. Og [Klinikken] har lavet et særligt tilbud til den danske Facebook-gruppe, så man får rabat, hvis man udfylder en formular, der findes på gruppens side. [Klinikken] har alene i 2015 testet cirka 250 danskere for tegn på borrelia-infektion, skriver lederen, [Lægen], i en mail til Videnskab.dk.
[…]”
[side 10]

Yderligere oplysninger
Af den danske klaringsrapport ”Lyme Borreliose – Klinik, diagnostik og behandling” skrevet af Ram B. Dessau, Jette M. Bangsborg, Tove Ejlertsen, Klaus Hansen, Anne-Mette Lebech og Christian Østergaard (1. udgave 2006, opdateret med erklæring om interessekonflikt i 2010) fremgår blandt andet følgende på side 29:
”Interessekonflikter
Klaus Hansen har licensindtægter fra Oxoid vedrørende IDEIAtm [ELISA].
De øvrige forfattere har ingen potentielle interessekonflikter.”

Samme forfattere, med undtagelse af Tove Ejlertsen, deltog i en arbejdsgruppe med Finn Sellebjerg og Sigurdur Skarphedisson, der udsendte 2. udgave af klaringsrapporten under titlen ”Lyme Borrelia – Klinik, diagnostik og behandling i Danmark” i 2014. Af 2. udgave fremgår bl.a. følgende af afsnittet ”Laboratoriediagnostik”:
[…]
[side 17ff.]
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:
Jesper Rothe, Inger Bach, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Retlig interesse
Pressenævnets formand har ved kendelse af 23. maj 2016 i sag nr. 16-70-00969, [Patienten] mod videnskab.dk, afvist, at [Patienten] kunne få behandlet en klage over artiklen ”Danskere snydes af dårlige borrelia-test i udlandet”, da han ikke personligt var omtalt i artiklen og derved ikke var klageberettiget.

Klagen er herefter indbragt for Pressenævnet med [Lægen] som medunderskriver. Klagen realitetsbehandles i relation til [Lægen], der er omtalt i artiklen som leder af [Klinikken] i Tyskland.

God presseskik
I artiklen omtales blandt andet to danske klaringsrapporter ”Lyme Borreliose – Klinik, diagnostik og behandling” fra 2006 (opdateret i 2010) og ”Lyme Borreliose – Klinik, diagnostik og behandling i Danmark” fra 2014.
Pressenævnet bemærker, at nævnet ikke har mulighed for at vurdere, hvorvidt det nødvendige datagrundlag har været til stede for konklusionerne i de danske klaringsrapporter og udenlandske undersøgelser i artiklen, og nævnet kan derfor ikke tage stilling til, hvorvidt videnskab.dk har videregivet fejlagtige konklusioner fra rapporterne.
[Klagepunkt a:]
Nævnet kan herved heller ikke tage stilling til, hvorvidt ELISA-testen eller Western blot-testen må anses for at være mindst unøjagtig ved diagnosticering af borrelia. Det er et bevisspørgsmål, der henhører under domstolene. De spørgsmål behandles derfor ikke.
På baggrund af oplysningerne i videnskab.dks artikel lægger Pressenævnet til grund, at ELISA-testen anvendes i Danmark, hvorimod andre lande anvender Western blot-testen. [Klinikken] i Tyskland anvender Western blot-testen, der anbefales af den internationale borreliaorganisation, ILADS (International Lyme and Associated Diseases Society).
Pressenævnet vurderer alene, hvorvidt god presseskik er overholdt i artiklen, jf. medieansvarslovens § 34 og de vejledende regler for god presseskik.

