Direktøren for en hudplejeklinik klagede over, at han skulle være fejlciteret og fremlagde en optagelse af en del af et interview med Jyllands-Posten. Pressenævnet fandt, at der var dækning for citatet i avisen og fandt ikke grundlag for at kritisere avisens gengivelse af direktørens udtalelse.
Joy Management ApS har ved advokat Allan Stohn klaget til Pressenævnet over artiklen ”Kunder kritiserer hudplejeklinikker” bragt den 28. juni 2016 på jp.dk og i papirudgaven Morgenavisen Jyllands-Posten, idet selskabet mener, at god presseskik er tilsidesat. Klagen omfatter endvidere Jyllands-Postens afslag på genmæle.
Joy Management ApS har klaget over, at selskabets direktør er fejlciteret, og at selskabet ikke fik lejlighed til at komme med sine kommentarer til udsagnene i rimelig tid inden offentliggørelsen, samt at mellemrubrikker indeholder forkerte oplysninger. Selskabet ønsker videre artiklen slettet fra jp.dk. Joy Management ApS ejer de tre omtalte Seacret-klinikker i Danmark.
1 Sagsfremstilling
Forløbet forud for offentliggørelse af artiklen
I forbindelse med udarbejdelsen af den påklagede artikel interviewede Jyllands-Posten den 27. juni 2016 direktøren i Joy Management ApS, [Direktøren]. Pressenævnet har fra klager modtaget en lydfil, som indeholder ca. 49 minutter af interviewet. Heraf fremgår bl.a. følgende:
”[Tidskode 41.40-45.10]
[Direktøren]: So anyway.
Journalisten: Could we get back to if people say that your employees are aggressive. What is your comment on that?
[Direktøren]: It’s a, it’s a, it’s. My comment. I feel like I’m not gonna be coherent enough to give you a good comment, okay? That you wanna, that you’re gonna print, all right? My comment is I don’t, I mean, I don’t want people to feel that. It’s not my attention that they would feel that, and certainly, I would like to have the possibility to understand why they felt like that, and I just, and I just, you know, hear about it, they being aggressive or something like that. Because it is very important for me, that they would have a good experience and feel well, and if I had, you know, if someone, if someone made a mistake or said something the wrong way, and so, this is the risk you are taking, when you are, when you are, when you are creating a personal relationship with a customer, okay? Sometimes it doesn’t [han knipser]. It doesn’t click.
Journalisten: But as I told you before that people are telling that you can have this cream for 900, do you want to buy it? And then if you say no.
[Direktøren]: But you are talking about two different things. So you are saying that, people are saying that my sales technique is aggressive?
Journalisten: Yeah.
[Direktøren]: Okay?
Journalisten: Yeah.
[Direktøren]: And then you are saying something about the products. So, on the aggressive side I can tell you – how many people are saying it? 50? 50.000? Or 100? Or 1.000? Okay? Because I am serving over, you know, I can give you actually real data if you are interested, but I am serving a 100. You know – 10.000 customers in Denmark. If 10 of them felt that it was aggressive, then you know, it’s one thing, but if 10 % of them felt that it’s aggressive, then it’s a different thing. So. Also I need to address this in the right proportions.
Journalisten: So if it’s 10 people who say that, then you don’t care?
[Direktøren]: Na, come on. This is what you do. What you want me to say – that I don’t care. I just, I’ve been 40 minutes explaining to you how much I care, and this is what you’re asking?
Journalisten: I have to ask.
[Direktøren]: Of course I care. Of course I care. I told you a few times now.
Journalisten: But you said that it’s a different story if it was 10 %.
[Direktøren]: Of course it is a different story but it’s the same, it has the same, it has the same affect on me, okay. And I will – if it’s 10 % or 10 people I would still go and investigate it to get better but if it’s 10 %, okay, it means that I have a problem.
Journalisten: Yeah.
[Direktøren]: Okay, that something in the way I train my employees, or something in my employees, or something in the environment is bad.
Journalisten: Yeah.
[Direktøren]: Okay? But if it’s 10 people then we can isolate it.”
Artiklen bragt på jp.dk
Jp.dk bragte den 28. juni 2016 artiklen ”Kunder kritiserer hudplejeklinikker”. Af artiklen fremgår følgende:
”»Schyy. Hvis du ikke siger det til nogen, kan du købe på min medarbejderkonto,« lyder et af salgstrickene, som medarbejderne i tre hudplejeklinikker bruger. Nu får de skæld-ud for deres salgsmetoder.
