Radio24syv omtalte i en kritisk radioudsendelse Opus’ fremgangsmåde, når firmaet på vegne af sine klienter henvendte sig til personer for ulovligt at have downloadet film. I udsendelsen fremkom en jurastuderende med beskyldninger om, at firmaets advokater tilsidesatte god advokatskik. Den jurastuderende drev en hjemmeside, der vejledte brugere om at imødegå Opus’ breve. Radio24syv burde have været opmærksom på, om kildens oplysninger var korrekte og forelagt dem for advokatfirmaet, der samtidig får ret til et genmæle.
Advokatfirmaet Opus har ved advokat Michael Brandt klaget til Pressenævnet over et indslag i radioudsendelsen ”AK24syv” sendt den 4. maj 2016 i Radio24syv, idet advokatfirmaet mener, at god presseskik er tilsidesat. Klagen omfatter endvidere mediets afslag på genmæle.
Advokatfirmaet Opus har klaget over Radio24syvs manglende kildekritik, og at firmaet ikke fik mulighed for at forsvare sig mod de beskyldninger og ukorrekte oplysninger, kilderne fremsatte i indslaget.
1 Sagsfremstilling
Det påklagede radioindslag omhandler den fremgangsmåde, som advokatfirmaet Opus anvender, når de på vegne af deres klienter (rettighedshavere til filmindustrien) udsender breve med forligstilbud. Opus udsender forligstilbud til personer, hvis internetforbindelse ifølge advokatfirmaets dokumentation er blevet anvendt til at downloade eller streame film ulovligt.
Af et udateret forligstilbud fra Opus på vegne af rettighedshaveren til filmen ”Nightcrawler” fremgår blandt andet følgende:
”Du modtager dette brev, da vi har konstateret, at din internetforbindelse har været brugt til ulovlig deling af film og/eller download af film på internettet. Dette er sket ved brug af programmer som fx Popcorn Time eller tilsvarende.
Den resterende del af brevet kan forekomme teknisk og vil gøre brug af juridiske fagtermer, og vi opfordrer dig derfor til at søge professionel juridisk bistand hos en advokat med viden om ophavsret, så du kan få uafhængig rådgivning om dit eventuelle erstatningsansvar. Vedlagt dette brev finder du desuden et fakta-ark med svar på generelle spørgsmål […].
Vi beskytter vores klients Mis.Labels Aalborg ApS’ rettigheder Mis.Label Aalborg ApS, der har eksklusiv distributionsret over det ophavsretligt beskyttede værk ”Nightcrawler” (”Værket”) i Danmark, har bedt mig som advokat om at rette henvendelse til dig, da din internetudbyder på baggrund af en retskendelse har oplyst, at dit internetabonnement er brugt til deling af Værket.
[…]
Hvordan vi kan se, at der er sket ulovlige handlinger fra dit internetabonnement?
[Her er angivet et svar med henvisning til modtagerens IP-adresse og tidsrum for deling af Værket, Pressenævnet]
Hvordan har vi fået dit navn?
På baggrund af en anmodning fra min klient har Retten på Frederiksberg ved kendelse af 13. juli 2015 (rettens sagsnummer BS A-825/2015) pålagt din internetudbyder at oplyse navn og adresse på abonnenten […]. På baggrund af disse oplysninger har vi kunne se, at IP-adressen var tildelt dig på tidspunktet for den krænkende adfærd.
Hvad siger loven om deling og download af film
[Her henvises der til regler i ophavsretsloven, og det anføres videre, at:]
[…] er det vores opfattelse, at dit internetabonnement har været anvendt til på uberettiget vis at downloade en ulovlig kopi af Værket. Da disse handlinger krænker min klients rettigheder, kan du efter omstændighederne være erstatningsansvarlig for det tab, som min klient har haft.
[…]Mis.Label Aalborg ApS vil gerne tilbyde dig et forlig
Ifølge ophavsretslovens § 83, stk. 1, nr. 1 vil min klient være berettiget til at modtage et rimeligt vederlag for krænkelse af sine rettigheder.
[…]
Min klient tilbyder derfor, pr. kulance og uden præjudice, sagen afsluttet forligsmæssigt mod betaling af et forligsbeløb, som vi skønsmæssigt har opgjort til DKK 2.200,00,-. […]
Vælger du at tage imod vores tilbud om et forlig
[Her er anført kontooplysninger, Pressenævnet.]
Vælger du ikke at tage imod vores tilbud om et forlig
Såfremt du ikke foretager dig noget og ikke ønsker at afslutte sagen på de angivne vilkår, må du forvente, at min klient fortsætter inddrivelse af sit krav og tillige iværksætter undersøgelser af, hvorvidt der er sket yderligere krænkelser fra dit internetabonnement. I den forbindelse tager min klient forbehold for at opgøre sit fulde krav i anledning af krænkelserne af min klients rettigheder. Under en eventuel retssag, vil min klients krav således ikke være begrænset til ovennævnte forligsbeløb, idet min klient blandt andet også vil være berettiget til erstatning i henhold til ophavsretslovens § 83, stk. 1, nr. 2, som der vil påløbe sagsomkostninger.
Vi vil gerne høre fra dig
Hvis du har yderligere spørgsmål til ovenstående, eller er uenig i ansvarsvurderingen, kan vores kontor kontaktes på [Kontaktoplysninger til Opus angives, Pressenævnet.] med angivelse af journalnummeret 36971-38008.”
Ud over Opus’ logo fremgår Advokatsamfundets logo nederst på brevpapiret. Til brevet er vedlagt et seks sider langt bilag ”Ofte stillede spørgsmål” (FAQ), hvoraf det blandt andet fremgår:
”Nedenfor finder du svar på nogle ofte stillede spørgsmål samt uddrag af relevante bestemmelser i ophavsretsloven.
[…]
Er det strafbart: Forholdet kan straffes med bøde og ved skærpende omstændigheder med fængsel på op til 1 år og 6 måneder, jf. ophavsretslovens § 76.
[…]”
Korrespondance forud for det påklagede indslag
Radio24syv anmodede den 3. maj 2016 Opus om et interview. Radio24syv oplyste ved mail af kl. 11.37, at radioindslaget drejede sig om:
”de breve med forligstilbud, I har sendt ud på vegne af Mis.Label. I den forbindelse har jeg nogle opklarende spørgsmål, jeg rigtig godt kunne tænke mig at stille jer på en telefon. Så mit spørgsmål er, om I har mulighed for at stille op til et båndet interview enten i dag eller i morgen? Det varer ca. en ti minutters tid.”
Herefter drøftedes tidspunktet, inden Radio24syv kl. 11.57 spurgte:
”Tak for svar. Du har ikke mulighed for det i morgen eftermiddag?”
Opus svarede to minutter senere:
”Det kommer til at knibe, men jeg kan rykke lidt rundt på nogle aftaler. Vil det være muligt ca. kl. 10.30-11.00?
Og kan du i øvrigt oplyse mere om programmets indhold?”
Klokken 12.05 svarede Radio24syv følgende:
”Helt i orden. Så lad os sige kl. 13.30 i dag, hvis det er OK?
Vi skal lige have de sidste brikker til at falde på plads i indslaget, men der bliver nok et case-interview med en person, der har modtaget et brev og har kunnet dokumentere, at hun ikke var hjemme på det angivne tidspunkt, hvor den ulovlige download angiveligt skulle have fundet sted. Så det overordnede spørgsmål er, hvorfor I sender de her breve ud til folk, der kan dokumentere, at de ikke har gjort noget galt, og så nogle opklarende spørgsmål ift. hvordan I finder frem til IP-adresserne.”
Telefoninterviewet blev herefter gennemført den 3. maj 2016.
Det påklagede indslag
Radio24syv bragte den 4. maj 2016 et indslag i radioudsendelsen ”AK24syv”, der handlede om advokatfirmaet Opus’ fremgangsmåde, når de udsendte breve til personer, som firmaets klienter mente krænkede klienternes ophavsrettigheder. I radioudsendelsens indslag om Opus deltog [Person A] (efternavn ikke angivet) og [Person B] via et tidligere optaget interview med radioværten. Herudover deltog advokat [Advokaten] fra advokatfirmaet Opus via telefoninterviewet optaget den 3. maj 2016.
Af indslaget fremgår det:
”Radiovært: Flere tusinde danskere har i sidste måned fået et brev med et forligstilbud fra advokatfirmaet Opus, der mener at kunne dokumentere, man har downloaded en film ulovligt. I brevet, der skriver Opus, at de har kunnet se, at ens IP-adresse, som er en talværdi, som ens internetforbindelse er blevet tildelt af ens internetudbyder, den er blevet brugt til at downloade eller streame film fra en ulovlig tjeneste. Og Opus her, de truer altså med et sagsanlæg, hvis man ikke betaler 2.500 kr. inden 12 dage. Men strider denne her fremgangsmåde mod god advokatskik og måske endda dansk lovgivning? Det mener [Person B], som står bag siden www.antipiratgrup¬pen.dk, og han har altså lagt en vejledning ud til, hvordan man skal forholde sig til de her anklager. Og han har endda lagt en brevskabelon ud til, hvordan man kan nægte sig skyldig. […]
Radiovært, fra interview tidligere på dagen: [Person A], i starten af april der modtager du et brev fra advokat [Advokaten] på vegne af advokatfirmaet Opus. Hvad står der i det brev?
[Person A]: Ja men, jeg modtager et brev om, at jeg har lavet et ulovligt download af en film, der hedder ”Nightcrawler”.
[…]
Radiovært: Og der bliver dig og din roommate selvfølgelig – I tænker: Hvad fanden er det for noget?
[Person A]: Ja, altså. Hun er ligesom klar til at betale det og er nærmest også ved at låne pengene af mine forældre, fordi jeg som sagt ikke er hjemme. Men jeg når så heldigvis at komme hjem, og min mor – og også bruge den her skabelon – og hun ringer så til advokatfirmaet og får af vide, at hvis det er det brev, vi refererer til med [Person B], så kan vi ligeså godt stoppe med det, for [Person B] er kommet i fængsel, så det vil vi også bare ende med at gøre, hvis vi bruger det.
Radiovært: Og hvad får I ellers af vide, når I snakker med de her Opus? Hvad siger de, at I kan risikere, hvis ikke I, hvis ikke I betaler de her 2.500 kr.?
