En advokat klagede over tre telegrammer udsendt af Ritzaus Bureau vedrørende advokatens professionelle virke. Nævnet fandt, at telegrammerne dels indeholdt unøjagtige og forkerte oplysninger, men fandt ikke tilstrækkeligt grundlag for kritik. Nogle oplysninger var rettet.
[Klager] har klaget over telegrammerne ”Sønderjysk advokat får endnu en bøde for regelbrud”, ”Kontroversiel advokat kræves frataget bestallingen” og ”Tiltalt advokat langer ud efter anklager” udsendt af Ritzaus Bureau henholdsvis den 10., 16. og 17. marts 2016, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.
[Klager] har klaget over, at telegrammerne indeholder ukorrekte oplysninger, og at telegrammerne ikke er forelagt ham inden offentliggørelse.
1 Sagsfremstilling
Ritzaus Bureau udsendte den 10. marts 2016 telegrammet ”Sønderjysk advokat får endnu en bøde for regelbrud” med underrubrikken:
”Advokat fra Sønderborg har fået mere end ti bøder for brud på god advokatskik. Denne gang på 20.000 kroner. ”
Af telegrammet fremgår:
”Sønderborg-advokaten [Klager] har fået endnu en bøde for overtrædelse af reglerne for god advokatskik.
Han har siden 2004 fået over ti irettesættelser og bøder for overtrædelse af god advokatskik.
Vestre Landsret har netop stadfæstet en afgørelse fra byretten, men nedsatte bøden fra 50.000 til 20.000 kroner.
Den aktuelle sag opstod, da [Klager] i oktober 2013 var forsvarer for en mand, der var tiltalt for en stribe voldtægter ved et nævningeting i Sønderborg.
En af de kvinder, der påstod sig udsat for voldtægt, og hendes mor blev afhørt af [Klager] i retten.
De følte hans afhøring meget nærgående og upassende, og efter retsmødet skrev hun et indlæg om sagen på Facebook.
[Klager] kommenterede indlægget og skrev her, at „retten mente, at du og din mor løj under strafansvar. Jeg tror, I bliver tiltalt…“
Moderen klagede til Advokatnævnet, dels over advokatens opførsel i retten, dels for hans kommentar på Facebook.
Advokatnævnet fandt, at han under afhøringen af kvinden ikke var gået længere, end det har været nødvendigt for at varetage sin klients interesser.
Men ved at postulere, at kvinden og hendes mor havde afgivet falsk forklaring for retten, gik han langt videre end berettiget, siger Advokatnævnet, der idømte ham en bøde på 100.000 kroner.
Den afgørelse indbragte [Klager] for Retten i Sønderborg.
Han oplyste, at han havde anmeldt kvinden for falsk forklaring, og at hans klient blev frifundet i de fire forhold, hvor kvinden havde afgivet forklaring.
Retten i Sønderborg mener dog ikke, at politianmeldelsen i sig selv ændrer ved sagen, da han ikke burde havde skrevet på Facebook.
Vestre Landsret er enig med byretten, men vurderede at bøden dog kan nedsættes til 20.000 kr.”
Ved mail af 10. marts 2016 anmodede [Klager] Ritzaus Bureau om at berigtige telegrammet af samme dato. Ritzaus Bureau afviste anmodningen den 16. marts 2016.
Den 16. marts 2016 (opdateret telegram udsendt den 17. marts 2016) udsendte Ritzaus Bureau telegrammet ”Kontroversiel advokat kræves frataget bestallingen”, hvoraf bl.a. følgende fremgår:
”[…]
I et svarskrift, som han [Klager] har sendt til Ritzau, bestrider han blandet andet, at han skulle have afgivet falsk forklaring i en sag om trusler mod en politimand.
Han mener, at det er politimanden og en retsbetjent, der har løjet. […]”
Den 17. marts 2016 kl. 10.44 udsendte Ritzaus Bureau en korrigeret udgave af telegrammet af 10. marts 2016. I det korrigerede telegram var ”Retten i Sønderborg” erstattet med ”Retten i Horsens” det ene af de to steder, hvor ”Retten i Sønderborg” var nævnt.
