Klager klagede over en artikel i B.T. Det fremgår af punkt B.1. i de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse. To medlemmer udtalte: Vi fandt imidlertid, at klager, der […]
Klager klagede over en artikel i B.T. Det fremgår af punkt B.1. i de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse. To medlemmer udtalte: Vi fandt imidlertid, at klager, der var en medievant person, ved at besvare journalistens spørgsmål vedrørende hans tidligere hustru måtte være klar over, at avisen ville kunne bringe interviewet om ”Vild med dans” i en sammenkædning med omtale af hans tidligere hustru og skilsmisse. Vi fandt derfor, at der ikke var grundlag for at udtale kritik heraf. To medlemmer udtalte: Uanset, at der var tale om omtale af en kendt person, fandt vi, at der ikke var grundlag for at benytte omtalen af klagers deltagelse i programmet ”Vild med dans” til tillige at inddrage omtalen af hans tidligere hustru og skilsmisse som sket, uanset at der måtte være dækning for de anførte udsagn. Vi lagde herved vægt på, at der var tale om forhold af ældre dato, der ikke havde almen interesse, og at klager over for journalisten gav udtryk for, at han ikke ønskede at udtale sig herom. Vi fandt på denne baggrund, at avisens omtale af klagers tidli-gere hustru og skilsmisse som sket var en krænkelse af privatlivets fred og udtalte sin kritik heraf. Alle fire medlemmer udtalte i øvrigt: Nævnet fandt endvidere, at klagers omtale af hans forhold til kæresten var gengivet i artiklen med en sproglig formulering, der på uheldig måde afveg fra hans udtalelse under interviewet. Nævnet fandt imidlertid, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik heraf. Da der var stemmelighed, var formandens stemme afgørende, og Pressenævnet udtalte ikke kritik i sagen. Dissens.
Kendelsen kan i sin fulde ordlyd ses fra Retsinformations afgørelsesdatabase: Sag nr. 2005-6-0240.