[Person A]: Ja men, så bare at vi kan gå videre i retten, men det vil blive rigtig, rigtig dyrt for os, og de har beviser for, at det er vores IP-adresse, så vi lige så godt bare kan – de går ikke så meget ind i det andet end, at det bare vil blive meget, meget dyrt for os, og det som er skrækscenariet, det er, at vi kan komme i fængsel, hvis vi bruger skabelonen på brevet, og ja altså. Der er ikke så meget at rafle om, vi får bare en uges udskydelse, indtil jeg kommer hjem fra ferie til at betale.
[…]
Radiovært: Så når I kan dokumentere, at I har ikke været hjemme på det her tidspunkt, hvor I angiveligt skulle have downloadet denne her film, så siger de simpelthen, så kan I bare se bort fra det.
[Person A]: Ja, det glemmer vi.
Radiovært: Okay. Og så er der ikke sket mere siden?
[Person A]: Intet overhovedet, andet end det bare er lagt i glemmebogen.
Radiovært: Du sagde, at din roommate var meget, meget tæt på at betale denne her – betale det her forlig.
[Person A]: Ja.
Radiovært: Hvordan kan det være?
[Person A]: Fordi hun bare blev mega bange, og så har hun streamet film, og så vidste hun ikke, om det var det samme.
Radiovært: Altså fra en lovlig tjeneste?
[Person A]: Ja. […]
Radiovært: Og for lige at spole tilbage, så får I altså besked, eller I får af vide fra det her firma Opus, at der ligger som sagt denne her skabelon, man kan svare Opus med på nettet. Det er en fyr, der hedder [Person B], der har oprettet den, men han er i fængsel, så den skal I ikke bruge.
[…]
Radiovært: Vi har jo [Person B] med os i studiet, og [Person B] jeg er jo ikke fængselsbetjent, men du ligner en fri mand.
[Person B]: Ja, […]
Radiovært: Så vi kan rolig dokumentere hermed, at du hverken har eller er i fængsel.
[Person B]: Ja. Det er rigtigt. […]
Radiovært: Okay. Så det er altså første usandhed, vi har med at gøre. [Person B] du står jo bag den her side, der altså hedder www.antipiratgruppen.dk.
[Person B]: Ja, det gør jeg.
Radiovært: Det er jo en side, der vejleder folk, der har modtaget de her breve fra Opus, vejleder dem i, hvordan de skal forholde sig til de her breve.
[…]
[Tidskode 07.34- 31.23]
Radiovært: Og [Person B] hvordan fanden kan det være, at du har lavet denne her vejledning?
[Person B]: Jamen, det har jeg, fordi jeg studerer selv jura og er færdig på kandidaten om et år, og jeg synes ophavsret er et rigtig, rigtig spændende emne. Jeg er også forfatter til to bøger, så jeg vil også gerne starte med at sige, at jeg synes, ophavsret er en rigtig, rigtig god ting, det er der ikke nogen tvivl om. Men jeg synes, det Opus laver her, det har ikke noget med advokatarbejde at gøre. Det er næsten ovre i organiseret kriminalitet, synes jeg, hvis ikke vi er helt derovre. Jeg vil faktisk kategorisere det som noget svineri, og det, synes jeg, er ærgerligt, og nu havde jeg en mulighed for at fortælle folk, hvad der er sandt, og hvad der ikke er sandt i det her, og den har jeg grebet.
Radiovært: Og hvad er det for nogen helt konkrete problemer, der er i det her, synes du?
[Person B]: Der er nogle stykker. Først og fremmest så er der selvfølgelig fremgangsmetoden. Det er et trusselbrev, som Opus’ advokater sender ud, og det synes jeg, er en meget kedelig måde at bruge jura på især i Danmark, fordi vi har nogle regler, der faktisk skal forhindre det her. Det er mere almindeligt i USA, at man sender sådan nogle her trusselsbreve ud og laver ”cowboy-jura” på denne her måde. Det er ikke set før i Danmark.
[…]
[Person B]: […] Og derudover så skriver Opus nogle ting, der bare er faktuelt forkerte i deres brev, og jeg kan så også forstå, at de siger nogle ting, der er faktuelt forkerte, hvis man ringer til dem bagefter, men den fornøjelse har jeg ikke haft endnu.
Radiovært: Og hvad er det for nogle ting, de skriver, som er faktuelt forkerte?
[Tidskode 09.17]
[Person B]: Det er – de skriver bl.a., det som [Person A] siger lige før, at hvis ikke du betaler det her beløb, deres forligstilbud, så vil sagen gå i retten, og det vil blive meget, meget dyrt. Det, de glemmer at fortælle, det er, at i Danmark der har vi et rigtig velfungerende retssystem, som betyder, at hvis du sagsøger for det beløb, der står i brevet, som er – jeg har ikke set noget over 3.500 kr. endnu, og jeg har set rigtig mange breve efterhånden, men ikke noget over 3.500 kr., så kan du maksimalt blive krævet 2.500 kr. i det, der hedder sagsomkostninger, hvis du taber sagen. Og ydermere så skal det også siges, at hvis du bliver sagsøgt for det her beløb, 3.500 kr., så vil de gøre det under det, der hedder en småsag, som er alle sager under 50.000 kr., hvor du faktisk slet ikke kan kræve sagsomkostninger af modparten, så det er 0 kr. Derudover så nævner de, at under skærpende omstændigheder, så kan man komme i fængsel for det her. Det er forkert. Det kan man ikke.
[…]
Radiovært: Så de skriver under skærpende omstændigheder, så kan det godt være, at der er andre sager, som bare lugter en lille smule af sådan noget her, men som er meget meget grellere tilfælde, det er dér, hvor der bliver idømt fængselsstraf.
[Person B]: Altså, de her, de havde tjent en halv million på at sælge piratkopierede dvd’er, og de kom ikke i fængsel.
Radiovært: Ja.
[Person B]: Så du skal virkelig langt ud. Jeg tror ikke, det er sket i Danmark endnu.
Radiovært: Så det er simpelthen, det mener du, er direkte usandheder, det der står der?
[Person B]: Det er forkert, det kan simpelthen ikke lade sig gøre.
Radiovært: Er der andre ting i de her breve, som du er faldet over?
[Person B]: Jeg lægger mærke til, at det er skrevet i en meget aggressiv tone. Altså, det er, jeg vil jo kalde det truende, og det er også sådan folk, der modtager brevet, de opfatter det. Derudover så bruger de Advokatsamfundets logo, hvilket er meget smart, fordi der er ikke nogen, der kender advokatfirmaet Opus. Det er der ikke nogen, der gør, fordi det er et advokatfirma, der kun er stiftet til at sende de her breve ud. [Advokaten] [rettelig [Advokaten]] han arbejder hos et andet advokatfirma normalt med alt andet. De bruger sådan lidt tungere brevpapir, så det føles lidt mere lækkert, og så tror jeg aldrig, der er en advokat i Danmark, der har sendt breve ud med en FAQ bagpå, hvor der står nogle spørgsmål og svar, som egentlig bare mere underbygger at det her, det har ikke noget med advokatarbejde at gøre. Det er cowboy-jura.
Radiovært: Og der er jo noget, der hedder god advokatskik.
[Person B]: Ja.
Radiovært: Tænker du, at det her det strider mod det?
[Person B]: Ja. Altså, alle advokater i Danmark de er underlagt god advokatskik, som er et regelsæt, der lægges ud af Advokatsamfundet. Og god advokatskik, det medfører blandt andet, at du må ikke sige til en person, at hvis du ikke gør det her, så stævner vi dig – og så ikke stævne dem. Du skal følge dine trusler op. Du må ikke lave de her grundløse trusler. Og nu har Opus sendt. Altså, jeg vil gætte på, at det er mellem 5.000 og 10.000 breve ud, og de har ikke stævnet nogen, og de kommer aldrig til at gøre det, det er et klart brud på dansk advokatskik – eller hvad hedder det – god advokatskik.
Radiovært: Og hvorfor tror du ikke, de kommer til at stævne nogen?
[Person B]: Det kan simpelthen ikke svare sig. For det første kan de ikke bevise, hvem der har gjort det. Der er en kæmpe indbygget fejl, eller fejlslutning, i hele det her brev, som vi ikke har snakket om, så de vil aldrig kunne bevise det. De vil aldrig vinde en sag, medmindre man indrømmer noget. Og derudover kan det ikke svare sig, beløbet er simpelthen for småt, og med en småsag, så vil de ikke engang få tilkendt sagsomkostninger.
[…]
Radiovært: Ja. Lige om lidt, der skal vi høre et interview med ham her [Advokaten] fra Opus, men inden da er der andre ting, [Person B], du lige synes, vi skal have med?
[Person B]: Ja, der er en enkelt ting mere, som, jeg også synes, er ret væsentlig at nævne, og det er, at jeg ved, at hvis du bruger, hvad hedder det, den skabelon, eller bare nægter i det hele taget, som jeg har lagt op på antipiratgruppen.dk, og skriver til dem, så er der mange, der oplever, at så får de en rykkerskrivelse. Altså, en rykker på, at du har stadig ikke betalt, nu lægger vi 100 kr. oveni. Og det er – det må man heller ikke. Det er også ulovligt. Inkassoloven i Danmark foreskriver, at hvis der er en tvist om beløbet, altså Opus siger: Du skylder os penge. Og du siger: Nej, det gør jeg ikke. Så må du ikke sende rykkerskrivelse ud, så skal du gå videre med en retssag. At Opus så sender de her rykkerskrivelser ud alligevel, det betyder enten, at de bryder inkassoloven, eller at de er amatører, og der må de så selv vælge, hvilken de vil gå med her.
Radiovært: Altså amatører, som i brevene skulle have krydset hinanden eller.
[Person B]: Der er ikke andre advokatfirmaer i Danmark, der sender inkassorykkere ud til en fordring, der er en tvist om. Det er der simpelthen ikke. Det er amatøragtigt.
Radiovært: I går der talte jeg med advokat [Advokaten] fra det her firma Opus. Han kunne desværre ikke være med nu her.
[Person B]: Det er kedeligt.
Radiovært: Ja, desværre. Og jeg synes, vi skal afspille det her interview, og så kan vi jo tale lidt om, hvad det er, han siger bagefter. Og det varer lige en 10-12 minutter, så man må lige holde koncentrationen, men jeg starter altså med at spørge ham ind til det her med IP-adresserne.
[Tidskode: 14.20]
Radiovært: Der kan jo sagtens være en husstand, der deler en IP-adresse, der kan sagtens være en opgang, der deler en IP-adresse, der kan sagtens være en institution, der deler en IP-adresse.
[Advokaten], advokat: Ja.
Radiovært: Kan I være sikker på, at den, som I stiler brevet til, er den, der har begået en ulovlighed?
[Advokaten]: Ikke på det her tidspunkt i processen. Det der sker så, når vi ligesom har fået parret den IP-adresse, der har været anvendt i krænkelserne, med en persons navn, det er, at vi henvender os til personen. […]
Radiovært: Ja, undskyld, men det er jo ikke bare en henvendelse, det er jo, der er jo et forligstilbud med i denne her henvendelse. I spørger jo ikke bare, om folk har begået den her lovovertrædelse.
[Advokaten]: Vi skriver i brevet, at vi formoder, at den person, der modtager brevet, har, står bag krænkelsen og har også gjort brug af vedkommendes adresse, og i øvrigt opfordrer vi dem til at komme på banen, hvis de mener, det forholder sig anderledes.
Radiovært: Men der er 12 dage, [[Advokaten] taler videre, Pressenævnet], der er 12 dage til at svare, undskyld, der er 12 dage til at svare på denne her henvendelse.
[Advokaten]: Ja.
Radiovært: Ja. Og du siger, at I opfordrer dem til at komme på banen med f.eks. selv at hyre en advokat, ikk’?
[Advokaten]: Altså, det er helt op til den enkelte, men det er blandt andet, jo det er rigtigt.
Radiovært: Ja, men den her tidsfrist, den er jo ret kort, altså 12 dage. Kan du forstå, hvis folk de på en eller anden måde føler sig altså intimideret ved at blive kontaktet af et advokatfirma, og så rent faktisk bare siger: ”Okay, men så betaler vi 2.500 kr., og så hører vi aldrig mere om denne her sag?”
[Tidskode 16.16]
[Advokaten]: Jamen det, altså, det er i hvert fald ikke, jeg skal ikke gøre mig til dommer for, hvad folk føler, det er ikke vores vilje at intimidere folk. Jeg ved ikke, om du har set vores breve eller vores hjemmeside. Det vi gør, det er sådan set, at vi forsøger, så udførligt vi overhovedet kan, uden at drukne folk i papirer, men så udførligt som vi overhovedet kan, at forklare, dels hvad er der foregået, hvad er det, vi ved, og hvad er det, juraen siger om det her, og så vedlægger vi i øvrigt også et ark med ofte stillede spørgsmål eller en FAQ, hvor vi prøver så loyalt som muligt og objektivt at redegøre for, hvad siger loven og svarer på nogle af de typiske spørgsmål, som vi erfaringsmæssigt ved, folk har.
Det er klart. Vi er jo repræsentant for vores klient, så, så folk har jo nok med rette en vis, ja, skepsis og vil jo måske gerne høre sagen fra en anden end lige os, og det er jo blandt andet derfor vi opfordrer folk til at søge advokat, men det der med at intimidere og true, altså, jeg har fået det spørgsmål en gang før og. Altså, hvis vi ville. Hvis det havde været dagsordenen havde vi ikke behøvet på at sende et tre sider langt brev og forklaret ”stolpe op og stolpe ned”, og vi havde i hvert fald ikke behøvet at bruge portopenge på også at sende fire sider FAQ. Altså, så kunne vi blot gøre det helt anderledes. Jeg modtager gerne gode idéer til, hvordan vi kan virke mindre intimiderende, for det er bestemt ikke hverken taktikken eller hensigten.
[…]
[Tidskode 21.44]
Radiovært: [Advokaten], den person, som – jeg sidder med et brev her – som har fået et brev omkring en film, der hedder ”Nightcrawler”, hun har så kunnet dokumentere, at hun var ikke hjemme på det tidspunkt, hvor denne her angivelige, det her angivelige lovbrud skulle have fundet sted. Men da hun ringede til jeres kontor, der fik hun af vide, at det var enormt smart, at hun betalte det her forlig ret hurtigt, fordi hun kunne risikere fængselsstraf. Jeg tænker bare.
[Advokaten]: Fængselsstraf?
Radiovært: Ja, det er der flere, der har fået af vide, at man kan risikere i de her sager, og jeg tænker bare, man kan vel ikke risikere fængselsstraf bare for denne her film? Altså, det er jo ikke rigtigt.
[Advokaten]: Nej, altså, nej, jeg ved heller ikke, hvad det er for en sag, jeg ved ikke, hvad det er for en konkret sag.
Radiovært: Jeg kan lige ridse det hurtigt op. Altså, der står her: ”Mis.Label Aalborg ApS, der har eksklusiv distributionsret over det ophavsbeskyttede værk, ”Nightcrawler”, i Danmark, har bedt mig som advokat om at rette henvendelse til dig, da din internetudbyder på baggrund af en retskendelse har oplyst, at dit internetabonnement er brugt til deling af dette værk.” Og efterfølgende kontakter hun så jer, og I siger: ”Prøv at høre, det er en rigtig god ide at indgå det her forlig, for man kan risikere fængselsstraf”. Det er jo ikke rigtigt.
[Advokaten]: Nej, det lyder voldsomt det dér.
Radiovært: Det er et enkelt værk, som I kan dokumentere. Så er der jo ikke, så kan man jo ikke risikere fængselsstraf. Der kan man jo højst risikere bødestraf, så er det jo forkert at true. Jamen, så er det jo forkert at true med fængselsstraf.
[Advokaten]: Ja, og nu, det er jeg helt enig med dig i. Nu er jeg. Jeg har ikke selv haft den her samtale. Jeg var ikke til stede, og jeg kender ikke omstændighederne. Jeg ved ikke, hvad der ellers er blevet sagt.
Radiovært: Nej.
[Advokaten]: Og det vil jeg da også godt vide lidt om, hvis du kan oplyse det, men fængselsstraf det er i hvert fald ikke noget, som nogen her i huset har fået besked på at nævne overhovedet.
Radiovært: Okay.
[Advokaten]: Det er slet, slet ikke en del af dét, vi er blevet bedt om.
[Tidskode 23.24]
Radiovært: Okay, kommer det her til at føre til nogle retssager, tror du, eller er forretningsmodellen det her med, at man skriver en masse breve ud, og så håber man på, at folk indgår nogle forlig?
[Advokaten]: Ja, men som jeg sagde før, der er ikke nogen selvstændig interesse nogen steder i at føre sager, for det tager lang tid, og det er dyrt. På den anden side, hvis. Altså, sådan som retsstillingen er nu, så er det rigtigt at selvfølgelig, hvis man ikke har gjort noget, så har man intet at frygte i forhold til de her sager. Men omvendt hvis retsstillingen viser sig at være sådan, at man kan lyve sig ud af noget, man har gjort, så vil vores klienter naturligvis have en åbenlys interesse i at få trukket en eller anden linje et eller andet sted i forhold til, altså, hvad kan man egentlig tillade sig? Hvor uforsigtig og ligeglad kan man tillade sig at være med sin internetforbindelse?
[…]
[Tidskode 24.48]
Radiovært: Altså, der har været en del kritik af denne her fremgangsmåde. Blandt andet så har it-jurist Martin von Haller Grønbæk, han har kritiseret jer for, altså for, at denne her fremgangsmåde ikke er i overensstemmelse med god advokatskik. Hvad siger I til det?
[Advokaten]: Jeg synes, det står for hans egen regning. Altså, vi har, det ligger os meget på sinde, selvfølgelig at agere i fuldstændig overensstemmelse med god advokatskik og alle andre regler, som gælder for os.
Radiovært: Altså, så vidt jeg ved, så er der også sådan nogle advokat etiske regler, der forbyder trusler om stævning, uden at de bliver fulgt op.
[Advokaten]: Ja.
Radiovært: Altså, hvis I ikke har tænkt det – det sagde du jo lige før, det er ikke sikkert, I følger op på de her – hvordan kan I så true med stævning, når det går mod sådan nogle advokat etiske regler?
[Advokaten]: Ja, jamen, det jeg sagde, det var, at vi ville præsentere de indsigelser, der eventuelt kommer fra vores klienter, og så tager man så stilling på den baggrund. Vores klienter bestemmer, hvem der skal i retten. Det er ikke noget, vi bestemmer. Men, så det gør vi også. Men altså, vi håber jo ikke på, at det er nødvendigt. […] men det er klart, støder vi på folk igen, jamen altså så, eller igen, så kan det godt være, at vi så anden gang siger det samme, men tredje gang siger vi, nu vil vi godt lige have retten til at udtale sig om, om hvad de mener, om ikke vi nu har krydset grænsen for, hvad man kan komme af sted med at sige.
[Tidskode 26.24]
Radiovært: Altså, I kan jo godt finde på at sende varsler, altså bagefter folk har sagt, at de ikke anerkender kravet, er det ikke rigtigt?
[Advokaten]: Ej det, så skal det være fordi, de er krydset, altså de er lagt i posten. […] Og ja, hvis en indsigelse krydser et varslingsbrev, det kan jo godt ske […].
Radiovært: Nej, og du ved sikkert godt, hvad jeg fisker efter. Det er det her med inkassoloven, ikke. Hvor man ikke må sende varsel, når folk har svaret, at de ikke anerkender kravet. Og det gør I ikke eller hvad?
[Advokaten]: Nej.
Radiovært: […] [Person B], du har jo lyttet med på det her interview. Hvad siger du til det?
[Person B]: Jamen, jeg synes, det var meget underholdende, fordi du siger jo flere gange til ham, jamen det må man jo ikke det her, og så siger han, nej, det må man faktisk ikke. Så siger du, er der ikke de her regler, så siger han, jo det er der faktisk. Og han ved ikke rigtig, hvad hans ansatte har sagt til folk i telefonen, han ved heller ikke rigtig, hvad der står i brevet, han ved faktisk ikke rigtig noget. Men jeg er sikker på, at han ved præcis, hvad der foregår, det er en del af forretningsmodellen, og det tror jeg også godt, de fleste de kan gennemskue, når de hører sådan et klip her. Altså, han siger jo flere ting, der er forkerte, herunder at det ikke er hans ansvar, om hans klient stævner eller ej. Som advokat så skal han selvfølgelig afstemme med sin klient, om de har tænkt sig at stævne en given person eller ej, inden de giver truslerne til det. Han kan ikke bare sende trusler ud til højre og venstre og så gemme sig bagved, nårh, men vi ved jo ikke, om de har tænkt sig at gøre noget ved det. Det er hans ansvar at afstemme det med klienten. Så den holder ikke, selvfølgelig bryder de god advokatskik, og selvfølgelig bryder de også inkassoloven. […] Så det er en fuldstændig grundløs trussel. Altså, baseret på faktuelt forkerte trusler, som de aldrig har tænkt sig at eksekvere ud i livet, og jeg synes egentlig, at interviewet det meget godt viser, hvor meget han egentlig har styr på, hvilken forretning det er, han driver.
Radiovært: Han siger jo også, hvis man ikke har gjort noget, så har man intet at frygte i forhold til de her breve. Har han ikke en pointe dér?
[Person B]: Nej, det synes jeg faktisk ikke, fordi jeg har kendskab til flere, der har betalt, selvom de ikke har gjort noget, fordi de føler sig så intimideret af det brev. De får et brev, hvor der står, du ryger i fængsel, du får en kæmpe bøde, der kommer retssag, himlen falder ned, hvis ikke du betaler de her penge inden for 12 dage, så kommer vi efter dig.
[…]”
Radioprogrammet er gjort tilgængeligt på radio24syv.dk under programomtalen:
”Flere tusinde danskere har modtaget breve med tilbud om forlig fra advokatfirmaet OPUS, der påstår at have dokumentation for, at man har downloadet film ulovligt. Men strider denne fremgangsmåde mod god advokatskik? Og endda den danske lovgivning? Ud over det ser vi på Radioheads markedsføringskampagne, et fangekors fremførelse af et italiensk værk, “Ny Nordisk Game of Thrones”, og så besøger vi “The Wolf of Kongensgade” i Odense.”
Korrespondance efter indslaget
Ved mail af 10. maj 2016 klagede Opus til Radio24syv over indslaget. Af mailen fremgik bl.a. følgende anmodning:
”Henset til sagens karakter og kravet om en berigtigelse imødeser jeg svar fra dig hurtigt.”
Af mail af 12. maj 2016 fra Radio24syv til Opus fremgår det blandt andet:
”[…]
Dette konstateret, skal jeg også medgive, at forløbet og optakten til det pågældende indslag i AK24syv ikke var optimal.
Det havde været at foretrække, at parterne var bragt sammen, så det i et direkte interview havde været muligt at skabe overblik og sikre klarhed over de præcise kritikpunkter af Advokatfirmaet Opus handlemåde i forbindelse med inddrivelse af betaling for påstået ulovlig kopiering af rettighedsbeskyttet materiale.
På den baggrund er en anden mulighed end den traditionelle klagebehandling via Pressenævnet, at en repræsentant for Advokatfirmaet Opus får mulighed for – i et direkte interview i programmet AK24syv – at forhold sig til de rejste kritikpunkter af firmaets praksis i sager om mulig ulovlig kopiering.
Interviewet vil være live og advokatfirmaets repræsentant vil overfor studieværten [Radioværten] få den fornødne tid og mulighed til at imødegå kritikken og forklare selskabets metoder. […]”
Samme dag bekræftede Opus et ønske om at medvirke i et kommende live interview og opfordrede samtidig Radio24syv til at tage stilling til firmaets klage. Radio24syv afviste klagen og anmodningen om genmæle den 13. og 17. maj 2016. Klagen er modtaget i Pressenævnet 31. maj 2016.
Yderligere oplysninger
Af Præsidenterne for Vestre og Østre Landsrets ”Notat om dækning af udgift til advokat m.fl. i hovedforhandlede småsager” af 22. september 2014 fremgår det blandt andet:
”I småsager med en økonomisk værdi indtil 5.000 kr. kan beløbet til dækning af udgifter til advokatbistand eller til bistand i medfør af retsplejelovens § 260, stk. 5 og 6 fra andre end advokater dog højst fastsættes til 1.500 kr.
I småsager med en økonomisk værdi mellem 5.000 kr. og 10.000 kr. kan beløbet til dækning af udgifter til advokatbistand eller til bistand i medfør af retsplejelovens § 260, stk. 5 og 6 fra andre end advokater dog højst fastsættes til 2.500 kr.
[…]
Med hensyn til sagsomkostninger i øvrigt i småsager henvises til notatet af 20. december 2007.”
Af Advokatnævnets kendelse af 23. juni 2016 i sag nr. 2016-953, en mand mod advokat [Advokaten], fremgår det, at der var klaget over, at advokaten som advokat for en rettighedshaver havde rettet henvendelse til manden med krav om betaling af et beløb for ulovlig fildeling foretaget fra mandens IP-adresse. Advokaten havde afsendt et brev med et forligstilbud (brevet svarer indholdsmæssigt til brevet sendt til [Person A]). Klagen var modtaget i Advokatnævnet den 3. marts 2016.
Af Advokatnævnets afgørelse fremgår det, at seks medlemmer af Advokatnævnet stemte for at frifinde advokat [Advokaten] for overtrædelse af god advokatskik. Disse seks medlemmer mente, at advokaten ved henvendelsen ikke havde lagt utilbørligt pres på klageren eller på anden vis var gået videre end berettiget til varetagelse af sin klients interesser. Ét medlem var uenigt og fandt, at god advokatskik var tilsidesat ved fremgangsmåden, bl.a. fordi brevet set fra en forbrugers synsvinkel kunne opfattes som truende pga. oplysning om en eventuel retssag. Advokatnævnet afsagde kendelse efter stemmeflertallet og frifandt advokat [Advokaten] for overtrædelse af god advokatskik.
2 Parternes synspunkter
2.1 Advokatfirmaet Opus’ synspunkter
Advokatfirmaet Opus har navnlig anført, at Radio24syv ikke har været kritiske over for [Person B], og at indslaget indeholdt faktuelle fejl og udokumenterede beskyldninger.
God presseskik
Ifølge Opus er Radio24syvs vinkling ensidig. Advokatfirmaet Opus har anført, at den anlagte vinkel i indslaget ikke er i strid med god presseskik, men medfører et skærpet ansvar for mediet for at sikre sig, at de oplysninger, der bringes, er korrekte.
Det forhold, at Radio24syv undlader at give advokatfirmaet mulighed for at deltage i programmet på lige fod med de øvrige deltagere med modsatrettede interesser, resulterer i en ensidig vinkling.
Advokatfirmaet Opus blev hverken før eller under interviewet forelagt, at [Person B] skulle medvirke i indslaget. [Person B] fik fri mulighed for at fremstille anklager mod advokatfirmaet Opus, som ikke fik mulighed for at forsvare sig. Om end der er tale om et båndet interview, fremstår interviewet med advokat [Advokaten], som om hans udtalelser er svar på angrebene. Det gav uberettiget [Person B] en retorisk fordel og var en tilsvarende ulempe for advokatfirmaet Opus, der uvidende om de alvorlige anklager, ikke imødegik disse i interviewet.
Den ensidige vinkling understøttes særligt af radioværtens udtalelse i indslagets indledning: ”Så det er altså første usandhed, som vi har med at gøre.” Særligt kritisabel er Radio24syvs henvisning til, at der gennem indslaget vil blive berigtiget på flere af advokatfirmaet Opus’ usandheder.
Radio24syv forsøger endvidere at undgå en uønsket drejning, da Radio24syv stopper [Person A] fra at fortælle om hendes roommates brug af en streamingtjeneste til at se filmen ”Nightcrawler”. Radioværten bryder ind og siger ”altså fra en lovlig tjeneste?”, hvilket [Person A] bekræfter. Den pågældende film ”Nightcrawler” var ikke tilgængelig hos streamingtjenesterne, da den påtalte krænkelse fandt sted. Opus anser ikke Radio24syv for at have iagttaget forpligtelsen til at bringe korrekte oplysninger.
Endelig burde Radio24syv have forklaret lytterne om den sammenhæng, hvori denne type krav fremsættes. Advokatfirmaet Opus repræsenterer rettighedshavere fra filmindustrien, som oplever såkaldt internetpirateri (dvs. ulovlig distribution af ophavsretligt beskyttede værker via internet) som et meget alvorligt angreb på de film, serier og andre værker, som de har rettigheder til, og som medfører væsentlig økonomisk skade. Advokatfirmaet Opus påtaler krænkelsen på vegne af sine klienter.
– Kildekritik
Advokatfirmaet Opus har blandt andet anført, at [Person B] er af Radio24syv kendt som modstander af advokatfirmaet. I programmet bliver [Person B] uberettiget tillagt en ekspertrolle, hvilket understøttes af, at han uden afbrydelse eller kritiske spørgsmål fra radioværten får lejlighed til at udtale sig om en række forhold med ganske værdiladede ord.
Den ukritiske tilgang til [Person B]s udtalelser gennem hele indslaget skaber generelt en særlig autoritet om [Person B]s integritet og viden på området. Det er særligt kritisabelt, at [Person B] iklædes denne ekspertrolle, idet han er tidligere straffet for overtrædelse af ophavsretsloven og vejleder om, hvordan man ulovligt skaffer sig adgang til ophavsretligt beskyttet materiale gennem hans blog gratisfilm.info.
Advokatfirmaet Opus har i den forbindelse henvist til en anonymiseret udskrift fra Retten i Svendborgs dombog af 23. maj 2014 i sagen, Anklagemyndigheden mod tiltalte (tiltalte er anonymiseret). Opus har anført, at tiltalte er [Person B]. Af domsudskriftet fremgår det, at tiltalte blev idømt en bøde på 7.500 kr. for overtrædelser af ophavsretsloven og fik konfiskeret 100 dvd-film, fem-dvd skiver og en PC. Forvandlingsstraffen for bøden var fængsel i ti dage. Selv om dommen ikke direkte har relevans for lytterne, var det væsentlig for tilrettelæggelsen af indslaget, at [Person B]s modstand mod dem, som påtaler overtrædelser af ophavsretsloven var kendt, så hans personlige holdninger kunne adskilles fra faktuelle omstændigheder.
I indslaget fremstår [Person B]s oplysninger i højere grad som sandfærdige faktiske oplysninger end som personlige holdninger. Radio24syv hverken efterprøver eller forholder sig kritisk til udtalelserne.
– Korrekt information
– Udsagn vedrørende god advokatskik
[Person B] oplyser i udsendelsen, at hvis der sagsøges for det påståede beløb, vil sagen blive behandlet som en småsag (særlig retslig behandling ved domstolene, som er hjemlet i retsplejeloven), og at denne behandling ikke berettiger parterne til sagsomkostninger. [Person B]s antagelse er faktuelt forkert på to grundlag.
For det første er udtalelsen bygget på den udokumenterede antagelse, at et eventuelt erstatningskrav under en senere anlagt retssag vil være begrænset til størrelsen på det forligsbeløb, advokatfirmaet tilbyder i brevet. Advokatfirmaet Opus vil inden for kort tid anlægge de første retssager, hvor der er stævnet for et højere beløb end forligstilbuddets størrelse.
For det andet er oplysningen faktuelt forkert. I småsager tilkendes der sagsomkostninger i overensstemmelse med landsretternes vejledninger herfor. Radio24syv har under sagens behandling i Pressenævnet indsendt kopi af Præsidenterne for Vestre og Østre Landsrets ”Notat om dækning af udgift til advokat m.fl. i hovedforhandlede småsager” af 22. september 2014. Da Radio24syv herved må have kendskab til, at [Person B]s udtalelse er faktuelt forkert, vil det være i strid med god presseskik, hvis Radio24syv undlader at berigtige denne.
Derudover oplyser [Person B], at advokatfirmaet Opus’ fremgangsmåde er i strid med god advokatskik, idet der fremsættes grundløse trusler om iværksættelse af retssager og fængselsstraf i brevene.
Dette er heller ikke korrekt. Advokatfirmaets breve indeholder ikke trusler om at anlægge en retssag. Hvorvidt sagerne skal fortsætte ved retlig behandling, er alene op til advokatfirmaet Opus’ klienter. Advokatfirmaet Opus har i den forbindelse henvist til artiklen ”Sommeren bliver varm for danske film-pirater: Nu ruller retssagerne” bragt på hjemmesiden computerworld.dk den 21. juni 2016. Advokatfirmaet Opus har derudover anført, at der ikke i brevene fremsættes konkrete individuelle trusler om fængselsstraf. Den til brevene vedlagte oversigt over ofte stillede spørgsmål ”FAQ” er generelt formuleret og gør det klart, at fængselsstraf alene gælder ved skærpende omstændigheder.
Advokatfirmaet Opus fik ikke konkret mulighed for at forsvare sig mod disse anklager i indslaget, og oplysningerne bør berigtiges. Advokatfirmaet Opus har indsendt Advokatnævnets kendelse af 23. juni 2016, hvor advokat [Advokaten] frifindes for overtrædelse af god advokatskik. Beskyldningen herom i indslaget har således vist sig at være usand.
Advokatfirmaet Opus har anført, at kilden [Person A]s oplysninger om, at hendes mor ringede til advokatfirmaet Opus og fik oplyst, at [Person B] er i fængsel, og at enhver, som bruger [Person B]s brevskabelon fra hjemmesiden antipiratgruppen.dk, kan risikere fængselsstraf, er udokumenterede, usandsynlige og bør berigtiges. Advokatfirmaet Opus er på intet tidspunkt fra andre sider blevet konfronteret med, at firmaets medarbejdere skulle have fremkommet med disse åbenlyst urigtige udsagn. Det bør kritiseres, at radioværten ikke forholder sig til oplysningernes tvivlsomme oprindelse.
– Udsagn vedrørende inkassoloven
Ud over at være stridende mod god advokatskik, oplyser [Person B], at fremgangsmåden tillige er i strid med dansk lovgivning, herunder inkassoloven, idet advokatfirmaet Opus udsender rykkere i sager, hvor der er modtaget indsigelse mod kravet.
Heller ikke denne beskyldning fik advokatfirmaet Opus mulighed for konkret at forsvare sig imod. Advokatfirmaet Opus har ikke registreret eller modtaget henvendelse om, at der uberettiget skulle være udsendt rykkerskrivelser til en omtvistet fordring. [Person B]s påstand om, at advokatfirmaet Opus enten bryder inkassoloven bevidst, eller er åbenbare amatører, idet der udsendes uberettigede rykkere, er i det hele usand. Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke er i strid med inkassoloven eller god advokatskik, hvis en rykkerskrivelse krydser en indsigelse.
Advokatfirmaet Opus finder i den forbindelse ikke, at Radio24syv har dokumenteret, at der er sendt rykkerskrivelser ud i sager, hvor der er modtaget en indsigelse mod kravet. I forhold til den korrespondance fra december 2015, som Radio24syv har henvist til under sagens behandling i Pressenævnet, har Opus oplyst, at den pågældende modtager af Opus’ indledende brev med forligstilbud var [Person B]s samlever. Det journalnummer, som [Person B]s samlever angiver i mail af 13. december 2015, hvor hun gør indsigelse mod det rejste erstatningskrav, stemmer ikke overens med journalnummeret i advokatfirmaet Opus indledende brev. På grund af fejljournalisering har [Person B]s samlever modtaget en rykker.
– Udsagn vedrørende USA
I udsendelsen fortæller [Person B] endvidere, at hele fremgangsmåden ikke har noget med advokatarbejde at gøre og er ”næsten” kategoriseret som organiseret kriminalitet. Han oplyser, at fremgangsmåden, der minder om cowboy-jura, er almindelig i USA og ikke set før i Danmark.
Denne udtalelse er også forkert, og advokatfirmaet Opus fik ikke mulighed for at forsvare sig i indslaget. Der finder en identisk inddrivelse sted i en række europæiske og nordiske lande, herunder bl.a. Tyskland, Sverige, Norge og Finland. Hertil kommer, at der i Danmark er i hvert fald ét yderligere advokatkontor ud over advokatfirmaet Opus, der fører disse sager. Disse oplysninger havde nuanceret beskyldningen væsentligt.
– Udsagn om interview
Advokatfirmaet Opus har anført, at det ikke er korrekt, når radioværten oplyser, at advokat [Advokaten] ikke havde mulighed for at deltage i studiet.
Advokatfirmaet Opus blev på intet tidspunkt inviteret til at deltage i studiet. Det fremgår af Radio24syvs mail af 3. maj 2016, at Radio24syv ønskede at lave ”et båndet interview”. Af mailkorrespondancen mellem Radio24syv og advokatfirmaet Opus fremgår det klart, at advokatfirmaet Opus ikke blev forelagt oplysningen om, at indslagets øvrige deltagere skulle medvirke i studiet den 4. maj 2016. Denne usande udtalelse bør berigtiges.
Genmæle
Radio24syv har ikke foretaget behørige skridt mod at sikre en berigtigelse af indslagets indhold.
Radio24syv inddrager i sine breve af 12. og 13. maj 2016 muligheden for, at advokat [Advokaten] deltager i et nyt program, hvor der gives mulighed for at drøfte indslagets tema endnu en gang. Et nyt indslag med samme tema vil ikke kompensere eller rette op på den skade, der er forårsaget, idet den optimale situation havde været, at advokatfirmaet Opus var blevet tilbudt at deltage live i programmet.
Det er hertil af særlig vigtighed for advokatfirmaet Opus, at genmælet tillige føres til radioens arkiver, da der i diverse piratkredse bliver henvist til indslaget og indslagets urigtige indhold, som er tilgængeligt som podcast. Indslaget findes således at være til skade for advokatfirmaet Opus og firmaets klienter.
Advokatfirmaet Opus har ved brev af 30. maj 2016 anmodet om at få bragt et genmæle i forhold til nedenstående oplysninger:
”1. [Advokaten] blev ikke inviteret til at deltage i programmet,
2. påstanden om, at advokatfirmaet Opus afgiver urigtige oplysninger om, hvorvidt jurastuderende [Person B] er fængslet,
3. advokatfirmaet Opus’ inddrivelsesmetoder er i strid med god advokatskik,
4. advokatfirmaet Opus’ inddrivelsesmetoder er i strid med dansk lovgivning,
5. inddrivelsesmetoden alene anvendes i USA.”
2.1 Radio24syvs synspunkter
Radio24syv har overordnet anført, at klagen er uberettiget.
God presseskik
Radio24syv har anført, at det står medier frit for at vælge vinkel på en sag. Den valgte vinkel – de henvendelses- og inddrivelsesmetoder, Opus anvender – er relevant, fordi bestræbelserne på at bekæmpe ulovlig kopiering berører mange mennesker, og fordi metoderne til at bekæmpe ulovlig kopiering har skiftet og konstant har været genstand for debat i forhold til metoder og bevisbyrde.
Advokatfirmaet Opus’ deltagelse foregik på samme måde som de to øvrige medvirkende – de havde blot mulighed for at deltage i studiet og ikke på telefon. Indslaget var ikke et live indslag.
Efter telefoninterviewet med advokatfirmaet besluttede Radio24syv at invitere [Person B] i studiet sammen med [Person A], så han selv kunne fremføre sine kritikpunkter af advokatfirmaet Opus’ fremgangsmåde.
[Person B] og [Person A]s kritikpunkter var dog kendt af Radio24syv forud for interviewet med advokatfirmaet Opus, og det er Radio24syvs opfattelse, at advokatfirmaet Opus fik mulighed for at forholde sig til de rejste kritikpunkter.
Dog kunne Radio24syvs tilrettelæggelse have været bedre, idet advokatfirmaet Opus burde have været oplyst om, at [Person B] medvirkede i programmet. Samtidig ville det have været bedre for sagsfremstillingen, parterne i sagen og lytteren, hvis Radio24syv havde udsat indslaget, så alle medvirkende kunne have deltaget samtidig.
– Kildekritik
I forhold til præsentationen af [Person B] er Radio24syv bekendt med hans hjemmeside og hans holdninger, men han præsenteres ikke som en ekspert. Han præsenteres som jurastuderende og som ejer af en hjemmeside, der vejleder folk i, hvordan de skal håndtere breve i stil med dem, advokatfirmaet Opus fremsender.
I forhold til vinklen er det uden betydning, at [Person B] tidligere er dømt for overtrædelse af ophavsretsloven (piratkopiering).
– Korrekt information
– Udsagn vedrørende god advokatskik
I forhold til [Person B]s oplysninger om sagsomkostninger i småsager har Radio24syv henvist til hjemmesiden forbrugerbloggen.dk, hvor en ekstern lektor i faget forbrugerret på Københavns Universitet har anført følgende:
”Hvis advokaten ønsker at forfølge sagen (om inddrivelsesbreve fra advokatfirmaet Opus), er han nødt til at anlægge en retssag mod dig. Det kan lyde skræmmende, men da sagen drejer sig om så lille et beløb, vil den formentlig blive anlagt som det der kaldes en småsag. […], da sagen kun drejer sig om 2.200 kr. er der et loft over de sagsomkostninger, du risikerer at komme til at betale, hvis du taber sagen, på 1.800 kr.”
Radio24syv har endvidere henvist til Præsidenterne for Vestre og Østre Landsrets ”Notat om dækning af udgift til advokat m.fl. i hovedforhandlede småsager” af 22. september 2014.
Radio24syv har anført, at researchen har vist, at flere, herunder [Person A]s mor, har oplevet, at advokatfirmaet Opus ved telefonisk henvendelse har oplyst, at man risikerer fængselsstraf og betydelige sagsomkostninger.
Radio24syv har i den forbindelse henvist til punktet ”Er det strafbart” i advokatfirmaets Opus’ FAQ, hvoraf det fremgår, at forholdet ved skærpende omstændigheder kan straffes med fængsel på op til 1 år og 6 måneder.
Samlet set berettiger dette den af Radio24syv fremførte kritik. Dertil præsenteres advokatfirmaet Opus for kritikpunktet, og firmaets klare afvisning af, at overtrædelserne nævnt i brevene kan medføre fængselsstraf, afspilles i indslaget.
Det er dog korrekt, at [Person A]s specifikke oplysning om, at hendes mor ved henvendelse til advokatfirmaet Opus fik oplyst, at brugen af [Person B]s skabelon medførte fængselsstraf, ikke er forelagt for advokatfirmaet Opus.
Radio24syv har henvist til, at advokat Martin von Haller Grønbæks udtalelser, der citeres i indslaget, mener, at fremgangsmåden er på grænsen for, hvad der er god advokatskik. Radio24syv har i den forbindelse henvist til Politiken.dks artikel ”It-jurist: Advokater skræmmer folk med tynde bøder for ulovlig download af film” af 16. februar 2016, der omtaler Opus og advokatfirmaet Njord. Af artiklen fremgår bl.a. følgende:
”[…]
Det er langt fra første gang, at danskere har fået breve fra advokatfirmaer, der udsteder bøder på grund af overtrådte filmrettigheder.
Senest fik en række brugere af blandt andet den afdøde pirat-streamingtjeneste Popcorn Time i efteråret udstukket bøder for deres illegale filmforbrug.
[…]
Ekspert: På grænsen til dårlig advokatskik
Han [advokat Martin von Haller Grønbæk] er ikke umiddelbart begejstret for advokatfirmaernes anklagebreve, som han mener skræmmer forbrugerne unødigt på et tyndt grundlag.
»Min erfaring er, at i langt de fleste tilfælde viser de her advokatbreve at være tæt på grænsen for, hvad der er god advokatskik. De kommer ud på et meget tyndt grundlag og spiller på, at folk bliver bange for at der står et advokatnavn på brevet«, forklarer han.
»Det er ikke nødvendigvis i strid med god skik ud fra hvad reglerne siger på nuværende tidspunkt, men ud fra mit moralske kompas synes jeg ikke, det er i orden at gøre. Det er tydeligt, at der ligger en økonomisk kalkule bag, der siger, at hvis vi skriver ud på den her måde, kan vi nok få folk til at acceptere ting, de ellers ikke ville acceptere, fordi de føler sig intimideret«.
Men det er vigtigt ikke at lade sig skræmme blot fordi, der står et advokatnavn på brevet, forklarer han. Men det gælder selvsagt kun, hvis man rent faktisk er uskyldig.
»Det er klart, at hvis man har gjort noget ulovligt, så er det jo kun rimeligt, at advokaten har fat i dig, og så skal man ikke gemme sig bag formaliteter«, påpeger han.
[…]”
Den samme kritik fremføres af [Person B]. Synspunktet blev forelagt for advokatfirmaet Opus.
Radio24syv har yderligere henvist til, at det afgørende ifølge advokat Martin von Haller Grønbæk er, om man truer med et krav, der er tvivlsomt. Advokatfirmaet Opus’ krav er jævnfør domspraksis tvivlsomt. Radio24syv har henvist til, at Østre og Vestre Landsret i 2008 har frifundet forbrugere for erstatningskrav, fordi det ikke kunne bevises, at det var abonnenten på internetabonnementet selv, der havde foretaget den ulovlige streaming/download.
I forhold til Advokatnævnets kendelse af 23. juni 2016 har Radio24syv henvist til, at ét medlem af Advokatnævnet var uenig med flertallet og fandt, at fremgangsmåden er i strid med god advokatskik, blandt andet fordi brevet set fra en forbrugers synsvinkel kan opfattes som truende pga. oplysning om en eventuel retssag. At Advokatnævnet konkluderede, at fremgangsmåden efter flertallets mening ikke er i strid med god advokatskik kan ikke medføre, at pressen ikke har mulighed for at se kritisk på advokatfirmaet Opus’ fremgangsmåde.
– Udsagn vedrørende inkassoloven
Derudover anser Radio24syv det for berettiget, at der i indslaget fremføres oplysninger om, at advokatfirmaet Opus bryder inkassolovgivningen. Radio24syv har i den forbindelse indsendt kopi af en mailkorrespondance mellem advokatfirmaet Opus og en anonym person, hvoraf det fremgår, at personen ved mail af 13. december 2015 gør indsigelse mod det af advokatfirmaet Opus rejste erstatningskrav for påstået ulovlig download. Samme dag modtager personen en kvitteringsmail fra advokatfirmaet Opus. Den 22. december 2015, dvs. ni dage efter kvitteringsmailen, sender advokatfirmaet Opus et inkassobrev til personen.
Radio24syv har dernæst henvist til Forbrugerombudsmandens hjemmeside, hvoraf følgende fremgår om inkasso:
”Hvis forbrugeren har meddelt virksomheden, at han ikke mener at skylde virksomheden penge eller er uenig i beløbets størrelse, er det normalt i strid med god skik, hvis virksomheden sender forbrugeren til inkasso, uden forinden at forhold sig til forbrugerens indsigelser.”
– Udsagn vedrørende USA
Radio24syv har yderligere anført, at [Person B] ikke på noget tidspunkt siger, at de inddrivelsesmetoder advokatfirmaet Opus anvender alene forekommer i USA. Han siger blot, at de er mere almindelige i USA.
– Udsagn vedrørende interview
Radio24syv har yderligere anført, at advokatfirmaet Opus blev inviteret til at deltage i programmet i form af et telefoninterview. Da radio24syv kontaktede advokatfirmaet Opus den 3. maj 2016, var indslaget endnu ikke tilrettelagt og kun baseret på [Person A]s case. Advokatfirmaet Opus fik på lige fod med de øvrige deltagere tilbudt muligheden for at deltage den 4. maj om eftermiddagen, hvor interviewet med [Person A] var planlagt, men det havde firmaets repræsentant ikke mulighed for.
Genmæle
Radio24syv har afvist advokatfirmaets Opus’ anmodning om genmæle.
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jesper Rothe, Inger Bach, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.
Advokatfirmaet Opus har klaget til Pressenævnet over Radio24syvs radioprogram, der handler om, hvorvidt Opus har tilsidesat god advokatskik ved på vegne af sine klienter at skrive til personer med krav om betaling af et beløb for ulovligt at have downloadet ophavsretligt beskyttede værker (Opus sender et brev indeholdende et forligstilbud på vegne af klienten).
Kompetence
Pressenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet kan tage stilling til, hvorvidt god presseskik er tilsidesat, og hvorvidt en klager har krav på at få bragt et genmæle i medieansvarslovens kapitel 6.
Spørgsmålet om, hvorvidt god advokatskik er tilsidesat, henhører under Advokatnævnet og domstolene og falder uden for Pressenævnets kompetence. Det forhold behandles derfor ikke.
God presseskik
Opus har klaget over, at Radio24syv ikke har kontrolleret kildernes oplysninger tilstrækkeligt, herunder heller ikke forelagt advokatfirmaet kildernes beskyldninger.
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt. Yderligere skal oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Angreb og svar skal, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde. Det gælder i særlig grad krænkende eller skadelige udsagn. Endelig skal det gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer, jf. punkterne A.1-A.5.
– Kildekritik
I radioudsendelsen udtaler blandt andet [Person A] (efternavn ikke angivet) og [Person B] sig kritisk om Opus.
Opus har klaget over, at Radio24syv ikke har udvist tilstrækkelig kildekritik over for [Person A] og [Person B], ligesom udsendelsen ifølge Opus har en negativ vinkling over for firmaet med udsagn som ”Så det er altså den første usandhed, som vi har med at gøre”.
[Person B] driver ifølge Opus hjemmesiderne gratisfilm.info og antipiratgruppen.dk. Sidstnævnte indeholder en guide til, hvordan man som modtager af et brev fra Opus med et forligstilbud kan forholde sig. Opus blev ikke oplyst om, at [Person B] medvirkede i programmet. Ifølge Opus viser en anonymiseret domsudskrift fra Retten i Svendborg, at [Person B] den 13. maj 2014 blev dømt for overtrædelse af ophavsretsloven for i strid med ejernes enerettigheder at have downloadet ophavsretligt beskyttede værker.
[Person A] havde modtaget et krav om betaling for uretmæssig brug af et ophavsretligt beskyttet værk (et forligstilbud fra Opus).
I forhold til [Person B] har Opus også klaget over, at han uberettiget iklædes en ekspertrolle af Radio24syv, og at Radio24syv hverken efterprøver eller forholder sig kritisk til hans udtalelser.
Pressenævnet finder, at disse forhold gav Radio24syv anledning til at være særlig opmærksom på at kontrollere grundlaget og rigtigheden af [Person A]s og [Person B]s oplysninger, da kilderne kunne være farvet af personlig interesse. Det gælder også, selvom det blev oplyst i radioudsendelsen, at [Person A] havde modtaget og afvist et forligstilbud fra Opus, og at [Person B] drev hjemmesiden antipiratgruppen.dk. I udsendelsen oplyses det videre, at [Person B] er jurastuderende og forfatter. Pressenævnet finder derfor, at det må have været klart for lytterne på hvilket fagligt grundlag, [Person B] udtalte sig.
Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.
Pressenævnet finder, at Radio24syv ved den valgte kritiske vinkel om advokatfirmaet Opus’ fremgangsmåde havde et ansvar for, at det samlede indtryk i indslaget gav et retvisende billede af sagen.
Nævnet finder som udgangspunkt ikke grundlag for at kritisere, at [Person B] medvirkede, uden at Opus var orienteret herom. Ved at undlade at orientere Opus om [Person B]s medvirken, afskar Radio24syv sig imidlertid fra advokatfirmaets vurdering af kildens troværdighed, som Radio24syv herved var ene om at kunne være opmærksom på.
– Korrekt information
Advokatfirmaet Opus har klaget over forskellige udsagns korrekthed, og at advokatfirmaet ikke i tilstrækkelig grad fik mulighed for at imødekomme de angreb og beskyldninger, som især [Person B] fremsatte i indslaget.
– Udsagn vedrørende god advokatskik
Opus har klaget over [Person B]s udtalelser om, at advokatfirmaet Opus’ fremgangsmåde er i strid med god advokatskik.
Advokatfirmaet Opus har i den forbindelse klaget over [Person B]s udtalelse om, at man (herunder Opus’ klienter) ikke er berettiget til sagsomkostninger i småsager. Ifølge Opus er det ikke korrekt, ligesom det heller ikke er korrekt, at Opus truer med retssager, eller at en medarbejder hos Opus telefonisk skulle have oplyst til [Person A]s mor, at ”[Person B] er kommet i fængsel, så det vil vi [[Person A] og hendes sambo] også bare ende med at gøre, hvis vi bruger det [[Person B]s vejledning på hjemmesiden antipiratgruppen.dk].”
I radioindslaget er blandt andet offentliggjort følgende udtalelser fra advokat [Advokaten]:
”[Tidskode 16.16]
[Advokaten]: […]det er ikke vores vilje at intimidere folk. […] Det vi gør, det er sådan set, at vi forsøger, så udførligt vi overhovedet kan, […] at forklare, dels hvad er der foregået, […] og så vedlægger vi i øvrigt også et ark med ofte stillede spørgsmål eller en FAQ, hvor vi prøver så reelt som muligt og objektivt at redegøre for, hvad siger loven og svarer på nogle af de typiske spørgsmål, som vi erfaringsmæssigt ved, folk har.
[…]
[Advokaten]: […] vi opfordrer folk til at søge advokat, men det der med at intimidere og true, […] det er bestemt ikke hverken taktikken eller hensigten.[…]”
Og
”[Tidskode 23.24 ]
Radiovært: Okay, kommer det her til at føre til nogle retssager, tror du, eller er forretningsmodellen det her med, at man skriver en masse breve ud, og så håber man på, at folk indgår nogle forlig?
[Advokaten]: Ja, men som jeg sagde før, der er ikke nogen selvstændig interesse i at føre sager, for det tager lang tid, og det er dyrt. […] Men omvendt hvis retsstillingen viser sig at være sådan, at man kan lyve sig ud af noget, man har gjort, så vil vores klienter naturligvis have en åbenlys interesse i at få trukket en eller anden linje […].”
Samt
”[Tidskode 24.48]
Radiovært: Altså, der har været en del kritik af denne her fremgangsmåde. Blandt andet så har it-jurist Martin von Haller Grønbæk, han har kritiseret jer for, altså for, at denne her fremgangsmåde ikke er i overensstemmelse med god advokatskik. Hvad siger I til det?
[Advokaten]: Jeg synes, det står for hans egen regning. Altså, vi har. Det ligger os meget på sinde selvfølgelig at agere i fuldstændig overensstemmelse med god advokatskik og alle andre regler, der gælder for os.
Radiovært: Så vidt jeg ved, så er der også sådan nogle advokat-etiske regler, der forbyder trusler om stævning, uden at de bliver fulgt op.
[…]
[Advokaten]: […] vi ville præsentere de indsigelser, der eventuelt kommer, for vores klienter, og så tager man så stilling på den baggrund. Vores klienter bestemmer, hvem der skal i retten, […] men det er klart, støder vi på folk igen, jamen altså så, eller igen, så kan det godt være, at vi så anden gang siger det samme, men tredje gang siger vi, nu vil vi godt lige have retten til at udtale sig om, om hvad de mener, om ikke vi nu har krydset grænsen for, hvad man kan komme af sted med at sige.”
På baggrund af Østre og Vestre Landsrets ”Notat om dækning af udgift til advokat m.fl. i hovedforhandlede småsager” af 22. september 2014 lægger Pressenævnet til grund, at der kan tilkendes sagsomkostninger i småsager. I udsendelsen udtaler [Person B] følgende:
”[Tidskode 09.17]
men ikke noget [krav fra Opus] over 3.500 kr., så kan du maksimalt blive krævet 2.500 kr. i det, der hedder sagsomkostninger, hvis du taber sagen. Og ydermere så skal det også siges, at hvis du bliver sagsøgt for det her beløb, 3.500 kr., så vil de gøre det under det, der hedder en småsag, som er alle sager under 50.000 kr., hvor du faktisk slet ikke kan kræve sagsomkostninger af modparten, så det er nul kroner.”
På baggrund af landsretternes notat finder Pressenævnet, at udsagnet om, at der ikke kan kræves sagsomkostninger i småsager, må anses for ukorrekt. Udsagnet er i udsendelsen anvendt af [Person B] som et argument for at understøtte påstanden om, at advokatfirmaet Opus i strid med de advokatetiske regler truer med retssager uden at følge truslen op med et sagsanlæg ved retten. Den forkerte oplysning anvendes derved til at understøtte den krænkende påstand om, at Opus tilsidesætter de advokatetiske regler.
Pressenævnet finder, at Radio24syv også burde have forelagt den faktiske oplysning om sagsomkostningerne for advokatfirmaet Opus. Nævnet udtaler kritik af Radio24syv for ikke at kontrollere oplysningen yderligere og derved bringe en forkert oplysning i en krænkende sammenhæng. Det forhold, at Opus fik mulighed for at kommentere den overordnede beskyldning vedrørende truslen om retssager, finder nævnet ikke i dette tilfælde kan føre til et andet resultat.
I udsendelsen refererer [Person A] en samtale mellem sin mor og en medarbejder hos Opus. Ifølge [Person A] skulle medarbejderen have udtalt, at man kan komme i fængsel ved at benytte fremgangsmåden beskrevet på [Person B]s hjemmeside antipiratgruppen.dk. Pressenævnet har ikke en optagelse af denne telefonsamtale og kan derfor ikke vurdere, hvad der blev sagt under samtalen med [Person A]s mor.
Nævnet finder, at beskyldningen om medarbejderens påståede adfærd kan være krænkende. Advokatfirmaet Opus fik i udsendelsen bragt følgende svar og citater til påstanden:
”[Tidskode 21.44]
Radiovært: […] Men da hun [[Person A]s mor] ringede til jeres kontor, der fik hun af vide, at det var enormt smart, at hun betalte det her forlig ret hurtigt, fordi hun kunne risikere fængselsstraf. Jeg tænker bare.
[Advokaten]: Fængselsstraf?
Radiovært: Ja, det er der flere, der har fået af vide, at man kan risikere i de her sager, og jeg tænker bare, man kan vel ikke risikere fængselsstraf bare for denne her film? Altså, det er jo ikke rigtigt.
[…]
[Advokaten]: Nej, det lyder voldsomt det dér.
Radiovært: Det er et enkelt værk, som I kan dokumentere. […] Der kan man jo højst risikere bødestraf, […] så er det jo forkert at true med fængselsstraf.
[Advokaten]: Ja, og nu, det er jeg helt enig med dig i. Nu er jeg. Jeg har ikke selv haft den her samtale. Jeg var ikke til stede, og jeg kender ikke omstændighederne. Jeg ved ikke, hvad der ellers er blevet sagt.
Radiovært: Nej.
[Advokaten]: […] men fængselsstraf det er i hvert fald ikke noget, som nogen her i huset har fået besked på at nævne overhovedet.”
Advokat [Advokaten] udtaler tillige, at ”det ligger os meget på sinde, selvfølgelig at agere i fuldstændig overensstemmelse med god advokatskik og alle andre regler, der gælder for os.” Nævnet udtaler på denne baggrund ikke kritik af Radio24syv for at bringe [Person B]s og [Person A]s udokumenterede angreb, da Opus’ svar er bragt i sammenhængen.
– Udsagn vedrørende inkassoloven
Opus har yderligere klaget over [Person B]s beskyldninger om, at advokatfirmaet Opus overtræder inkassolovgivningen, fordi firmaet angiveligt sender rykkerskrivelser ud, selvom der er gjort indsigelse mod kravet.
Af indslaget fremgår det:
[Tidskode 26.24]
”Radiovært: Altså, I kan jo godt finde på at sende varsler, altså bagefter folk har sagt, at de ikke anerkender kravet, er det ikke rigtigt?
[Advokaten]: Ej det, så skal det være fordi, de er krydset, […] Og hvis en indsigelse krydser et varslingsbrev, det kan jo godt ske […].
Radiovært: Nej, og du ved sikkert godt, hvad jeg fisker efter. Det er det her med inkassoloven, ikke. Hvor man ikke må sende varsel, når folk har svaret, at de ikke anerkender kravet. Og det gør I ikke eller hvad?
[Advokaten]: Nej.
[…]”
Spørgsmålet om, hvorvidt inkassolovens regler er overtrådt, henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence. Nævnet tager ikke stilling til, hvorvidt inkassoloven er overtrådt.
Pressenævnet finder, at udsagnet fremstår som et angreb mod Opus, og at Opus derfor skulle have mulighed for at imødegå beskyldningen. Advokatfirmaet fik dog ved ovenfornævnte udsagn tilstrækkelig mulighed for at imødegå angrebet, og Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik af Radio24syv for at bringe beskyldningen.
– Udsagn vedrørende USA
Opus har klaget over [Person B]s sammenligning mellem advokatfirmaets Opus’ fremgangsmåde og ”cowboy-jura” i USA. Denne sammenligning blev advokatfirmaet ikke foreholdt under interviewet.
Pressenævnet finder, at udsagnet fremstår som [Person B]s subjektive vurdering af advokatfirmaets fremgangsmåde. Opus fik i udsendelsen mulighed for at modsvare de grundlæggende beskyldninger vedrørende advokatfirmaets forligsbreve, og nævnet udtaler ikke kritik af, at Radio24syv har undladt at forelægge denne værdiladede vurdering.
Pressenævnet bemærker, at radioudsendelsen blev offentliggjort i maj 2016. Advokatnævnet har efterfølgende ved kendelse af 23. juni 2016 frikendt advokat [Advokaten] i forbindelse med en klage over et af advokaten udsendt brev indeholdende et forligstilbud.
– Udsagn vedrørende interview
Opus har endelig klaget over, at det ikke er korrekt, når radioværten oplyser, at advokat [Advokaten] ikke kunne deltage i studiet: ”Radioværten: Han kunne desværre ikke være med nu her”.
I en mailudveksling mellem Radio24syv og Opus den 3. maj 2016 spørger Radio24syv:
”[…] Så mit spørgsmål er, om I har mulighed for at stille op til et båndet interview enten i dag eller i morgen? Det tager ca. en ti minutters tid.”
Og senere:
”Tak for svar. Du har ikke mulighed for det i morgen eftermiddag?”
Hertil svarer Opus:
”Det kommer til at knibe, men jeg kan rykke lidt rundt på nogle aftaler. Vil det være muligt ca. kl. 10.30-11.00? […]”
Radio24syv og Opus aftalte herefter at mødes samme eftermiddag den 3. maj 2016.
På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at studieinterviewet med kilderne [Person A] (efternavn ikke angivet) og [Person B] blev optaget og fandt sted den 4. maj 2016. Det er uvist, hvordan [Advokaten]s mail af 3. maj 2016 kl. 11.57 skal forstås. Advokaten ses dog ikke at være oplyst om, at Radio24syv ville interviewe andre eller at være blevet anmodet om at deltage i en debat med andre deltagere.
På denne baggrund finder Pressenævnet, at radioværtens udtalelse ”[Advokaten] kunne desværre ikke være med nu her” må anses for udokumenteret. Da Radio24syvs udtalelse samtidig kan opfattes som om, at advokaten ikke ønskede at stille op og imødegå den alvorlige kritik fra de andre, udtaler nævnet kritik af udsagnet, der i sammenhængen kan være krænkende for Opus.
Genmæle
Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i medierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et medie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.
Opus har anmodet om et genmæle over for følgende fem punkter:
1. At advokat [Advokaten] blev inviteret til at deltage i programmet.
2. At en medarbejder hos advokatfirmaet Opus skulle have påstået og afgivet urigtige oplysninger om, hvorvidt jurastuderende [Person B] var fængslet.
3. At advokatfirmaet Opus’ inddrivelsesmetoder er i strid med god advokatskik.
4. At advokatfirmaet Opus’ inddrivelsesmetoder er i strid med dansk lovgivning.
5. At inddrivelsesmetoden alene anvendes i USA.
Ad 1. Ifølge Opus er det forkert, at advokat [Advokaten] blev inviteret til at deltage i programmet. Af radioudsendelsen fremgår blandt andet følgende udsagn: ”Radioværten: Han [advokaten] kunne desværre ikke være med nu her”.
Under henvisning til det under god presseskik anførte, finder Pressenævnet, at udsagnet ikke er dokumenteret som utvivlsomt korrekt, og at udsagnet i sammenhængen er egnet til at påføre advokatfirmaet Opus skade af betydning. Klager er derfor berettiget til et genmæle heroverfor.
Ad 2. Ifølge Opus er det forkert, at en medarbejder hos advokatfirmaet skulle have udtalt sig om, hvorvidt [Person B] er fængslet og derved afgivet urigtige oplysninger. Af udsendelsen henviser [Person A] til, at en medarbejder udtalte, at: ”[Person B] er kommet i fængsel”, hvorefter [Person B] senere afviser at have været i fængsel.
Under henvisning til, at Pressenævnet ikke er i besiddelse af telefonsamtalen mellem Opus’ medarbejder og [Person A]s mor, kan nævnet ikke tage stilling til, hvorvidt medarbejderen udtalte, at ”[Person B] er kommet i fængsel, så det vil vi [[Person A] og hendes sambo] også bare ende med at gøre, hvis vi bruger det [[Person B]s vejledning på hjemmesiden antipiratgruppen.dk].”
Pressenævnet finder, at der er tale om en faktisk oplysning, som kan være egnet til at påføre advokatfirmaet skade af betydning, da sammenhængen, oplysningen indgår i, giver lytterne indtryk af, at advokatfirmaet Opus ikke fortæller sandheden. Opus er derfor som udgangspunkt berettiget til et genmæle heroverfor.
Pressenævnet finder dog, at et genmæle vil være en gentagelse af, hvad advokaten i radioudsendelsen udtaler, navnlig udsagnet ”[…] men fængselsstraf det er i hvert fald ikke noget, som nogen her i huset har fået besked på at nævne overhovedet.”
Nævnet finder herefter, at Opus ikke er berettiget til at få offentliggjort et genmæle over for oplysningen.
Ad 3. Ifølge Opus er det videre forkert, at advokatfirmaets inddrivelsesmetoder er i strid med god advokatskik.
Pressenævnet finder, at [Person B]s udsagn om, at advokatfirmaet Opus’ fremgangsmåde er i strid med god advokatskik, har faktisk karakter. Udsagnet sammenholdes i udsendelsen med [Person B]s baggrund som jurastuderende og de faktiske forhold omkring sagsomkostninger samt beskyldningen om, at firmaet skulle sende rykkerskrivelser ud efter at have modtaget indsigelser mod kravet. Nævnet finder, at udsagnet fremstår som en faktuel oplysning og ikke en subjektiv vurdering. Da det ikke er dokumenteret som utvivlsomt korrekt, at advokatfirmaet har tilsidesat god advokatskik, er Opus berettiget til et genmæle over for dette forhold.
I forelæggelsen for Opus henviste Radio24syv til udtalelser fra advokat Martin von Haller Grønbæk. Nævnet bemærker, at Martin von Haller Grønbæk i Politiken i februar 2016 var citeret for mindre konkluderende udsagn, end dem [Person B] fremkom med i udsendelsen. Martin von Haller Grønbæk var i Politiken blandt andet citeret for, at Opus og Njords fremgangsmåde var ”på grænsen for, hvad der er god advokatskik”, og at ”Det er ikke nødvendigvis i strid med god skik ud fra hvad reglerne siger på nuværende tidspunkt, men ud fra mit moralske kompas synes jeg ikke, det er i orden”.
At 4. Ifølge Opus er det forkert, at advokatfirmaet Opus’ inddrivelsesmetoder er i strid med dansk lovgivning. Af udsendelsen fremgår blandt andet følgende:
”[Person B]: […] Inkassoloven i Danmark foreskriver, at hvis der er en tvist om beløbet, altså Opus siger: Du skylder os penge. Og du siger: Nej, det gør jeg ikke. Så må du ikke sende rykkerskrivelse ud, så skal du gå videre med en retssag. At Opus så sender de her rykkerskrivelser ud alligevel, det betyder enten, at de bryder inkassoloven, eller at de er amatører, og der må de så selv vælge, hvilken de vil gå med her.
Radiovært: Altså amatører, som i brevene skulle have krydset hinanden eller.
[Person B]: Der er ikke andre advokatfirmaer i Danmark, der sender inkassorykkere ud til en fordring, der er en tvist om. Det er der simpelthen ikke. Det er amatøragtigt.”
Pressenævnet finder tillige, at beskyldningen om, at Opus overtræder inkassoloven, har en sådan faktisk karakter, at det påhvilede Radio24syv at dokumentere, at det var utvivlsomt korrekt. Da det ikke er dokumenteret, at Opus overtræder lovgivningen, herunder navnlig inkassoloven, og da beskyldningen samtidigt kan være egnet til at påføre advokatfirmaet skade af betydning, er Opus som udgangspunkt berettiget til et genmæle heroverfor.
Pressenævnet finder dog, at et genmæle vil være en gentagelse af, hvad advokaten i radioudsendelsen udtaler i udsendelsen, nemlig at ”en indsigelse krydser et varslingsbrev, det kan jo godt ske”, ligesom advokaten svarer benægtende på radioværtens spørgsmål: ”Hvor man ikke må sende varsel, når folk har svaret, at de ikke anerkender kravet. Og det gør I ikke eller hvad?”
Opus er herefter ikke berettiget til et genmæle over for dette forhold.
Ad 5. Ifølge Opus er det herudover forkert, at inddrivelsesmetoden anvendes alene i USA.
Pressenævnet finder, at udsagnet om, at Opus’ fremgangsmåde i øvrigt kun findes i USA, ikke er dokumenteret som utvivlsomt korrekt. Uanset, at det ikke måtte være dokumenteret som utvivlsomt korrekt, finder nævnet, at spørgsmålet om den geografiske udbredelse ikke er egnet til at påføre Opus skade af betydning. Klager er derfor ikke berettiget til et genmæle heroverfor.
Pressenævnet finder således, at advokatfirmaet Opus er berettiget til at få offentliggjort et genmæle over for oplysningen om, at Opus’ fremgangsmåde er i strid med god advokatskik (punkt 3) og oplysningen om, at Opus var inviteret til at deltage i debatten (punkt 1).
Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse
I medfør af medieansvarslovens § 49, jf. lovens § 39, pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Radio24syv at offentliggøre nævnets kendelse snarest i en tilsvarende radioudsendelse på samme tidspunkt som den kritiserede udsendelse og bringes i følgende udformning:
”Radioværten oplyser: Pressenævnet har udtalt kritik af Radio24syvs udsendelse ”AK24syv” fra maj måned.
Radioudsendelsen handler om advokatfirmaet Opus’ fremgangsmåde, når advokatfirmaet på vegne af sine klienter udsender breve til personer for ulovligt at have downloadet film.
Opus har sendt breve med forligstilbud til en række personer, hvor en computer tilknyttet personernes adresse ses at være anvendt til ulovligt download.
Personernes computere kan spores via teleudbydernes oplysninger om computerens IP-adresse.
I indslaget beskyldte en jurastuderende advokatfirmaet Opus for at handle i strid med god advokatskik.
Opus’ fremgangsmåde skulle ifølge den studerende være i strid med god advokatskik, fordi Opus truer med retssager uden at følge truslen op med et sagsanlæg ved retten.
Til støtte for beskyldningen anførte den jurastuderende, at der ikke kunne kræves sagsomkostninger ved retten i den omtalte type småsager. Det underbyggede ifølge den studerende, at Opus ikke havde til hensigt at følge truslen op med et sagsanlæg.
Den studerendes oplysning om sagsomkostninger er imidlertid ikke korrekt.
Det er muligt at kræve sagsomkostninger i småsager, men der er et loft for beløbets størrelse.
Pressenævnet har udtalt kritik af Radio24syv for ikke at forelæggelse den krænkende oplysning for Opus.
Radio24syv burde have været mere opmærksom på, om kildens oplysninger var korrekte, da den studerende samtidig driver en internetside, der vejleder folk om at imødegå Opus’ forligstilbud.
Den studerende og Opus har således modsatrettede interesser.
Advokatnævnet har, efter radioudsendelsen blev sendt, taget stilling til, hvorvidt Opus’ advokat i en lignende sag har handlet i strid med god advokatskik.
Opus blev frifundet ved Advokatnævnet, der konkluderede, at adfærden ikke var i strid med god advokatskik.
Af udsendelsen kunne man som lytter få det indtryk, at Opus ikke havde ønsket at stille op og imødegå kritikken fra den jurastuderende, mens den studerende var til stede.
Advokaten var imidlertid hverken orienteret om, at den studerende skulle deltage i udsendelsen eller inviteret til at deltage i et interview med den studerende. Hele Pressenævnets kendelse kan ses på Pressenævnets hjemmeside: www.pressenaevnet.dk”
Radio24syv.dk pålægges videre at indsætte ovennævnte oplæsning i starten af radioudsendelsen de steder på mediets platforme, hvor radioudsendelsen fortsat kan afspilles fra.
Afgjort den 24. oktober 2016.