Klager klagede over artikler udsendt af Ritzaus Bureau For så vidt angik klagens rettidighed i forhold til klage over de tre artikler udsendt i perioden fra 9. juli 2005 til 29. august 2005 bemærkedes det, at klagefristen er 4 uger efter offentliggørelsen i massemediet, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 2. Da Pressenævnet først havde modtaget […]
Klager klagede over artikler udsendt af Ritzaus Bureau For så vidt angik klagens rettidighed i forhold til klage over de tre artikler udsendt i perioden fra 9. juli 2005 til 29. august 2005 bemærkedes det, at klagefristen er 4 uger efter offentliggørelsen i massemediet, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 2. Da Pressenævnet først havde modtaget klagen vedrørende disse artikler den 31. oktober 2005, var fristen for så vidt angik disse artikler isoleret set overskredet. De pågældende artikler indgik imidlertid i en samlet reportage i en snæver indholds- og tidsmæssig sammenhæng med de artikler, der rettidigt var påklaget til nævnet, og som var offentliggjort for nogles vedkommende umiddelbart før og for andres vedkommende kort tid efter de for sent påklagede. Vurderingen af, om god presseskik var tilsidesat, sker ud fra en helhedsvurdering, og må derfor under de anførte omstændigheder omfatte samtlige påklagede artikler. Klagen blev derfor behandlet uanset fristoverskridelsen også for så vidt angik de tre artikler udsendt i perioden fra 9. juli 2005 til 29. august 2005. Et medie skal udvise kritik over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt. Der gælder efter omstændighederne en tilsvarende forpligtelse for mediet til at udvise særlig agtpågivenhed ved offentliggørelse af kommentarer og vurderinger, når disse indgår i nyhedsformidlingen af en sag, hvori den pågældende journalist kan have en særlig personlig eller økonomisk interesse. Pressenævnet lagde til grund, at [A] efter ønske fra Ritzaus redaktion meldte sig ind i foreningen med henblik på gennem sit medlemskab at få oplysninger fra foreningen. Nævnet lagde endvidere til grund, at han på foreningens generalforsamling stemte imod genvalg af den hidtidige formand, idet han afgav stemme både for sig selv og i henhold til fuldmagt fra et andet medlem, [B], der var i opposition til formanden. Det sidstnævnte forhold gav Ritzau anledning til at udvise særlig agtpågivenhed over for [A´s] reportage, herunder hans valg af kilder, men var ikke i sig selv tilstrækkeligt til at fastslå, at god presseskik var tilsidesat. Nævnet fandt, at Ritzau på baggrund af reportagen i artiklerne i perioden fra 24. til 28. juni 2005, herunder navnlig oplysningerne i artiklerne den 25. og 26. juni 2005 om revisorundersøgelsen, burde have omtalt resultatet af undersøgelsen eller foreningens pressemeddelelse herom, da dette materiale forelå ultimo juni 2005. Ritzau havde herved tilsidesat god presseskik, og nævnet udtalte sin kritik. Nævnet lagde endvidere til grund, at den ansøgte driftsstøtte på 750.000 kr. ud over sekretariatschefen selv vedrørte flere medarbejdere og således ikke kun en enkelt deltidsassistent som anført i artiklen den 26. juni 2005. Artiklens oplysninger gav således et forkert billede af [C´s] lønforhold, hvilket kunne være undgået ved en omhyggelig gennemgang af det skriftlige materiale, som Ritzau efter aktindsigt var i besiddelse af. Ritzau havde herved tilsidesat god presseskik, og nævnet udtalte sin kritik. Nævnet fandt ikke herudover grundlag for at kritisere Ritzaus reportage, herunder omtalen af Socialministeriets redegørelse i sagen, heller ikke for så vidt angik den redaktionelle vægtning af redegørelsens enkelte konklusioner.
Kendelsen kan i sin fulde ordlyd ses fra Retsinformations afgørelsesdatabase: Sag nr. 2005-6-0250.