Kritikken vælter ned over en israelsk hudpleje-kæde, der inden for de seneste to-tre år har etableret butikker med klinikker i Field’s, Fisketorvet og Kolding Storcenter. Her sælger de behandlinger, spa, rensecremer, salt, muddermasker og andre mineralholdige plejeprodukter med særlige egenskaber fra Det Døde Hav.
Seacret er navnet på kæden, som findes i en række lande og markedsfører sig på danske dealsites. Uden for butikkerne står der unge mennesker og kaprer folk til at komme indenfor.
Men skal man tro anmeldelserne på Consumeraffairs og Trustpilot, er det en blandet fornøjelse at besøge butikkerne:
»Hold jer væk fra dette firma og deres beskidte salgsmetoder. Jeg håber ikke, I læser dette for sent. Hvis min fejl kan være med til at spare 100 andre, er det mere end de 900 kr. værd,« lyder det fra en forbruger, som bakkes op af denne hilsen fra en anden forbruger:
[Herefter er vist et skærmbillede med anmeldelser fra Trustpilots hjemmeside. Under billedet er teksten: ”Anmeldelserne på Trustpilot er ikke særlig positive.” ]
[…]
»Blev i dag indfanget af en af butikkens sælgere i Kolding Storcenter. Normalt lader jeg mig ikke lokke af den slags salgsteknikker, men faldt i. Den unge engelsktalende sælger demonstrerede en ansigtspeeling på min hånd og lovpriste geleens egenskaber. Prisen var høj – 900 kr. – hvilket jeg kommenterede. Ansigtscremen kostede det samme, men hvis jeg købte begge, var prisen 900 kr. for begge. Noget af en reduktion. Da jeg stadig syntes, at det var mange penge, kom hun helt hen til mig og hviskede, at hun lige skulle kigge på computeren og kunne tilbyde, at jeg kunne købe cremen via hendes konto. Nu var prisen 450 kr.«
Priser helt hen i vejret
Den 66-årige [Kunden] fra Fredericia-egnen har læst kommentarerne på Trustpilot og må indrømme, at hun »hoppede i med begge ben«, da hun forleden besøgte butikken i Kolding Storcenter. Her afleverede hun det gavekort, som hun havde fået af en god veninde, og en ung medarbejder gav hende en ansigtsbehandling og en såkaldt håndspa, mens vedkommende samtidig ivrigt fortalte om produkterne.
[…]
Det blev bl.a. forklaret, at hun kunne købe dåsen med mudder – M4 Miniral-rich Magnetic Mud Mask – til en særlig tilbudspris på 1.000 kr., fordi man var kommet til at købe et alt for stort parti hjem fra Israel. Normalprisen var 2.500 kr. Og det tilbud ville ikke være gældende længe, fordi der snart var udsolgt.
Det blev også fortalt, at hun kunne få det tredje produkt gratis, hvis hun valgte at købe to. Et par gange gik medarbejderen ud af det lille lokale og kom tilbage med en besked om, at “bossen” havde været flink og givet tilladelse til at lave en helt særlig pris, så nu kostede dåsen med mudder kun 800 kr.
»Lige da jeg kom ud, syntes jeg, at jeg havde fået en fin behandling, men nu må jeg indrømme, at jeg lod mig charmere af snakken og medarbejderens faglige viden. Jeg fik jo realiteten næsten ingen behandling, som jeg var blevet lovet på gavebeviset,« siger [Kunden], der endte med at købe en rensecreme til 750 kr., som hun fik 149 kr. billigere pga. af gavekortet.
Derudover fik hun nogle produkter foræret – som der stod på gavebeviset.
»Priserne var helt hen i vejret, og jeg håber da ikke, at min veninde har betalt særlig meget for gavekortet,« lyder det fra [Kunden], der i dagene efter besøget hos Seacret blev rød i ansigtet efter behandlingen og derfor vendte tilbage til forretningen, hvor hun afleverede cremen tilbage – og uden problemer fik pengene retur.
Veninden havde betalt 199 kr. for gavebeviset – med en angivet normalpris på 779 kr. Altså en besparelse på 580 kr.
