Avisen omtalte uenigheder mellem to naboer. Til artiklen var indsat et billede af klagernes ejendom og deres garage. Der var ingen personer på billederne, og det var ikke muligt at se ind ad vinduerne. Klagerne følte, at billedet og avisens omtale krænkede deres privatliv. Pressenævnet var uenigt og udtalte ikke kritik.
[Klager 1] og [Klager 2] har klaget til Pressenævnet over artiklerne ”Strid om hegn i hårdknude” og ”En kendis i Ulstrup” bragt i Århus Stiftstidende og på stiften.dk den 9. oktober 2016, idet klagerne mener, at god presseskik er tilsidesat. Klagen omfatter også mediets delvise afslag på genmæle.
[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at der til artiklen var indsat et billede af deres ejendom, samt over artiklens oplysninger og vinkling.
1 Sagsfremstilling
Artikler bragt i Århus Stiftstidende
Århus Stiftstidende bragte den 9. oktober 2016 på side 31 artiklerne ”Strid om hegn i hårdknude” og ”En kendis i Ulstrup”. Identiske artikler er samme dag bragt på hjemmesiden stiften.dk.
Af artiklen ”Strid om hegn i hårdknude” fremgår følgende:
”NABOSTRID
ULSTRUP: To adresser på [Vejnavn] i Ulstrup er centrum for langstrakt sag.”
Hegnsyn kan til tider udvikle sig til ophedede diskussioner, men ved et hegnsyn i Ulstrup 15. september sidste år var der ikke kun tale om en til tider ophidset diskussion. At vejrguderne sendte både regn og torden ned over mødet på [Vejnavn] i Ulstrup, kunne tages som et varsel for, hvad der senere kunne komme.
Nu godt et år senere er der ingen afklaring på sagen, for klageren er utilfreds med hegnsynets afgørelse og har sendt sagen videre til afgørelse i retten, hvor den behandles tirsdag 11. oktober.
Undervejs har Favrskov Kommunes hegnsyn indkaldt til et nyt hegnssyn i januar, men det blev dog aflyst.
Det er ejerne af [Vejnavn] nr. 39, der har indklaget sagen, fordi de er utilfredse med at ejeren af nr. 41 fjernede en hæk og erstattede den med et såkaldt byggehegn. Hegnet blev sat op i sommeren 2015, klagerne mener, at hegnet er for højt og det er sat op uden at deres samtykke. De ønsker et fælles 180 cm højt hegn i skellets fulde længe. Derfor henvender de sig til Favrskov Kommune. De har også klaget over, en del af deres grund bruges som ind-og udkørsel til nr. 41.
Sagen startede i juli 2015, og siden er der udvekslet adskillige mails med hegnsynets sekretær og de to parter.
Uønsket færdsel
Ifølge den korrespondance mellem hegnsynet og ejerne af [Vejnavn] nr. 39 familien [Klagerne], som avisen har fået aktindsigt i, flyttede parret ind i februar 2015, og hurtigt opdagede de, at de ikke har eneret på deres grund. Naboerne i udlejningsejendommen [Vejnavn] nr. 41 breder sig også ind i indkørslen til nr. 39.
I et brev til ejeren af nr. 41 skrev de i midten af juli 2015, at de ikke vil acceptere færdsel på deres grund. De skriver, at de vil opsætte et hegn i uge 32, og at ejeren af nr. 41 [Naboen] kan komme med ønsker til hegnet senest 31. juli og at han kan betale halvdelen. I brevet truer de også med at opsætte overvågning langs deres grund.
[Sidste sætning er på stiften.dk ændret til ”I brevet orienterer de om, at de har sat overvågning op langs deres grund.”]
Hævd på indkørsel
[Naboen]s advokat Jens Egsgaard skriver til ejerne af nr. 39, at den tidligere ejer af nr. 39 har accepteret, at naboerne har brugte indkørslen så længe, at nr. 41 i en eventuel retssag kan vinde hævd på fortsat brug af vejen. Advokaten undrer sig dog over, at ejendomsmægleren ikke gjorde opmærksom på dette forud for huskøbet.
Familien [Klagerne] svarer 30. juli tilbage, at nr. 39 har været til salg så længe, at [Naboen] kunne have fået tinglyst færdselsretten på ejendommen i den periode.
»Ved fremvisning af ejendommen var der kun henstilling af cykler, der hang vasketøj i carporten… efter det oplyste har der ikke boet lejere med bil før nuværende lejer. [Naboen] har tidligere nævnt, at ingen af hans lejere havde bil. Derfor kan der alene være tale om hævd for cykel og gående færdsel,« skriver de og slutter med opfordring til, at [Naboen] fremsender ønsker om hegnets udformning.
Derefter er der så hegnsyn, hvor man i første omgang bliver enige, men senere ombestemmer ejerne af nr. 39 sig, og vil alligevel ikke skrive under. Hegnsynet indkalder til et nyt hegnssyn i januar 2016, men det aflyses, og nu er sagen så på vej til retten.
[Naboen] har ikke ønsket at udtale sig til avisen.”
Af artiklen ”En kendis i Ulstrup” fremgår:
”RETSAG
ULSTRUP: Hegnssynssagen i Ulstrup optager tilsyneladende en del mennesker og mere end en normal nabotvist, som et hegn får. Det skyldes, at klagerne i sagen er [Klager 2] og [Klager 1].
[Klager 1] er også kendt som [Klager 1], og parret var gennem en lang periode i 2014 hovedpersoner i en stor sag om chikane i Mariager.
Statsadvokaten i Viborg frafaldt i foråret sigtelsen mod en mand, som af [Klager 1] var udpeget, som ham der stod bag chikanen mod hende og hendes hustru. Chikanen omfattede blandt andet, at manden havde smidt hundelorte ind i parrets have, ligesom parret fik ubehagelige beskeder i postkassen.
Efter den påståede chikane fik det lesbiske par stor støtte fra borgerne i Mariager, og under stor mediebevågenhed blev der arrangeret støttedemonstration med fakkeloptog og taler.
DR bragt i foråret en tv-dokumentar om det lange forløb. Udsendelsens påstand var, at anklagerne mod manden var falske. Sigtelsen blev kort tid efter udsendelsen frafaldet.
Seneste nyt i dén sag er, at DR i september af Pressenævnet har fået kritik af dokumentaren på flere punkter – dog ikke for selve vinklingen af programmet.”
Til artiklerne er indsat et fotografi af [Klager 1] og [Klager 2]s ejendom ([Vejnavn] nr. 39) og naboejendommen ([Vejnavn] nr. 41). På billedet ses bl.a. garagen og to vinduer på klagernes ejendom. Det er ikke muligt at se ind ad vinduerne, og der er ikke personer på fotografiet.
Artiklerne er tillige gjort tilgængelige på stiften.dk.
Ved e-mail af 18. oktober 2016 klagede [Klager 1] og [Klager 2] til Århus Stiftstidende over artiklerne og anmodede avisen om at bringe et genmæle og om at fjerne artiklerne fra internettet.
Ved mail af 21. oktober 2016 afviste Århus Stiftstidende klagen, men ændrede en sætning i artiklen ”Strid om hegn i hårdknude” på stiften.dk fra: ”I brevet truer de også med at opsætte overvågning langs deres grund” til ”I brevet orienterer de om, at de har sat overvågning op langs deres grund.”
Klagen er modtaget i Pressenævnet den 2. november 2016.
Yderligere oplysninger
Til brug for udarbejdelse af artiklen ”Strid om hegn i hårdknude” har Århus Stiftstidende fået aktindsigt i nogle dokumenter hos Favrskov Kommune, herunder hegnssynsprotokollen.
Det fremgår af hegnssynsprotokollen af 15. september 2015 for Hegnssynet i Favrskov Kommune, at der blev afholdt hegnssyn i sagen, [Klager 1] og [Klager 2] ([Vejnavn] 39) mod [Naboen] ([Vejnavn] 41). Af protokollen (ikke underskrevet) fremgår bl.a. følgende:
”[…]
Klagers påstand:
Klager ønsker af sikkerhedsmæssige årsager et fælles hegn opsat mellem ejendommene [Vejnavn] 39 og 41. Herudover ønsker klager, at det opsatte midlertidige byggehegn fjernes.
[…]
Sagsfremstilling:
[…]
Det opsatte byggehegn kan ikke kræves fjernet i henhold til Hegnsloven.
[…]
Forlig:
Parterne indgik følgende forlig:
Der opsættes et fælleshegn mellem ejendommene. Hegnet opsættes i hele skellets længde mellem ejendommene. Hegnet etableres 80 cm fra husgavlen [Vejnavn] 41 og føres i lige linje til bagskel mod ejendommen [X]-vej 3.
[…]”
[Klager 1] og [Klager 2] gjorde efterfølgende ved mail af 7. oktober indsigelse mod forliget. Hegnssynet afviste indsigelserne. Af Hegnssynets brev af 19. oktober 2015 til [Klager 1] og [Klager 2] fremgår det bl.a.:
”[…]
Begge parter blev gjort opmærksom på, at indgåelsen af forliget på stedet var bindende og ikke betinget af efterfølgende underskrifter på forligsprotokollen. […]”
I Hegnssynets brev af 18. december 2015 vedrørende ”ÆNDRET DATO – ny indkaldelse tvangsfuldbyrdelse – [Vejnavn] 39 og 41” til [Naboen] er på ny henvist til forliget af 15. september 2015. Af brevet fremgår det bl.a., at:
”[…]
ÆNDRET DATO: Mødet finder sted tirsdag, den 26. januar 2016 kl. 14.30 på ejendommen, [Vejnavn] 39 – Ulstrup
Ved besigtigelses- og forhandlingsmødet vil der ikke kunne tilføjes noget nyt til sagen, idet hegnssynet kun skal tage stilling til om det tidligere forlig er overholdt.
[…]”
Af Retten i Randers brev af 18. januar 2016 til [Klager 2] fremgår det, at retten har modtaget en stævning fra [Klager 1] m.fl. mod [Naboen].
Af Hegnssynets brev af 25. januar 2016 til [Klager 1] og [Klager 2] fremgår bl.a. følgende:
”Hegnsynet i Favrskov Kommune tilbagekalder indkaldelsen til tvangsfuldbyrdelse tirsdag den 26. januar 2015 [rettelig 2016] kl. 14.30. Hegnsynet er ved nærmere undersøgelser blevet bekendt med, at det indgåede forlig ikke indeholder den fornødne klarhed over, hvem af parterne, der er forpligtede til at udføre arbejdet med at etablere hegn, og vi mener derfor ikke, at der er grundlag for at gennemføre tvangsfuldbyrdelse af forliget.
Der er indtil videre tale om en foreløbig tilbagekaldelse af indkaldelsen, og I vil blive indkaldt på ny, såfremt grundlaget for tvangsfuldbyrdelse senere måtte vise sig at være til stede.
Hegnsynet er endvidere blevet bekendt med, at sagen er blevet anlagt ved Retten i Randers. […]”
Pressenævnet afsagde den 19. september 2016 kendelse i nævnets sag nr. 16-70-00991, [Klager 1] mod DR, hvor [Klager 1] havde klaget til Pressenævnet over DR-udsendelsen ”Løgn eller chikane i Mariager”.
Af nævnets kendelse fremgår bl.a. følgende:
”[side 5, ”1 Sagsfremstilling”]
I udsendelsen gennemgås [Klager 1]s vidneforklaringer, og DR har undersøgt den efterforskning, som er foretaget vedrørende [Sigtede]. Udsendelsen omtaler navnlig fire hændelser i oktober 2014, hvor [Klager 1] og hendes samlever blev chikaneret. Samleveren, [Klager 2], indgår ikke i udsendelsen. [Klager 1] omtales hovedsageligt som [Klager 1] i udsendelsen.
Ifølge udsendelsen finder første episode sted den 13. eller 14. oktober 2014. Ifølge [Klager 1] bliver der smidt en bunke affald ind i haven. To dage efter den 15. til 16. oktober 2014 bliver der smidt nogle poser med hundelort ind på terrassen. Tredje episode, hvor [Klager 1] bliver truet af en mand i sin have, finder sted natten til den 25. oktober 2014, og den 29. oktober 2014 opdager [Klager 1] et kors på sit barns navneskilt i børnehaven.
[…]
[side 41, ”3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse”]
[Klager 1] har også klaget over, at det ikke fremgår af udsendelsen, at hun ikke mener, at det var samme gerningsmand, der stod bag alle fire forhold, som politiet har sigtet [Sigtede] for.
[…]
Pressenævnet finder, at det heraf med fornøden tydelighed fremgår, at [Klager 1] ikke har udpeget [Sigtede] som gerningsmand til samtlige fire forhold.
[…]”
2 Parternes synspunkter
2.1 [Klager 1] og [Klager 2]s synspunkter
God presseskik
[Klager 1] og [Klager 2] har anført, at billedet og de to artikler i Århus Stiftstidende er i strid med god presseskik.
– Privatlivets fred
[Klager 1] og [Klager 2] har anført, at de ikke har givet Århus Stiftstidende tilladelse til at anvende fotografiet, som er taget ind over deres ejendom. På fotografiet kan man se ind i deres åbne garage.
Der er ikke nogen sammenhæng mellem sagen om hegnssyn og chikanen i Mariager. Avisen bruger klagernes fortid som ”løftestang” til at krænke dem.
– Korrekt information
[Klager 1] og [Klager 2] har anført, at det er en urigtig oplysning, at det i artiklen ”Strid om hegn i hårdknude” fremgår, at der var indkaldt til et nyt hegnssyn i januar 2016. Mødet, der var indkaldt til i januar 2016, var en kendelsesafsigelse og ikke et nyt hegnssyn.
[Klager 1] og [Klager 2] indkaldte til et hegnssyn for at få vejledning. Det er derfor en urigtig oplysning, at det fremgår af artiklen, at sagen er indklaget til hegnssyn, idet [Klager 1] og [Klager 2] er utilfredse med, at naboen havde fjernet en hæk og opsat et byggehegn. Hækken blev først fjernet i november 2015, hvilket er to måneder efter hegnssynet. [Klager 1] og [Klager 2] har i den forbindelse fremsendt et billede, som er taget den 23. august 2015 (på billedet ses en hæk).
[Klager 1] og [Klager 2] har desuden anført, at det er en urigtig oplysning, at det fremgår af artiklen, at der var hegnssyn, ”hvor man i første omgang blev enige, men senere ombestemmer ejerne af nr. 39 sig, og vil alligevel ikke skrive under”.
Ifølge [Klager 1] og [Klager 2] blev der ikke indgået forlig den 15. september 2015, og de har heller ikke senere tiltrådt forliget. Klagerne har i den forbindelse henvist til en lydfil, som de har optaget 15. september 2015.
[Klager 1] og [Klager 2] har anført, at brugen af udtrykket ”Retssag” som underoverskrift i artiklen ”En kendis i Ulstrup” er misvisende.
[Klager 1] og [Klager 2] har endvidere anført, at det er en forkert oplysning, at det var [Klager 1], som havde udpeget manden, som blev sigtet i forbindelse med chikanen i Mariager.
Ifølge klagerne er der mange beviser for, at chikanen har fundet sted, og de mener derfor, at der er tale om en urigtig oplysning ved passussen: ”Efter den påståede chikane […]”.
Der er endelig klaget over udsagnet: ”Udsendelsens påstand var, at anklagerne mod manden var falske. Sigtelsen blev kort tid efter udsendelsen frafaldet”.
– Redigering
[Klager 1] og [Klager 2] har anført, at Århus Stiftstidendes vinkling af artiklerne ”Strid om hegn i hårdknude” er ensidig.
Klagerne har bl.a. henvist til, at naboejendommens advokat udtaler sig i artiklen ”Strid og hegn i hårdknude”, men at Århus Stiftstidende har undladt at give klagerne lejlighed for at udtale sig i artiklen. Det gør, at artiklen fremstår ensidig.
Det havde videre været relevant at omtale den sag, som ejeren af [Vejnavn] 41 har med ejerne af ejendommen [Vejnavn] 43.
– Afpublicering
[Klager 1] og [Klager 2] har anført, at Århus Stiftstidende bør fjerne artiklerne på stiften.dk og afindeksere deres navne.
Genmæle
Klagerne har anført, at Århus Stiftstidende bør rette de faktuelle fejl omkring præmissen for hegnssynet og fundamentet herfor.
2.2 Århus Stiftstidendes synspunkter
God presseskik
Århus Stiftstidende har afvist, at god presseskik er tilsidesat.
– Privatlivets fred
Århus Stiftstidende har anført, at fotografiet viser skellet mellem to ejendomme, og at det er Århus Stiftstidendes vurdering, at mediet ved at bringe fotografiet ikke har krænket nogen eller på anden måde overtrådt regler om privatlivets fred.
I forhold til klagen over, at Århus Stiftstidende har brugt klagernes fortid som løftestang til at hænge dem ud i artiklen ”Strid om hegn i hårdknude”, har Århus Stiftstidende anført, at [Klager 1] netop på grund af chikane-sagen fra Mariager er en offentlig person, og at Århus Stiftstidende ikke kan og vil afslå at forholde sig til dette. Århus Stiftstidende har endvidere anført, at Århus Stiftstidende er enig med klagerne i, at chikane-sagen fra Mariager ikke i sig selv har nogen sammenhæng med nabotvisten i Ulstrup. Århus Stiftstidende har derfor valgt ikke at integrere de to historier i hinanden, eller ved for eksempel at lade den lille sluthistorie være en slags infoboks i sammenhæng med hegnssynet.
– Korrekt information
I forhold til klagen over, at det er en urigtig oplysning, at det fremgår af artiklen ”Strid om hegn i hårdknude”, at der var indkaldt til et nyt hegnssyn i januar 2016, har Århus Stiftstidende anført, at det er en juridisk teknikalitet, som ikke har relevans for sagens forløb eller for avisens læsere. Århus Stiftstidende har herefter oplyst, at det fremgår af Favrskov Kommunes indkaldelsesbrev af 18. januar 2015 til modparten vedrørende mødet i januar 2016:
”I anledning af din klage afholdes hegnsyn (…) det vil sige, der skal afholdes hegnsyn på sædvanlig vis og afgøres, om det manglende arbejde skal udføres af ekstern arbejdskraft”.
I forhold til klagen over, at det er en urigtig oplysning, at det fremgår af artiklen, at der var hegnssyn, ”hvor man i første omgang blev enige, men senere ombestemmer ejerne af nr. 39 sig, og vil alligevel ikke skrive under”, har Århus Stiftstidende oplyst, at det fremgår af det materiale, som Århus Stiftstidende har fået aktindsigt i fra Hegnssynet i Favrskov Kommune, at der den 15. september 2015 blev afholdt hegnssyn i sagen, hvor parterne indgik forlig om opsætning af fælleshegn mellem deres ejendomme.
Med hensyn til klagen over følgende to afsnit i artiklen ”En kendis i Ulstrup”: ”Efter den påståede chikane fik det lesbiske par stor støtte fra borgerne i Mariager […]” og ”Udsendelses påstand var, at anklagerne mod manden var falske. Sigtelsen blev kort tid efter udsendelsen frafaldet”, har Århus Stiftstidende oplyst, at udtrykke ”påstand” kan gå begge veje. Påstanden kan således blive bekræftet, afkræftet eller svæve i luften som hverken eller. Uanset udfaldet starter alle tre tilfælde med en påstand. Og derfor er det helt legitimt at omtale chikanen som en påstand.
– Redigering
Århus Stiftstidende har navnlig oplyst, at avisen har fået aktindsigt i korrespondance mellem klagerne og ejerne af ejendommen [Vejnavn] nr. 41. Artiklen er skrevet på baggrund af dette materiale. Århus Stiftstidende har ikke indhentet kommentarer fra nogen af parterne i sagen. Århus Stiftstidende gengiver nuanceret begge sider i sagen. Århus Stiftstidende har i den forbindelse peget på, at Århus Stiftstidende i artiklen omtaler, at DR for nyligt har fået kritik for deres dækning af sagen i den meget omtale tv-udsendelse.
– Afpublicering
Århus Stiftstidende har afvist at ændre tilgængeligheden af artiklerne på stiften.dk. Den ene artikel er ændret, så ordet ”truer” ikke fremgår, og de søgbare artikler er korrekte.
Genmæle
Århus Stiftstidende har afvist, at den foretagne rettelse af sætningen med ordet ”truer” på stiften.dk, kan medføre, at der også skal ske en berigtigelse af artiklerne i øvrigt.
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Hanne Schmidt, Hans Peter Blicher, Ulrik Holmstrup og Marlene Borst Hansen.
[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over et billede og artiklerne ”Strid om hegn i hårdknude” og ”En kendis i Ulstrup”.
God presseskik
– Privatlivets fred
[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at der til artiklerne er indsat et fotografi af deres ejendom, hvor man bl.a. kan se ind i deres garage.
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. Det er i den forbindelse Pressenævnets opfattelse, at personer, der optræder eller udtaler sig offentligt, må tåle en efter omstændighederne mere nærgående og kritisk omtale af deres person og handlinger end andre.
Pressenævnet finder, at Århus Stiftstidendes brug af fotografiet af klagers ejendom i den konkrete sag ikke kan anses for krænkende.
Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at [Klager 1] frivilligt har optrådt i medierne i forbindelse med den såkaldte Mariager-sag og dermed må tåle en vis omtale af sine forhold. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at det anvendte fotografi, der er taget fra gaden, ikke viser forhold, der i sig selv kan anses for krænkende for klagernes privatliv.
– Korrekt information
[Klager 1] og [Klager 2], der ejer [Vejnavn] nr. 39 i Ulstrup, har navnlig klaget over, at det er omtalt som om, at ”Det er ejerne af [Vejnavn] nr. 39, der har indklaget sagen.” Ifølge klagerne søgte de blot vejledning.
De har videre klaget over, at det af artiklen fremgår, at der var indkaldt til et nyt hegnssyn den 26. januar 2016. Der var indkaldt til kendelsesafsigelse og ikke et nyt hegnssyn. Det er heller ikke korrekt, at [Klager 1] og [Klager 2] og naboen ”i første omgang blev enige, men senere ombestemmer ejerne af nr. 39 sig, og vil alligevel ikke skrive under”.
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, jf. punkt A.1.
Det fremgår af Hegnssynsprotokol for Hegnssynet i Favrskov Kommune, at der 15. september 2015 blev afholdt hegnssyn, og at klagerne bl.a. ønskede et midlertidigt opsat byggehegn fjernet. Ifølge protokollen blev der den pågældende dag indgået forlig mellem klagerne og naboen i [Vejnavn] 41. Af Hegnssynets brev af 19. oktober 2015 til klagerne fremgår det, at klagerne efterfølgende var utilfredse med det indgåede forlig. Af Hegnssynets brev af 25. januar 2016 fremgår det, at et møde, der skulle være afholdt dagen efter, aflyses pga. uklarhed i forliget om, hvem der er forpligtet til at udføre arbejdet i det indgåede forlig. Endelig fremgår det af et brev fra Retten i Randers, at [Klager 2] m.fl. har stævnet [Naboen].
På baggrund af Hegnssynets afgørelse af 15. september 2015 og den efterfølgende indsigelse mod forliget fra [Klager 1] og [Klager 2] og deres stævning mod ejeren af nummer 41, finder Pressenævnet, at artiklen i det væsentlige korrekt gengiver sagens forløb. Pressenævnet udtaler på denne baggrund ikke kritik af omtalen af hegnssagen.
[Klager 1] og [Klager 2] har endvidere klaget over brugen af ordet ”retssag” som underoverskrift i artiklen ”En kendis i Ulstrup” samt over, at det fremgår af artiklen:
”Statsadvokaten frafaldt i foråret sigtelsen mod en mand, som af [Klager 1] var udpeget, som ham der stod bag chikanen mod hende og hendes hustru. Chikanen omfattede blandt andet, at manden havde smidt hundelorte ind i parrets have, ligesom parret fik ubehagelige beskeder i postkassen.”
I afsnittet fra artiklen i Århus Stiftstidende henvises til en sigtelse omtalt i DR-udsendelsen ”Løgn eller chikane i Mariager”. I udsendelsen udtalte [Klager 1] sig til DR om fire forhold, hvor [Klager 2] og [Klager 1] blev chikaneret. Ifølge udsendelsen er der tale om fire episoder, hvor der i oktober 2014 ifølge [Klager 1] blev smidt en bunke affald ind i parrets have i Mariager. To dage efter blev der smidt poser med hundelort ind på terrassen. Senere blev [Klager 1] truet af en mand i sin have, og [Klager 1] opdagede et kors på sit barns navneskilt i børnehaven.
Pressenævnet finder det uheldigt, at brugen af ordet ”retssag” er anvendt som underoverskrift til artiklen ”En kendis i Ulstrup”. Det fremgår imidlertid af artiklen, at Statsadvokaten frafaldt sigtelsen mod den sigtede mand. Det må derfor stå læserne klart, at der ikke blev en retssag.
[Klager 1] havde endvidere ikke udpeget den sigtede ved alle fire episoder. Pressenævnet finder, at ovennævnte afsnit fejlagtigt kan give indtryk af dette. Da [Klager 1] imidlertid udpegede den sigtede som gerningsmand til et af de fire forhold i DR-udsendelsen, udtaler nævnet ikke kritik af afsnittet i Århus Stiftstidende.
[Klager 1] og [Klager 2] har også klaget over følgende to afsnit i artiklen ”En kendis i Ulstrup”: ”Efter den påståede chikane fik det lesbiske par stor støtte fra borgerne i Mariager […]” og ”Udsendelses påstand var, at anklagerne mod manden var falske. Sigtelsen blev kort tid efter udsendelsen frafaldet.”
Under henvisning til, at der aldrig blev rejst tiltale i den omtalte sag om chikane mod [Klager 1] og [Klager 2], finder nævnet ikke grundlag for at kritisere udsagnene ”påståede chikane”. Da DR-udsendelsen samtidig var meget kritisk over for [Klager 1], finder nævnet heller ikke grundlag for at kritisere Århus Stiftstidendes udsagn ”Udsendelsens påstand var […]”. Det bemærkes i den forbindelse også, at Århus Stiftstidende ikke ses at have taget stilling til, hvorvidt påstandene var korrekte eller ej.
Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik.
– Redigering
[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at vinklingen af navnlig artiklen ”Strid om hegn i hårdknude” er ensidig, da naboens advokat udtaler sig i artiklen, mens klagerne ikke selv får lejlighed til at udtale sig. Der er også klaget over, at en sag mellem naboen i nummer 41 og dennes nabo i nummer 43 ikke er omtalt.
Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.
Ifølge Århus Stiftstidende er ingen af parterne blevet hørt, da artiklen er skrevet på baggrund af aktindsigt hos Hegnssynet.
På denne baggrund lægger nævnet til grund, at avisen ikke har givet den ene part i sagen adgang til at kommentere sagen, ligesom nævnet, som det fremgår ovenfor, finder, at hegnssagen i det væsentlige er gengivet korrekt.
Med hensyn til klagen over, at Århus Stiftstidende ikke har omtalt den sag, som ejerne af ejendommen [Vejnavn] 41 har med ejerne af ejendommen [Vejnavn] 43, er det nævnets opfattelse, at Århus Stiftstidende ikke har overskredet de vide rammer for redigering ved at undlade omtale af den sag.
Pressenævnet finder herefter heller ikke vedrørende dette punkt grundlag for at fastslå, at Århus Stiftstidende har tilsidesat god presseskik.
– Afpublicering
[Klager 1] og [Klager 2] har anført, at artiklerne bør slettes og afindekseres fra stiften.dk, da de indeholder forkerte oplysninger.
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret. Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.8.
Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.
Da artiklerne ikke indeholder sådanne følsomme eller private oplysninger, som kan anses for omfattet af punkt B.8, finder Pressenævnet ikke grundlag for at kritisere stiften.dk for ikke at imødekomme anmodningen om at slette eller afindeksering artiklen.
Pressenævnet finder heller ikke i øvrigt grundlag for at fastslå, at Århus Stiftstidende har tilsidesat god presseskik.
Genmæle
[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at Århus Stiftstidende har afvist at rette fejl omkring præmissen og fundamentet for hegnssynet.
Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.
Under henvisning til det anførte under ovennævnte afsnit ”Korrekt information”, finder Pressenævnet ikke grundlag for at fastslå, at der er bragt forkert information, der er egnet til at påføre klagerne skade af betydning.
Klagerne er herefter ikke berettiget til at få bragt et genmæle.
Pressenævnets kendelse af 20. december 2016 i sag nr. 16-70-01039.