Den 17. marts 2016 kl. 10.50 udsendte Ritzaus Bureau en rettelse (et ”varslingsflash”). Telegrammet havde følgende indhold:
”INFO: Der er netop udsendt en rettet version af en artikel om advokat [Klager]. Den oprindelige artikel blev udsendt 10. marts. Rettelsen angår den byret, som oprindeligt behandlede sagen. Det var Horsens og ikke Sønderborg. ”
Klokken 17.15 samme dag udsendte Ritzaus Bureau telegrammet ”Tiltalt advokat langer ud efter anklager”. Af telegrammet fremgik det blandt andet:
”[…]
To unge kvinder berettede i vidneskranken om, hvordan [Klager] i sin elbil to gange bakkende ind i bilen, de sad i. Herefter kørte han fra stedet uden at give sig til kende.
Selv forklarede advokaten, at der var tale om en let berøring, og det skyldtes en teknisk fejl i hans bil.
En af kvinderne fortalte, at hun følte, der var tale om et ”angreb” fra [Klager]s side, fordi kvinden var forurettet i en voldtægtssag, hvor [Klager] som forsvarer repræsenterede den tiltalte.
[…]”
Et andet medie, JydskeVestkysten, bragte den 18. marts 2016 artiklen ”Voldtægtsoffer følte sig angrebet af advokat”, hvoraf kvindens vidneforklaring gengives som følgende:
”[…]
For en forårsaften i marts [2015] bakkede [Klager] to gange ind i en yngre kvindes bil, da hun holdt ved Netto på Østergade midt inde i Sønderborg.
– Jeg følte lidt, at det var et angreb på mig. Jeg havde jo meldt ham for noget tidligere.
Jeg vidste godt, at han ikke var så vild med mig, forklarede kvinden.
[…]”
Den 31. marts 2016 udsendte Ritzaus Bureau et korrigeret telegram (under telegramnavnet ”NET/ADVOKATSAG+KORR”) og en ”info-flash”. Info-flashen havde følgende indhold:
”INFO: Telegrammet ”NET/ADVOKATSAG” med overskriften ”Kontroversiel advokat kræves frataget bestallingen” er korrigeret. Telegrammet ”NET/ADVOKATSAG” udsendt 17. marts 2016 er korrigeret ved, at sætningen ”Han mener, det er politimanden og en retsbetjent, der har løjet” er slettet i 7. afsnit. Denne sætning beror på en misforståelse, hvorfor den er slettet i den korrigerede version. ”
Yderligere oplysninger
Af udskrift af retsbogen for Retten i Sønderborg den 17. marts 2016 i færdselssagen, Anklagemyndigheden mod [Klager], fremgår det blandt andet:
”[…]
Hun [det kvindelige vidne] ringede til politiet og spurgte, hvad hun skulle gøre. Hun følte, at det var et angreb mod hende, fordi hun har anmeldt [Klager] for noget tidligere. Han har været forsvarer i en sag [en anden retssag vedrørende voldtægt], hvor hun var forurettet. […]”
2 Parternes synspunkter
2.1 [Klager]s synspunkter
[Klager] har anført, at Ritzaus Bureau bringer enhver negativ oplysning om ham og bliver ved med at sende urigtige artikler ud om ham, særligt vedrørende de bøder han får pålagt af Advokatnævnet, som igen og igen bliver markant nedsat af domstolene.
Til telegrammet ”Sønderjysk advokat får endnu en bøde for regelbrud” har [Klager] anført, at overskriften er forkert og ikke har dækning i telegrammets indhold. Den korrekte nyhed er, at domstolene endnu en gang har nedsat en af Advokatnævnet pålagt bøde. Det var heller ikke Retten i Sønderborg, der behandlede sagen. [Klager] har videre anført, at han ikke fik mulighed for at komme med sine bemærkninger til sagen, inden telegrammet blev offentliggjort.
Til telegrammet ”Kontroversiel advokat kræves frataget bestallingen” har [Klager] anført, at det ikke er korrekt, at han skulle have beskyldt to politifolk for at lyve.
