Klageren klagede over, at bladet havde forkortet hendes læserbrev på en sådan vis, at det blev meningsforstyrrende og/eller forvirrende i forhold til overskriften og konklusionen. Klager klagede endvidere over, at bladet havde afvist et andet læserbrev fra hende, og at bladet i en kommentar havde fremsat nedsættende bemærkninger om klager.
Pressenævnet udtalte, at et massemedie som led i den redaktionelle proces på egen hånd har ret til at forkorte manuskripter til læserbreve og debatindlæg, såfremt skribentens opfattelse trods sådanne forkortelser fremstår som uforvansket. Pressenævnet fandt, at der ved den skete forkortelse ikke var sket en sådan forvanskning af hovedindholdet af klagers læserbrev, at bladet havde tilsidesat god presseskik. Nævnet fandt under henvisning til princippet om redaktørens ret til at redigere mediet ikke, at bladet var forpligtet til at bringe klagers læserbrev, ligesom nævnet ikke fandt grundlag for at kritisere bladets vurdering af et af klager bragt læserbrev.
Kendelsen kan i sin fulde ordlyd ses på Retsinformations afgørelsesdatabase: Sag nr. 2001-0106.