Overskrifter
[Lægen] har klaget over, at han fremstilles som en fupmager i artiklen, herunder i overskriften ”Danskere snydes af dårlige borrelia-test i udlandet” og i underoverskriften ”Danskere betaler tusinder af kroner for at blive testet positive for borrelia-infektion hos tyske privatklinikker. Men privatklinikkerne bruger upålidelige testmetoder, lyder det fra en række danske forskere.”
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel, jf. punkt A.6.
Det fremgår af artiklen, at der ved både ELISA-testen og Western blot-metoden vil forekomme falske testresultater. Ifølge de danske klaringsrapporter og fagchef og afdelingslederen ved Statens Serum Institut anbefales ELISA-testen i Danmark, idet den anses for at give færre falske testresultater end Western blot-testen. Det fremgår af artiklen, at ingen af testene kan stå alene, men patientens symptomer må sideløbende vurderes af lægen.
[Klagepunkt b:]
Ifølge artiklen koster en Western blot-test på [Lægen]s klinik, [Klinikken], i Tyskland ca. 4.000 kroner.
Pressenævnet finder, at overskriften om, at ”Danskere snydes af dårlige borrelia-test i udlandet” fremstår som videnskab.dks vurdering [punkt b videre:] på baggrund af oplysningerne i artiklen, herunder testenes unøjagtighed og prisen for en privat test i udlandet. Nævnet finder herefter, at overskriften fremstår som en vurdering, der ikke er uden dækning i de faktiske forhold. På denne baggrund finder nævnet, at overskriften har dækning, og nævnet udtaler ikke kritik.
Pressenævnet finder videre, at der er dækning for underoverskriftens formulering ”Danskere betaler tusindvis af kroner for at blive testet positive for borrelia-infektion hos tyske privatklinikker.” Nævnet har herved også lagt vægt på unøjagtigheden i borreliatests, og at danske patienter tager til Tyskland for at blive udredt.

Redigering
[Klagepunkt c:]
[Lægen] har klaget over, at det ikke omtales, hvordan udenlandske læger diagnosticerer, at der er omtalt en undersøgelse fra 2001 og fra 2010 uden at nævne kritikken af undersøgelserne.
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, jf. punkt A.1.
[Klagepunkt d:]
Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.
[Klagepunkt e:]
Pressenævnet henviser til de bevismæssige begrænsninger for nævnet i forhold til undersøgelsernes datagrundlag som beskrevet ovenfor. I relation til de presseetiske forhold finder Pressenævnet, at videnskab.dk ikke har overskredet rammerne for redigering ved at undlade yderligere omtale af udenlandske lægers diagnosticering eller beskrive de to studier fra henholdsvis 2001 og 2010 nærmere.
[Klagepunkt f:]
Nævnet bemærker, at der i artiklen er indsat link til studierne, så læsere har mulighed for at undersøge videnskab.dks grundlag yderligere.

[Lægen] har videre klaget over, at oplysningen om den amerikanske myndighed National Guideline Clearinghouses (NGC) ansvarsfraskrivelse i forhold til ILADS’ retningslinjer er medtaget, da den får [Lægen] og andre, der følger ILADS’ retningslinjer, til at fremstå som utroværdig.
Det fremgår af NGC’s hjemmeside, at NGC ikke selvstændigt efterprøver forskningsresultaterne. Af NGC’s “disclaimer” fremgår det, at ”the guidelines and some related materials on this site are the products of named organizations that are solely responsible for their content.”
[Klagepunkt g og note 1:]
Pressenævnet finder, at artiklens gengivelse af ansvarsfraskrivelsen er korrekt og relevant, og nævnet udtaler ikke kritik af gengivelsen eller den sammenhæng, den er gengivet.

Kildekritik
[Lægen] har klaget over udsagnet ”Klaus Hansen har dog ikke påvirket retningslinjerne, mener en lang række forskere og klinikere uden økonomisk interesse i ELISA-testen”, som ifølge klager er forkert, da Klaus Hansen var medforfatter til klaringsrapporten fra 2014.
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, ligesom det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer, jf. punkt A.2 og A.5.
[Klagers note 2:] På baggrund af klaringsrapporten fra 2010 lægger Pressenævnet til grund, at Klaus Hansen modtager licensindtægter, når ELISA-testen anvendes.
[Klagepunkt h:]
Pressenævnet finder, at det klart fremgår af udsagnet ”mener en lang række forskere og klinikere”, at udsagnet om, at Klaus Hansen ikke har påvirket de danske retningslinjer, er en vurdering.
Pressenævnet finder videre, at Klaus Hansens økonomiske interesse i ELISA-testen fremgår af artiklen med udsagnet om, at ”en af de syv forskere, der har været med til at lave retningslinjerne for borrelia-behandling og –test i Danmark, Klaus Hansen, tjener penge på ELISA-borreliatesten, når den bliver solgt”.
Artiklen inddrager videre, at overlæge Tove Ejlertsen på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital sideløbende med ELISA-testen har benyttet Western blot-testen, men at resultaterne ikke viste sig brugbare.
[Klagepunkt i:] Tove Ejlertsen har efter det oplyste ikke medvirket til at udarbejde retningslinjerne i klaringsrapporten. Pressenævnet udtaler ikke kritik af videnskab.dk for at gengive kommentaren om Klaus Hansen uvildighed. Nævnet har også lagt vægt på, at [Lægen]s kritik af Klaus Hansens medvirken fremgår af artiklen.

