To klagere – en bank og bankens formand – klagede over artikler bragt i Ekstra Bladet og på www.ekstrabladet.dk Klagerne havde ved brev af 16., 22. og 24. november 2006 henvendt sig til Ekstra Bladet. Ingen af disse henvendelser kunne anses for værende en klage over god presseskik. Fristen for klager til Pressenævnet over tilsidesættelse […]
To klagere – en bank og bankens formand – klagede over artikler bragt i Ekstra Bladet og på www.ekstrabladet.dk
Klagerne havde ved brev af 16., 22. og 24. november 2006 henvendt sig til Ekstra Bladet. Ingen af disse henvendelser kunne anses for værende en klage over god presseskik. Fristen for klager til Pressenævnet over tilsidesættelse af god presseskik er fire uger efter offentliggørelsen i massemediet, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 2. Da Pressenævnet først havde modtaget klagen vedrørende artikelserien den 30. november 2006, var fristen for så vidt angik artiklerne af 29.-31. oktober 2006 isoleret set overskredet. De pågældende artikler indgik imidlertid i en samlet reportage i en snæver indholds- og tidsmæssig sammenhæng med de artikler, der var rettidigt påklaget til nævnet. Vurderingen af, om god presseskik er tilsidesat, sker ud fra en helhedsvurdering, og må derfor under de anførte omstændigheder omfatte samtlige påklagede artikler. Klagen behandledes derfor uanset fristoverskridelsen også for så vidt angår de tre artikler bragt den 29.-31. oktober 2006.
For så vidt angik artiklen af 25. november 2006 fandt Pressenævnet, at artiklen på epn.dk over for læseren fremstod som en del af www.ekstrabladet.dk. Nævnet havde herved lagt vægt på, at det var muligt at komme direkte ind på den enkelte artikel på www.epn.dk (dybt link) ved at klikke på artikeloverskriften. Artiklen realitetsbehandledes herefter.
Pressenævnet fandt, at resumeerne bragt under overskrifterne ”Kort om den islandske saga” og ”Den islandske saga” fremstod som reference til de foregående dages artikler, og foromtalen fremstod som reference til fremtidige artikler. En omtale heri kunne ikke sidestilles med direkte omtale i de artikler, til hvilke resume og foromtale var indsat.
Pressenævnet fandt herefter, at klagerne ikke selv hverken direkte eller indirekte var omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret i artiklerne ”[A] stjal mit oliefelt” og ”Bankfolk henrettes på stribe” og ”Dødslisten”. Klagerne havde derfor ikke en sådan retlig interesse i disse artikler, at der var grundlag for at behandle denne del af klagen, hvorfor denne afvistes. Det forhold, at klagerne var nævnt i resumeet ”Kort om den islandske saga” kunne ikke føre til et andet resultat.
Pressenævnet fandt videre, at selvom klagerne ikke direkte var omtalt i artiklerne ”Spillet om milliarderne”, ”Hvorfor skulle jeg betale skat” og ”Verden rundt i privat jet”, kunne det ikke udelukkes, at udsagnet ”islændinge” bl.a. henviste til klagerne. Klagerne havde derfor en retlig interesse i, at klagen vedrørende artiklerne realitetsbehandledes.
Vedrørende sagens realitet bemærkede Pressenævnet, at parterne havde afgivet modstridende forklaringer navnlig vedrørende begrundelsen for den pågældende selskabskonstruktion og om, hvorvidt en erklæring om hvidvaskning var usædvanlig. På grund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for Pressenævnet, kunne Nævnet ikke afgøre, hvilke forklaringer, der var de rigtige. Spørgsmålet om, hvorvidt skatte- eller injurielovligningen var overtrådt, henhører under domstolene, og falder uden for Nævnets kompetence.
Vedrørende introduktionen af 29. oktober 2006 fandt Pressenævnet, at der var tale om en omtale af de kommende artikler vedrørende emnerne ”russiske mafia-penge, elementær hvidvaskning og skattefusk”. Pressenævnet fandt videre, at klagerne ikke fremstod som direkte indblandet i hvidvaskning og russiske mafiapenge, selv om de var nævnt i resumeerne ud for artiklerne vedrørende samme, og Nævnet udtalte ikke sin kritik. Ekstra Bladet havde ikke med opsætningen tilsidesat god presseskik.
Pressenævnet fandt, at navnlig udsagnene ”skattefifler” og ”skattefiflermodel” var Ekstra Bladets vurdering af klagerne på baggrund af bl.a. oplysninger om, at [K1] og direktør [K2] assisterede kunder med at overføre udbytte til skattelylande. Nævnet udtalte ikke kritik heraf.
