3 klagere – en kommune og 2 ansatte – klagede over en artikel i Politiken. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, […]
3 klagere – en kommune og 2 ansatte – klagede over en artikel i Politiken.
Pressenævnets begrundelse og afgørelse:
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1.
Efter det oplyste godkendte [K1] sine citater og var bekendt med, at hun fremtrådte ved navns nævnelse, og nævnet udtaler på denne baggrund ikke kritik af Politiken for at offentliggøre [K1]s navn i artiklen.
Pressenævnet finder imidlertid, at det hverken for artiklens budskab, autencitet eller almen interesse var nødvendigt at nævne [K2]s navn, som avisen var blevet bekendt med via dokumenterne fra kommunen. Artiklen var kritisk over for børne- og familieafdelingens dispositioner, og Politiken burde derfor i den konkrete sag have anonymiseret sagsbehandleren, der ikke var en ledende medarbejder. Politiken blev endvidere ved e-mail af 8. august 2008 gjort bekendt med ønsket om en sløring af navnene. Nævnet udtaler sin kritik af Politiken for ikke at have anonymiseret sagsbehandlerens navn.
Sådan som sagen foreligger oplyst, har Pressenævnet ikke mulighed for at tage stilling til, hvorvidt avisen har udeladt væsentlige oplysninger fra sagsbehandlingen, eller om kommunen har misforstået lovgivningen. Disse punkter behandles derfor ikke.
I medfør af medieansvarsloven § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Politiken at offentliggøre et kendelsesresume.
Kendelsen kan i sin fulde ordlyd ses fra Retsinformations afgørelsesdatabase: Sag nr. 2008-6-0747.