Falsk reklame
På Trustpilot og den internationale side med forbrugeranmeldelser Consumeraffairs klager folk over den aggressive salgsteknik i Seacret:
»Så stillede sælgeren sig i døren til det lille rum jeg havde fået “behandling” i, så jeg faktisk ikke kunne komme ud, uden at jeg meget bestemt efter 20 min. salgstale måtte gå imod hende og presse mig ud af døren. I denne salgstale begynder hun også at tale om, at jeg var en speciel kunde, og at jeg kunne handle fra hendes medarbejderkonto og dermed få rabat. Alt i alt det værste, jeg i mit liv har prøvet. Virkelig ubehageligt at skulle tvinge sig forbi en sælger for at komme ud og så den ufattelige dårlige “ansigtsbehandling”,« lyder det fra én kunde, mens en anden skriver:
»Jeg vil anbefale alle at holde sig langt væk fra denne forretning. Uanset om deres produkter er gode eller ej, skal man ikke støtte falsk reklame og salgsteknik. Det holder ikke i Danmark.«
[…]
Hun kunne derfor få rabat på en dåse mudder, der med den fratrukkede rabat “kun” kostede 950 kr. Hun syntes, at det var pinligt at sige, at det var dyrt, så hun indvilgede i at købe den.
»Men sælgeren sagde, at hun ville give mig et særligt tilbud på hele serien af produkter, hvis jeg lovede at bruge dem og sige, hvor de kom fra, når jeg fik komplimenter, for dem ville jeg få mange af! Hun ville give mig to produkter gratis med, hvis jeg købte for 1.200 kr. Jeg sagde nej tak, men ude ved computeren dæmpede hun stemmen og sagde: “Hvis du lader være med at sige det til nogen, kan vi gå ind på min medarbejderkonto, så kan jeg give nogle rabatter.” Jeg sagde igen nej tak og gik hjem med min dyre muddermaske.«
Seacret-direktør svarer
[Direktøren], der er direktør for de tre seacret-butikker i Danmark, siger, at han tager kritikken af salgsmetoderne alvorligt.
»Jeg ønsker ikke, at folk skal synes, vi er aggressive. Hvis det er 10 mennesker, der kritiserer os for det, vil vi dykke ned i det og se, om vi kan gøre det bedre, men hvis det nu var 10 pct. af de mange hundrede kunder vi har, ville det virkelig være et problem,« siger han.
Han fortæller, at medarbejderne har tilladelse til at sælge produkterne til nedsatte priser, men kun når der er særlige kampagner. Han fortæller også, at de har lov til at sælge varer via deres medarbejderkontoer, hvor de får 50-70 pct. rabat, men kun i helt særlige tilfælde. Han er derimod ikke tilfreds med at høre, at en medarbejder har fortalt, at prisen for en dåse M4-mudder er 2.500 kr., for den er rettelig 2.300 kr.
»Vi er et lille firma, som bruger dealsites til at få kontakt med kunderne, for vi har ikke penge til reklamer i tv og blade. For os handler det om at give kunden en god oplevelse i butikken og give dem masser af information om vores produkter. Vi giver rabatter, men det er ikke for at sælge produkterne. Det er for at give kunden et godt tilbud på et produkt, som vi kan se, kunden vil have gavn af. Og det foregår efter helt bestemte regler. Vi tillader ikke, at sælgeren kommer tilbage med en ny og lavere pris på et produkt blot fordi kunden synes, at den først oplyste pris var for høj,« siger han.
[Direktøren] pointerer i øvrigt, at alle kunder kan få pengene tilbage, hvis de har fortrudt deres køb – selv hvis de har taget produktet i brug.
M4-mudderet kan i øvrigt købes flere steder på nettet – bl.a. på Ebay til cirka 400 kr., men [Direktøren] understreger, at hvis man køber det dér, kan man ikke være sikker på, at det er det originale mudder fra Det Døde Hav, som er i dåsen.”
En lignende artikel blev samme ag bragt i papirudgaven under overskriften ”Kunder kritiserer salgsmetoder i hudplejefirma”.