Pressenævnet finder heller ikke i øvrigt anledning til at udtale kritik.”

[Patienten]s anmodning om genoptagelse er modtaget i Pressenævnet ved mail af 6. november 2016.
Pressenævnet anmodede den 7. november 2016 [Patienten] om at fremsende dokumentation for, at han har fuldmagt fra [Lægen] til også at anmode om genoptagelse på vegne af ham. [Patienten] har ved mail af 16. november 2016 svaret følgende:
”Jeg skal meddele qua at [Lægen] har indgivet klagen kollektivt med mig, allerede formelt har givet mig fuldmagt.”

Pressenævnet anmodede ved mail af 17. november 2016 om at sende dokumentation for fuldmagtsforholdet mellem klager og [Lægen] i relation til genoptagelsesanmodningen. Denne anmodning henstår ubesvaret.

Folketingets Ombudsmand
Af Folketingets Ombudsmands udtalelse af 25. juni 2007, som henviser til tidligere udtalelser af 27. december 1993 og af 10. november 1997, fremgår blandt andet følgende:
”De [Klagerne] klager over nogle afgørelser truffet af Pressenævnet. Jeg har tidligere meddelt Dem at jeg ikke kan behandle klager over Pressenævnet. […]
Jeg har gennem længere tid modtaget mange henvendelser fra [Klagerne]. Ofte er der tale om henvendelser af orienterende karakter, kopi af henvendelser til myndigheder, klager over Pressenævnet (som jeg ikke har kompetence overfor) eller anmodninger om min hjælp til at få fremskyndet en besvarelse af henvendelser til forskellige myndigheder.[…]”

