Klager klagede over en artikel bragt i Jyllands-Posten.
Klager, som var somalier, handlede på vegne af sine to døtre, der var omtalt i artiklen. Klager anførte, at det af de vejledende regler for god presseskik fremgik, at journalister under retsreportager bør undgå at omtale involverede parters nationalitet i forbindelse med omtale af en straffesag, medmindre dette havde direkte relevans for sagen. Det var klagers opfattelse, at de involverede parters somaliske nationalitet ikke havde relevans for den voldtægt- og voldssag, der blev omtalt i artiklen.
Pressenævnet bemærkede indledningsvis, at det ikke kunne udelukkes, at det var muligt for personer med et vist kendskab til de i artiklen omtalte søstre/døtre at identificere dem som de i artiklen omtalte personer, og deres mor havde derfor retlig interesse i at klage til Pressenævnet.
Tre medlemmer fandt – uanset den løbende offentlige debat om kriminalitet, som begås af flygtninge og indvandrere – at det i den konkrete sag ikke havde nogen relevans at nævne de to søstres nationalitet. Bladet havde ved at bringe denne oplysning handlet i strid med god presseskik, jf. punkt C, 4 i de vejledende regler for god presseskik, og disse medlemmer fandt derfor grundlag for, at nævnet udtalte kritik af bladet.
Et medlem fandt – under hensyn til den løbende offentlige debat om kriminalitet, som begås af flygtninge og indvandrere – ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af bladet i anledning af oplysningen om søstrenes nationalitet.
Der blev afsagt kendelse efter stemmeflertallet, og Pressenævnet udtalte sin kritik af bladet. Dissens.
Kendelsen kan i sin fulde ordlyd ses på Retsinformations afgørelsesdatabase: Sag nr. 2002-0023.