Til telegrammet ”Tiltalt advokat langer ud efter anklager” har
[Klager] anført, at Ritzaus Bureau ikke har gengivet kvindens vidneudsagn i retten korrekt. Ritzaus Bureau har hævdet, at kvinden fortalte:
”at hun følte, der var tale om et ”angreb” fra [Klager]s side, fordi kvinden var forurettet i en voldtægtssag, hvor [Klager] som forsvarer repræsenterede den tiltalte. ”
[Klager] har i den forbindelse henvist til kvindens vidneforklaring i retten, som lød:
”[…]
Hun ringede til politiet og spurgte, hvad hun skulle gøre. Hun følte, at det var et angreb mod hende, fordi hun har anmeldt [Klager] for noget tidligere. Han har været forsvarer i en sag, hvor hun var forurettet. […]”
2.2 Ritzaus Bureaus synspunkter
Ritzaus Bureau har anført, at Ritzaus Bureau flere gange og senest i telegrammet ”Sønderjysk advokat får endnu en bøde for regelbrud” har skrevet, at ”den sønderjyske advokat har fået flere end ti irettesættelser og bøder for overtrædelse af god advokatskik siden 2004”. Det er korrekt. Ritzaus Bureau gør samtidig opmærksom på, ligesom i flere andre artikler, at ”[Klager] har i flere tilfælde haft held til at få bøderne nedsat ved at indbringe sagerne for retten. ”
Telegrammet ”Sønderjysk advokat får endnu en bøde for regelbrud”
Ritzaus Bureau har navnlig anført, at det fremgår af telegrammet, at Advokatnævnet i den konkrete sag idømte [Klager] en bøde på 100.000 kroner. Sagen blev indbragt for byretten, der nedsatte bøden til 50.000 kroner. I ankesagen nedsatte Vestre Landsret bøden yderligere til 20.000 kroner.
Med andre ord var Advokatnævnets kendelse først endelig, da Vestre Landsret afgjorde, at [Klager] skulle betale en bøde på 20.000 kr. Derfor er rubrikken ikke misvisende, når det fremgår, at ”Sønderjysk advokat får endnu en bøde for regelbrud”. Og det fremgår ligeledes tydeligt af både underrubrik og artikelteksten, at [Klager] har fået mere end ti bøder for brud på god advokatskik.
Ritzaus Bureau har beklaget, at der i telegrammet stod, at sagen blev behandlet ved Retten i Sønderborg. Sagen blev rettelig behandlet ved Retten i Horsens. Der er udsendt et varslingsflash til redaktionerne og en korrigeret artikel, hvoraf det tydeligt fremgår, at det var Retten i Horsens og ikke Retten i Sønderborg, som behandlede sagen.
Telegrammet ”Kontroversiel advokat kræves frataget bestallingen”
Ritzaus Bureau havde misforstået forholdet vedrørende de to betjente, idet journalisten havde fejlfortolket et skriftligt svar fra [Klager]. Klagen blev modtaget den 29. marts 2016 om aftenen. Journalisten, der havde dækket sagen, var ikke på arbejde den 30. marts 2016. Der blev sendt et korrigeret telegram ud samt en korrektion via en såkaldt info-flash den 31. marts 2016.
Telegrammet ”Tiltalt advokat langer ud efter anklager”
Ifølge Ritzaus Bureaus medarbejder, der var til stede i retten, udtalte den pågældende kvinde: ”jeg følte, det var et angreb mod mig. Jeg vidste ikke, at han var så vild med mig. ” og derefter tilføjede kvinden, at hun havde været involveret i en retssag, hvor [Klager] var forsvarer, og at hun var en af de forurettede.
At denne retssag uomtvisteligt var en voldtægtssag, mener nyhedsbureauet er en væsentlig oplysning, hvilket er faktuelt korrekt. Ritzaus Bureau kan naturligvis supplere artikler om retssager og andre begivenheder med faktuelt korrekte oplysninger, selv om den pågældende oplysning ikke fremgår af retsbogen. Samme oplysning formidles også i JydskeVestkystens artikel ”Voldtægtsoffer følte sig angrebet af advokat” bragt den 18. marts 2016.
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jesper Rothe, Jørn Mikkelsen, Lene Sarup og Marlene Borst Hansen.
God presseskik
[Klager] har klaget over de tre telegrammer ”Sønderjysk advokat får endnu en bøde for regelbrud”, ”Kontroversiel advokat kræves frataget bestallingen” og ”Tiltalt advokat langer ud efter anklager”.
Til telegrammet ”Sønderjysk advokat får endnu en bøde for regelbrud” har [Klager] klaget over overskriften, som han ikke mener, har dækning i artiklen.
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at overskrifter i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel, jf. punkt A. 6.
På baggrund af parternes oplysninger lægger Pressenævnet det til grund, at [Klager] havde fået en bøde på 100.000 kroner ved Advokatnævnet. Advokatnævnets afgørelse var efterfølgende indbragt for domstolene, hvor Retten i Horsens og efterfølgende Vestre Landsret behandlede sagen. Byretten nedsatte [Klager]s bøde til 50.000 kroner, og landsretten nedsatte yderligere bøden til 20.000 kroner.
Pressenævnet finder, at overskriften sammen med underoverskriften ”Advokat fra Sønderborg har fået mere end ti bøder for brud på god advokatskik. Denne gang på 20.000 kroner” giver indtryk af, at [Klager] havde fået en ny bøde. Det har hverken dækning i de faktiske forhold eller i telegrammet. Det fremgår imidlertid klart af telegrammet, at der er tale om en ankesag, hvor landsretten nedsatte byrettens bøde og derved tog stilling til samme overtrædelse af god advokatskik, som udsprang af hændelsen i 2013. Af telegrammets start fremgår det, at ”Vestre Landsret har netop stadfæstet en afgørelse fra byretten, men nedsatte bøden fra 50.000 til 20.000 kroner. ” På denne baggrund finder nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere overskrifternes formulering.
– Korrekte oplysninger
Vedrørende telegrammet ”Tiltalt advokat langer ud efter anklager” er der klaget over gengivelsen af et vidneudsagn fra en færdselssag behandlet ved Retten i Sønderborg.
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. jf. punkterne A. 1 og A. 3.
Af Ritzaus Bureaus telegram er vidneudsagnet gengivet som følger:
”at hun [vidnet] følte, der var tale om et ”angreb” fra [Klager]s side, fordi kvinden var forurettet i en voldtægtssag, hvor [Klager] som forsvarer repræsenterede den tiltalte. ”
Ifølge retsbogen i færdselssagen forklarede vidnet:
”Hun ringede til politiet og spurgte, hvad hun skulle gøre. Hun følte, at det var et angreb mod hende, fordi hun har anmeldt [Klager] for noget tidligere. Han har været forsvarer i en sag, hvor hun var forurettet. ”
På baggrund af parternes forklaringer lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] var tiltalt for at have påkørt vidnets bil (i en færdselssag). Kvinden påstod sig udsat for voldtægt i en anden sag, hvor [Klager] repræsenterede den tiltalte. I forbindelse med voldtægtssagen havde kvinden klaget over [Klager]s adfærd som advokat.
På baggrund af retsbogen i færdselssagen lægger Pressenævnet til grund, at vidnet forklarede, at hun følte, det var et angreb mod hende, fordi hun tidligere havde klaget over [Klager]s adfærd. I Ritzaus Bureaus gengivelse af vidneforklaringen fremstår det imidlertid som om, kvinden følte sig angrebet, fordi hun var forurettede i en voldtægtssag.
På denne baggrund finder Pressenævnet, at Ritzaus Bureaus gengivelse er ukorrekt og meningsforstyrrende. Under hensyn til, at det af retsbogen fremgår, at vidnet tilføjede, at [Klager] ”har været forsvarer i en sag, hvor hun var forurettet”, finder Pressenævnet imidlertid ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere den forkerte udlægning af kvindens forklaring. Pressenævnet udtaler på denne baggrund ikke kritik.
– Berigtigelse
[Klager] har klaget over forkerte oplysninger i telegrammerne ”Sønderjysk advokat får endnu en bøde for regelbrud” og ”Kontroversiel advokat kræves frataget bestallingen”.
Det følger videre af de vejledende regler for god presseskik, at berigtigelser af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår. Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen, jf. punkt A. 7.
På baggrund af parternes synspunkter lægger Pressenævnet til grund, at byretten i færdselssagen fejlagtigt var angivet som ”Retten i Sønderborg” i telegrammet ”Sønderjysk advokat får endnu en bøde for regelbrud” den 10. marts 2016. Sagen var behandlet ved Retten i Horsens. I telegrammet ”Kontroversiel advokat kræves frataget bestallingen” af 16. marts 2016 var det heller ikke korrekt, at [Klager] havde beskyldt to politifolk for at lyve.
Der er henholdsvis den 17. og 31. marts 2016 udsendt selvstændige rettelser og tilrettede telegrammer, efter at Ritzaus Bureau blev bekendt med de forkerte oplysninger. Pressenævnet finder herefter ikke grundlag for at kritisere berigtigelserne. Det forhold, at der i det ene telegram fortsat fejlagtigt var anført ”Retten i Sønderborg”, kan i denne sammenhæng ikke føre til et andet resultat.
Nævnet udtaler ikke kritik.
Afgjort den 22. juni 2016