Ved brev af 4. juli 2016 klagede Joy Management ApS’ advokat til Jyllands-Posten over artiklen og anmodede avisen om at fjerne artiklen fra jp.dk. Ved brev af 5. juli 2016 svarede Jyllands-Posten bl.a. følgende:
”[…]
Jeg skal derfor opfordre Dem til i overensstemmelse med lovens paragraf 38 stk. 1 og 2 at udforme og fremsende et genmæle, som jeg så vil tage stilling til.
Deres ønske om at fjerne den pågældende artikel fra vores netavis kan jeg ikke imødekomme, da Jyllands-Posten i enhver henseende står inde for den, lige som jeg må afvise Deres påstande om, at der skulle foreligge fejlcitater og faktuelt forkerte oplysninger.
Denne afgørelse kan inden for 12 uger indklages til Pressenævnet på mailadressen sekr@pressenaevnet.dk.”
Jyllands-Postens opfordring til at udforme en genmæletekst ses ikke at være efterkommet af Joy Management ApS. Klagen er modtaget i Pressenævnet den 7. juli 2016.
Af udskrift af 7. juli 2016 fra det Det Centrale Virksomhedsregister (CVR-registret) fremgår det, at Joy Management ApS’ stifter havde adresse i Israel. Ejerne var [Ejer A], Canada (ejerandel angivet til 5-9,99 %), [Ejer B], Canada (ejerandel 5-9,99 %), Octopus Resources Ltd., Israel (ejerandel 33,33-49,99 %) og Soda Holding Ltd., Cypern (ejerandel 33,33-49,99 %).
2 Parternes synspunkter
2.1. Joy Management ApS’ synspunkter
Joy Management ApS har anført, at Jyllands-Posten i artiklen har tilsidesat god presseskik, da direktøren er fejlciteret, og selskabet ikke har fået rimelig tid til at udtale sig.
Forkerte oplysninger og fejlcitat
Joy Management ApS er et dansk selskab og ikke israelsk. I artiklens indledning fremgår: ”Kritikken vælter ned over israelsk hudpleje-kæde”. Klagers advokat har stillet spørgsmål til, hvilken relevans det har for artiklen, at Joy Management ApS sælger varer fra Israel.
Joy Management ApS har videre gjort gældende, at citatet: ”Men skal man tro anmeldelserne på Consumeraffairs […]” er en fejlkilde. Anmeldelserne på Consumeraffairs har intet at gøre med Joy Management ApS’ butikker i Field’s, Fisketorvet eller Kolding Storcenter. Udsagnet er udtryk for misvisende information, der alene har til hensigt at skade klagers navn og omdømme.
Joy Management ApS har klaget over, at følgende citat er fejlagtigt og misvisende: ”Jeg ønsker ikke, at folk skal synes, vi er aggressive. Hvis det er 10 mennesker, der kritiserer os for det, vil vi dykke ned i det og se, om vi kan gøre det bedre, men hvis det nu var 10 pct. af de mange hundrede kunder vi har, ville det virkelig være et problem”.
Direktøren forklarede udtrykkeligt, at han ville undersøge forholdene, uanset om det var ti kunder eller ti procent af kunderne. Der var ikke forskel på, om der var få eller mange kunder. Spørgsmålet fra Jyllands-Postens journalist lød:
”Hvis folk siger dine medarbejdere er aggressive, hvad er din kommentar til det?”
Hertil blev svaret følgende:
”Jeg ønsker ikke, at mine kunder skal føle, at vi er aggressive. Det er ikke vores intention. Jeg vil gerne have muligheden for at forstå, hvorfor de har følt det på den måde. Det er vigtigt for os, at vores kunder har haft en god oplevelse. Hvis en medarbejder har lavet en fejl, retter vi det”.
Jyllands-Postens journalist spurgte herefter, om direktøren var ligeglad, hvis det kun var ti kunder, som følte, at de ansatte havde været aggressive.
Hvortil han svarede:
”Helt ærlig er det dét, som du vil have mig til at sige? I løbet af de sidste 40 minutters interview, har jeg fortalt dig, hvor meget vi går op i, at vores kunder føler, at de er blevet behandlet ordentligt, og så stiller du mig dette spørgsmål?”
Jyllands-Postens journalist ignorerede svaret og spurgte videre, om det var en anden historie, hvis det var ti procent, hvorefter direktøren svarede:
”Uanset om det er ti kunder eller ti procent, vil jeg undersøge det”.