2 [Patienten]s synspunkter
[Patienten] har indledningsvis anført, at han har indsigelser over for kendelsen af 24. oktober 2016. [Patienten] har ved mail af 6. november 2016 anført, at sagen bør genoptages af følgende årsager:
”Som indklagere finder vi det mærkværdigt at al håndfast dokumentation er blevet ignoreret i nævnets behandling af sagen. På nær på et enkelt punkt som i øvrigt bekræfter Klaus Hansens inhabilitet i form af hans licens indtægter på den i Danmark benyttede ELISA Borrelia-test. Det er vores opfattelse at nævnet her ikke optræder som vagthund for god presseskik men som skødehund for den manipulerende unuancerede og fordrejende pladder-journalistik.
Vi har følgende indsigelsespunkter til nævnets behandling, som også er påført i vedlagte udgave af nævnets kendelse:
a. Nævnet er i bilag blevet bekendt at ELISA-testen WB-testen i studie med Ram Dessau som medforfatter anses for ligeværdige. Ram Dessau er hovedforfatter til både Borrelia klaringsrapport 1. og 2. Det er i øvrigt et videnskabeligt spørgsmål – Vi har aldrig hørt om det henhører under domstolene.
b. Det fremgår ikke i artiklen at WB-test hos [Klinikken] koster 4.000. Prisen er for en testpakke relateret til flåtbårne infektioner. Prisen hos [Klinikken] for Borrelia SeraSpot, som er en WB-test koster (93€) 692 kr. til sammenligning koster SSIs [Statens Serum Instituts] ELISA 642 kr. – der er i øvrigt ikke os bekendt at en høj pris nødvendigvis har noget med snyd at gøre.
c. Korrigering: Kritikken vedrører studier om langtidsantibiotikabehandling fra 2001 og 2010 ikke diagnostik.
d. Vedr. studierne fra 2001 og 2010 mangler kilde kritik. A 2.: Kritik bør udvises over for … kilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse …
e. Vedr. studierne fra 2001 og 2010. Nævnet er i bilag blevet bekendt med grundlag for indsigelse med både resume og links til dokumentation.
f. I teksten under “en større gennemgang af randomiserede, dobbelt-blindede og placebokontrollerede studier” linkes ikke til den nævnte gennemgang men til studiet fra 2001. Læsere har altså ikke mulighed for at undersøge dette grundlag yderligere.
g. Nævnet forklare ikke hvori relevansen i at bringe ansvarsfraskrivelsen ligger – ville nævnet finde det relevant at man i en artikel om Statens Serum Instituts Borrelia test bragte SSIs ansvarsfraskrivelse: ”… SSI fraskriver sig ethvert ansvar for skader direkte eller indirekte forårsaget af råd og informationer givet på SSI´s hjemmeside, …” B 6.: Ved … offentliggørelse af information bør andres tillid, følelser, uvidenhed, manglende erfaring … ikke udnyttes.
Note 1.: Som beskrevet i bilag. IDSAs (Infectious Diseases Society of America) retningslinjer for borrelia-behandling og diagnostik, som den danske Borrelia Klaringsrapport kraftigt læner sig op ad, blev februar 2016 fjernet fra NGC, fordi den ikke levede op til IOMs skrappe 2011 kriterier. I IOMs kriterier stilles krav om blandt andet, åbenhed, minimering af inhabilitet, involvering af alle berørte parter her under patienter og omfattende uafhængig evaluering af de færdige retningslinjer.
Note 2.: Det trøster indklager at nævnet i et enkelt tilfælde har taget indklagers bilag til efterretning. PS: den gældende rapport er fra 2014.
h. Nævnet er i bilag gjort opmærksom på at Klaus Hansen er medforfatter til begge Klaringsrapporter og har arbejdet tæt sammen med hovedforfatteren og en anden medforfatter – hvordan skulle han ikke have undgået at ”påvirket de danske retningslinjer”? A 2.: Kritik bør udvises over for … kilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse …
i. Nævnet er i bilag blevet bekendt med at Tove Ejlertsen var medforfatter til 1. Borrelia klaringsrapport.”

Ovennævnte indsigelser bør ifølge [Patienten] give anledning til, at sagen genoptages og underkastes en mere grundig sagsbehandling. Såfremt sagen ikke genoptages, vil [Patienten] indbringe sagen for Folketingets Ombudsmand på grund af den manglende grundighed.
[Patienten] har herudover sendt nye dokumenter i form af kopi af [Klinikken] prisliste ”Test Order Form – Charity 33 % reduced price list”, [Klinikken] ”The New Borrelia SeraSpot® for IgC/IgM-antibodies” og Statens Serum Instituts prisliste ”Bakterier – priser”.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:
[Patienten] har anmodet om genoptagelse af Pressenævnets kendelse af 24. oktober 2016 i sag nr. 15-70-00989, [Patienten] og [Lægen] mod videnskab.dk, hvor der var klaget over artiklen ”Danskere snydes af dårlige borrelia-test i udlandet”.

Ved behandlingen af nævnets kendelse deltog følgende medlemmer: Jesper Rothe, Inger Bach, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.
Efter § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 86 af 9. februar 1998 om forretningsordenen for Pressenævnet, træffer de medlemmer, der har afgjort en sag, også afgørelse vedrørende spørgsmålet om eventuel genoptagelse af sagen.
Jesper Rothe, Inger Bach, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen træffer derfor også afgørelse i spørgsmålet om genoptagelse.

Pressenævnet bemærker, at [Patienten] ikke har dokumenteret, at anmodningen om genoptagelse også indgives på vegne af [Lægen]. Klagen behandles derfor alene i forhold til [Patienten].

