I en artikel i Samsø Posten kommenterede avisen klagers udgivelse af en årskalender og beskyldte samtidig klager for at plagiere avisens årskalender. Da det fremstod som en kommentar, udtalte Pressenævnet hverken kritik af avisen eller pålagde avisen at bringe et genmæle.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at spørgsmålet om, hvorvidt markedsføringsloven er overtrådt, henhører under Forbrugerombudsmanden og domstolene, og falder uden for Pressenævnets kompetence.
God presseskik
På baggrund af parternes oplysninger ligger Pressenævnet til grund, at Samsø Posten har udgivet en husstandsomdelt kalender, ”Samsø Kalenderen”, i hvert fald i årene 2002 – 2013, og at [Indehaveren] tidligere har været ansat på Samsø Posten, men blev afskediget i 2014. Efterfølgende har [Indehaveren] via sin virksomhed [Virksomheden] fået optrykt en kalender for 2016. Samsø Posten har ligeledes optrykt en kalender, der dækker år 2016. Disse forhold er omtalt i den påklagede tekst ”Samsø kalenderen 2016”.
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at der bør opretholdes en klar skillelinje mellem annoncering og redaktionelt indhold. Tekst, lyd og billeder foranlediget af direkte eller indirekte kommercielle interesser bør kun bringes, hvis et klart journalistisk kriterium taler for offentliggørelse.
Pressenævnet finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere Samsø Posten for at omtale en eventuel forvirring blandt avisens læsere om hvem, der står bag de to udgivelser, selvom omtalen vedrører den konkurrerende virksomhed [Virksomheden] og indehaver [Indehaveren], og Samsø Posten kan have en kommerciel interesse i at omtale virksomheden negativt. Nævnet har lagt afgørende vægt på, at det af teksten fremgår, at avisen selv har en kommerciel interesse i omtalen.

[Indehaveren] er i teksten omtalt ved navn som den tidligere medarbejder, der har udsendt en årskalender. Samsø Posten har i indlægget beskyldt [Indehaveren] og [Virksomheden] for plagiat i udsagnet ”i strid med god markedsføringsskik at man på den måde plagierer andres produkter”.
Det er Pressenævnets opfattelse, at der i lederartikler og kommentarer i forhold til personer og begivenheder må indrømmes medierne vide rammer for frisprog.
Pressenævnet finder, at teksten ”Samsø kalenderen 2016” fremstår som en kommentar til de beskrevne begivenheder, og teksten er underskrevet med redaktørens initialer og henviser til Samsø Posten blandt andet som ”vi” og ”vores kontor”. Teksten vurderes derfor efter de videre rammer for frisprog.

Pressenævnet finder herefter ikke grundlag for at kritisere Samsø Posten for at beskylde [Indehaveren] for plagiat og for at være idéforladt uden at forelægge beskyldningerne inden offentliggørelsen. Nævnet har lagt afgørende vægt på, at udsagnene fremstår som kommentarer til de offentliggjorte oplysninger om de to kalendere. På denne baggrund finder nævnet, at Samsø Posten ikke overskrider de vide rammer for kommentarer.

Nævnet udtaler ikke kritik.
Genmæle
Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.
Pressenævnet finder, at udsagnet ”i strid med god markedsføringsskik at man på den måde plagierer andres produkter” fremstår som en vurdering på baggrund af de i artiklen oplyste forhold om de to kalendere. Da der er tale om vurderinger og ikke oplysninger af faktisk karakter, er klagerne ikke berettiget til et genmæle heroverfor.
I forhold til oplysningen om, at Samsø Postens trykkeri er ”stadig det eneste trykkeri med lokal produktion fra A-Z”, har nævnet lagt vægt på, at oplysningens rigtighed ikke er bestridt. Det er således oplyst, at klagerne får trykt deres kalendere i Jylland. På denne baggrund har klagerne ikke ret til at få bragt et genmæle vedrørende dette udsagn.
Kendelsen kan i sin fulde ordlyd ses fra Retsinformations afgørelsesdatabase: Sag nr. 16-70-00908.

 

Del på sociale medier ved at klikke her: