Klagerne – seks personer – klagede blandt andet over artiklerne ”Efter tv-udsendelse: [Selskab J] Byg melder hus forbi”, ”Håndværkere i gabestok” og ”Beboere går til angreb på hadeside” i JydskeVestkysten og debatten på jv.dk.
Pressenævnets begrundelse og afgørelse:
Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 3, at en anmodning om genmæle skal sendes skriftligt til redaktøren senest fire uger efter offentliggørelsen af de faktiske oplysninger, der ønskes imødegået. Det følger endvidere af medieansvarslovens § 40, at afslag på genmæle snarest muligt skriftligt skal meddeles den, der har anmodet om genmælet, med oplysning om, at afslaget kan indbringes for Pressenævnet senest fire uger efter, at afslaget er kommet frem. Nævnets adresse skal samtidig oplyses.
Hvis der ikke er givet klagevejledning i et tilfælde, hvor et medie har pligt til det, og en klage over afgørelsen indsendes for sent til Pressenævnet, vil den manglende klagevejledning som udgangspunkt bevirke, at klagen behandles af nævnet uanset forsinkelsen.
[Person C] rettede ved e-mail af 22. maj 2011 henvendelse til avisens journalist. Uanset at indholdet måtte kunne opfattes som en anmodning om genmæle, er e-mailen ikke sendt til redaktøren og heller ikke behandlet som sådan. På denne baggrund finder Pressenævnet, at mediets manglende klagevejledning ved svaret af 23. maj 2011 i dette tilfælde ikke kan medføre, at klagen over artiklen af 23. maj 2011 nu behandles af Pressenævnet. Denne del af klagen afvises derfor som åbenbart grundløs, jf. medieansvarslovens § 43, stk. 2, nr. 1.
Det er Pressenævnets opfattelse, at debatsider, hvor udefrakommende kan skrive uredigerede debatindlæg, ikke er omfattet af medieansvarsloven, idet der ikke er tale om en redigeret envejskommunikation. Kommentarerne til artiklen på jv.dk er sådanne uredigerede indlæg skrevet af udefrakommende, hvor der ikke er foretaget nogen journalistisk udvælgelse inden offentliggørelsen. Jv.dk har alene fungeret som teknisk formidler. Kommentarfunktionen til artiklen er derfor ikke omfattet af medieansvarsloven og er derfor ikke omfattet af Pressenævnets kompetence.
Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, og at det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer. Det fremgår videre, at kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkterne A.1, A.2 og A.5.
Det forhold, at advokat Kristina Søgaard er advokat for [Selskab J] Byg ApS, og at hun har en bestyrelsespost og er advokat for et andet firma, gav JydskeVestkysten anledning til at udvise agtpågivenhed over for hendes udtalelser, men er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at fastslå, at god presseskik er tilsidesat. Det fremgår af artiklen bragt den 7. november 2011 på forsiden af JydskeVestkysten Billund, at advokat Kristina Søgaard er advokat for de to omtalte byggefirmaer. Nævnet finder ikke grundlag for at kritisere avisen for at bringe advokatens vurdering, at [Selskab J] Byg ApS’ har lidt tab på grund af hjemmesiden [Selskab J]sagen.dk.
Pressenævnet finder videre, at JydskeVestkysten har handlet inden for redaktørens redigeringsret ved at medtage vurderingerne fra beboere i bebyggelsen på Nørre Torv i den generelle omtale den 9. november 2011 uden at indhente klagernes kommentarer. Klagerne måtte have været klar over, at den offentligt tilgængelige hjemmeside [Selskab J]sagen.dk kunne give anledning til debat, ligesom det måtte have stået klart, at JydskeVestkysten ville kunne sætte interviewet med [Person E] i sammenhæng med andre tilfælde. [Person E]s kommentarer er bragt i avisen samme dag, som klagernes hjemmeside blev omtalt (i artiklen ”Hjemmeside som forløsning” af 7. november 2011). Det fremgår tillige, at den verserende retssag [Selskab J] Byg ApS mod [Person C] og [Person D] er uafsluttet. Nævnet udtaler ikke kritik.
Pressenævnet finder heller ikke anledning til at udtale kritik af avisen for at anvende ordene ”gabestok” og ”hadeside”, der begge har dækning i hjemmesidens og artiklernes indhold.
Kendelsen kan i sin fulde ordlyd ses fra Retsinformations afgørelsesdatabase: Sag nr. 11-70-00168.