Ifølge Joy Management ApS er udtalelser endvidere gengivet forkert i passagen:
”Han fortæller, at medarbejderne har tilladelse til at sælge produkterne til nedsatte priser, men kun når der er særlige kampagner. Han fortæller også, at de har lov til at sælge varer via deres medarbejderkontoer, hvor de får 50-70 pct. rabat, men kun i helt særlige tilfælde.”
Direktøren har aldrig oplyst det til journalisten.
– Forelæggelse
Jyllands-Posten har på intet tidspunkt givet klager mulighed for at kommentere de konkrete postulater, som er fremsat i artiklen og særligt i overskrifterne.
Klager har også henvist til de postulater, som er baseret på [Kunden]s oplevelser. De oplevelser står i direkte modsætning til de tilkendegivelser, som [Kunden] udtrykte i en kundetilfredshedsundersøgelse den 21. juni 2016. Ifølge klagers advokat udfyldte [Kunden] kundetilfredshedsundersøgelsen i forbindelse med det besøg, hvor Jyllands-Postens journalist deltog. Af den underskrevne blanket fremgår det, at [Kunden] i forbindelse med en undersøgelse i Kolding Storcenter svarer følgende:
”[…]
Hvad synes du, om den måde vi giver service på?
[”Fremragende og professionel måde at markedsføre og fremme” valgt]
Hvad synes du, om den måde vi stopper, og giver prøver på?
[ikke besvaret]
Hvordan vil du beskrive vores service?
[”God” valgt]
Hvordan vil du beskrive salgspersonens viden og professionalisme?
[”Fremragende” valgt]
Vil du fortælle dine venner og familie om os? [”Ja” valgt]”
[…]
[I kommentarfeltet:] Jeg synes, det har været rigtig godt – og så af en ung mand.”
Jyllands-Postens journalist gjorde ikke opmærksom på, at interviewet hastede, og at der var en deadline den 28. juni 2016. Ifølge klagers advokat kontaktede Jyllands-Postens journalist direktøren den 24. juni 2016 og oplyste, at han ønskede at tale om Seacret, men han oplyste intet om, hvad det nærmere gik ud på. Først under en telefonsamtale den 27. juni 2016 oplyste journalisten, hvad sagen egentlig drejede sig om.
Journalisten oplyste ikke, at der var en deadline, og at artiklen ville blive trykt dagen efter interviewet. Uanset, at direktøren havde været oplyst herom, er én dags varsel på ingen måde tilstrækkeligt.
På denne baggrund har Joy Management ApS anført, at klager ikke har haft lejlighed til at kommentere synspunkterne i artiklen i tilstrækkelig omfang, hvilket har haft den betydning, at synspunkterne i artiklen mere eller mindre kom til at stå uimodsagt.
– Mellemrubrikker
Joy Management ApS har gjort gældende, at mellemrubrikkerne ”Falsk reklame” og ”Priser er helt hen i vejret” er krænkende og misvisende.
I forhold til mellemrubrikken ”Falsk reklame” har klager navnlig oplyst, at det er udledt af en udtalelse, som journalisten har fundet på hjemmesiden Trustpilot. Klager har i den forbindelse anført, at ét forhold er, at enkelte kunder har fundet behandlingen utilfredsstillende, men at avisen ikke heraf kan konkludere, at selskabet skulle reklamere med urigtigheder.
For så vidt angår mellemrubrikken ”Priser helt hen i vejret” har klager anført, at artiklen ikke indeholder nogen sammenligning af priser, hvorfor der ikke er noget grundlag for at påstå, at selskabets varer skulle være prissat ude af trit med markedet eller skulle være tilfældige, usammenhængende eller lignende. En enkelt kundes opfattelse er ikke i sig selv tilstrækkeligt til, at Jyllands-Posten kan udbede en sådan mellemrubrik.
2.2 Jyllands-Postens synspunkter
Jyllands-Posten har afvist at have tilsidesat god presseskik og bringe et genmæle, idet oplysningerne i artiklen er korrekte.
– Forkerte oplysninger og fejlcitat
Jyllands-Posten har anført, at anmeldelserne fra Consumeraffairs er taget med i artiklen, fordi de tegner det samme billede af Seacret-medarbejdernes salgsmetoder andre steder i verden.