Spørgsmålet om genoptagelse
Pressenævnet kan genoptage behandlingen af en sag, hvis der fremkommer nye oplysninger af betydning for sagens afgørelse. Efter omstændighederne må det også tillægges betydning, om de nye oplysningers senere fremkomst er et i forhold til parten undskyldeligt forhold. Nævnet kan tillige have pligt til at genoptage en sag, hvis der foreligger ikke uvæsentlige sagsbehandlingsfejl.
Uanset, at [Patienten] har en interesse i kendelsen af 24. oktober 2016, har nævnet ved kendelse af 23. maj 2016 i sag nr. 16-70-00989, [Patienten] mod videnskab.dk, afvist, at [Patienten] er klageberettiget. [Patienten] er ikke adressat for afgørelsen af 24. oktober 2016, og han har heller ikke en sådan direkte, væsentlig og individuel retlig interesse, at han erhverver partsstatus i spørgsmålet om genoptagelse af sagen fra oktober 2016.
Pressenævnet kan dog have en pligt til at genoptage en sag, hvis der foreligger ikke uvæsentlige sagsbehandlingsfejl, og nævnet har derfor gennemgået klagepunkterne for eventuelle sagsbehandlingsfejl.
Pressenævnet bemærker, at det ligger uden for nævnets kompetence at foretage en lægefaglig vurdering af de forskellige borreliatests eller tage stilling til, hvad der videnskabeligt er bevist. Pressenævnets opgave er at tage stilling til, om den påklagede artikel er i overensstemmelse med de vejledende regler for god presseskik.

[Patienten] har i sin anmodning om genoptagelse blandt andet henvist til, at Pressenævnets kendelse er forkert, da det af artiklen af 5. april 2016 fremgår ”[…] at man får lavet en test hos [Klinikken] i Tyskland til omkring 4.000 kroner.” De 4.000 kroner er ifølge [Patienten] for en hel testpakke (klagers punkt b).
Pressenævnet har i kendelsen skrevet ”Ifølge artiklen koster en Western blot-test på [Lægen]s klinik, [Klinikken], i Tyskland, ca. 4.000 kroner.” Denne sætning er berigtiget til ”Ifølge artiklen koster en test […]”.

[Patienten] har videre i sin anmodning blandt andet henvist til, at Pressenævnet var bekendt med, at Tove Ejlertsen var medforfatter til den første borrelia klaringsrapport ”Lyme Borreliose – Klinik, diagnostik og behandling” fra 2006, og som blev opdateret i 2010 (klagers punkt i).
Pressenævnet har i kendelsen skrevet ”Tove Ejlertsen har efter det oplyste ikke medvirket til at udarbejde retningslinjerne i klaringsrapporten.”. Som gengivet i kendelsen under punkt ”1 Sagsfremstilling”, var Tove Ejlertsen medforfatter til den første rapport, men ikke til den anden rapport fra 2014. Ordene ”fra 2014” er herefter tilføjet i kendelsen, så sætningen lyder ”Tove Ejlertsen har efter det oplyste ikke medvirket til at udarbejde retningslinjerne i klaringsrapporten fra 2014”.
Pressenævnet finder, at berigtigelsen ikke kan føre til, at sagen genoptages, og da der heller ikke foreligger væsentlige sagsbehandlingsfejl, afslås anmodningen om genoptagelse.
Behandlingen af sagen genoptages derfor ikke.

Folketingets Ombudsmand
[Patienten] har anført, at sagen vil blive indbragt for Folketingets Ombudsmand, såfremt Pressenævnet ikke genoptager behandlingen af sagen.
Det fremgår af § 7, stk. 3, i ombudsmandsloven (lovbekendtgørelse nr. 349 af 22. marts 2013 om Folketingets Ombudsmand), at ombudsmanden ikke behandler klager over nævn, der i betryggende former træffer afgørelse om tvister mellem private, selv om vedkommende nævn i anden sammenhæng betragtes som tilhørende den offentlige forvaltning.
På baggrund af Folketingets Ombudsmands udtalelse af 25. juni 2007 lægger Pressenævnet til grund, at nævnet ikke er omfattet af ombudsmandens kompetence. Pressenævnet oversender derfor ikke sagen til Folketingets Ombudsmand for en eventuel behandling.

Pressenævnets kendelse af 12. december 2016 i sag nr. 16-70-01041.

Del på sociale medier ved at klikke her: