Klager klagede bl.a. over, at bladet i forbindelse med en au-pair piges kritiske historie om sit ophold hos ham var fremkommet med en påstand om, at pigen skulle være forsøgt voldtaget. Pressenævnet bemærkede, at artiklen ikke indeholdte en omtale af, at klagers hustru skulle være barnebarn af en thailandsk dronning, eller at klagers hustru skulle […]
Klager klagede bl.a. over, at bladet i forbindelse med en au-pair piges kritiske historie om sit ophold hos ham var fremkommet med en påstand om, at pigen skulle være forsøgt voldtaget.
Pressenævnet bemærkede, at artiklen ikke indeholdte en omtale af, at klagers hustru skulle være barnebarn af en thailandsk dronning, eller at klagers hustru skulle hedde et bestemt efternavn. Nævnet afviste derfor den af del af klagen, der vedrørte disse punkter.
I artiklen refererede bladet, hvorledes pigen havde oplevet opholdet hos klager, herunder hvilke tanker, hun havde gjort sig i forhold til det, som klager skulle have fortalt hende om det thailandske straffesystem og om klagers ambassadørven. Nævnet fandt ikke, at bladet derved var fremkommet med en påstand om, at klager – eller andre i klagers husstand – skulle have forsøgt voldtægt mod hende. Nævnet fandt således, at bladet ikke havde handlet i strid med god presseskik i forbindelse med artiklens offentliggørelse.
Kendelsen kan i sin fulde ordlyd ses fra Retsinformations afgørelsesdatabase: Sag nr. 2003-0071.