Jyllands-Posten har afvist, at der forekommer fejlcitater i artiklen, og at alle kilder, herunder [Direktøren] er citeret korrekt, og at hans synspunkter er gengivet loyalt.
I forhold til passagen omkring de ti personer eller de ti procent har Jyllands-Posten anført, at journalisten stillede spørgsmålet: ”Hvad er din kommentar til, at folk siger, at dine medarbejdere er aggressive?”
[Direktøren] fremkom med et længere svar, hvor han gav udtryk for, at det selvfølgelig ikke var meningen, at kunderne skulle have en dårlig oplevelse, men at det gjorde en forskel, om kritikken kom fra ti kunder eller fra ti procent af mange tusinde kunder.
Med hensyn til klagen over, at [Direktøren] er fejlciteret for at skulle have sagt, at medarbejdere får en rabat på 50-70 procent, og at de kan sælge varerne videre med deres rabat, har Jyllands-Posten anført, at journalisten under interviewet spurgte [Direktøren], hvorvidt det var tilladt for medarbejderne at tilbyde kunderne at få medarbejderrabat.
Ifølge Jyllands-Posten svarede [Direktøren], at det måtte de gerne i helt særlige tilfælde. Journalisten spurgte herefter, hvor stor er medarbejderrabatten? Jyllands-Posten har i den forbindelse anført, at [Direktøren] under interviewet fortalte, at medarbejderrabatten var 50-70 procent, og at medarbejderne gerne måtte tilbyde den til kunderne i særlige tilfælde.
– Mellemrubrikker
Jyllands-Posten har navnlig gjort gældende, at mellemrubrikken: ”Falsk reklame” henviser til indholdet af et citat fra Trustpilot, hvor en anmelder har fundet behandlingen hos Seacret utilfredsstillende. Jyllands-Posten anfører i den forbindelse, at det er et korrekt citat fra en åben og identificeret kilde.
Mellemrubrikken ”Priser helt hen i vejret” henviser til et citat fra [Kunden], som mener, at priserne er helt hen i vejret.
– Forelæggelse
Jyllands-Postens journalist ringede fredag den 24. juni 2016 til [Direktøren]. Under samtalen forklarede journalisten, at det drejede sig om en kritisk artikel om de aggressive og ”pushy” salgsmetoder og høje priser på produkterne i Seacret, bl.a. at kunderne som et af salgstrickene fik tilbudt medarbejdernes rabat, samt at nogle af kunderne følte sig stødt af metoderne.
Da [Direktøren] havde hørt kritikpunkterne, ønskede han at udskyde interviewet til mandag, hvorfor det blev aftalt, at journalisten skulle ringe ham op kl. 10 mandag formiddag med henblik på et interview. Ved telefonsamtalen begyndte journalisten at interviewe [Direktøren], men [Direktøren] ville ikke tale til citat over telefonen. I stedet insisterede han på at mødes personligt. Ifølge Jyllands-Posten gjorde journalisten det klart, at han ikke havde tid til at vente længere, fordi han skulle være færdig med artiklen, og at [Direktøren] fredag havde lovet at svare på spørgsmål mandag kl. 10 i telefonen. [Direktøren] svarede, at han var parat til at køre til Aarhus med det samme og møde journalisten halvanden time senere. Samme dag mødtes de to i Aarhus.
I forbindelse med interviewet, som strakte sig over cirka en time og et kvarter, blev [Direktøren] igen konfronteret med alle de væsentlige kritikpunkter, som fremgår af artiklen.
Jyllands-Posten har i forhold til klagen over, at Jyllands-Posten ikke skulle have forelagt for [Direktøren], at artiklen bl.a. ville omhandle [Kunden]s anmeldelse af Seacret, oplyst, at [Direktøren] under interviewet blev konfronteret med, at nogle kunder mente, at produkterne hos Seacret var meget dyre, samt at man kunne købe 55 ml af den omtalte mudder for 400 kr. på Ebay, mens den som udgangspunkt kostede 2.300 kr. hos Seacret i Danmark.
Jyllands-Posten har endelig anført, at optagelsen af interviewet den 27. juni 2016 er uanvendeligt som dokumentation, da den pågældende optagelse ikke indeholder den fulde ordlyd af interviewet.
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jesper Rothe, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.
Joy Management ApS, der har klaget over artiklen, ejer de omtalte Seacret-klinikker.