Pressenævnet fandt videre, at udsagnene ”det ligner hvidvask og skatteunddragelse”, ”islændinge kan frit og kvit tage udbytter ud af deres danske selskaber…” og ”… Modellen kan bruges til at slippe anonyme milliarder ind og ud … undgår at betale skat” klart fremstod som henholdsvis eksperternes og Ekstra Bladets vurdering på baggrund af de offentliggjorte oplysninger og eksperternes udtalelser. Nævnet udtalte ikke kritik af det bragte.
Overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel, jf. Vejledende regler, punkt A.6. Til artiklen af 29. oktober 2006 fandt Pressenævnet, at overskrifterne havde dækning i artiklen på baggrund af de offentliggjorte oplysninger, herunder på baggrund af eksperternes udtalelser og oplysningerne vedrørende opkøb af store danske virksomheder. Nævnet udtalte ikke sin kritik.
Pressenævnet fandt, at det med udsagnene ”[K1] – har skabt en hemmelig, slagskraftig og international skattefiflermodel” og ”manden bag [K1]s skattefiflermodel … er [K2]” fremstod, som om [K1] og [K2] var opfindere af den anvendte selskabskonstruktion, hvilket der ikke i artiklerne var belæg for. Nævnet fandt imidlertid, at det i sig selv ikke var tilstrækkeligt til at udtale kritik.
Pressenævnet fandt, at Ekstra Bladet i overensstemmelse med redaktørens ret til at redigere mediet er berettiget til at beslutte, om avisen ville anvende ordvalget ”fjerne en del skat”, og Nævnet udtalte ikke sin kritik.
Pressenævnet fandt, at udsagnet ”han skovler millioner ind på sin egen privat honorarkonto” klart fremstod som Ekstra Bladets vurdering på baggrund af de offentliggjorte oplysninger. Nævnet fandt videre, at det af artiklen ”Ulovligt i Danmark” klart fremgik, at det var Finanstilsynets vurdering af forholdene, såfremt de var foregået i Danmark. Nævnet udtalte ikke kritik heraf.
Pressenævnet fandt, at ordvalget ”islændingenes danske advokat” var uheldigt, idet det fejlagtigt kunne forlede læserne til at tro, at [B] var [K1]s advokat, men at det ikke sig selv var tilstrækkeligt til at udtale kritik.
Pressenævnet lagde til grund, at [K1] havde været med til at investere i [C], der angiveligt havde været involveret i ”økonomisk kriminalitet og brugt til pengevask”. Pressenævnet fandt, at oplysningerne om, at [K1] skulle have tilført [C] kapital kunne være krænkende, skadelige eller virke agtelsesforringende for [K1]. Pressenævnet fandt ligeledes, at oplysningerne i artiklen af 5. november 2006 om, at [K1] havde forbindelse til [A] kunne være krænkende, skadelige eller virke agtelsesforringende. Oplysningerne havde derfor skullet efterprøves i særlig grad først og fremmest ved forelæggelse for [K1]. Pressenævnet fandt imidlertid, at Ekstra Bladet i tilstrækkelig grad havde forsøgt at forelægge oplysninger for [K1] inden offentliggørelsen. Nævnet havde herved lagt vægt på, at Ekstra Bladet inden offentliggørelsen forsøgte at få en kommentar fra flere forskellige kilder, men [K1] ønskede ikke at udtale sig før den 16. november 2006. Pressenævnet bemærkede i øvrigt, at klagerne havde fået bragt en kommentar den 26. november 2006 for så vidt angik artiklen af 5. november 2006.
Pressenævnet fandt, at underoverskriften ”[K1] søger nye jagtmarker og flytter finanscirkus fra Luxembourg til Amsterdam” havde dækning i artiklen, hvoraf det fremgik, hvorledes [K1] gennem Exista var repræsenteret i Amsterdam, og Nævnet udtalte ikke kritik heraf.
Pressenævnet fandt, at oplysningerne i artiklen af 25. november 2006 om, at [K1] skulle være kædet ”sammen med den russiske mafia og hvidvaskning af penge” fremstod som klagers egen vurdering af artikelserien og forløbet. Nævnet udtalte ikke kritik heraf.
Kendelsen kan i sin fulde ordlyd ses fra Retsinformations afgørelsesdatabase: Sag nr. 2006-6-0439, 2006-6-0443 og 2006-6-0450.