Genmæle
Joy Management ApS anmodede efter offentliggørelsen af artiklen Jyllands-Posten om et genmæle. Avisens redaktør anmodede den 5. juli 2016 Joy Management ApS’ advokat udforme en genmæletekst, som redaktøren kunne tage stilling til. Redaktørens anmodning ses ikke at være efterkommet, og der er heller ikke ved klagen til Pressenævnet 7. juli 2016 udformet et forslag til en genmæletekst.
Det følger af medieansvarsloven § 38, stk. 2, at et genmæle kan af vedkommende medie kræves udformet af den, der anmoder om genmæle.
Da Joy Management ApS ikke efterkom Jyllands-Postens opfordring til at udarbejde et genmæle, afvises denne del af klagen, og sagen behandles alene i forhold til god presseskik.
God presseskik
– Forkerte oplysninger og fejlcitat
Joy Management ApS har klaget over, at selskabets direktør er fejlciteret, og at to mellemrubrikker på jp.dk indeholder forkerte oplysninger.
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, jf. punkt A.1.
Joy Management ApS har klaget over, at selskabet er omtalt som en ”israelsk hudplejekæde”, selvom der er tale om et dansk selskab.
Pressenævnet lægger til grund, at klinikkerne Seacret sælger produkter med indhold fra Det Døde Hav ved Israel. Pressenævnet finder på denne baggrund ikke tilstrækkelig grundlag for at fastslå, at Jyllands-Posten har tilsidesat god presseskik ved at beskrive Seacret som en israelsk hudplejekæde med henvisning til, at produkterne indeholder mineraler fra Det Døde Hav.
Joy Management ApS har klaget over, at anmeldelser fra Consumeraffairs er gengivet i relation til omtalen af butikkerne i Fields, Fisketorvet og Kolding Storcenter, selvom de vedrører andre lande end Danmark.
Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.
Pressenævnet finder, at Jyllands-Posten ved at omtale anmeldelserne på Consumeraffairs ikke har overskredet de vide rammer for redigering. Det fremgår videre af artiklen, at de omtalte kundeanmeldelser navnlig vedrører de danske klinikker.
Joy Management ApS har klaget over, at direktøren er fejlciteret i citatet:
”Jeg ønsker ikke, at folk skal synes, vi er aggressive. Hvis det er ti mennesker, der kritiserer os for det, vil vi dykke ned i det og se, om vi kan gøre det bedre, men hvis det nu var ti pct. af de mange hundrede kunder vi har, ville det virkelig være et problem”
og udsagnet:
”Han fortæller, at medarbejderne har tilladelse til at sælge produkterne til nedsatte priser, men kun når der er særlige kampagner. Han fortæller også, at de har lov til at sælge varer via deres medarbejderkontoer, hvor de får 50-70 pct. rabat, men kun i helt særlige tilfælde.”
Selskabet har fremlagt en 49 minutter lang optagelse af Jyllands-Postens interview med Joy Management ApS’ direktør. Både avisen og selskabet er enige om, at det ikke er interviewet i fuld længde. Af optagelsen fra interviewet fra 27. juni 2016 fremgår bl.a. følgende:
”[Direktøren]: […] If 10 of them felt that it was aggressive, then you know, it’s one thing, but if 10 % of them felt that it’s aggressive, then it’s a different thing. So. Also I need to address this in the right proportions.
Journalisten: So if it’s 10 people who say that, then you don’t care?
[Direktøren]: Na, come on. This is what you do. What you want me to say – that I don’t care. I just, I’ve been 40 minutes explaining to you how much I care, and this is what you asking?
Journalisten: I have to ask.
[Direktøren]: Of course I care. Of course I care. I told you a few times now.
Journalisten: But you said that it’s a different story if it was 10 %.
[Direktøren]: Of course it is a different story but it’s the same, it has the same, it has the same affect on me, okay. And I will – if it’s 10 % or 10 people I would still go and investigate it to get better but if it’s 10 %, okay, it means that I have a problem.”
På baggrund af udtalelsen “If 10 of them felt that it was aggressive, then you know, it’s one thing, but if 10 % of them felt that it’s aggressive, then it’s a different thing.” finder Pressenævnet, at der er dækning for citatet i artiklen. Uanset, at Joy Management ApS’ direktør efterfølgende modificerede udsagnet, finder Pressenævnet ikke grundlag for at kritisere avisens gengivelse af udtalelsen.
Pressenævnet er ikke i besiddelse af interviewet i fuld længde, og parterne er uenige om, hvorvidt udsagnet omkring medarbejderrabatten over for potentielle kunder er gengivet korrekt. På denne baggrund kan nævnet ikke tage stilling til, hvad der blev sagt under interviewet, og nævnet har således ikke mulighed for at vurdere, hvorvidt Jyllands-Posten har tilsidesat god presseskik på dette punkt. Det punkt behandles derfor ikke.
– Mellemrubrikker
Joy Management ApS har klaget over mellemrubrikken ”Falsk reklame” og ”mellemrubrikken ”Priser helt hen i vejret” i artikelversionen på jp.dk.
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel, jf. punkt A.6.
Pressenævnet finder, at det af afsnittet under mellemrubrikken ”Falsk reklame” fremgår, at udsagnet er taget fra en kundeanmeldelse: ”[…] Uanset om deres produkter er gode eller ej, skal man ikke støtte falsk reklame og salgsteknik. Det holder ikke i Danmark.” Ordene ”falsk reklame” henviser således til et omtalt citat i artiklen.
Under mellemrubrikken ”Priser helt hen i vejret” beskrives priser på nogle produkter, der forhandles i Seacret-butikker. I den forbindelse gengives et citat fra en kunde: ”Priserne var helt hen i vejret, og jeg håber da ikke, at min veninde har betalt særlig meget for gavekortet”.
På den baggrund finder Pressenævnet, at mellemrubrikkerne har dækning i artiklen. Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik.
– Forelæggelse
Joy Management ApS har klaget over, at selskabet ikke fik lejlighed til at komme med kommentarer til [Kunden]s konkrete udsagn, og at selskabet heller ikke fik forelagt oplysningerne i rimelig tid inden offentliggørelsen.
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare, jf. punkt A.3.
Pressenævnet finder, at artiklen indeholder oplysninger om Seacrets salgsmetoder, som har skullet forelægges Joy Management ApS, som ejer Seacret-klinikkerne i Danmark, inden offentliggørelsen.
På baggrund af de forudgående telefonsamtaler og interviewet den 27. juni 2016 mellem Jyllands-Postens journalist og direktøren i Joy Management ApS, må avisens kritiske vinkel have været klar for selskabet. Direktørens kommentarer til selskabets salgsmetoder bringes da også i artiklen.
Pressenævnet finder, at det havde været i overensstemmelse med god presseskik, om Jyllands-Posten havde forelagt det konkrete kundeudsagn fra [Kunden] for direktøren. Det fremgår dog af artiklen, at hun gav sin vurdering af behandlingen, og at hun først var tilfreds med behandlingen, men sidenhen skiftede holdning: ”Lige da jeg kom ud, syntes jeg, at jeg havde fået en fin behandling, men nu må jeg indrømme […]” På denne baggrund udtaler Pressenævnet ikke kritik af Jyllands-Posten for ikke også at omtale [Kunden]s positive kundeundersøgelsesskema eller forelægge direktøren [Kunden]s vurderinger.
Det er ikke over for Pressenævnet dokumenteret, at der mellem Jyllands-Posten og [Direktøren] skulle være aftalt, at direktøren eller Joy Management ApS kunne komme med yderligere kommentarer efter interviewet den 27. juni 2016, inden artiklen ville blive offentliggjort. På denne baggrund udtaler Pressenævnet ikke kritik af avisen for at offentliggøre artiklen den 28. juni 2016.
– Sletning af gamle oplysninger fra digitale medier
Joy Management ApS har klaget over, at Jyllands-Posten ikke har imødekommet selskabets anmodning om at få artiklen slettet fra jp.dk.
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret. Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.8.
Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.
Pressenævnet finder, at artiklen på jp.dk fra 2016 med omtale af Joy Management ApS’ forretningsmetoder ikke indeholder oplysninger, som må anses for følsomme eller private i en sådan grad, at jp.dk burde have imødekommet anmodningen om sletning i 2016. Nævnet udtaler derfor ikke kritik af jp.dk for at afvise klagers anmodning.
Pressenævnet udtaler ikke kritik.
Afgjort den 24. oktober 2016.